Fornavn: Efternavn:
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Albret Skeel

Albret Skeel

Mand 1572 - 1639  (66 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Albret SkeelAlbret Skeel blev født den 23 nov. 1572 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark (søn af Christen Skeel og Margrethe Ottesdatter Brahe); døde den 9 apr. 1639 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev begravet den 1 maj 1639 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark.

    Notater:

    PHT 9 rk.1.bd. s 36: Danske og norske studerende i Padua: 1590 30.Okt. Albertus Schielius, Danus-Eqauratus og R.D.Senator. DAA 1901 s 415-16 Kopi af artikel (uden kildeangivelse) Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 s.34, 44

    Skeel, Albert, 1572-1639, til Fussingø, Rigsadmiral, Søn af Rigsraad Christen S. (f 1595), blev født paa Fussingø 23. Nov. 1572. Fra sit n. Aar kom han i Viborg Skole, sendtes derefter 1585 paa en længere Udenlandsrejse, hvor han studerede i Strasburg, Padua og Siena, og drog hjem over Frankrig og England, uden at dog i alt Fald hans klassiske Uddannelse bar videre Frugter. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev han 1594 Hof junker hos Christian IV, fulgte i denne Egenskab 1597 Kongen paa hans Brudefærd til Brandenborg og ledsagede det følgende Aar Kongens Broder Hertug Ulrik paa en Rejse til Frankrig, England og Skotland som hans Hofmester; ved denne Lejlighed var det vel, at han indskreves ved Universitetet i Orléans.

    1599 blev han Hofskjænk, var med paa Kongens Rejse til Nordkap og udnævntes til Skibshøvedsmand over en ved denne Lejlighed taget engelsk Prise. Det følgende Aar ledsagede han Kongen som dennes næstkommanderende over Skibet paa en dog ikke fuldført Rejse til Akershus.

    Efter sit Bryllup 5. Juli 1601 i Nyborg med Birte Friis, Datter af Niels Friis til Hesselager, forlod han Hoftjenesten, og han, der allerede tidligere havde været forlenet med Mariæ Klosters Provsti i Oslo (til 1603), fik nu det store Riberhus Len. Han vedblev dog ved forskjellige Lejligheder at være ved Kongens Side, saaledes 1603 ved hans Hylding i Hamborg og 1606 paa hans Rejse til England, hvor S. fungerede som Marskal. 1608 var han en af den jyske Adels befuldmægtigede ved Prins Christians Valg.

    1609 blev han udnævnt til Ritmester for Riberfanen, den saakaldte gule, af den jyske Rostjeneste og deltog med den i Kalmarkrigen. Han var under hele Krigen knyttet til Vesthtil han endelig fik Hjælp.

    I Dec. 1616 fik han Belønningen for sin tapre Færd og tillige store Beviser paa Kongens Gunst, i det han ikke alene blev Ridder af den væbnede Arm, men ogsaa Rigsraad og Rigsadmiral. I disse Egenskaber overdroges der ham i de nærmest følgende Aar forskjellige Hverv. Baade 1618 og 1619 sendtes han til Gottorp, 1620 til Bremen, og 1622 var han med ved Herredagen i Bergen; desuden synes han 1620 at have krydset i Nordsøen med en Eskadre.

    Da skete det mærkelige, at han paa Raadsmødet i Horsens i Jan. 1623 traadte tilbage fra sin Rigsadmiralsstilling. Ligprædikenen over ham fortæller det som bevirket ved Svagelighed; en Tradition, der vel ikke er fuldt paalidelig hjemlet og har forskjellige Former, men dog ikke rent kan afvises, vil derimod vide, at Grunden var et heftigt personligt Sammenstød mellem ham og Kongen; i en af Formerne,hvor Sammenstødet dog henlægges til 1627, hedder det, at han endog trak sit Sværd imod Kongen; tvivlsomt bliver det imidlertid, om der ikke foreligger en i alt Fald delvis Sammenblanding med ChristianIV's Strid med Broderen Jørgen S. i det sidstnævnte Aar. Hvorom alting er, Rigsadmiral var han ikke længere, men hans Anseelse og Anvendelse som Rigsraad blev ikke formindskede ved det skete.

    Der kom nu de strænge Aar med Fjendens Indfald i Halvøen, som bevirkede, at A. S. 1627-29 maatte forlade sit Len, og med Spænding mellem Konge og Raad. S. hørte uden Tvivl til dem inden for Raadet, der længtes efter Freden, og han blev ogsaa en af Kommissærerne ved Fredsmødet i Lybek 1629; gjentagne Gange rejste han her fra til Christian IV for at formaa ham til Eftergivenhed, hvad jo ogsaa lykkedes i Maj. Han vendte nu tilbage til sit Len og blev en af Kommissærerne til Undersøgelse af Forholdene i Jylland. Flere Gange benyttedes han i den følgende Tid til Forhandlinger med Gottorp, saaledes 1629, 1631 og 1632; 1634 var han paa Mødet i Kolding til Underhandlinger om Udvidelse af Unionen med Hertugdømmerne og 1637 paa Landdagen i Flensborg. Med Hensyn til Forholdet til Udlandet var han Modstander af en udfordrende Holdning over for Sverige, men har næppe spillet nogen st desuden Holbækgaard, Hessel og Katholm, alle i Jylland, og udvidede disse Godser ved Mageskifter med Kronen. Han var ogsaa en velstaaende Mand, der indskød betydelige Summer i det ostindiske Kompagni. Han roses for sin Godgjørenhed mod Kirker, Skoler og fattige. 9. April 1639 døde han paa Riberhus. Hans Enke overlevede ham til 31. Jan. 1652.

    Beskæftigelse:
    Lehnsmand

    Albret blev gift med Berte Nielsdatter Friis den 5 jul. 1601 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Berte (datter af Niels Friis og Vibeke Christoffersdatter Gyldenstierne) blev født den 27 feb. 1583 i Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 31 jan. 1652 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; blev begravet den 10 feb. 1652 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Christen Skeel blev født den 27 jul. 1603 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 30 mar. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 14 jul. 1659 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.
    2. Otte Skeel blev født den 29 nov. 1605 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 26 maj 1644 i Gjorslev, Store Heddinge, Danmark; blev begravet den 17 jul. 1644 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    3. Margrethe Skeel blev født i 1626 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev døbt den 5 nov. 1626 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark; døde den 19 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1647 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark.

Generation: 2

  1. 2.  Christen SkeelChristen Skeel blev født den 2 aug. 1543 i Hegnet, Tøndering, Skive, Danmark (søn af Albret Skeel og Kirsten Christensdatter Sandberg); døde den 26 aug. 1595 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Rigsråd

    Notater:

    Skeel, Christen, 1543-95, til Fussingø, Rigsraad, var Søn af Albert S. (d. 1568), efter hvem han som eneste Søn arvede Hegnet, Fussingø og Hammelmose. Desuden ejede han Ulstrup, som han selv af en stor Del fra Kronen tilforhandlet Gods havde oprettet til Hovedgaard og 1590 forsynede med den statelige Hovedbygning.

    C. S. blev født 23. Juni 1543, gik først i Skole i Aalborg og kom derefter i Huset hos den bekjendte Theolog Niels Hemmingsen i Kjøbenhavn, hvorpaa hans Undervisning afsluttedes ved et Ophold i Hamborg. Han tjente saa udenlands, først hos en Greve af Lippe, saa 3 Aar hos Hertug Vilhelm af Lyneborg; men 1565 var han hjemkommen, sagtens i Anledning af Krigen, i hvilken han deltog, bl. a. under Frands Banners Fane i det berømte Slag ved Svarteraa, i hvilket han blev saaret. 1566 var han Hofsinde. Alt 1565 havde han overtaget Smerupgaard fra Faderen; dette Pant havde hans Forfædre uafbrudt haft siden 1506. 1569 erholdt han desuden Bøvling Len, som han 1588 ombyttede med Aakjær. Desuden havde han Sønderlyng Herred i Forlening fra 1592.

    C. S., der siden 1581 havde siddet i Rigens Raad, døde 26. Avg. 1595 paa Aakjær. Han havde 8. Okt. 1570 paa Helsingborg Slot ægtet den da 19aarige Margrethe Ottesdatter Brahe, Søster til den store Astronom. Hun døde 10. Marts 1614 og prises for sin usædvanlige Godgjørenhed.

    Kilde: Dansk Biografisk Leksikon
    ___________



    Rigsråd Christen Skeel (1543-1595).
    Han var den eneste søn til Albret Skeel til ”Hegnet, Hammelmose og Fussingø” og gift med Margrethe Brahe, Tycho Brahes søster. Han er den egentlige grundlægger af Ulstrup, i det han satte sig det mål at gøre den til en hovedgård.

    12 marts 1579 overdrog kronen under Frederik II, ved et ”mageskifte”, bl.a. 3 gårde i Ulstrup by.

    Ved et senere mageskifte erhvervede Christen Skeel yderligere 13 gårde, de fleste i Langå. Af disse tidligere krongodser blev Ulstrup gård og gods oprettet og da det andet mageskifte var kommet i orden, begyndte han at bygge en gård omkring 1590.

    Christen Skeel har ikke brugt Ulstrup som fast bopæl. Han boede mest på Fussingø og opholdt sig også meget på Aakær, hvor han, efter lang tids sygdom, døde 26. aug. 1595.
    Efter hans død bosatte sig enken, Margrethe Brahe, på Ulstrup. Hun levede 19 år som enke og døde 1614 på Aakjær. Christen Skeel og Margrethe Brahes yngste søn, Jørgen Skeel, tiltrådte gården efter moderens død.

    En rest af denne Christen Skeels gård er den lave nordfløj i Ulstrups nuværende borggård. Den er bygget i et stokværk og har sin egen portgennemkørsel. På nordfløjen ses jernbogstaverne: CS MB IS (Christen Skeel. Margrethe Brahe. Iørgen Skeel )

    Kilde: Ulstrup slot http://www.ulstrupslot.dk/Historie/1579-1595

    Begravelse:
    http://www.gravstenogepitafier.dk/aalum2.htm

    Christen blev gift med Margrethe Ottesdatter Brahe den 7 nov. 1570 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige. Margrethe (datter af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født cirka 1551 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 10 mar. 1614 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1614 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Margrethe Ottesdatter BraheMargrethe Ottesdatter Brahe blev født cirka 1551 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige (datter af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille); døde den 10 mar. 1614 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1614 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.

    Notater:

    Angaaende Margrethe Brahes Liv og Levned kan her anføres, at hun er født paa sin Fædrenegaard Knudstrup i Skaane i Aaret 1551, blev 7 Aar gammel sat i Gudumkloster (Skodborg Herred, Trap II. 733) for der at optugtes. Hun levede 19 Aar som Enke, idet hun, som anført, døde den 10de Marts 1614 paa Aakjær Kl 9 Morgen ganske pludselig, medens hun var beskeftiget med at oplukke et Skrin; hun blev d 24de Marts bisat i St. Mortens Kirke i Randers, men senere begravet i Aaulm Kirke. I øvrigt havde hun, da hun mærkede alder og Svagelighed gjorde sig gjældende, ladet forfærdige sin Ligkiste og andet til hendes Jordefærd Henhørende. Som Enke gjorde hun meget Godt imod Trængende. Saaledes opdrog hun flere unge Mennesker og ligeledes en Deel fattige Børn; hun lod daglig Almisse uddele paa sin Gaard Ulstrup, hvor hun boede, gav aarlig 10 Par Klædninger til fattige Skolebørn i Viborg m. m.

    Ved Fundas af 29de Januar 1614 gav hun 400 Rdl. Til Viborg Latinskole og 200 Rdl. Til denne Byes Fattige.

    Ligeledes skjænkede hun 200 Rdl. Til Skolen i Randers og 2oo Rdl. Til Byens Fattige, hvorom oprettedes Fundas af hendes Sønner d. 24de Januar 1617.

    I Aaret 1607 skal der være holdt Skifte efter Christen Skeel, men det egentlige Skifte af Eiendommene foregik først efter Magrethe Brahes Død og afholdtes i aaret 1614. Gl. Estrup’s Archiv. En Broderlod var 213 Tbr. Htk.-Albert fik Fusingø Otto Hammelmose og Jørgen Ulstrup og Hegnet Ogsaaa Gods i Sjælland, Lolland og Skaane samt andetsteds i Jylland gik i Arv. – Fra 1614 haves også et Brev fra Knud Brahe til Engelsholm, at, om han døde uden Børn, Skulde hans Søstersønner, Albert, Otto og Jørgen Skeel arve deres Moders Lod, hvilket maa antages at være skeet, da Knud Brahe (f. 24de Aug. 1555, d. 3die Febr. 1615) døde barnløs.

    Kilde: http://skeel.info/getperson.php?personID=I0338&tree=ks

    Begravelse:
    se http://www.gravstenogepitafier.dk/aalum2.htm

    Børn:
    1. 1. Albret Skeel blev født den 23 nov. 1572 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 9 apr. 1639 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev begravet den 1 maj 1639 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark.
    2. Otte Skeel blev født den 7 okt. 1576 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 17 dec. 1634 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet den 7 jan. 1635 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark.
    3. Jørgen Skeel blev født den 22 jun. 1578 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 19 jul. 1631 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i aug. 1631 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark .


Generation: 3

  1. 4.  Albret Skeel blev født før 1536 (søn af Anders Skeel og Karen Hermannsdatter Flemming); døde den 7 jan. 1569 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

    Albret blev gift med Kirsten Christensdatter Sandberg i 1542. Kirsten døde den 19 mar. 1572; blev begravet den 10 jun. 1572. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Kirsten Christensdatter Sandberg døde den 19 mar. 1572; blev begravet den 10 jun. 1572.
    Børn:
    1. 2. Christen Skeel blev født den 2 aug. 1543 i Hegnet, Tøndering, Skive, Danmark; døde den 26 aug. 1595 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.

  3. 6.  Otto BraheOtto Brahe blev født den 11 nov. 1518 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige (søn af Tyge Axelson Brahe og Sophie Jørgensdatter Rud); døde den 18 jun. 1571 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige; blev begravet i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige.

    Notater:


    DAA 1888 s 104

    Titel:
    1563 Danmarks Riges Råd

    Otto blev gift med Beate Clausdatter Bille. Beate (datter af Claus Steensen Bille og Lisbet Jensdatter Ulfstand) blev født den 8 jun. 1526 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 18 okt. 1605 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; blev begravet den 30 okt. 1605 i Kaagerød K. Bisat Fra Lund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Beate Clausdatter BilleBeate Clausdatter Bille blev født den 8 jun. 1526 i Skarhult, Malmöhus, Sverige (datter af Claus Steensen Bille og Lisbet Jensdatter Ulfstand); døde den 18 okt. 1605 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; blev begravet den 30 okt. 1605 i Kaagerød K. Bisat Fra Lund, ,.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: Hofmesterinde Hos Dronningen

    Notater:


    DAA 1888 s 104: 1584-92 Hofmesterinde hos Dronning Sophie DAA 1890 s 87

    Børn:
    1. Margrethe Brahe
    2. Lisbeth Ottesdatter Brahe blev født den 20 okt. 1545 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 9 dec. 1563 i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark.
    3. Tycho Brahe blev født den 23 jan. 1547 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 24 okt. 1601 i Prag, Tjekkiet; blev begravet i Tein Kirke, Prag, Tjekkiet.
    4. Niels Brahe blev født den 23 jan. 1547 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige.
    5. Steen Ottesen Brahe blev født den 30 jan. 1547 i Gladsaxehus, Skåne, Sverige; døde den 11 apr. 1620 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet i Kaagerod Kirke, Svalöv, Skåne, Sverige.
    6. Maren Brahe blev født den 14 jun. 1549 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige.
    7. Axel Ottesen Brahe blev født den 7 jul. 1550 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 14 aug. 1616 i Dalum Kloster, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark.
    8. 3. Margrethe Ottesdatter Brahe blev født cirka 1551 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 10 mar. 1614 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1614 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.
    9. Kirsten Brahe blev født den 5 dec. 1552 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 10 jun. 1566; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark.
    10. Jørgen Brahe blev født den 31 mar. 1553 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 4 feb. 1601 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige.
    11. Knud Brahe blev født den 3 okt. 1555 i Aalborghus, Aalborg, Danmark; døde den 3 feb. 1615 i Engelsholm, Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark.
    12. Sophia Ottesdatter Brahe blev født i 1559; døde i 1643 i Helsingør, Danmark; blev begravet i Torrlösa Kyrka, (Torløse), Onsjö, Skåne, Sverige.


Generation: 4

  1. 8.  Anders Skeel blev født før 1506 (søn af Albret Skeel og Abel Lauridsdatter Dan); døde efter 1552; blev begravet i Tøndering Kirke, ,.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Hegnet Jungetgård Og Råstrup

    Notater:

    Kilde:
    DAA 1943, II, 95f + DAA 1985 p687 70a*

    Anders blev gift med Karen Hermannsdatter Flemming. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Karen Hermannsdatter Flemming
    Børn:
    1. Margrethe Skeel døde efter 1565.
    2. 4. Albret Skeel blev født før 1536; døde den 7 jan. 1569 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

  3. 12.  Tyge Axelson Brahe blev født i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige (søn af Axel Brahe og Maren Tygesdatter Lunge); døde den 17 okt. 1523 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet i Tosterup Kirke, Tosterup, Skåne, Sverige.

    Notater:

    DAA 1888 s 99

    Sluttede Sig 1523 Til Frederik I

    Beskæftigelse:
    1502 Høvedsmand Paa Højstrup, 1514 Lensmand på Sæbygård (Rønnebergs herred)

    Død:
    Faldet i krigen ved Malmø

    Tyge blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud i 1513. Sophie (datter af Jørgen Rud og Kirstine Eriksdatter) døde den 25 mar. 1555 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 10 apr. 1555 i Tersløse Kirke, Dianalund, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 13.  Sophie Jørgensdatter RudSophie Jørgensdatter Rud (datter af Jørgen Rud og Kirstine Eriksdatter); døde den 25 mar. 1555 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 10 apr. 1555 i Tersløse Kirke, Dianalund, Danmark.

    Notater:


    DAA 1912 s 445(Kopi)

    Børn:
    1. Peder Brahe døde cirka 1542.
    2. Michel Brahe døde før 9 maj 1552.
    3. Magdalene Brahe døde den 23 nov. 1571.
    4. Anne Tygesdatter Brahe døde den 11 okt. 1590; blev begravet den 22 nov. 1590 i Sneslev Kirke, ,.
    5. Axel Brahe
    6. Kirstine Brahe
    7. Jørgen Brahe blev født i 1515; døde den 31 jul. 1565 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    8. 6. Otto Brahe blev født den 11 nov. 1518 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 18 jun. 1571 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige; blev begravet i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige.

  5. 14.  Claus Steensen Bille blev født cirka 1472 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark (søn af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov); døde den 13 feb. 1558 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige.

    Notater:


    1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser.

    Var Søn af Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B.

    Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I's og Christian III's Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtigeog energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II's Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbagetil Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fIndflydelse som ingen anden Slægti Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundredeskulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter.

    1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han1532 optraadte under Christian II's Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes -- i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo -- at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte , som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst tilDanmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C.B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.

    Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til athylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem.

    Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.

    C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig tilrette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtilChristian V's Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiverpaa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i og isin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke.

    F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås.

    Claus blev gift med Lisbet Jensdatter Ulfstand den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Lisbet (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født før 1502 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 15 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 15.  Lisbet Jensdatter Ulfstand blev født før 1502 i Malmöhus, Skåne, Sverige (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle); døde den 15 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige.

    Notater:


    DAA 1896 s 439

    Børn:
    1. Margrethe Bille blev født den 9 apr. 1525 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige.
    2. 7. Beate Clausdatter Bille blev født den 8 jun. 1526 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 18 okt. 1605 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; blev begravet den 30 okt. 1605 i Kaagerød K. Bisat Fra Lund, ,.
    3. Steen Bille blev født den 24 dec. 1527 i Wanås, Knislinge, Skåne, Sverige; døde den 5 jan. 1586 i Nivå, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark.
    4. Sidsel Bille blev født den 8 jan. 1529 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 8 nov. 1580 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Aalborg, Danmark, Sulsted.
    5. Sophie Clausdatter Bille blev født den 31 dec. 1529 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 12 apr. 1587 i Holmgård, ,; blev begravet den 28 maj 1587 i Møborg Kirke, ,.
    6. Jens Bille blev født den 7 mar. 1531 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 7 jun. 1575 i Billesholm, Nörre Vram, Malmöhus Len, Sverige.
    7. Holger Bille blev født den 5 sep. 1532 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    8. Birte Bille blev født den 23 mar. 1534 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    9. Erik Bille blev født den 6 jun. 1535 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    10. Maren Bille blev født den 15 aug. 1537 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    11. Lisbet Bille blev født den 4 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde i 1613.


Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7