Portrætter

Slægten Reventlow:

Heinrich Ernst Emil Kurt Reventlow
(1868 - 1938)



Andre slægter:

Christian 4, Konge af Danmark
(1577 - 1648)



Slotte og Herregårde


Rudbjerggaard.
Rudbjerggaard.

Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.


Heraldik


Reventlow, Friedrich 1649-1728
Reventlow, Friedrich 1649-1728

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "PAR LA GRACE DE MON SOUVERAIN"



Gravsten og epitafier


Reventlow, Frederikke Louise
Reventlow, Frederikke Louise


Herunder hviler det forgjængelige af

Luise Frederike Reventlow
En Søster til C. D. F. Reventlow

Hun levede et langt og kjærligt Ægteskab med
Grev Christian Stolberg som hun overlevede
og døde i Aaret 1824 i sit 80ende Aar paa Peder
strup, hvor hun tilbragte sine sidste Leveaar
hos Broderen.

Hendes Aand var prydet med de sjældneste 
Livets Gaver thi hun forenede med en udmærket
Forstand og Christelige anskuelser af Fornuftens
evige Sandheder en utrættelige Villie der
med bramfri Virksomhed ikke alene iagttog de
hende nærmest paaliggende Pligter men vidste
saavel ved Læsning som Omgang og Brevvexling
med mange aandrige Mænd og Qvinder at vedlige
holde og udvide den interesse hun stedse 
nærede for den menneskelige Tænknings højeste 
Gjenstande.

Didhen sig hendes Længsler freidigt hæved
op til det sande evige Fædreland
der hendes Aand i ædel stræben leved
skjøndt hendes Flugt her ydmygt følte Støvets Baand

Dog hist hvor Seierspalmen evigt grønnes
de kjære sig i Kjærlighedens Land henrykte møde
der opstod Livets Dag de Dyd skal lønnes
langt over det som Jordeliv formåes at vide

Den Stjerne som for eders svage Øie
forsvandt bag større Lys i Himlens Klarheds Væld
Den straaler useet ned til Trøst og Nøie
For den som kjærligt mindes den i trofast Sjæl
   

Alfred Rowland Howard Grøn

Alfred Rowland Howard Grøn

Mand 1894 - 1967  (72 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Alfred Rowland Howard Grøn 
    Køn Mand 
    Fødsel 23 dec. 1894  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 13 feb. 1967  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Vedbæk kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 2 søstre 
    Notater 
    • Howard Grøn, Alfred Rowland Howard Grøn, 23.12.1894-13.2.1967, professor i skovbrug. Født i Kbh, død i Kbh., begravet Vedbæk kgd. G. blev student 1913 fra Viborg og fik derefter en særdeles grundig uddannelse inden for handel, økonomi og skovbrug, bl.a. ved nationaløkonomiske studier ved Harvard universitetet i USA 1915-16, ansættelse i Privatbanken i Kbh. til 1918, da han påbegyndte skovbrugsstudiet på landbohøjskolen hvor han blev forstkandidat 1923. Herefter fulgte ansættelse som assistent ved højskolen, studierejser til Italien og Frankrig og længere studieophold i Schweiz og Tyskland som Rockefellerstipendiat. Med til uddannelsen må også regnes et år som konstitueret skovrider på Sorø 2. skovdistrikt hvor en af datidens førende forstmænd, H. Mundt var skovrider. G. blev her inspireret af Mundts ideer om ordnet plukhugst med naturforyngelse og stærk tyndingshugst, den såkaldte dauerwaldbevægelse. Man kan betragte årene 1928-30 da han var assistent ved landbohøjskolens skovbrugsundervisning som afslutning på hans uddannelse til lærergerningen. Frugten af G.s studier blev det store værk Bidrag, til den almindelige Skovøkonomis Teori, 1931 der gjorde ham til dr. polit. G. beskæftiger sig i vid udstrækning med skovpolitiske spørgsmål i dette arbejde som han derefter gjorde tilgængeligt for lægmand i Hvad Nytte er Skoven til, 1933. Sidstnævnte fremstilling har ligesom Skov og Folk, 1925, haft overordentlig betydning for forståelsen af skovenes samfundsmæssige betydning i vide kredse.

      1930 blev G. professor i skovbrug med fagområderne skovøkonomi, -statistik, -politik, -historie og planlægningslære. Han havde et godt samarbejde med C. M. Møller der var lærer i skovdyrkning, vare- og markedslære m.m. G. var en fortræffelig lærer for de forststuderende som i hans fag fik meddelt lærestoffet på en vel tilrettelagt, lidt autoritativ måde. Han udvidede sine fag betydeligt i forhold til sin forgænger, C. V. Prytz, og han udarbejdede fyldige lærebøger der var at betragte som håndbøger i de skovøkonomiske fag: Skovbrugets teoretiske Driftsøkonomi, 1943, Skovvurdering, 1944, Skovbrugets Driftsregistrering og -budgettering, 1945, og Skovbrugets regnskabsvæsen, 1962. G. betragtede doktorafhandlingen og ovennævnte lærebøger som sit bidrag til skovøkonomiens teori der er hovedtitel på alle fem bøger. Hans grundige uddannelse medførte en tilknytning til handel og økonomi som gav sig udslag i hans opfattelse af skovøkonomien således som hans efterfølger, N. K. Hermansen, har udtrykt det i nekrologen: "Han frigjorde den skovøkonomiske teori fra den stadig stærkere isolation i forhold til anden økonomisk videnskab. Han gjorde den skovøkonomiske teori til en gren af den almindelige økonomiske teori – medens den hidtil i mangt og meget havde været et isoleret kunstprodukt" (Dansk skovforenings tdsskr. 1967 111). G. understregede betydningen af at klargøre sig de økonomiske konsekvenser af skovdriften, det være sig valg af kulturtræart, tidspunkt for afdrift, jagt, grad af tyndingshugst m.m., ligesom vigtigheden af at fastslå retningslinjer for skovdriften gennem opstilling af driftsformål. Men ikke alene som lærebogsforfatter har G. haft indflydelse. Hans mange artikler i forstlige og økonomiske skrifter og hans livfulde foredrag og indlæg i diskussioner placerede ham som førende inden for skovbruget ikke alene i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande hvor man med stor interesse fulgte og optog G.s teorier. En af hans elever og medarbejdere, Fritz Jørgensen, blev professor i skovøkonomi i Norge. G. var initiativtager til oprettelsen af Nordisk skovunion og unionens første præsident 1946-50. Han fik tildelt store hædersbevisninger fra de øvrige nordiske lande: æresmedlem af svenske, norske og finske skovbrugsforeninger, og 1957 blev han æresdoktor i forstvidenskab ved Stockholms högskola. De forstlige bibliografier opregner over 125 skriftlige arbejder af G. Også i bestyrelser og kommissioner deltog han med iver, og hans udtalelser blev tillagt megen vægt. Han var bl.a. medlem af bestyrelserne for Danske forstkandidaters forening 1924-35, Dansk skovforening 1941-46, Den forstlige forsøgskommission 1944-54, Jagtog skovbrugsmuseet 1942-54, Gammel Estrup herregårdsmuseum, Akademiet for de tekniske videnskaber, Løvenholmfonden samt i det Grønske familiefideikommis og flere handelsforetagender.

      G. var ikke alene teoretiker, men virkede også i skovbrugets praksis idet han var skovrider 1934-55 på Linå Vesterskov som han var medejer, senere eneejer af, og 1940-52 ved skovene under det Grønske fideikommis' ejendom Randbøldal. 1951 blev han af landbohøjskolen indvalgt i direktionen for Løvenholmfonden. Han søgte orlov fra sit professorat idet han gik uden for nummer og beholdt sin professortitel. På Løvenholm gods lod han foretage betydelige hugster i de gamle bevoksninger for at skaffe midler til restaurering af godset og til opfyldelse af fondens formål, især ved oprettelse og drift afkostafdeling i tilknytning til det kommunale gymnasium i Grenå. For at skaffe fonden fremtidige indtægter fra inflationssikrede værdier lod han samtidig tilplante udstrakte arealer af uproduktiv jord og dårlig agerjord.

      kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Professor/Howard_Gr%C3%B8n
    Person-ID I39  Reventlow
    Sidst ændret 6 okt. 2015 

    Far Harry Rowland Howard Grøn
              f. 26 feb. 1861, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1 nov. 1934, Skodsborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 73 år) 
    Mor AnerIda Lucinde Henriette Hansen
              f. 9 aug. 1864, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 24 nov. 1937, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 73 år) 
    Ægteskab 8 mar. 1889  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 28 år og 1 måned - Hun: 24 år og 7 måneder. 
    Familie-ID F32399  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 23 dec. 1894 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 13 feb. 1967 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Vedbæk kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet