Fornavn: Efternavn:
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Oluf Rosensparre

Oluf Rosensparre

Mand 1559 - 1624  (64 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Oluf Rosensparre blev født den 15 sep. 1559 i Bosjökloster, Höör, Sverige (søn af Steen Rosensparre og Mette Olufsdatter Rosenkrantz); døde den 13 jan. 1624 i Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark; blev begravet i Bisat Roskilde Domkirke Begravet Herfølge Kirke, ,.

    Notater:


    BESIDDELSER: Skarholt

    Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne. Lisbeth (datter af Henrik Gyldenstierne og Lisbeth Ottesdatter Brahe) døde den 20 feb. 1638. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Birgitte Olufsdatter Rosensparre blev født i 1586; døde i 1645.
    2. Elisabeth Rosensparre blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark.

Generation: 2

  1. 2.  Steen RosensparreSteen Rosensparre blev født den 17 okt. 1523 (søn af Jens Eller Niels Torbernsen Rosensparre og Birgitte Steensdatter Bille); døde den 29 nov. 1565 i Svartrå, Halland, Sverige; blev begravet i Skarholt Kirke, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Skarhult, Malmöhus, Sverige

    Notater:

    Steen Rosensparre (7. september 1523 – 20. oktober 1565) til Skarholt, skånsk adelsmand og dansk rigsråd.

    Han var søn af Jens Torbernsen Rosensparre og Birgitte Steensdatter Bille. Ved faderens død (1530) var han kun 7 år gammel, og han blev opdraget af sin mor på den fædrene gård Skarholt (svensk Skarshult) og blev nært knyttet til sin mors slægt, Billerne.

    I 1551 fik han Vordingborg Slot i forlening, og det følgende år overtog han styret af det vigtige Kalundborg Slot og Len, som krævede en særlig påpasselig vogter, efter at kong Christian 2. havde fået ophold der. Han synes at have løst denne opgave på en værdig måde.

    Omtrent samtidig (i 1551 eller 1552) blev han gift med Ide Munk og Oluf Nielsen Rosenkrantz' datter Mette, og efter at han ved sin mors død i 1553 havde overtaget Skarholt og året efter arvet Vester Vallø efter sin svigerfar, indtog han både som lensmand og godsbesidder en fremtrædende plads i højadelens rækker. Hans indflydelse steg yderligere, da Frederik 2. kort efter sin tronbestigelse forlenede ham med Bosø Kloster (1559) og i 1562 udnævnte ham til medlem af rigsrådet.

    Han var aktiv i Den Nordiske Syvårskrig, hvor han indtil 1564 forblev på Kalundborg, hvor han som statsfanger modtog tre svenske gesandter, hvis anholdelse i København havde været en medvirkende grund til krigens udbrud. Han blev imidlertid i sommeren 1564 udset til sammen med sin svoger Peder Bille at overtage den vanskelige stilling som kongelig krigskommissær hos feltherren, grev Günther af Schwarzburg, med den særlige opgave at få bragt gang i krigsførelsen. Sammen med dem udnævntes kort efter Jørgen Lykke og Lave Brahe til at danne et øverste krigsråd til støtte for, men også som et slags opsyn med, den øverste feltherre. Det blev væsentlig Rosensparre og Peder Bille, som kom til at udføre dette hverv først over for grev Günther og senere over for Daniel Rantzau, efter at det kortvarige interregnum, hvori Otte Krumpen havde ledelsen, var forbi. Rosensparre kom således til at deltage i hele den resultatløse krigsførelse, som kendetegnede årene 1564-65. Både han og svogeren var ivrigt stemte for en energisk krigsførelse, men alt strandede på en elendig administration, som aldrig kunde skaffe penge og proviant. Slaget ved Axtorna dannede en glimrende afslutning på et sørgeligt år. Men i dette slag faldt Rosensparre 20. oktober 1565. Han var den dag den øverste krigskommissær i Peder Billes fravær og blev skudt under forfølgelse af fjenden.

    Han blev begravet i Skarholt Kirke. På graven i kirken er Steen Rosensparre afbildet i naturlig størrelse, iklædt fuld rustning og med et sværd ved sin side. Ved et restaureringsarbejde i 1940'erne blev gravkammeret åbnet. Her fandt man Rosensparres sværd, som var blevet begravet med ham.

    Sønnen Oluf rejste en mindestøtte over ham på selve valpladsen. Da Halland blev svensk, blev den ødelagt og fjernet , men den hallandske Fornminnesforening rejste i 1866 på ny en mindesten på stedet, hvor han var faldet. Den står endnu.

    Beskæftigelse:
    Rigsråd

    Død:
    Faldet i slaget ved Svartrå i Halland, Sverige se https://sv.wikipedia.org/wiki/Slaget_vid_Axtorna

    Steen blev gift med Mette Olufsdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Mette Olufsdatter RosenkrantzMette Olufsdatter Rosenkrantz blev født cirka 1533 (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk); døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Vester Vallø Og Totterupholm
    • Family Line: I. Hevringholm-linjen

    Notater:


    BESIDDELSER: Vestervallø

    gift 2g. med Rigshofmester Peder Oxe

    _________________

    Mette Rosenkrantz (ca. 1533 - 1588)
    ca. 1533-88, godsejer.
    *ca. 1533, †2.4.1588 på Skarhult, Skåne.

    Forældre: godsejer, rigsråd ◊Oluf Nielsen R. (ca. 1490-1545) og ◊•Ide Munk (†1586).
    ~1551 med godsejer, rigsråd ◊Steen Rosensparre, *7.9.1523, †20.10.1565 ved Axtorna, Halland, s. af Jens Tobernsen R. og Birgitte Steensdatter Bille.

    ~14.9.1567 med godsejer, rigshofmester ◊Peder Oxe, *7.1.1520, †24.10.1575 på Frederiksborg Slot, s. af rigsråd ◊Johan O. og Mette Gøye.
    Børn: Jens (1558), ◊Oluf (1559), Birgitte (ca. 1560).

    MR tilhørte fra sin fødsel højadelens inderkreds. Som 18-årig blev hun gift med den skånske godsejer Steen Rosensparre. I ægteskabet var der tre børn, hvoraf den ældste søn døde som spæd. Rosensparrefaldt under Syvårskrigen 1563-70 i slaget ved Axtorna 1565. To år senere giftede MR sig med den nyudnævnte rigshofmester Peder Oxe. Deres ægteskab var barnløst. Efter Oxes død 1575 var MR som 42-årigover den alder, hvor man normalt giftede sig igen, så hun levede sine sidste 13 år som enke.

    MR var datter af en adelsmand, der længe havde holdt fast ved den katolske tro. Alligevel havde familien indstillet sig på de nye tider, og hun fik den senere berømte lutherske teolog ◊Niels Hemmingsen som huslærer. Religiøsitet gennemsyrer de bevarede breve fra hendes hånd, et typisk træk ved især de kvindelige adelsbreve fra denne tid. I hendes religiøse livssyn indgik troen på trolddom. Da hunsom ældre blev syg, mente hun, at det skyldtes en troldkvinde i Malmø, og hun lod kvinden fængsle på Skarhult. MR var livet igennem særdeles rig. Hun og den eneste overlevende søster Birgitte R. deltei 1554 faderens store gods Vallø, og de ejede til deres død hver sin halvdel af hovedbygning, marker, skove osv. MRs del kaldtes Vester Vallø. Efter Rosensparres død overtog MR hans gods Skarhult i Skåne på børnenes vegne. Hun havde ingen arveret efter Oxe, da de ikke fik børn sammen, men han gav hende livsbrev på sine mægtige godser: Gisselfeld og Tølløse på Sjælland, Løgismose på Fyn, part i tremindre hovedgårde samt omkring 400 bøndergårde. Efter moderen arvede hun yderligere Totterupholm, det nuværende Rosendal ved Fakse, så hun som enke bestyrede en af landets største godsbesiddelser, måske den største.

    Besiddelsen var ikke uanfægtet. Da MR rejste en ny anselig bygning med mægtige tårne på sin vestlige halvdel af Vallø og et galleri langs skillemuren, klagede søsteren over, at bygningerne tog lys ogluft fra hendes halvdel og fik røgen til at slå ned i værelserne. En anden strid stod med Oxes slægtninge og arvinger, der bestred lovligheden af, at han på livstid havde overdraget hende alt sit gods, dog uden held. Disse processer er senere blevet udlagt som et tegn på stridbarhed, men var snarere en forholdsvis normal del af en storgodsejers liv. De mange spredte ejendomme og mange tilfælde afsameje af gårde, skove m.m., kunne næsten ikke undgå at give anledning til konflikt, og det hørte til en kompetent godsejers opgaver at våge over sin ret. Ved at oprette avlsgården Gunderup under Vallø placerede MR sig tillige blandt de mere moderne godsejere, der ikke kun ville leve af bøndernes afgifter, men også søgte at udvide deres egen drift. Hun blev i sin samtid berømmet af digteren ◊ClausChristoffersen Lyschander, der omtalte hende som “en frue mægtig og god” med “en ridders hjerte under det kvindebryst”, og hun er hovedperson i •Helle Stangerups roman Sankt Markus nat, 1992.

    MR og hendes ægtemænd har sat sig enestående bygningsminder på Skarhult, Tølløse og Løgismose og især på Vallø, hvor hun som enke byggede kernen i det endnu stående hus med de to mægtige tårne. EfterOxes død ville hun rejse et pragtfuldt gravmæle i Vor Frue Kirke i Kbh. med frie skulpturer af den afdøde mand og hende selv. Kongen greb imidlertid ind og forbød det, dels fordi gravmælet angiveligtville være i vejen ved kroningerne, dels fordi en sådan begravelse kun passede sig for kongelige personer. Det blev derfor i stedet til mere almindelige gravminder, dels i Vor Frue Kirke, dels i BråbyKirke ved Gisselfeld. Selv blev MR begravet i Skarhult Kirke, men er formentlig senere overført til Vor Frue Kirke.

    Relief på ligsten fra 1566 af Hans Maler i Skarhult Kirke. Mal. fra ca. 1570 på Gisselfeld. Husalter med portræt fra 1579 smst.

    G.L. Wad (red.): Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 1893. Historisk Tidsskrift 5.r.V, 1885.
    Privatarkiv fælles med ægtefællen Peder Oxe i RA.

    Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

    Beskæftigelse:
    Godsejer

    Børn:
    1. Berete Rosensparre blev født cirka 1548 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 2 apr. 1583 i Aastrup Kloster, Kirke Såby Sogn, Voldborg Herred, Holbæk Amt, Danmark.
    2. 1. Oluf Rosensparre blev født den 15 sep. 1559 i Bosjökloster, Höör, Sverige; døde den 13 jan. 1624 i Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark; blev begravet i Bisat Roskilde Domkirke Begravet Herfølge Kirke, ,.


Generation: 3

  1. 4.  Jens Eller Niels Torbernsen Rosensparre blev født før 1500 (søn af Torbern Jensen Rosensparre og Anne Saxtrup); døde den 26 jan. 1531.

    Notater:


    BESIDDELSER: Skarholt

    1510 vistnok Foged på Bahus, 1514 Fodermarsk, 1518-19Høvedsmand på Laholm. Landsd o m m e r i S k a a ne

    Jens blev gift med Birgitte Steensdatter Bille. Birgitte (datter af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov) blev født cirka 1480 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 31 jul. 1553; blev begravet i Skarholt Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Birgitte Steensdatter Bille blev født cirka 1480 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark (datter af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov); døde den 31 jul. 1553; blev begravet i Skarholt Kirke, ,.
    Børn:
    1. 2. Steen Rosensparre blev født den 17 okt. 1523; døde den 29 nov. 1565 i Svartrå, Halland, Sverige; blev begravet i Skarholt Kirke, Sverige.

  3. 6.  Oluf Nielsen RosenkrantzOluf Nielsen Rosenkrantz blev født cirka 1490 (søn af Niels Eriksen og Birgitte Olufsdatter Thott); døde den 18 dec. 1545 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet den 20 dec. 1545 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Vallø Og Totterupholm
    • Family Line: I. Hevringholm-linjen

    Notater:

    Oluf Nielsen Rosenkrantz (omkring 1490 – 8. november 1545 på Vallø) var en dansk rigsråd.

    Han var søn af rigshofmester Niels Eriksen Rosenkrantz (død 1516). Allerede i kong Hans' tid blev han forlenet med Vordingborg som kongeligt regnskabslen (1512-17) og fik efter faderens død brev på at beholde Koldinghus og Len som et frit pant i 30 år (1517).

    Ved oprøret mod Christian 2. sluttede Rosenkrantz sig til Mogens Gøye og søgte at mægle; han deltog således i et frugtesløst møde i Særslev Kirke og skal have givet kongen det råd at tage til København for at se tiden an.

    Koldinghus blev derpå samlingssted for de adelsmænd, der endnu var kongen tro, mens hertug Frederik med sine tropper og de oprørske adelsmænd lå i Kolding by. Da slottet ikke kunne holdes ved en længere belejring, holdt Rosenkrantz sig her, men da hertug Frederik og oprørerne kort efter truede ham på livet, hvis han ikke sluttede sig til hertugen, sendte Rosenkrantz 17. marts kongen besked herom. Han skriver, at han gerne ville begive sig til kongen, men ikke turde af frygt for Sigbrit, der truede ham og hans venner på livet, og som også havde været årsag til, at han og hans moder havde mistet gods i Vallø og 2 gårde i København.

    Han deltog derpå i Frederik 1.’s hylding i Viborg 26. marts 1523 og blev optaget i rigsrådet. Valløgodset blev givet tilbage, og Rosenkrantz indtog i den følgende tid sammen med sine 2 svogre, Tyge Krabbe og Erik Eriksen Banner, en meget betydende position under Frederik 1.'s regering. I stedet for Koldinghus fik han Abrahamstrup som pantelen på livstid.

    Han deltog i Københavns belejring og skal have haft stor del i, at Henrik Gøye lod sig overtale til overgivelse. En tid havde han under belejringen været blandt de medlemmer af rigsrådet, der som statholdere styrede Sjælland under kongens ophold i hertugdømmerne, og ved kongens kroning 8. august 1524 blev han slå til ridder.

    Efter moderens død i 1528 havde han overtaget Vallø helt, og 7. februar 1529 giftede han sig med Ide Munk, datter af rigsråd og landsdommer i Jylland Mogens Munk. Han deltog i de følgende år i de vigtigste regeringshandlinger under Frederik 1.

    Rosenkrantz var katolsk, men ikke så udpræget en fjende af Luthers lære som sin svoger Tyge Krabbe. Han var blandt de rigsråder, som, efter at Frue Kirke i København på grund af billedstormen i julen 1530 en tid havde været lukket, atter skaffede katolikkerne adgang til kirken, hvorpå den under stor højtidelighed blev taget i brug 15. november 1531.

    I dette efterår ventede man Christian 2.’s ankomst og mente i begyndelsen, at angrebet ville være rettet mod Sjælland og København. Rosenkrantz og Anders Bentsen Bille havde befalingen på Sjælland og havde travlt med forsvarsforanstaltninger. Mens han i januar 1532 opholdt sig i København, udbrød et mytteri blandt landsknægtene, som det lykkedes at få bekæmpet. Kort efter blev Rosenkrantz hofmester for Frederik 1.'s næstældste søn, hertug Hans, som det katolsksindede parti ønskede til konge efter faderens død. Der blev derfor indrettet en hofadministration på Nyborg Slot for den unge hertug under Rosenkrantz' opsyn. Ved herredagen i København efter Frederik 1.’s død arbejdede Rosenkrantz for hertug Hans’ valg. Han medbeseglede derfor også det brev, hvorved kongevalget blev udsat et år af hensyn til Norge, idet man ved de norske biskoppers hjælp ventede at kunne få Hans til konge. Ligeledes har beseglede han den såkaldte reces af 3. juli, hvor man søgte at stopper for den lutherske lære, og han deltog også i dommen over Hans Tausen.

    Derimod beseglede han ikke det såkaldte enighedsbrev, hvorved biskopperne søgte at binde rigsrådets medlemmer indbyrdes til ikke at støttee nogen til konge uden hele rigsrådets enighed. Tvært imod nedlagde han sammen med Mogens Gøye og Erik Banner protest mod rigsrådets handlinger i den kongeløse tid, formentlig især mod enighedsbrevet, og forlod derpå ligesom Mogens Gøye, Erik Banner og flere katolske adelsmænd København. At Rosenkrantz ikke besejlede dette brev, kom ham senere til gode, idet brevet blev hovedanklagen fra Christian 3. mod biskopperne og deres tilhængere.

    Som hofmester for hertug Hans begav Rosenkrantz sig efter herredagen til Nyborg Slot, som han nu var blevet forlenet. Da grev Christoffer af Oldenborg i maj 1534 som Lübecks krigsfører gjorde indfald i Holsten, sendte Rosenkrantz straks fra Nyborg 50 landsknægte til Sønderborg for at forstærke slottet, hvor Christian 2. sad fanget; men han blottede herved sin egen fæstning. Ved den fynske adels møde 9. juli i Hjallese ved Odense, hvor den fynske adel, ligesom tidligere den jyske, sluttede sig til hertug Christian (senere Christian 3.), deltog Rosenkrantz ikke. Men da hele Sjælland og Fyn rejste sig til fordel for Christian 2., frygtede han hertug Hans’ sikkerhed og førte ham og hans tjenere forklædte som bønder til Sønderborg. Selv begav han sig tilbage til Nyborg, som da også senere blev belejret af de grevelige, og Rosenkrantz måtte overgive slottet og blev fanget i august 1534; han blev ligesom de øvrige fangne adelsmænd ført til København.

    Da hertug Hans’ sag var tab, idet det vestlige Danmark havde sluttet sig til hertug Christian og det østlige til grev Christoffer, opsagde Rosenkrantz 16. august sin tjeneste og sluttede sig til grev Christoffer, ligesom den øvrige skånske og sjællandske adel havde gjort, hvorpå greven frigav hans hustru og børn, der ellers sad som fanger på Nyborg.

    I den følgende tid opholdt Rosenkrantz sig på Vallø; men i januar 1535 blev han af grev Christoffer til kaldt til herredag i København. Imidlertid besluttede lybekkerne og Borgerpartiet at fængsle de vigtigste rigsråder og adelsmænd og at indtage deres borge. Rosenkrantz blev da kastet i Blåtårn, mens Sebastian von Jessen indtog Vallø. Ved Københavns overgivelse i 1536 kom han i Christian 3.’s magt; men da han kun nødtvungent havde måttet anerkende grev Christoffer, og da han ikke havde deltaget i de mest yderliggående skridt under herredagen i 1533, slap han let. Han beholdt sit sæde i rigsrådet og fik kort efter Abrahamstrup Len tilbage på livstid; de store pantesummer, som han havde stående deri, synes derimod at være ansete som tabte.

    Han indtog under Christian 3.’s regering en meget betynde position i rigsrådet og fik adskillige hverv, deriblandt flere gange statholderskabet i København og på Sjælland. Var hertug Hans blevet konge, var han formentlig blevet rigshofmester, ligesom hans far, Niels Eriksen, hans farfar, Erik Ottesen Rosenkrantz, og oldefar, Otte Nielsen Rosenkrantz, havde været.

    Han døde på Vallø 1545. Hans enke, Ide Munk, overlevede ham med mange år. Da de ingen sønner efterlod sig, gik Vallø til deres 2 døtre, Birgitte, gift med Peder Bille til Svanholm og Mette Rosenkrantz.

    Beskæftigelse:
    1512-17 Lensmand på Vordingborg, 1516-23 på Koldinghus, 1523 optaget i rigsrådet, Statholder på Sjælland.

    Kilde:
    DAA 1985 p690 86a

    Titel:
    Modtog ridderslaget ved Frederik 1.s kroning

    Begravelse:
    Dato usikker

    Oluf blev gift med Ide Mogensdatter Munk. Ide (datter af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter) døde den 22 aug. 1586 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 29 sep. 1586 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Ide Mogensdatter MunkIde Mogensdatter Munk (datter af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter); døde den 22 aug. 1586 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 29 sep. 1586 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark.
    Børn:
    1. Karen Rosenkrantz døde den 25 nov. 1553 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Valløby Kirke, Valløby, Danmark.
    2. Nn Rosenkrantz
    3. Nn Rosenkrantz
    4. Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz blev født i 1530; døde den 12 mar. 1592; blev begravet den 23 apr. 1592 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark.
    5. 3. Mette Olufsdatter Rosenkrantz blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige.


Generation: 4

  1. 8.  Torbern Jensen Rosensparre blev født før 1460 (søn af Jep Eller Niels Rosensparre og Mæritslef Jensdatter Bille); døde efter 1487.

    Torbern blev gift med Anne Saxtrup. Anne (datter af Peder Mattissen Saxtrup og Unknown) blev født før 1460; døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Anne Saxtrup blev født før 1460 (datter af Peder Mattissen Saxtrup og Unknown); døde efter 1487.
    Børn:
    1. 4. Jens Eller Niels Torbernsen Rosensparre blev født før 1500; døde den 26 jan. 1531.

  3. 10.  Steen Basse Bille blev født i 1446 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark (søn af Torbern Bille og Sidsel Lunge); døde i 1520 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; blev begravet i Nörre Vram, Malmöhus len, Skåne, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Gårdmand
    • Beskæftigelse: 1490, Gladsaxehus, Skåne, Sverige; Lensmand 1490-1506
    • Bopæl: ca. 1506, Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige

    Notater:

    Steen Basse Bille, 1446 - 1520, ridder, rigsråd. Begravet i N. Vram k. i Skåne.

    1485 ridder, 1487 deltog i hyldningen, 1489 rigsraad, 1490 lensmand, 1495 landdommer i Skaane

    B. var opkaldt efter den gamle Steen Basse der på dette vilkår havde skænket faderen størsteparten af sit gods; i sine yngre dage kalder han sig derfor jævnlig både Steen Basse – og Basse B., men efterhånden sejrede familienavnet, og kun Steen B.s fornavn, ikke hans slægtsnavn bevaredes i B.-ætten. B. arvede efter sin far Allinde på Sjælland og føjede dertil senere Lyngsgård i Skåne. Fra 1485 nævnes han som ridder, fra 1489 som rigsråd i hvilken egenskab han navnlig benyttedes til underhandlinger med svenskerne. Sin hovedvirksomhed fik han dog som landsdommer i Skåne, et embede han beklædte fra 1495 til 1516; hans tilknytning til Skåne hvor han også havde len medførte at han i sine senere år fortrinsvis opholdt sig på Lyngsgård. Af hans tyve børn døde de seksten som små; kun to sønner, Torben og Claus, samt to døtre, Birgitte og Elline, overlevede ham.

    Familie
    Forældre: rigsråd Torben B. (død 1465) og Sidsel Lunge (død 1503). Gift 1. gang senest 1469 med Ellen Krognos, død ung, d. af Stig Olufsen K. (død ca. 1460) og Barbara Thorkildsdatter Brahe (levede 1488). Gift 2. gang senest 1490 med Margrete Rønnow, begr. i N. Vram k., d. af Claus R. (død 1486) og Birgitta Vasa. – Far til Claus B. (død 1558) og Torben B. (død 1552). Bror til Bent B. (ca. 1440–94).

    Bibliografi
    Danm.s adels årbog VII, 1890 63. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. I, 1893 399–406.

    Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnov cirka 1470 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Margrethe (datter af Claus Rønnov og Birgitte Christiernsdatter Vasa) blev født cirka 1443 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Margrethe Clausdatter Rønnov blev født cirka 1443 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark (datter af Claus Rønnov og Birgitte Christiernsdatter Vasa); døde i 1490.

    Notater:


    DAA 1913 s 488

    Børn:
    1. Torbern Bille blev født cirka 1470 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 4 feb. 1553.
    2. Claus Steensen Bille blev født cirka 1472 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 13 feb. 1558 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige.
    3. Eiler Bille blev født cirka 1474 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark.
    4. Christoffer Bille blev født cirka 1476 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark.
    5. 5. Birgitte Steensdatter Bille blev født cirka 1480 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 31 jul. 1553; blev begravet i Skarholt Kirke, ,.
    6. Elline Steensdatter Bille blev født cirka 1482 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde i 1559.

  5. 12.  Niels Eriksen blev født i 1451 (søn af Erik Ottesen og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne); døde den 12 dec. 1516 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Bjørnholm, Skjern Hovedgård og Vallø
    • Family Line: I. Hevringholm-linjen

    Notater:


    Rosenkrantz, Niels Eriksen, --1516, til Bjørnholm, Skjern og Vallø, Rigshofmester, var Søn af ovennævnte Rigshofmester Erik Ottesen R. (d. 1503).

    Omtrent 1487 blev han gift med den rige Jomfru Birgitte Olufsdatter Thott, hvorved han kom i Besiddelse af Vallø. Om den fulde Besiddelse af dette Gods stod der dog en haard Strid, der strakte sig gjennem en længere Aarrække. Jomfru Birgitte havde en ældre Halvsøster, Fru Birgitte af Hamarstad, der havde været gift med en svensk Rigsraad, Erngisle Nilsson.

    Ved Brevforfalskninger i stor Maalestok søgte hun at komme i Besiddelse af Vallø; sine Fordringer havde hun solgt til Christian I’s Dronning, Dorothea; Kronen havde herved lidt Tab og havde i Christian I’s Tid maaske endogsaa gjort Indførsel i Vallø Gods for at faa Fordringerne godkjendte. I Kong Hans’ Haandfæstning var der optaget en Bestemmelse om, at Jomfru Birgitte skulde uden Hinder frit nydeog beholde Vallø med alt dets Gods; men ved Kong Hans’ Død klagedes over, at dette ikke var sket fuldt ud, og at N. E. endnu var til agters med 8 sjællandske Læster Korn (Gods til o. 4-5000 Marks Værdi, en for de Tider betydelig Sum). En Bestemmelse om Godsets Tilbagegivelse optoges ogsaa i Christian II’s Haandfæstning, hvorpaa Godset blev tilbagegivet. Spørgsmaalet var ligefrem, om Kronen eller Familien skulde bøde for de ved den svenske Fru Birgittes Bedragerier forvoldte Tab, og foreløbig blev det Kronen. N. E. R. havde ogsaa stadig staaet i det bedste Forhold baade til Kong Hans og til Christian II. Sammen med sin Fader deltog han i Tidens vigtigste Forhandlinger, 1487 fik han Kolding Slot i Pant og blev s. A. Rigsraad.

    Efter Faderen kom han i Besiddelse af Bjørnholm og Skjern og indtog ved sine store Godsbesiddelser en høj social Stilling. Størst Tillid viste Kong Hans ham ved at udnævne ham til Hofmester for sin unge Søn, Christian II. Efter Tronskiftet 1513 vedblev han at være Kongens Hofmester og var saaledes Rigshofmester. Hans Slægt indtog en høj Stilling ved Hoffet: hans Broder Holger Eriksen R.s Enke, FruAnne Meinstrup, blev den unge Dronning Elisabeths Hofmesterinde, Albert Jepsen Ravensberg, der var gift med hans Søsterdatter, blev Dronningens Hofmester. Om man end ikke mærker meget til N. E. R. i Christian II’s første Regeringstid, havde han dog utvivlsomt en Del Indflydelse. Han gjør overhovedet Indtryk af at have været en rolig og besindig Mand og en fuldendt Hædersmand i alle Forhold.

    Til Held for N. E. R. døde han allerede 2. Nov. 1516, inden de ved Hans Faaborgs Angivelser, Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse fremkaldte Storme ret havde vist sig. Dette medførte et stort Omslagi hele Christian II’s Færd over for Adelen. Ogsaa N. E. R.s Enke fik dette at føle, da Kongen nu atter tog fat paa Valløspørgsmaalet, atter fratog hende de 8 Læster Korns Gods og tillige et Par Gaardei Kjøbenhavn, som svenske Fru Birgitte i sin Tid havde solgt til Dronning Dorothea. Nu havde altsaa Kongen uden videre taget Erstatning for Tabene. Denne vilkaarlige Handling af Christian II paataltesstærkt i Klageskrifterne mod ham og havde til Følge, at Godsets fulde Restitution atter fordredes i Frederik I’s Haandfæstning, og at det nu ogsaa fuldt tilbagegaves (1523). Det blev saaledes til sidst Kronen, der maatte bære Tabet; svenske Fru Birgitte kunde man ikke holde sig til; hun var for længst død uden at have kunnet erstatte Tabet. Den yngre Fru Birgitte Olufsdatter døde 1528.

    Beskæftigelse:
    1487 Rigsråd, fik 1488 Koldinghus i pant. 1501-04 Hofmester for tronfølgeren Christiern (2), 1513 Rigshofmester

    Kilde:
    DAA 1985 p685 57e

    Begravelse:
    Senere overført til Tirstrup Kirke

    Niels blev gift med Birgitte Olufsdatter Thott cirka 1487 i Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. Birgitte (datter af Oluf Axelsen Thott og Anne Jensdatter Present) blev født cirka 1460; døde i 1528 i Skjern, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet i Skjern Kirke Senere Ført Til Tirstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 13.  Birgitte Olufsdatter Thott blev født cirka 1460 (datter af Oluf Axelsen Thott og Anne Jensdatter Present); døde i 1528 i Skjern, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet i Skjern Kirke Senere Ført Til Tirstrup Kirke, ,.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,

    Notater:

    Kilde:
    DAA 1985 p685 57e*

    Børn:
    1. Sophie Rosenkrantz blev født cirka 1458.
    2. Henrik Nielsen Rosenkrantz blev født cirka 1483; døde den 14 jan. 1538 i Gotland, (Gulland), Sverige; blev begravet i Visby Kirke, ,.
    3. Jørgen Nielsen Rosenkrantz blev født cirka 1485; døde efter 1517.
    4. Karen Rosenkrantz blev født cirka 1489.
    5. 6. Oluf Nielsen Rosenkrantz blev født cirka 1490; døde den 18 dec. 1545 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet den 20 dec. 1545 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark.
    6. Elsebe Rosenkrantz blev født cirka 1493; døde efter 1560.
    7. Anne Nielsdatter Rosenkrantz blev født i 1495 i Høgholm (tidl.: Bjørnholm), Tirstrup, Danmark; døde den 1 jun. 1550.
    8. Mette Rosenkrantz blev født cirka 1495 i Ryegaard (tidl.: Ryde), Rye, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 23 maj 1553 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Tirstrup Kirke, ,.
    9. Magdalene Rosenkrantz blev født cirka 1499 i Høgholm (tidl.: Bjørnholm), Tirstrup, Danmark.
    10. Christoffer Nielsen Rosenkrantz blev født i 1500; døde den 31 dec. 1561 i Høgholm (tidl.: Bjørnholm), Tirstrup, Danmark; blev begravet i Tirstrup Kirke, ,.

  7. 14.  Mogens Munk blev født cirka 1476 (søn af Oluf Munk og Ide Iversdatter Juel); døde den 12 jan. 1559; blev begravet i Hjerm Kirke, Struer, Danmark.

    Notater:

    Mogens Olufsen Munk blev landsdommer i Jylland i 1521 og året efter var han hovedkraften bag en sammensværgelse mod Christian 2.. I januar 1523 blev han sendt til gottorpske hertug Fredrik for at tilbyde ham kronen. Undervejs besøgte han Christian 2. i Vejle. Munk blev siden rigsrådsmedlem og talte på kongens vegne på Viborgs ting, hvor han verbalt angreb Christian 2. Han blev fjernet fra retten i 1531 som følge af bøndernes utilfredshed med ham. I 1534 medvirkede han til Christian 3.s kongevalg. Han var landsdommer frem til 1542 og trådte tilbage fra rigsrådet i 1544.


    Beskæftigelse:
    Rigsråd

    Mogens blev gift med Karen Ludvigsdatter cirka 1500. Karen (datter af Ludvig Nielsen og Kirsten Andersdatter Hak) blev født cirka 1480 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde i 1535; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 15.  Karen Ludvigsdatter blev født cirka 1480 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark (datter af Ludvig Nielsen og Kirsten Andersdatter Hak); døde i 1535; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Palsgård Og Oksviggård
    • Family Line: I. Hevringholm-linjen

    Notater:

    Kilde:
    DAA 1985 p684 47g

    Børn:
    1. Ludvig Munk døde i 1537.
    2. Christine Munk døde den 15 aug. 1579.
    3. 7. Ide Mogensdatter Munk døde den 22 aug. 1586 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet den 29 sep. 1586 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark.
    4. Oluf Munk blev født cirka 1503; døde den 3 jan. 1570; blev begravet i Hjerm Kirke, Struer, Danmark.


Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7