Hertug Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Aka (Facts Pg): Frederik Carl von Carlstein

Notater:

Christian Carl (1674-1706) var søn af hertug August til Nordborg-Pløn, som igen var søn af hertug Hans den yngre søn Joachim Ernst til Pløn. Christian Carl tillod sig meget mod sin faders vilje at gifte sig i skjul med dennes amtmand over Nordborgs datter, og blev derfor tvunget til at afstå arveretten til hertugdømmet.

Christian Carls ældre broder Joachim Frederik fik hertugdømmet, men da han døde uden mandlige arvinger, søgte 1722 førnævnte Christian Carl's søn. den kun 16 årige Frederik Carl, der var blevet borgelig gjort til von Carlstein kongen om at måtte overtage hertugdømmet Nordborg. Kongen gav sin tilladelse, og fik som betaling herfor det halve af Nordborg amt. Syv år senere overtog Frederik Carl hertugdømmet Pløn og flyttede fra Nordborg, kongen fik resten af Nordborg amt, og fra 1729 var Nordborg så ikke længere noget fyrstendømme men et et af kongens mindste amter.



Frederik Carl von Carlstein, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn (4. august 1706 i Sønderborg – 18. oktober 1761 på Travendal Slot) var den sidste hertug af det slesvig-holstenske hertugdømme Pløn. Han fik ingen sønner, og efter hans død arvede den danske krone derfor hertugdømmet.

Baggrund
Han var søn af hertug Christian Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg og Dorothea Christine von Aichelberg og født efter faderens død 4. august 1706 i Sønderborg. Faderen havde set sig tvungen til efter sit ægteskab, der ansås for ikke jævnbyrdigt, at afstå sit len på Ærø til den ældre broder Joachim Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn mod et pengevederlag, ligesom han for sine børn gav afkald på al arveret til slægtens lensgodser, så længe der fandtes mandligt afkom af broderen; han kaldte sin hustru og hendes børn "von Carlstein".

Bliver legitim hertug
Da Joachim Frederik døde i 1722 uden mandlige arvinger og foruden lenet på Als og Ærø efterlod det senere arvede Pløn i Holsten, kom det til en overenskomst mellem Frederik Carl og kong Frederik IV, hvorefter denne ville anerkende ham som legitim hertug af Pløn imod en afståelse af hele det sønderjyske len fra samme øjeblik, som han kom i besiddelse af det holstenske (7. november 1722). Kort efter deklareredes han af kongen som født hertug, og hans moder fik fyrstelig standsret; af godserne fik han Nordborg og Melsgård på Als med Gudsgave og Søbygård på Ærø; Hartspring og Østerholm tilfaldt derimod Kronen.

Han drog nu udenlands i nogle år, medens der førtes proces for Rigshofretten om hans anerkendelse som tysk fyrste og arveretten til Pløn, der gjordes ham stridig af hans faders søskendebarn Johan Ernst Ferdinand til Rethwisch. Da denne imidlertid døde uden arvinger (21. maj 1729), var Frederik Karl eneste efterlevende mand af huset Pløn og tog som sådan det hele len, der fra 1722 havde været taget under kongelig administration, i besiddelse; han havde i forvejen måttet forny overenskomsten med kongen og afstå Als og Ærø, der således hjemfaldt til Kronen. To år efter anerkendtes Frederik Carl også af kejseren som legitim hertug og arving til Pløn (11. september 1731).

Han ægtede 18. juli 1730 Christine Ermegaard (Irmengard) komtesse Reventlow på Københavns Slot. Hun var datter af grev Christian Ditlev Reventlow, dronning Anna Sophies broder. Han fik kun én søn, der døde som spæd, så han sluttede en overenskomst med kongen (1754), der senere blev tiltrådt af de andre linjer af huset Sønderborg (1756), og hvorefter det lille hertugdømme Pløn efter hans død skulle forenes med den kongelige del af Holsten. Han døde 18. oktober 1761, hans enke 9. oktober 1779.

Traktaten eftergav hertugens gæld, og i realiteten fik han nu en ubegrænset kredit hos den danske konge.

Frederik Karl var en stor kunstelsker, og kunst og arkitektur oplevede en indian summer i hans regeringsperiode. Hertugen lod Traventhal Slot (siden nedrevet) og lystslottet Prinzenhaus i Pløn opføre, suppleret med store formelle haveanlæg i fransk barokstil. Desuden blev det indre af Pløn Slot moderniseret i rokokostil. Arkitekterne bag disse anlæg var Johann Gottfried Rosenberg og Georg Dietrich Tschierske, og havearkitekten var Georg Tschierske.

Et kendt maleri af Tischbein, nu på Frederiksborgmuseet, viser hertugen med sin familie på terrassen i Traventhal.

Familie
Han havde tre døtre:

Friederike Sophie Charlotte (1736-1769), gift med Georg Ludwig 2. af Erbach-Schönberg
Charlotte Amelie Wilhelmine (1744-1770), gift med Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Luise Albertine (1748-1769), gift med Frederik Albrecht af Anhalt-Bernburg

To af Frederik Karls mætresser (elskerinder) kendes med navn: Han havde gennem seks år et forhold til Sophie Agnes Olearius, og der kom seks døtre ud af denne relation. Med kammerpigen Catharina Bein havde han tre børn. Frøkenerne og de uægte børn modtog underhold i form af penge og godser.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Agnes Olearius. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Frederikke Henriette Wagrien blev født den 5 feb. 1747 i Bosau, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 jan. 1811 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Holmens Kirkegård, København, Danmark.

Frederik blev gift med Comtesse Christine Ermegaard Reventlow den 18 jul. 1730 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christine (datter af Greve Christian Ditlev Reventlow og Benedicte Margrethe Brockdorff) blev født den 2 maj 1711; døde den 6 okt. 1779 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Prinsesse Sophie Christine Louise Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön blev født i 1732; døde i 1757.
2. Prinsesse Frederikke Sophie Charlotte Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön blev født i 1736; døde i 1768.
3. Prins Christian Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön blev født i 1738; døde i 1740.
4. Prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön blev født den 23 apr. 1744 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 okt. 1770 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark.
5. Prinsesse Luise Albertine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön blev født i 1748; døde den 2 mar. 1769 i Ballenstedt, Sachsen-Anhalt, Tyskland.

Notater:

Christian Carl (1674-1706) var søn af hertug August til Nordborg-Pløn, som igen var søn af hertug Hans den yngre søn Joachim Ernst til Pløn. Christian Carl tillod sig meget mod sin faders vilje at gifte sig i skjul med dennes amtmand over Nordborgs datter, og blev derfor tvunget til at afstå arveretten til hertugdømmet. Christian Carls ældre broder Joachim Frederik fik hertugdømmet, men da han døde uden mandlige arvinger, søgte 1722 førnævnte Christian Carls søn. den kun 16 årige Frederik Carl, der var blevet borgelig gjort til von Carlstein, kongen om at måtte overtage hertugdømmet Nordborg. Kongen gav sin tilladelse, og fik som betaling herfor det halve af Nordborg amt. Syv år senere overtog Frederik Carl hertugdømmet Pløn og flyttede fra Nordborg, kongen fik resten af Nordborg amt, og fra 1729 var Nordborg så ikke længere noget fyrstendømme men et et af kongens mindste amter.

Begravelse:
Han blev først begravet i Nordborg. Efter, at hans søn Friedrich Karl var blevet hertug af Slesvig-Holsten-Plön efter en lang arvekonflikt, fik han liget overført til den kongelige krypt i Plön.

Christian blev gift med Dorothea Christine von Aichelberg den 20 feb. 1702 i Umstadt, Hessen, Tyskland. Dorothea (datter af Johan Franz von Aichelberg og Anna Sophie von der Trautenburg genannt Beyer) blev født den 23 jan. 1674 i Nordborg, Als, Danmark; døde den 22 jun. 1762 i Reinfeld, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Aka (Facts Pg): Fru von Carlstein

Notater:

Dorothea Christina von Aichelberg, auch: Dorothee Christine, Christiane, von Eichelberg, von Aichelburg (* 23. Januar 1674 in Plön; † 22. Juni 1762 in Reinfeld (Holstein)) war als Frau von Karlstein die Ehefrau von Christian Karl von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön-Norburg und stand als dessen Witwe und Mutter von Friedrich Karl (Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön) über Jahre im Zentrum eines Sukzessionsstreits.

Leben und Wirken
Dorothea Christina war die Tochter von Johann Franz von Aichelberg, Hofmeister (Amtmann) in Norburg, und seiner Ehefrau Anna Sophia von Trautenburg, genannt Beyer. Als junge Frau wurde sie Kammerjungfer bei der Herzogin Elisabeth Charlotte. Nach dem Tod von Herzog August und dem Regierungsantritt von Herzog Joachim Friedrich 1699 folgte sie der Herzoginwitwe auf den Witwensitz Østerholm auf Alsen. Hier entwickelte sich das Verhältnis zu Joachim Friedrichs jüngerem Bruder Christian Karl, der zu diesem Zeitpunkt Oberst im brandenburg-preußischen Heer war und vom Vater lediglich die früher seinem Onkel Bernhard von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön gehörenden Güter Sebygaard und Gottesgabe auf Ærø geerbt hatte, wodurch seiner Einschätzung nach jeder Edelmann im Lande leicht reicher sei als er.[1] Dorothea Christina von Aichelberg erschien ihm unter diesen Umständen als eine angemessene Ehefrau. Sowohl der Hof in Norburg als auch die Agnaten waren jedoch strikt gegen die unebenbürtige Verbindung.

In dieser Situation erhielt Dorothea Christina eine Einladung an den Hof in Dillenburg. Christian Karl folgte ihr nach Frankfurt am Main, wo sie sich trafen, und am 20. Februar 1702 wurden sie im Curti-Schloss in Groß-Umstadt, das zu diesem Zeitpunkt als Kondominium unter gemeinsamer Verwaltung von Kurpfalz und Hessen-Kassel stand, vom dortigen reformierten Superintendenten Johann Jacob Müller getraut. Trauzeugen war der Hausherr, der Oberamtmann Carl Wilhelm von Curti und seine Frau Anna Helena, geb. Schenck zu Schweinsberg.

Die Hochzeit wurde zunächst geheim gehalten; über Landgraf Karl von Hessen-Kassel erfuhr jedoch dessen Schwester, die dänische Königin Charlotte Amalie davon und durch sie die herzogliche Familie. Herzog Joachim Friedrich gelang es nicht, die Ehe anzufechten – sie war nicht morganatisch, und Dorothea Christina konnte eine Adelsprobe mit 16 Ahnen vorweisen – aber er zwang seinen Bruder zu einem Vergleich. Dieser wurde von einer Hofkommission ausgearbeitet, am 24. November 1702 von den beiden Brüdern in Norburg unterzeichnet und am 5. Dezember 1702 vom dänischen König bestätigt. Darin verzichtete er für seine Gemahlin und seine etwaigen Kinder auf alle Standes- und Erbrechte, um den ohnehin schon sehr unbedeutenden Familienbesitz nicht durch weitere Teilungen noch mehr zu verkleinern; doch sollte dieser Verzicht nicht mehr gelten, wenn die männliche Nachkommenschaft des Bruders ausstürbe. Für sich und seine Familie nahm er den Namen von Karlstein an. Eine Lücke dieses Vergleichs war, dass darin mit keinem Worte erörtert wurde, was geschehen sollte, falls das Plönische Haus aussterben sollte, und alsdann nach dem Testament Herzog Augusts Joachim Friedrich die Plönischen Lande, und Christian Carl die Norburgischen erhalten sollten. Ein solcher Fall war 1702 höchst unwahrscheinlich, jedoch möglich, und trat schon vier Jahre später ein. Als 1704 kurz nacheinander der Plöner Herzog Hans Adolf, dessen Sohn Adolf August (bereits wenige Tage vor seinem Vater bei einem Reitunfall) ums Leben kamen, wurde die Plöner Linie im Mannesstamm nur noch durch den Enkel Hans Adolfs und Sohn Adolfs Augusts, Leopold August (1702–1706), vertreten. Dieser starb noch im Kindesalter von vier Jahren, womit die Anwartschaft auf das Plöner Erbe an Joachim Friedrich überging.

Dem Paar Christian Karl und Dorothea Christina wurden zunächst zwei Töchter geboren: Charlotte Amalie Ernestine (1703-?, als Kind verstorben) und Wilhelmine Augusta (* 13. September 1704; † 1749). Christian Karl starb am 23. Mai 1706 an den Blattern. Am 4. August 1706 wurde Friedrich Karl als Posthumus geboren. Dorothea Christina lebte noch weitere 56 Jahre als Witwe. Ihre Aufgabe in den nächsten Jahren war, gemeinsam mit ihrem Rechtsvertreter Friedrich von Reventlow und den vom König ernannten Vormündern Hansen von Ehrencron und C.G. von John die Sukzessionfähigkeit ihres Sohnes zu erstreiten. Gutachten der Kieler Juristischen Fakultät und auswärtiger Juristen wie Johann Peter von Ludewig und Christian Thomasius untermauerten 1707 diesen Anspruch. Ihre Ehe sei keine morganatische gewesen und auch nicht durch den Vergleich von 1702 dazu geworden. Doch Joachim Friedrich weigerte sich weiter die Sukzessionsfähigkeit seines Neffen anzuerkennen. Zu diesem Zeitpunkt hoffte er auch noch auf die Geburt eines Sohnes. Doch in zwei Ehen wurden nur Töchter geboren; er starb 1722 hochverschuldet und ohne männlichen Nachkommen.

König Fredrich IV. erkannte nun in zwei Diplomen vom 18./19. Dezember 1722 Friedrich Karl als einen wirklichen und gebornen Herzog von Schleswig und Holstein an und erhob Dorothea Christina in den Fürstenstand. Diese Anerkennung konnte jedoch nur für die unter dänischer Lehnshoheit stehenden Gebietsanteile wie Norburg durchgesetzt werden, da Friedrich Karls Cousin Johann Ernst Ferdinand aus der Nebenlinie Schleswig-Holstein-Plön-Rethwisch auch Ansprüche anmeldete und für die holsteinischen Gebietsanteile, die der kaiserlichen Lehnshohgeit unterstanden, die Unterstützung des Kaisers hatte. Daher konnte Friedrich Karl erst mit dem Tode des Cousins († 24. Mai 1729) die Regierung in Plön antreten. Die Anerkennung durch den Reichshofrat erfolgte 1731. Dorothea Christina von Aichelberg erlebte den späten Triumph, dass ihre Ehe durch ein Konklusum des Reichshofrats „für ein ordentliches und fürstliches rechtmäßiges Matrimonium“ erklärt wurde.

Dorothea Christina lebte nun auf dem Plöner Witwensitz in Reinfeld und im Witwenpalais in Plön. Sie starb in Reinfeld in hohem Alter an einer Brust-Krankheit. Ihr Leichnam wurde nach Plön überführt und am 30. Juni 1762 in der Fürstengruft auf Schloss Plön beigesetzt. Zu ihrer Nachkommenschaft zählen über ihre Tochter die Nachkommen von Karl August von Hardenberg, und über ihren Sohn und dessen Töchter das Haus Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg und Anhalt-Bernburg.

Schon 1746 hatte sie das Plöner Waisenhaus gestiftet, das sie auch in ihrem Testament bedachte, ebenso wie Arme in Reinfeld und die dortige Prediger-Witwenkasse.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nordborg, Als, Danmark; Amtmand

Johan blev gift med Anna Sophie von der Trautenburg genannt Beyer. Anna døde i 1692. [Gruppeskema] [Familietavle]