Volf von Ahlefeldt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Nøer, Rendsborg-Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Ejendom: Grönwohld, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: X. Linien Nøer-Grönwold

Notater:

Var 1396 til stede ved lenshandlingen i Assens. Kvitterede 1398 dronning Margrethe med faderen og brødrene for pantsummen for Grimstrup slot. Medbeseglede 1417 våbentilstanden mellem kong Erik og greverne af Holsten. Bekræftede 1423 den af hertugerne af Holsten udstedte erklæring om at ville stille afgørelsen af deres trætte med kong Erik til kejser Sigismunds voldgift . Afgav 1424 vidnesbyrd om hertugdømmet Slesvigs udstrækning og dets lensforhold til Danmark. Skænkede samme år døbefonten i Gettorp kirke, hvor ligstenen over ham og hans hustru endnu kan ses foran alteret.

Kilde:
DAA 1982-84 p539

Familie/Ægtefælle/Partner: Hille Von Der Wisch. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Claus Ahlefeldt døde efter 1470.
2. Benedict von Ahlefeldt blev født før 1450; døde efter 1490.
3. Otto von Ahlefeldt blev født før 1456; døde før 1485.
4. Schack von Ahlefeldt blev født før 1470; døde efter 1491.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt

Notater:

Nævnes tidligst 1352 med faderen som ridder og søn af hr. Benedict den Ældre, ligeså i 1358 , da han udstedte en gældsforskrivning til en borgerdatter fra Lübeck. Medforseglede håndfæstningen af 1360 og 1362 hertug Albrecht og hans sønners kvittering på medgiften fra kong Valdemar.

Samme år medlover for våbentilstanden i Rostock. Var en af de fem riddere og rigets rådgivere , hvem kongen under sin fraværelse havde givet hele magten. Kaldtes også kongens råd , da han med sin hustru Catharine ansøgte paven om syndsforladelse.

Var 1365 medlover for forliget mellem kongen og de 12 Hansestæder. Sluttede sig til de jyske og holstenske adelsmænds frafald fra kongen og medbeseglede deres og de holstenske grevers forbund i Wismar 1368 mod kongerne Valdemar og Hakon. Blev ved forliget i Flensborg 1373 mellem kongen og hans fjender indbefattet i de holstenske grevers sone. Var 1376 blandt dem, der anerkendte hertug Albrecht som Danmarks konge. Var 1386 på Danehoffet i Nyborg , og siges at have ordnet hele handlingen. Nævnes oftere 1391-92 som medlover for hertug Gerhard og hertug Claus,således som den fornemste ved de holstenske grevers forlig med dronning Margrethe.

Fulgte 1396 hertug Gerhard til lenshandlingen i Assens. Beseglede 1399 et forlig mellem hertug Gerhard og domkapitlet i Slesvig, senest 1404 som den første blandt ridderne ved arvedelingen efter grev Albrecht og betegnes da som den ældre hr. Benedict. Han ejede betydeligt jordegods på de danske øer. Fik 1360 af kong Valdemar og hans søn Christopher for 3.000 mark lødigt sølv al deres gods i Skemminge på Lolland , desuden det såkaldte "hertugindens gods" i Toreby og Flintinge på Lolland. Fik samme år af hr. Otto og hr. Ditlev Wensin tilskødet Hagenskov for 3.000 mark lødigt sølv. Ejede også Krønge .

Fik 1363 af kongen tilskødet Næsborg og Egnæs på Falster. Havde endvidere i pant af kongen Næsbyhoved, samt Grimstrup, der 1398 var pantsat til Carl Moltke og hans sønner. Udstedte 1398 med sine sønner, ridderne Claus, Henrik og Benedict samt væbnerne Carl og Volf, kvittering til dronning Margrethe på en modtagen pantesum af 6.900 mark. Hans hustru Catharine, der levede endnu i 1368, angives et sted at have været datter af rigets drost hr. Claus Limbek (gift med med fru Ide, der måske var enke efter Markvard Wulf, der 1340 havde Tørning i pant) , efter hvem hans ældste søn vel er opkaldt. Et andet sted nævnes som hans første hustru Ide, datter af Hartvig Krummedige og Sophie Stygge, der efter sin fader Peder Stygge arvede Kjærstrup, som Henneke von Ahlefeldt fik i mødrende arv.



Han var Kong Valdemars betroede Raad, indtil han 1368 svigtede ham under det almindelige Frafald. Vel blev han senere særskilt optaget i Freden, men efter Valdemars Død sluttede han sig til det meklenborgske Parti og synes fra den Tid efterhaanden at have opgivet Forbindelsen med Danmark.

Foruden de store Familiebesiddelser paa Laaland og Falster ejede han Hagenskov Slot i Fyn, men disse saa vel som andre af Ahlefeldternes Besiddelser i Danmark, deriblandt Hørningsholm paa Sjælland og Kjærstrup paa Taasinge, solgte han «med alt andet Gods, han havde i Danmarks Kongedømme,» til Dronning Margrethe.

Han var gift først med en Datter af Hartvig Krummedige og senere med Claus Limbæks Datter. Han døde o. 1400.



Kilde:
DAA 1982-84 p538

Benedict blev gift med Catharine Limbek. Catharine (datter af Claus Limbek og Ide Nn) blev født cirka 1329 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Lembaek,Slesvig-Holsten; døde efter 1368. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

levede 1368

Kilde:
DAA 1982-84 I - 4a*

Notater:

Det vides ikke hvorvidt Catrine Limbek er moder til alle Benedict /III)'s efterkommere

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt

Notater:

Kong Valdemar Atterdags Raad, er den første Mand i Danmark af denne Slægt, hvilken oprindelig stammer fra Hannover. Han nævnes første Gang 1320 som Grev Johan af Holstens Lensmand, men maa 1340 være traadt i Kong Valdemars Tjeneste, hvis højt betroede Raadgiver han var i en Række af Aar. Han fulgte Kongen paa dennes Felttog og Rejser i Tyskland 1349 og 1350 og har som hans befuldmægtigede deltaget i alle betydeligere Statshandlinger.

1355 begyndte han en Fejde med Hertug Valdemar af Sønderjylland og belejrede dennes Slot Tranekjær, men blev her angrebet af Hertugen og bragt i stor Fare, hvoraf imidlertid Kong Valdemar befriede ham. Han ejede store Godser, især paa Laaland, og skrev sig til Grimstorp; Aalholm overdrog han saaledes 1359 til Kongen. Han nævnes sidste Gang 1360 i Avg. og er sandsynligvis død kort efter.



Kilde:
DAA 1982-84 p537

Død:
Pest

Benedict blev gift med Benedicte af Sædinge. Benedicte døde den 14 apr. 1360 i Sædinge, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Nysted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død af pest.

Død:
Pest

Notater:

TITEL: Rigets Drost

Beskæftigelse:
Rigets drost

Kilde:
DAA 1982-84 I - 4a*

Claus blev gift med Ide Nn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

måske enke efter Markvard Wulf

Kilde:
DAA 1982-84 I - 4a*

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt

Notater:

Var 1319 i hertug Henrik af Mechlenburgs tjeneste, men 1320 grev Johans III's (den Milde s) lenspligtige mand.

Medbeseglede 1323 som den sjette i rækken af 88 holstenske adelige disses forbundsbrev , og i 1326 forbundet i Nykøbing Falster mellem kong Kristoffer, hans sønner Erik og Otto, samt hertug Henrik IImod hertug Valdemar og greverne af Holsten .

Beseglede 1333 med sønnen (Benedictus senior et junior dictide Alvelde) som grev Johans tro riddere, ligeså begge i 1339, og er vel den i grev Gerhards privilegiebrev for byens Rendsburg af 1340 nævnte hr. Benedict. Samme år med sønnen medlover for Sivert Buchwald. Fulgte 1341 kong Valdemar på togtet mod Kalundborg, der indehavdes af hertuginde Ingeborg, og bekræftede 15. juli i lejren ved Kjærbylund næst efter provsten Peder Vendelbo kongens og Hansestædernes forbund til bekæmpelse af de røveriske holstenske adelsmænd.

_________________

Wikipedia:

Benedictus de Alevelde senior, miles (Benedict von Ahlefeldt auf
Seegaart, auch: Benedi(c)kt (Bendix) der Ältere) († 1380) war erster Rat
und Heerführer des dänischen Königs Waldemar IV. und der erste der
sicheren Stammreihe des Adelsgeschlechts von Ahlefeldt.

Er führte mit dem dänischen König Waldemar IV. einen mehrjährigen Krieg
und entriss Herzog Waldemar III. das Schloss Frankie in Schleswig und
fast das ganze Herzogtum Schleswig und die Insel Langeland, die er nach
dem damaligen Kriegsbrauch zur Plünderung frei gab. Sein Name wurde 1320
erstmals in Urkunden genannt. Seine Frau kam aus dem alten nordischen
Adelsgesclecht derer von Sture. Benedictus de Alevelde starb 1380 und
hinterließ drei Söhne, Nicolaus und Henricus und Benedictus junior, der
in diversen Urkunden (1340, 1360, 1390 und 1397) erwähnt wurde. Dessen
Sohn war Benedikt von Ahlefeldt auf Seegaart, der mit Catharina von
Dosenrade sieben Söhne zeugte, unter ihnen war auch Enevold Sövenbröder.

Literatur

Freiherr von Leopold Zedlitz: Neues preussisches Adels-Lexicon oder
genealogische und diplomatische Nachrichten. Erster Band, Leipzig
1836, S. 87. Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur
Adelsgeschichte Deutschlands und Dänemarks. Schleswig 1869, S. 3 und
4.



Kilde:
DAA 1982-84 p537