Fornavn: Efternavn:
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Jørgen Vind

Jørgen Vind

Mand 1631 -

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Jørgen Vind blev født den 21 jan. 1631 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark (søn af Jørgen Vind og Ingeborg Ulfstand).

Generation: 2

  1. 2.  Jørgen VindJørgen Vind blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark (søn af Jakob Vind og Else Banner Høeg); døde den 17 jul. 1644.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Gundestrup, Skåne, Sverige

    Notater:


    Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, Broder til Iver V., blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweitsog Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle DaasEmbedsførelse. Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 iKildin i Rusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste som rentemester. 27. Avg. 1620 havdehan i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652.
    _____________________________

    Uddrag af Kong Kristian den fjerde og hans mænd på Bremerholm. - Kapitel II A

    Kbh., Gyldendalske Boghandel, 1889 - Hans Daniel Lind (1847-1924)

    Jørgen Vind til Gundestrup var Søn af Jakob Vind og Else Høg og født 7. Jul. 1593.

    Efter sin Udenlandsrejse, - bl. a. til Holland, men 1612 afbrudt ved hans Deltagelse i Kalmarkrigen (til Lands), - fik han Plads i Danske Kancelli (1616-20). I denne Stilling foretog han en Sørejse til Island for som Kommissær at undersøge Herluf Daas Embedsførelse.

    Han maa herved have faaet Smag for Søen, thi 15. Jun. 1620 fik J. V. "til Grundet" Bestilling at lade sig bruge som Kaptejn til Lands og Vands med 200 Dlr. Løn og sædvanlig Hofklæde. Han forekommer nui Klædekammerregnskaberne for 1621, 22 og 23. 1621 i Jun. var han i Kildin i Rusland, da hans Søn Jakob fødtes ham hjemme, og 1623 fødtes ham Sønnen Holger, medens han var fraværende som Skibschef paaVeser. 7. Apr. 1623 befaledes han nemlig som Skibshøvedsmand paa Markatten at begive sig paa Veserstrømmen og der blive liggende Sommeren over, "vore Lande" til Forsikring og Defension. J. V. kom paasin Station 21. Maj, men traf hollandske Krigsskibe der og maatte 4. Jul. forlade Floden af Mangel paa Proviant og aflagde Relation om sin Færd 28. Jul., men han blev ikke udsendt igen som Skibschef.

    1626 foretog han en Rejse til Holland i offenligt Ærinde og overtog 1627 Rentemesterbestillingen, som han først opgav 1. Avg. 1643 3). Fra 1641 have de ham paabudte Forretninger atter ført ham i nærmere Forbindelse med Marinen. Saaledes skulde han 10. Jan. d. A. paakænde en forhenværende Proviantskrivers Regnskaber, og 21. Feb. skulde han (og Statholderen) eksaminere en Sag mod en Søofficer.

    Efter Klavs Daas Død fik J. V. endvidere 18. Jun. Befaling til at have Indseende med Arbejdet paa Bremerholm, at det, som var befalet at skulle forfærdiges, gik for sig; "herhos ville vi, at I skal have Opsigt med Flaaden, som for København ligger". Han var da allerede de facto baade Rigens og Holmens Admiral, uagtet han vedblivende kaldes Rentemester. Han skulde lade to af de snareste Skibe, somlaa færdige for København, sejle til Kronborg og forrette, hvad Lensmanden der maatte befale; til de Skibe, der holdtes i Beredskab, skulde han (21. Jul.) tage de fornødne Soldater af det sjælandske Landfolk; 3 eller 4 svenske Orlogsskibe skulde han (20. Avg.) lade frit passere gennem Sundet; til to Skibe, der førte Tømmer fra Gulland til Torseng, skulde han (21. Avg.) skaffe Fetalje; ligeledes befaledes det ham at træde i Klavs Daas Sted ved Forhøringen af det ostindiske Kompagnis Regnskaber (22. Okt.)

    Alt dette dannede ligesom en Forskole for hans fremtidige Stilling, thi næste Aar udnævntes han til Rigsadmiral, og 10. Apr. 1643 aflagde han Eden paa Frederiksborg. Det var atter en Ekspedition mod Hamborg, som nu paaskyndede Udnævnelsen af en Rigsadmiral. Medens Kongen til Lands drog mod Hamborg, sendtes J. V. med Flaaden til Vesterhavet og ventedes 10.-14. Maj til Glykstad, men da han opholdtespaa Vejen af Vindstille, troede Hamborgerne, vildledede af Kongen, at Flaaden var des tineret til England, - indtil "de", skriver Kongen 21. Maj, "saa den ligge paa Elben her for Fæstningen, hvorudover deres consilia mægtig blev altereret", saa at de indgik Forlig. Flaaden skal have bestaaet af 26 Skibe; de største vare blevne liggende ved Glykstad, medens de mindre havde søgt lige op til Harburg.

    1644 oprandt. 5. Jan. fik han og Rigshofmesteren den højeste Inspektion paa Sjæland i Kongens Fraværelse; i samme Maaned maatte han sende Kongen Fortegnelse over alle de Orlogsskibe, man kunde udruste; saa snart Vandet blev aabent, skulde alle de Slupper, der stod i Hvælvingen ved Provianthuset, sendes til Middelfart; endvidere skulde J. V. lade visitere ved Sønderborg, Flensborg o. a. St. og borttage alle derværende Skuder og Skibe, for at de ikke skulde falde i Fjendehaand, - i den Anledning udsendte J. V. og Korfits Ulfeldt Pros Mund med 5 Skibe, men 29. Feb. David Danel i hans Sted -; 25.Feb. skulde J. V. undersøge Vogn Vognsens mistænkelige Forhold og 24. Marts sende Markatten til København paa nærmere Ordre og St. Peter til Kristianopel. 1. Apr. afsejlede J. V. paa De tre Løver medden Eskadre, som under Kongens Befaling skulde blokere Gøteborg. Hvor megen Del J. V. har haft i Ledelsen af Blokaden, der ikke al Tid var effektiv, vides ikke. Men 1. Maj brød de danske op fra Gøteborg og kom 8. Maj til Flækkerø; paa Efterretningen om, at de svenske Hollændere vare udsejlede af Elben, sendtes J. V. paa Galejen Højenhald til København for at paaskynde Hovedflaadens Udredning. Efter sin Ankomst 12. Maj satte han dette Hverv saa godt i Gang, at Flaaden, 40 Skibe stærk, kunde lette Anker 29. Jun. 1. Jul. stod Slaget paa Kolbergerhejde.
    J. V. var Generaladmiral over 1ste Eskadre paa Patientia. "Den danske Flaade fik de svenske udi Sigte, hvilke Rigens Admiral med stor Ivrighed imod sejled, men der ham fornam, at de andre H. Maj.s Skibe, som ikke vare saa vel besejlede, kunde ikke alle saa snart følge, ervagted han dennem noget; dog, der han formærkte, de svenske at avancere, da gjorde han Sejl igen; saa begyndtes for Alvor den haarde og skarpe Søfægten paa Kolberg Hejde (saa) vældeligen, at de svenske maatte rømme." J. V. blev haardt saaret i Knæet og maatte bæres ned i Kahytten, hvor han, skønt hans Lidelse var stor, holdt Krigsraad med Cheferne. Patientia, der havde faaet 5 Grundskud, sendtes med sin Admiral til København. Her døde J. V. 17. Jul., "ikke af den. Skade, han fik udi Slaget, men af anden Skrøbelighed, som paa den hede Aarstid sig tilslog".

    Kongen gav ham det hædrende Eftermæle: "Rigens Admiral salig satte sit Liv til som en ærlig Mand"; og der blev sagt om ham, at han ved forefaldende Lejlighed havde irettesat sine Officerer paa en saadan Maade, "at de ej følte sig fornærmede, men derimod opvakte til indbyrdes Emulation"; hans Valgsprog var: Pro patria dulce periculum. Hans Jordefærd fandt Sted i Helligaandskirken, og hans Gravstedindrettedes i Frue Kirkekors østre Afsætning med et Jærngitter udenom. Hans Gaard i København laa paa Amagertorv. Hans Admiralslen var Dragsholm (1641-45). Ingeborg Ulfstand hed hans Hustru.

    http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_2a.html

    ____________________________

    Uddrag af Dansk Biografisk Leksikon:

    Vind, Jørgen, 1593-1644, Rentemester og Rigsadmiral, blev født i Roskilde 7. Juli 1593, gik først i Skole der og derpaa i Sorø. 1607 rejste han ud til tyske Universiteter, Schweits og Frankrig og efter et kort Ophold hjemme 1609 det følgende Aar til Holland, hvor han var i Prinsen af Oraniens Krigstjeneste. 1612 var han hjemme og deltog i Kalmarkrigen, rejste derpaa atter 1613 til Udlandet. 1616 blev han Sekretær i Kancelliet og var s. A. tilstede ved Hertug Frederik III af Gottorps Hylding i Slesvig. 1618 sendtes han til Island for at undersøge Lensmanden Herluf Trolle Daas Embedsførelse (IV,130). Denne Rejse synes at have givet ham Lyst til Søvæsenet, og 1620 fratraadte han Tjenesten i Kancelliet og fik Bestalling som Kapitajn til Lands og Vands. I denne Egenskab var han 1621 i Kildin iRusland og 1623 paa Weserstrømmen. 1626 foretog han en Rejse til Holland for at skaffe Officerer, men det følgende Aar gik han atter over i civil Tjeneste, i det han blev Rentemester; han fik et Vikariat i Roskilde og forlenedes 1628-34 med Romsdal og 1634 med Herrisvad Kloster. 1640 blev han Rigsraad og sendtes i Dec. s. A. som Gesandt til Stockholm for at formaa den svenske Regering til Fredsforhandling med Kejseren under Christian IV’s Mægling. Men hans Optræden her var alt andet end heldig, og i Jan. forlod han den svenske Hovedstad med uforrettet Sag og uden at tage formel Afsked. Dog betroedes det ham 1641 om Efteraaret at føre Forhandlinger med nederlandske Gesandter i Stade. S. A. fik han Dragsholm Len.

    Imidlertid var han atter blevet knyttet til Marinen, i det han efter Rigsadmiralen Claus Daas Død i Juni 1641 havde faaet Tilsynet med Arbejdet paa Bremerholm og med den for Kjøbenhavn liggende Flaade. Dette var Indledningen til, at han i April 1643 paa Grund af det planlagte Angreb paa Hamborg udnævntes til Rigsadmiral. Han kom med Flaaden til Elben, og dette bidrog til, at Staden gik ind paa Forlig. Saa kom Svenskekrigen, og sammen med Corfits Ulfeldt fik J. V. i Jan. 1644 den højeste Inspektion paa Sjælland. Han arbejdede paa Flaadens Udrustning og afsejlede derpaa i April med Kongen paa den Eskadre, der skulde blokere Gøteborg. Forsøget herpaa førte dog ikke til Resultat; med Kongen gik han saa til Flækkerø, men sendtes i Maj paa Underretning om den truende svenske, i Holland rustede Flaade til Kjøbenhavn for at paaskynde Hovedflaadens Udrustning. I den følgende Maaned virkede han med Flid herfor og stak ogsaa i Søen 29. Juni som Generaladmiral over den første Eskadre paa Skibet .1. Juli blev han haardt saaret i Knæet i Slaget paa Kolberger-Heide; 2. Juli holdt han dog Krigsraad om Bord paa sit forskudte Skib; her besluttedes det at sende dette med de døde og Saarede til Kjøbenhavn, og imellem de sidste var ogsaa V. Han kom til Hovedstaden 2 Dage efter, men døde 17. Juli. 27. Avg. 1620 havde han i Malmø ægtet Ingeborg Holgersdatter Ulfstand, der døde 21. Avg. 1652.

    Kilder:
    J. Brochmand, Ligpræd. over J. V. (1644).
    Bruun, Slaget paa Kolberger Heide.
    Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 396.
    Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm S. 46 ff.
    A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier 1536-1648 S. 151 ff.

    Beskæftigelse:
    Rentemester

    Jørgen blev gift med Ingeborg Ulfstand den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Ingeborg (datter af Holger Ulfstand og Anne Skovgaard) blev født den 16 maj 1598 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; døde den 20 aug. 1652 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige; blev begravet den 8 sep. 1652 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Ingeborg Ulfstand blev født den 16 maj 1598 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige (datter af Holger Ulfstand og Anne Skovgaard); døde den 20 aug. 1652 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige; blev begravet den 8 sep. 1652 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    Børn:
    1. Jakob Vind blev født den 2 jun. 1621; blev døbt den 5 jun. 1621 i Sverige, Asserstorp,Lungby,Malmöhus; døde den 18 maj 1641 i Between Holland, And England,.
    2. Holger Vind blev født den 31 maj 1623 i Kulla Gunnarstorp Slott, Luggude Herred, Skåne, Sverige; blev døbt den 20 jul. 1623 i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige; døde den 5 jun. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    3. Niels Vind blev født den 19 jan. 1625 i Grundestrup, Nörre Vram, Malmöhus len, Skåne, Sverige.
    4. Hak Vind blev født den 27 apr. 1626 i Grundestrup, Nörre Vram, Malmöhus len, Skåne, Sverige; døde efter 1670.
    5. Anne Vind blev født den 16 feb. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    6. Elisabeth Vind blev født den 9 sep. 1629 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev døbt den 27 sep. 1629 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.
    7. 1. Jørgen Vind blev født den 21 jan. 1631 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.
    8. Hans Vind blev født den 15 jul. 1632 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 jan. 1670 i Gjerdrup, ,; blev begravet i Hyllinge, Næstved, Danmark.
    9. Joachim Frederik Vind blev født den 11 mar. 1634 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 jun. 1687; blev begravet i Trondheim, Trondelag, Norge,.
    10. Christian Vind blev født den 22 sep. 1637 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde i 1686 i Ribe, Danmark, Lydum.
    11. Else Vind blev født i 1639 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde i 1644.


Generation: 3

  1. 4.  Jakob Vind blev født i 1544 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark (søn af Iver Vind og Anna Henriksdatter Sandberg); døde den 14 apr. 1607 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

    Jakob blev gift med Else Banner Høeg den 22 jun. 1586 i Klarupgaard, Klarup Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Else (datter af Jørgen Banner Høeg og Anne Stygge) blev født cirka 1562 i Klarupgaard, Klarup Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 16 jul. 1649; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Else Banner Høeg blev født cirka 1562 i Klarupgaard, Klarup Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark (datter af Jørgen Banner Høeg og Anne Stygge); døde den 16 jul. 1649; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.
    Børn:
    1. Anne Høeg Vind blev født den 4 aug. 1587 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde i 1683; blev begravet i Karby Kirke, Morsø Sønder Herred, Thisted Amt, Danmark.
    2. Birte Vind blev født den 24 jan. 1589 i Danmark.
    3. Iver Vind blev født den 1 jun. 1590 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 17 feb. 1658.
    4. Inger Vind blev født den 24 nov. 1591 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.
    5. 2. Jørgen Vind blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 17 jul. 1644.
    6. Henrik Vind blev født den 21 sep. 1594 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 17 feb. 1633 i Røgle I Skåne, ,.
    7. Frederik Vind blev født den 11 feb. 1596 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde cirka 1600; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.
    8. Erik Vind blev født den 2 feb. 1598 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde i 1599.
    9. Niels Vind blev født den 21 jun. 1599 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde cirka 1599.
    10. Berte Vind blev født den 21 jan. 1601 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Hjermbæk, ,.
    11. Else Vind blev født den 29 dec. 1602 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

  3. 6.  Holger Ulfstand blev født i 1565 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige (søn af Jens Ulfstand og Lisbet Gyldenstierne); døde i 1609.

    Holger blev gift med Anne Skovgaard den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hans Skovgaard og Anne Vernersdatter Parsberg) blev født cirka 1569 i Gundestrup, Skåne, Sverige; døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet i St. Peders, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Anne Skovgaard blev født cirka 1569 i Gundestrup, Skåne, Sverige (datter af Hans Skovgaard og Anne Vernersdatter Parsberg); døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet i St. Peders, ,.
    Børn:
    1. Hak Ulfstand blev født cirka 1592 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet den 2 aug. 1617.
    2. Hans Ulfstand blev født cirka 1594 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i okt. 1621.
    3. Helle Ulfstand blev født den 8 dec. 1596 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; døde den 14 sep. 1638.
    4. 3. Ingeborg Ulfstand blev født den 16 maj 1598 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; døde den 20 aug. 1652 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige; blev begravet den 8 sep. 1652 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    5. Anne Ulfstand blev født cirka 1600 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; døde i 1656.
    6. Else Ulfstand blev født i 1602 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige.
    7. Lisbet Ulfstand blev født cirka 1604 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; døde før 1629.


Generation: 4

  1. 8.  Iver Vind blev født i 1502 i Vellinggaard, Smidstrup sogn, Holmans Herred, Vejle Amt, Danmark (søn af Henrik Vind og Anne Dyre Skeel); døde i 1586; blev begravet i Hornstrup Kirke, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Link: https://dis-danmark.dk/bibliotek/907408.pdf

    Notater:

    Ejer af Starupgaard (-1541-1578), Store Grundet (1578-f) (Hornstrup S., Nørvang H.) og Mølbygaard (1578-f) (Ansager S., Øster Horne H.).

    Opføres 1536 i recessen, forholdt 1539 Ribe Domkapitel en gård i Hornsted i Højen Sogn, udtog 1541 (15. aug.) stævning vedrørende et markskel ved Starup Mark, sagsøgte s.å. (8. okt.) med andre Peder Jensen i Øster Starup angående et markskel mellem Øster Starup og Fredsted, der tilkendtes sagsøgerne, var samme dag meddommer i en sag om arv tilfaldet Jørgen Prips mor,

    1542 (3. maj) stævnet af Peder Jensen i Øster Starup vedrørende et markskel mellem Fredsted og Starup Mark, stævnede s.å. (10. juni) Jørgen Nielsen i Alling vedrørende gods sst., der til­ kendtes sagsøgeren, opføres 1543 i taksationslisten til Starupgaard, var s.å. (19. nov.) bl.a. med broderen Henrik ridemand for Oluf Hansen vedrørende gods i Eltang,

    1549 (efter 25. jan.) stævnet med Henrik Vind og flere andre for et mark­ skel ml. Bramdrup og Dons, skrives til Starupgaard, 1554 (sept.) domsmand ved­ rørende en bondegård i Bjert, førte 1555 proces mod Hans Skovgaard om rettig­ heder i Starup, som ved dom af s.å. (6. maj) gik ham imod, kaldes her bror til Hen­rik Vind (1,2),

    førte 1564 proces med Christen Lange om et kannikedømme i Ribe, som denne nu havde, men hans afdøde bror Henrik Vind før havde haft, førte en langvarig trætte med Claus og Mads Skeel om en gård i Hesselballe og en halv gård i Tudved i Østed Sogn, hvorover kong Frederik II 1569 (9. aug.) tilskrev parterne at søge afgørelse, 1570 stævnet af Claus Skeel til kongens retterting vedrørende samme gods, men dommen synes at være gået Skeel imod, da Vind 1578 ejede en gård i Hesselballe og en gård i Tuvad,

    mageskiftede 1578 (7. juli) Starupgaard med kronen for gods i Nørvang Herred, nemlig Grundet By (syv gårde) og Birk, i Horn­strup (to gårde) og gods i Ansager Sogn, og oprettede af det samlede gods hoved­ gården Store Grundet, hvortil han skrev sig, da han s.å. (1. sept.) fik skøde på tre gadehuse i Hornstrup, hyldede 1580 i Odense, skrev 1583 (dec.) eller 1584 (jan.) til kong Frederik II om de gejstlige forhold i Hornstrup Sogn.

    Begravelse:
    gravsten over ham og hustruen ses med indskrift og deres fædrene og mødrene (Raale og Emmiksen) våbener.

    Iver blev gift med Anna Henriksdatter Sandberg cirka 1536 i Harte, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Anna (datter af Henrik Christiansen Sandberg og Birthe Albrectsdatter Emmichsen) blev født i 1516 i Harte, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde i 1579; blev begravet i Hornstrup Kirke, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Anna Henriksdatter Sandberg blev født i 1516 i Harte, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark (datter af Henrik Christiansen Sandberg og Birthe Albrectsdatter Emmichsen); døde i 1579; blev begravet i Hornstrup Kirke, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark.
    Børn:
    1. Albert Vind blev født cirka 1537 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 22 jan. 1608 i Ullerup, Galtrup Sogn, Mors Nørre Herred, Thisted Amt, Danmark; blev begravet i Galtrup, Mors Nørre Herred, Thisted Amt, Danmark.
    2. Henrik Vind blev født cirka 1539 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 18 nov. 1607.
    3. Ingeborg Vind blev født cirka 1540 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark.
    4. Birgitte Vind blev født cirka 1542 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 24 mar. 1610.
    5. 4. Jakob Vind blev født i 1544 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 14 apr. 1607 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.
    6. Christen Vind blev født i 1545 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 23 mar. 1605; blev begravet i Strellev Kirke, Ølgod, Ringkøbing, Danmark.
    7. Barbara Iversdatter Vind blev født cirka 1548 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 4 dec. 1609; blev begravet i Harring Kirke, ,.
    8. Anne Vind blev født cirka 1550 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde cirka 1620.

  3. 10.  Jørgen Banner Høeg

    Jørgen blev gift med Anne Stygge. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Anne Stygge
    Børn:
    1. 5. Else Banner Høeg blev født cirka 1562 i Klarupgaard, Klarup Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 16 jul. 1649; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.

  5. 12.  Jens Ulfstand blev født cirka 1534 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige (søn af Holger Gregersen Ulfstand og Helle Hak).

    Jens blev gift med Lisbet Gyldenstierne cirka 1564 i Malmöhus, Skåne, Sverige. Lisbet blev født cirka 1531 i Ringkøbing, Danmark, Tim; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 13.  Lisbet Gyldenstierne blev født cirka 1531 i Ringkøbing, Danmark, Tim; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    Børn:
    1. 6. Holger Ulfstand blev født i 1565 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige; døde i 1609.

  7. 14.  Hans Skovgaard blev født cirka 1526; døde den 15 jul. 1580 i Helsingborg Slot, Malmöhus Len, Skåne, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Rigsråd

    Notater:

    Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530).

    6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, Anders Skovgaard. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder.

    Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje.

    Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.

    Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved som Gjæst at deltage i Barselgildet.

    1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade. 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.

    H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd.

    H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582).
    Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff.
    C. F. Bricka

    Hans blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 10 jan. 1574 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født i 1549; døde den 15 aug. 1592 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Genarps Kyrka (Gennerup Kirke), Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 15.  Anne Vernersdatter Parsberg blev født i 1549 (datter af Verner Parsberg og Anne Holck); døde den 15 aug. 1592 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Genarps Kyrka (Gennerup Kirke), Skaane, Sverige.
    Børn:
    1. 7. Anne Skovgaard blev født cirka 1569 i Gundestrup, Skåne, Sverige; døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet i St. Peders, ,.


Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7