PortrætterSlægten Reventlow:
 Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow(1883 - 1963)
Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).
Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.
Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.
1946 Ridder af Dannebrog
Andre slægter:
 Louise Sophie Danneskiold-Samsøe(1796 - 1867)
Slotte og Herregårde
 Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).
I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.
Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.
Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.
Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.
Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.
I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.
Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.
Yderligere oplysninger: Danske Herregårde
Heraldik
 Hanstorf Kirche
Logevåben for Dorothea von Reventlow (1607-1673)
Gravsten og epitafier
 Ida Clarelia Reventlow & Joachim Diedrich von Dewitz
|
|
| |
 1609 - 1666 (57 år)
-
| Navn |
Hannibal Sehested |
| Fødsel |
1609 |
Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
1642 |
Akershus, Oslo, Norge, |
| Statholder i Norge |
| Beskæftigelse |
1660 |
| Rigsskatmester |
| Titel |
|
| Død |
13 sep. 1666 |
Paris, Frankrig |
| Notater |
- Hannibal Sehested (født 1609 Arensborg Slot, Øsel, død 1666 Paris). Statholder (i den norske del af Danmark-Norge) og rigsskatmester. Gift 6. november 1642 med Christian 4.'s og Kirsten Munks datter Christiane.
Han blev født på Arensborg, Øsel. Søn af lensmand Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke. Kom 1629 på Sorø Akademi, og rejste i England, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Derefter var han hofmand og diplomat og blev 1640 rigsråd. Allerede 1636 var han blevet forlovet med en da tiårig datter af Christian 4. og Kirsten Munk; han ægtede hende kort efter at være blevet udnævnt til Statholder i Norge 1642.
Sehested var en rigt begavet "renæssancenatur", dristig og magtlysten som politiker, som gik samtidig efter penge, gods og alle livets glæder. I Norge fik han sin største virksomhed, hvor han i fredstid viste store organisatoriske bestræbelser for at fremme Norges næringsveje og forbedre dets styrelse; han forfulgte dog samtidig et rent politisk mål: at skaffe Norge og dermed sig selv den størst mulige selvstændighed overfor Danmark. Han fik store indrømmelser af sin svigerfader, Kongen, men stødte på mistænksom modstand fra sin svoger Corfitz Ulfeldt og det danske Rigsråd.
I 1647 led han nederlag, da de norske lensmænd skulle indbetale deres afgifter direkte til rentekammeret i København. Efter Frederik 3.s tronbestigelse 1648 blev Sehested sat under anklage for økonomiske misligheder. Hans fjender fik overtaget, og i 1651 måtte han forlade sine stillinger. Han kom under Karl Gustav-krigen til at indtage en dobbeltstilling som en slags mellemmand mellem Frederik 3. og Karl X Gustav. Efter fredsslutningen 1660 lykkedes det ham at komme i tjeneste hos den ny danske enevælde; han blev rigsskatmester (finansminister) og kom også til som diplomat på ny at udfolde politisk virksomhed i større stil. Sit livs sidste tid tilbragte han på en sendefærd til Holland, England og Frankrig. Han efterlod sig et "politisk testamente" med fremsynede reformtanker.
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Hannibal_Sehested_(rigsskatmester)
|
| Person-ID |
I6090 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
8 feb. 2018 |
| Far |
Claus Maltesen Sehested, f. 8 nov. 1558, Ringkøbing, Danmark, Holmgård,Flynder d. 14 apr. 1612, Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland (Alder 53 år) |
| Mor |
Anne Nielsdatter Lykke, f. 7 jan. 1569, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 20 mar. 1645, Mullerup, Gudbjerg, Danmark (Alder 76 år) |
| Ægteskab |
30 sep. 1593 |
Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark |
| Familie-ID |
F28429 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie |
Christiane af Slesvig-Holsten, f. 15 jul. 1626, Haderslevhus, Haderslev, Danmark, d. 1670 (Alder 43 år) |
| Ægteskab |
6 nov. 1642 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
| Børn |
|
| Familie-ID |
F31188 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 1609 - Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland |
 |
 | Beskæftigelse - Statholder i Norge - 1642 - Akershus, Oslo, Norge, |
|
 | Ægteskab - 6 nov. 1642 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
 | Død - 13 sep. 1666 - Paris, Frankrig |
|
|
| Kort forklaring |
 : Adresse
 : Beliggenhed
 : By
 : Sogn
 : Amt/Region
 : Land
 : Ikke indstillet |
-
| |
