Portrætter

Slægten Reventlow:

Frederik Detlev Carl Reventlow
(1893 - 1973)

Maleri af Daniel Hvidt, 1966. Billedet hænger på Vemmetofte.


Andre slægter:

Andreas Petrus Bernstorff
(1735 - 1797)



Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Selent Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland
Selent Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Kunigunde von Sternberg

Kunigunde von Sternberg

Kvinde 1425 - 1449  (24 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Kunigunde von Sternberg 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 24 dec. 1425  Konopischt, , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Titel
    • Königin
    Død 25 dec. 1449  Podiebrad, , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 

    • Kunigunde von Sternberg (tschechisch Kunhuta ze ternberka) (* 18. November 1425 in Konopischt; 19. November 1449 in Podiebrad), war böhmische Königin, Frau des Georg von Podiebrad. Die Tochter des Smil von Sternberg, stammte einem Nebenast des zur damaligen Zeit einflussreichen Adelsgeschlecht von Sternberg, den Holický ab. Ihr Onkel Ale Holický ze ternberka war gemeinsam mit Hynek Ptáček z Pirk tejna und Ulrich II. von Rosenberg führende Persönlichkeiten südböhmischer Landadeligen, die ein Triumvirats der südböhmischen Machthaber bildeten. Mit sechzehn Jahren zog die junge Braut nach Podiebrad und heiratete den damals 21jährigen Georg. Die Ehe dauerte acht Jahre und brachte 7 Kinder hervor, von denen die Söhne Boček, Viktorin, Heinrich und die Töchter Kunigunde, Katharina und Zdenka die Volljährigkeit erlebten. Die Geburt der Zwillingen waren vermutlich die Todesursache der Königin. Sie wurde in der Pfarrkirche der Erhöhung des Hl. Kreuzes beigesetzt. Kunigunde soll eine gutherzige, menschliche Frau gewesen sein, die sich auch um Belange der Alten und Schwachen kümmerte. 1444 gründete sie in Podiebrad ein Spital, das nach ihr auch benannt und bis Anfang des 20. Jahrhunderts betrieben wurde. Daneben eine Stiftung für Jugenderziehung, Schulbau und Straftäterintegration. Auf ihre guten Taten wies auch ein Zusatz in der Grabinschrift hin, der übersetzt heißt: "Sie war der Armen Mutter, liebte alles Gute. Pomni: Erka Kuňka ternberg".
    Person-ID I1801  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Familie AnerGeorg von Kunstadt Und Podiebrad
              f. 29 maj 1420  
              d. 27 apr. 1471 (Alder 50 år) 
      Other partners: Johanna von Rozmital (m. 1450) 
    Ægteskab 1440 
    Alder ved vielsen Hun: ~ 14 år - Han: ~ 19 år og 7 måneder. 
    Børn 1 son and 1 daughter 
    Familie-ID F34355  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 24 dec. 1425 - Konopischt, , Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 25 dec. 1449 - Podiebrad, , Link til Google Earth
     = Link til Google Earth