Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.
Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.
Hr. Otto var 1260 Ridder, da han i Wismar beseglede til Vitterlighed for Fyrst Johan og hans Sønner Henrik og Albert, bekræftede 1261 i Wismar det af Fyrst Johan og hans Søn til Lybekkerne udstedte Forleningsbrev paa Toldfriheden i deres Lande; 1263 i Wismar atter til Vitterlighed for Fyrst Johan, 1266 Vidne ved Fyrst Henriks Benaadningsbrev til Staden Wismar, bekræftede i 1273 i Güstrow et af Fyrst Nicolaus af Werle udstedt Brev; var under Fyrst Henriks (Hierosolymitanus) Pilgrimsfærd og mangeaarige Fangenskab i Kairo Formynderskabsraad for dennes Gemalinde Fyrstinde Anastasia og umyndige Sønner, var 1277 i Wismar til Vitterlighed for Fyrstinden og Brødrene Nikolaus og Johan af Meklenborg; 1279 Vidne for Provst Johan af Sonnenkamp ; 1283 (13 Juni) Medlover i Rostock for Landefreden mellem Hertug Johan af Sachsen-Lauenburg o. a. Fyrsterne i de vendiske Østersølande (Otto de Reventlo); senest 1284 i Wismar Vidne ved et af Klostret i Doberan til Fyrsterne Johan og Henrik udstedt Afhændelsesbrev.
Skønnet 1240 - eft. 1284 (> 45 år)
