Gravsten: Reventlow, Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Otto Carl Ferdinand Reventlow(1887 - 1929)

Andre slægter:

Carl af Danmark(1680 - 1729)

Slotte og Herregårde

Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.

Heraldik

Våbentegning

Kilde: DAA 1939

Gravsten og epitafier

Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow


Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og
førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe
Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801
givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck
Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden
vel for en Tid skilt fra os men for evig atter 
forenet med den elskede Moder og saa mange ædle 
Forudgangne.


Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold
droges dog det Blik, der forstod at skatte dig
hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een 
varigere Lykke tager sit Udspring og derfor
vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod
Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi
vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var 
god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig
hed til meere udvidet Virken.


Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet
tabt af vores Kiærlighed til dig som hører
til vores Livs det væsentligste skal intet tabes
og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han 
knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle


Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig, 
med Polly med Benedicte din og hendes datter 
under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise
ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken
paa dig du elskede aldrig forlade os og din af
skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed
i Christo og Aandens Seier over det iordiske.

Udskriv Tilføj bogmærke

» Vis alle «Forrige «1 ... 112 113 114 115 116 117 118 119 120 ... 137» Næste» » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand

Ejer/Kilde	© www.gravsted.dk
Dato	2013
Filnavn	eduardvilhelmchristianferdinandreventlow.JPG
Filstørrelse	81.22k
Størrelse	640 x 462
Knyttet til	Greve Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

» Vis alle «Forrige «1 ... 112 113 114 115 116 117 118 119 120 ... 137» Næste» » Lysbilledshow