Fornavn: Efternavn:
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Frederik Christian af Augustenborg

Frederik Christian af Augustenborg

Mand 1721 - 1794  (73 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Frederik Christian af AugustenborgFrederik Christian af Augustenborg blev født den 6 apr. 1721 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark (søn af Christian August, Hertug Holstein-Sønderborg og Frederikke Louise, Grevinde Danneskiold-Samsøe); døde den 14 nov. 1794 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark.

    Notater:

    TITEL: Hertug

    Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (6. april 1721 – 14. november 1794 på Augustenborg), var en sønderjysk hertug af den oldenborgske slægt.

    Frederik Christian var søn af hertug Christian August og hertuginde Frederikke Louise (født komtesse Danneskiold-Samsøe). Han indtrådte i den danske hær, blev 1721 kaptajn og 1742 oberstløjtnant, købte to år senere et regiment, blev 1754 generalmajor, 1758 generalløjtnant og 1761 general.

    Ved faderens død 1754 arvede han godserne på Als og i Sundeved, som blandt andet omfattede Augustenborg, Rumohrsgaard, Gråsten, mens Gammelgaard, Sønderborg Ladegård og Rønhave hjemfaldt til kronen. Han måtte tillige overtage en meget betydelig gæld, og hans stærke klager herover bragte kongen til først at bevilge ham en livsvarig pension på 6000 rigsdaler, dernæst til atter at afstå Gammelgaard og at overtage en betydelig del af hans gæld. Det kom dernæst til aftaler om en overdragelse af arveretten til Pløen og Glyksborg til kongen, mod at Frederik Christian 1764 fik Sønderborg Slot med ladegården, Rønhave, Kegenæsgaard og Majbølgaard, samt at pensionen bortfaldt. Ligeledes fik han visse skattelettelser, mens derimod forsøget på at fastholde embedet som guvernør på Als i slægten mislykkedes. Man frygtede at skabe en stilling, som kunne ligne en regerende hertugs. Frederik Christian blev 1749 Hvid Ridder og senere Elefantridder.

    Han havde 1762 ægtet Charlotte Amalie Vilhelmine, datter af den sidste hertug af Pløn, Frederik Carl. Hun døde allerede 1770.

    Frederik blev gift med Prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön den 26 maj 1762 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charlotte (datter af Hertug Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön og Comtesse Christine Ermegaard Reventlow) blev født den 23 apr. 1744 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 okt. 1770 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Luise, Prinsesse af Holstein blev født den 14 feb. 1763 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 27 jan. 1764.
    2. Luise, Prinsesse af Holstein blev født den 17 feb. 1764 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 17 jul. 1815.
    3. Friedrich Christian II af Augustenborg blev født den 28 sep. 1765 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 14 jun. 1814 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark.
    4. Emil, Prins af Holstein-Sønderborg blev født den 8 mar. 1767 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 14 jun. 1841 i Leipzig, Sachsen, Tyskland.
    5. Prins Christian August af Augustenborg blev født den 9 jul. 1768 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 28 maj 1810 i Kvidinge, Skåne, Sverige; blev begravet i Ridderholmskyrkan, Stockholm, Sverige.
    6. Sofie, Prinsesse af Holstein blev født den 19 aug. 1769 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 6 okt. 1769.
    7. Karl, Prins af Holstein blev født den 4 okt. 1770 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 22 feb. 1771.

Generation: 2

  1. 2.  Christian August, Hertug Holstein-Sønderborg blev født den 4 aug. 1696 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark (søn af Friedrich Wilhelm, Hertug af Augustenborg og Sophie Amalie, Grevinde Ahlefeldt); døde den 28 jan. 1754 i Sønderborg, Danmark,; blev begravet i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,.

    Christian blev gift med Frederikke Louise, Grevinde Danneskiold-Samsøe den 21 jul. 1720 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Frederikke (datter af Christian Gyldenløve og Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig) blev født den 2 okt. 1699 i Akershus, Oslo, Norge,; døde den 2 dec. 1744 i Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Frederikke Louise, Grevinde Danneskiold-Samsøe blev født den 2 okt. 1699 i Akershus, Oslo, Norge, (datter af Christian Gyldenløve og Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig); døde den 2 dec. 1744 i Sønderborg, Danmark,.
    Børn:
    1. 1. Frederik Christian af Augustenborg blev født den 6 apr. 1721 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 14 nov. 1794 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark.
    2. Emil August, Prins af Holstein blev født den 3 aug. 1722 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 6 dec. 1786.
    3. Sofie Charlotte, Prinsesse Holstein blev født den 31 maj 1725 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 7 okt. 1752.
    4. Christine Ulrike, Prinsesse Holstein blev født den 15 mar. 1727 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 23 dec. 1794.
    5. Magdalene, Prinsesse af Holstein blev født den 23 maj 1731 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 2 jul. 1799.
    6. Charlotte Amalie, Prinsesse Holstein blev født den 24 jan. 1736 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 22 mar. 1815.
    7. son, Prins af Holstein blev født den 24 jan. 1736 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark.


Generation: 3

  1. 4.  Friedrich Wilhelm, Hertug af AugustenborgFriedrich Wilhelm, Hertug af Augustenborg blev født den 18 nov. 1668; døde den 3 jun. 1714.

    Notater:

    Titel:
    Hertug af Augustenborg

    Friedrich blev gift med Sophie Amalie, Grevinde Ahlefeldt den 8 nov. 1694 i Hamburg, Tyskland. Sophie (datter af Frederik von Ahlefeldt og Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg) blev født den 12 jun. 1675 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 feb. 1741 i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,; blev begravet i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Sophie Amalie, Grevinde AhlefeldtSophie Amalie, Grevinde Ahlefeldt blev født den 12 jun. 1675 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (datter af Frederik von Ahlefeldt og Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg); døde den 24 feb. 1741 i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,; blev begravet i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

    Børn:
    1. 2. Christian August, Hertug Holstein-Sønderborg blev født den 4 aug. 1696 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 28 jan. 1754 i Sønderborg, Danmark,; blev begravet i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,.
    2. Charlotte Marie, Prinsesse Holstein-Sønderborg blev født den 5 sep. 1697 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 30 apr. 1760.
    3. Sofie Luise, Prinsesse Holstein blev født den 21 mar. 1699 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 16 okt. 1765.
    4. Auguste Amalie, Prinsesse Holstein blev født cirka 1701 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark.

  3. 6.  Christian GyldenløveChristian Gyldenløve blev født den 28 feb. 1674 (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Sophie Amalie Moth); døde den 16 jul. 1703 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ordner: Ridder af Elefanten

    Notater:


    død af kopper Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.
    Officer.

    Ejede Skjoldenæsholm

    Megen tid har Gyldenløve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have været der på korte bes øg, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans død, at en stor del af inventaret va r mærket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent »undtage n i Herrens Soveværelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes høje Naades Sove kammer«. Der nævnes nogle forskellige værelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev ærelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede på lærred, måske de samme, d er nu findes i den nuværende hovedbygnings havestue. Mange af værelserne havde høje træpanele r med billeder på ; også disse er for en del bevarede, ligesom en del døre er udsmykket på sa mme måde. Vi hører ligeledes, at Christian Gyldenløve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri på gården. Haven var prægtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhække - sikkert smukt at skue.

    Da postvæsenet med årene blev en god forretning, ønskede Chr. V det knyttet nærmere til kronen, og i 1685 forærede han det til sin 11-årige søn Christian Gyldenløve.

    Kilde:
    DAA 1982-84 II - 33c*

    Titel:
    Greve til Samsø

    Christian blev gift med Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig. Charlotte (datter af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg) blev født i 1682; døde den 1 dec. 1699 i Barselseng, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig blev født i 1682 (datter af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg); døde den 1 dec. 1699 i Barselseng, ,.

    Notater:


    Grevinde.

    Notater:

    Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig, blev 1696 gift med greven af Samsøe, Christian Gyldenløve, der var en søn af Christian V og Sophie Amalie Moth. Ved dette ægteskabs indgåelse overlod Ulrik Frederik Gyldenløve Skjoldenæsholm med alle rettighederne til datteren og svigersønnen. Det var en klækkelig medgift, hun hermed fik - 812 tdr. htk. Hun døde allerede 1699, og snart efter giftede Gyldenløve sig med Dorthe Krag.

    Børn:
    1. 3. Frederikke Louise, Grevinde Danneskiold-Samsøe blev født den 2 okt. 1699 i Akershus, Oslo, Norge,; døde den 2 dec. 1744 i Sønderborg, Danmark,.


Generation: 4

  1. 10.  Frederik von AhlefeldtFrederik von Ahlefeldt blev født i 1623 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark (søn af Frederik von Ahlefeldt og Birgitte von Ahlefeldt); døde den 7 jul. 1686 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i mar. 1688 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

    Notater:


    søn af Frederik Ahlefeldt og Bertha Ahlefeldt

    til Grevskaberne Langeland og Rixingen, baroniet Mörsberg, til begge Søgårde, Gråsten, Ballegård, Herningsholm og die Wildniss.

    Storkansler, Storkorsridder, Gehejmeraad, Generalløjtnant, Kancellipræsident, Statholder i Schlewig-Holsten, Amtmand over Steinburg, Øverste Højesteretstilforordnede, Højesteretsdommer og Højesteretspræsident, Gehejmekonsejlsmedlem, Statsminister.

    Beskrivelse fra Ahlefeldts ejendom i København

    Foran Vinduerne hang karmoisinrøde Damaskgardiner med hvide Crépinefrynser. Væggene i de forskjellige Sale vare beklædte med kostbare Tapeter. Af Gobelinerne fremstillede syv Jagtscener, tolv Landskaber, fjorten historiske Sujets, af hvilke de otte vare skjænkede af Fru Birthe, Oluf Rosenkrands' Frue, da Huset toges i Brug, endvidere sex franske, med Guld indvirkede Tapeter, hvoraf nogle med Tovværk.

    Flere Værelser vare betrukne med Gyldenlæders Tapeter, ialt fjorten støre og ligesaa mange mindre. Paa Gulvet i den store Sal laa et tyrkisk Fodtæppe. Omkring Bordet, over hvilket der var bredt et sølvindvirket Bordtæppe, stode tolv Stole, overtrukne med rødt Fløjl , i hvilket Grevindens navnetræk var indvirket.

    I et Hjørne stod et kostbart Bord med et indlagt Dambræt, hvorpå Storkanslerens med Elfenben indlagte Skakspil med Figurer af Elfenben, i et andet Ahlefeldts med gult Fløjl overtrukne Lænestol. Væggene vare prydede med Malerier, deriblandt Kongens Billede, drapperet med rødt Damask, og to paa Kobber malede Portrætter af de smaa Prinsesser. Et gammelt Slagur paa Væggen angav Tiden.

    I Salen med Gyldenlæders Tapeterne stod sexten med samme Stof, pressede kulørte Blomster, beklædte Stole.
    Sølvskabet gjemte store Skatte, ialt til en Vægt af 4,80 Pund Sølv, deriblandt 3 støre Vinkander, hver i syv Punds Vægt, 94 Sølvtallerkener, 6 Konfektfade, 12 Fade, hver 2 Pund tunge , 2 ovale forgyldte Frugtskaale, 24 forgyldte Bægre og en stor med Rigsdalere behængt Sølvkan de.

    Soveværelserne vare udstyrede med megen Pragt.

    Grevindens Seng var forsynet med en gul Atlaskes Himmel og Forhæng, Sengetæppet af samme Stof og Farve. Tarveligere var Storkanslerens Seng, der beskrives nøjagtigt. Opredt rummede den en med Silkestof betrukket Edderduns Overdyne, en stribet og en Haardugs Underdyne , en gammel Madras, en Langpude, en Hovedpude og tre andre Puder, i hvilke han hvilede sit gigtsvage Legeme. Desuden havde han en ganske almindelig med graat Sergestof beklædt Seng. I Børnenes Soveværelser og Gjæstekamrene fandtes Senge med blaat og gult flammet Stof og røde Fle jlstæpper, andre med grønt og hørblomstfarvet (grisde linge) Tøj, samt sort spansk Stof, foret med hvidt Atlask.

    I Staldene stod 7 perlefarvede Heste og to Kareter foruden andre Vogne. Smykker og andre Kost barheder omtales ikke, der nævnes kun som særlig værdifulde Stykker Luthers Bibel i rødt Fløj l, beslaaetmed Guld og indlagt med prægtig Emaille, samt en Alterkalk af Guld med Oblattallerken.

    Beskæftigelse:
    Storkansler og Statholder

    Frederik blev gift med Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg den 1 dec. 1668 i Emichsburg, Bockenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Marie (datter af Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg og Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen) blev født den 10 mar. 1648 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 13 apr. 1724 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; blev begravet i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 11.  Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-HartenburgMarie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg blev født den 10 mar. 1648 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland (datter af Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg og Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen); døde den 13 apr. 1724 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; blev begravet i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark.

    Notater:

    Titel:
    Gräfin zu Leiningen-Dachsburg-Hartenburg

    Børn:
    1. Carl von Ahlefeldt blev født den 25 apr. 1670 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 7 sep. 1722 i Graasten, Sønderborg, Danmark; blev begravet i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark.
    2. Charlotte Sybille, Grevinde Ahlefeldt blev født den 21 aug. 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 17 feb. 1726 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland.
    3. 5. Sophie Amalie, Grevinde Ahlefeldt blev født den 12 jun. 1675 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 feb. 1741 i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,; blev begravet i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,.

  3. 12.  Christian 5, Konge af DanmarkChristian 5, Konge af Danmark blev født den 15 apr. 1646 i Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg); døde den 25 aug. 1699 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 19 okt. 1699 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

    Notater:


    Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
    Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
    I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø,som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.

    For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.

    Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham ogsåmange fjender.

    Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var atgenerobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.

    Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet – men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel – en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.

    I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
    Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved dennestore råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.

    Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona – men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.

    Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
    Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.

    I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange – men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone

    I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget – men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.

    Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu – indtil hans liv rindede ud i august 1699.
    Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.

    ___________________

    Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikreden endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige forat genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittig og samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

    Christian blev gift med Sophie Amalie Moth. Sophie (datter af Poul Moth og Ida Dorothea Bureneus) blev født den 28 mar. 1654 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 17 jan. 1719 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; blev begravet den 14 feb. 1719 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 13.  Sophie Amalie MothSophie Amalie Moth blev født den 28 mar. 1654 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (datter af Poul Moth og Ida Dorothea Bureneus); døde den 17 jan. 1719 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; blev begravet den 14 feb. 1719 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

    Notater:


    TITEL: Blev grevinde af Samsøe jan. 1679

    Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsø 1654-1719
    Den mest kendte af Jomfruens Egedes ejere er uden tvivl Sophie Amalie Moth.
    Som den yngste af seks søskende voksede Sophie Amalie Moth op i hjemmet hos Frederik 3.s hof- og livlæge Poul Moth. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige Sophie Amalie skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 det idylliske Jomfruens Egede i sydsjælland og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten.
    I 1676 blev Sophie Amalie Moth officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med Sophie Amalie Moth for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve.
    Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen.

    I 1682 fødte Sophie Amalie Moth sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. I 1684 mistede Sophie Amalie Moth to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af Hendes Majestæt Dronning Charlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede Sophie Amalie Moth testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneschiold-Samsø.

    Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Københavns Slot, og kongen førte stolt bruden frem.
    Efter Christian 5.s død i 1699, levede Sophie Amalie Moth tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede med et beskedent hof. Hun helligede sig naturen og kirkelige handlinger. Sophie Amalie var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdtsig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten.

    Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder Matthias Moth., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud oversit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. Sophie Amalie overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden. Sophie Amalie Moth døde 17. januar 1719 om formiddagen i fløjlsværelset på hendes elskede Jomfruens Egede.
    Sophie Amalie Moths efterkommere, de uægte kongebørn, som idag bærer navnet Danneschiold-Samsøe er efterkommere af den Oldenburgske kongeslægt som sluttede med den barnløse Kong Frederik d. 7.

    Børn:
    1. Christiane Gyldenløve blev født den 7 jul. 1672; døde den 12 sep. 1689 i Gråsten, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark.
    2. 6. Christian Gyldenløve blev født den 28 feb. 1674; døde den 16 jul. 1703 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark.
    3. Sophie Christiane Gyldenløve blev født i 1675; døde i 1684.
    4. Anna Christiane Gyldenløve blev født i 1676; døde den 11 aug. 1689.
    5. Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678; døde i 1719.

  5. 14.  Ulrik Frederik GyldenløveUlrik Frederik Gyldenløve blev født den 20 jul. 1638 (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Margrete Pape); døde i 1704.

    Notater:

    BIOGRAFI: Statholder i Norge, en mann som med god grunn fremdeles erindres av nordmenn for s i n betydelige virksomhet for landets oppkomst på alle måter gjennom en periode av over 25 år . ( NSHT XXV- 4 s 317)

    Ulrik Frederik Gyldenløve var en søn af Frederik III og Margrethe Pape. Både fra vort lands historie og litteratur er hans navn bevaret: enhver kender "Marie Grubbe" og "En Landsbyde gns Dagbog". Gyldenløve var uddannet som militær og del tog i svenskekrigene. Fra 1664 til 1699 var han statholder i Norge. Efter Frederik III's død 1670 kom den politiske magt i Danmark i nogle år i hænderne på triumviratet Gyldenløve, Frederik Ahlefeldt og Peder Schumacher; 1670 - 80 var Gyldenløve præsident for kommercekollegiet og ledede derved hele den dansk-norske stats handelsforhold.

    Megen tid til at tage sig af Skjoldenæsholm har han næppe haft , og han har sikkert heller ikke opholdt sig der ret meget. I sit tredie ægteskab med Antonia Augusta, der var en datter af rigsgreve Anton af Aldenburg, havde han bl. a. en datter Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig , der 1696 blev gift med greven af Samsøe, Christian Gyldenløve, der var en søn af Christian V og Sophie Amalie Moth .

    Gyldenløves og Reventlows Fester har Baron Lahontan, der i 1600-tallet gjæstede Danmark, skildret i sine Memoires de l'Amerique septentrionale, Amsterdam III, 1728, 188 ff.:

    Gyldenløve, skriver han, er en af de prægtigste Stormænd i Europa; han sætter sin Fornøjelse i hver Dag at give et stort Taffel med 18 Kuverter, hvortil fornemme Damer saavelsom Herrer indfinde sig og efter Maaltidet spille og spadsere.

    Man træffer det samme og ligesaa kostbare Selskabsliv hos Grev Reventlow, der her anses for at være en af Kongens ivrigste og dygtigste Ministre. Maaltidene varer mig, der er vant til at spise paa Feltfod d. v. s. i 5 á 6 Minutter, for længe, thi de strække sig almindeligvis over tre Timer. De ypperlige Retter, som man her serverer med Ødselhed, tilfredsstille Smagen, Synet og Lugten. Disse Tafler afvige ikke i anden Henseende fra de bedste ved vort Hof, end ved at man her serverer store Stykker saltet Oxekjød.

    Jeg tror, at Danskerne ikke vilde spise det med saa megen Nydelse, hvis de ikke skyllede Ganen med Fader Noahs rare Drik. Blandt de forskjellige Sorter Vin, man drikker her, ere Cahors og Pontae de eneste, en Franskmand kan vænne sig til.

    Det synes, som om det er Skik i Norden at drikke én eller to Pokaler Øl, for man gaar over til Vinen, som man sætter altfor højt til, at man skulde blande den med Vand. Fordums skal disse Tafler have varet 4-5 Timer, i hvilke man drak tappert til Trods for Faren for Gigt, men denne Skik er nu afskaffet; desuden ere Glassene saa smaa, at man staar op fra Bordet i al Sind sro.

    Kun ved visse overordentlige Fester ere Gjæsterne uundgaaeligt nødte til at tømme nogle frygt elig store, til Randen fyldte Pokaler ved de saakaldte "Welcoms".

    Mindet om disse Bægre bringer mig til at skjælve, efter hvad der ulykkeligvis hændte mig ho s Gyldenløve. Vicekongen trakterede 18-20 Personer af begge Kjøn i Anledning af et Barns Føds el. Tilfældetvilde, at jeg var blandt Gjæsterne, der alle maatte tømme to Dusin fyldte Bægre paa de tilstedeværendes og fraværendes Vegne. Jeg tilstaar, at jeg var meget forbavset over min Fatning, thi jeg havde før troet at kunne tømme St. Lorentsfloden end disse Kilder af Vin, men der var ingen Udsigt til at sno sig fra det eller vægre sig derimod, jeg maatte giøre som de andre. Tilsidst bragte man ved Taflets Slutning en stor Velkomst af Guld, der rummede to Flasker, som enhver Kavalér maatte tomme til Bunden paa den kongelige Families Sundhed. Gud ved, om den ulykkelige Skipper, der staar Ansigt til Ansigt med Skibbrudet, har skjælvet mere end jeg ved Synet af denne mægtige Pokal. Jeg bekjender, at jeg tømte den, men jeg vil ikke slutte Beretningen,
    thi jeg agter ikke at beramme mig af den Heltegjerning, jeg derpaa udførte efter tre eller fire andres Exempel, der lettede deres Samvittighed ved Foden af Bordet. Efter denne Skandale var jeg saa elendig, at jeg ikke vovede at vise mig, ja vilde strax have forladt Landet, hvis mine Drikkebrødre ikke havde fraraadet mig det..

    ________________________

    Ulrik Frederik Gyldenløves Efterslægt. †

    Friherrene af Løvendal – Greverne af Danneskiold-Løvendal – Greverne af Løvendal – Greverne Bangemann-Huygens-Løvendal – Løvensøn – Greverne af Danneskiold-Laurvig – de Ulrichsdal – Vagel de Ulrichsdal.

    Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) er Søn af Kong Frederik III i hans Forbindelse med Margrethe Pape, der 15. September 1683 fik patent som Friherreinde af Løvendal. Gyldenløve og hans Efterslægt –ægte og uægte – har under forskellige Navne af Kongerne faaet tildelt følgende Standsophøjelser:

    U. F. Gyldenløve fik 21. August 1655 Naturalisationsbrev, ifølge hvilket han ”og rette ægte Børn maa for danske Herremænd af Adelsfolk kiendes, agtes og anses saa og at nyde alle de Friheder, Privilegier og Immuniteter, som danske indfødte Ædelinge ere medforlente og benaadede”.
    Ved Rangforordningen af 25. Maj 1671 tillagdes der ”Kongens naturlige Sønner, som derfor af Kongerne erkendte ere, saasom Hr. Ulrich Frederik Güldenlöwe er”, Rang som Nr. 1, umiddelbart efter Kongehusets Medlemmer, og 14. September samme Aar tillagdes ham Prædikat af ”høje Excellence”; han fik endvidere 29. September af sine Godser i Brunla Amt erigeret Grevskabet Laurvig, som herefter skulde holdes og agtes for det første Grevskab i Rigerne, og som fik tillagt et særligt Vaaben, der viste ”en kronet Leopard med krum, gylden Hellebard eller Stridsøkse i blaat Felt med en grevelig Krone over Skjoldet”. Selv synes han ikke at have erholdt særligt Grevepatent og kaldes i det fornyede Eriktionspatent af 27. Februar 1692 Herr Ulrich Friderich Güldenlew, Herre til Grevskabet Laurwigen, medens der nævnes ”hans Arvinger Grever og Grevinder”.

    U. F Gyldenløves Tvillingesønner med Sophie Urne – Carl (1660-89) og Woldemar (I), senere kursachsisk og kgl. Polsk Overhofmaskal, Kammerpræsident og Kabinetsminister, hvilken sidste ifølge kgl. Res.af 8. Februar 1687 ”skulde for et ægte og Adel Kone Barne af alle og enhver agtes og holdes” – blev ved kgl. Patent af 1. Maj for sig og Ægtefødte Børn optaget i Friherrestanden med Navnet Løvendal. Sidstnævnte Woldemar Friherre af Løvendals Søn Marskal af Frankrig Ulrich Friederich Woldemar (Woldemar II) skal 1738 være bleven russisk Greve og ved kejserligt Diplom af 28. Februar 1741 sammen med Døtrene Benedicte Eugina Antoinette og Dorothea Friederike, optaget i Rigsgrevestanden samt 1743 arveligt Medlem af det esthniske Ridderskab. Hans Søn Generalmajor og Gesandt i St. Petersborg fik 4. August 1786 Patent som dansk Greve med Navnet Danneskiold-Løvendal. Med hans Søn Oberstlieutenant Carl Woldemar († 1829) uddøde Slægten Danneskiold-Løvendal. Hans Søstersøn Rutger von Bangemann Huygens(† 1885) optoges med Patent af 1. Maj 1828 i den danske Grevestand, med Navnet Bangemann-Huygens-Løvendal, men Navnet uddøde med hans som fransk Grevinde af Løvendal naturaliserede Datter Olga Elisabeth Hortense Yolanthe († 1903).

    Den ovenfor nævnte Carl Woldemar Greve af Danneskiold-Løvendal havde 4 uægte Børn: Kaptain Carl Frederik († 1850) og Søsteren Ane Caroline (gift med Biskop S. C. W. Bindesbøll) blev ved kgl. Res. af 28. Marts 1815 anerkendt for at maatte anses som Faderens ægte Børn og føre Navnet Løvensøn samt yderlig ved kgl. Res. af 11. Februar 1823 at maatte nyde adelige Rettigheder.
    Med Frode Waldemar Løvensøns Søn Cand. Polyt. Wilhelm Woldemar Løvensøn († 1915) uddøde denne Linje i Mandsstammen.

    I sit Ægteskab med Antonie Augusta Grevinde af Aldenburg havde Gyldenløve 10 Børn (af hvilke kun Sønnen Gehejmeraad, Overstaldmester Ferdinand Anton Greve af Laurvig († 1754) fortsatte Slægten), som ved kgl. Aabent Brev af 20. Juli 1695 skulde antage navnet Danneskiold-Laurvig. Med dennes Søn Admiral Christian Conrad Greve af Danneskiold-Laurvig († 1783) uddøde denne Linje af U. F. Gyldenløves Slægt i Mandsstammen.

    Udenfor Ægteskab havde U. F. Gyldenløve i en forbindelse med Maria Meng, en Datter af Købmand paa Frederiksberg Ole Christenssøn og Maren Meng (Datter af Præsident Nils Hanssøn) Sønnen Wilhelm († 1765som kommanderende General i Norge), der 1726 optoges i den danske Adelsstand under Navnet de Ulrichsdal med følgende Vaaben: Skjoldet firdelt af Guld og Rødt, i 1. og 4. Felt en med 3 seksoddede GuldStjerner belagt blaa Bjelke, i 2. og 3. Felt to krydsvis satte Guld Standarter med hvide Faner, Hjelmprydelse en gul Strudsfjer mellem 2 røde og hvide. Han havde ikke mindre end 12 Børn og overlevedesaf tre Døtre, af hvilke den ældste Maria Elisabeth i Ægteskab med Kaptain Joachim Vagel havde Sønnen Premltnt. og virk. Krigsraad Christian Vilhelm Vagel († 1790) ved kgl. Brev af 25. Oktober 1782 optoges i den danske Adelsstand med Morfaderens Navn Ulrichsdal, dog har hverken han eller nogen af hans Efterslægt ført dette Navn. Familien, der kun har levet i Norge, uddøde paa Mandssiden med Christian Wilhelm Vagel de Ulrichsdals Sønnesøn Fuldmægtig Jacob Vilhelm Vagel († 1883)

    De her meddelte Oversigter over U. F. Gyldenløves anerkendte Efterkommere, som hidtil har været savnet blandt Adelsaarbogens Stamtavler, fremkommer nu, saagodtsom udelukkende udarbejdet efter den af Hr. Expeditionssekretær i Danmarks Hypotekbank, Kammerjunker O. Munthe af Morgenstiernes offentliggjorte langt fyldigere genealogis-personhistoriske Afhandling om U. F. Gyldenløve og hans Efterslægt (Persh. Tidsskr. 8 R. II), hvilende paa minutiøst grundige Undersøgelser i hjemlige, offentlige og private Arkiver (det Danneskiold-Laurvigske Arkiv paa Tranekær og det Løvensønske Privatarkiv), Studieri Statsarkivet i Dresden og Efterforskninger paa de tidligere Løvendalske Godser i Sachsen. Afhandlingen er ledsaget af Portrætter af Friherre Woldemar Løvendal (I.) og hans Hustru Benedicte Margrethe, født Rantzau og Marskal Woldemar Løvendal (II.) efter Originalerne paa Slottet Dahlen.

    Yderligere har samme Forfatter offentliggjort Carl Woldemar Greve Danneskiold-Løvendals Selvbiografi i Persh. Tidsskr. 7 R. III. 168 ff. Og meddelt dennes Rapport fra Hamborg 1814 i Gads Magasin 1914Maj-Juniheftet.

    Forud for ovennævnte Medd. Om Slægten Løvendal har General A. Tuxen offentliggjort: Oplysninger om Slægten Løvendal: Persh. Tidsskr. 3 VI 77-81 og Mil. Tidsskr. 1891,73 – Andre Kilder: Om Carl Løvendal: Louis Bobé, Mouritz Hartmann og de Danske i Venedig, Kbhvn. 1933 S. 114, Efterladte Papirer fra den Reventlowske Kreds VIII, Till. 23, Charlotte Dorothea Biehls Breve og Selvbiografi, 1909 86 ff.,11 ff., 190 ff. Om Processen ang. Laurvig, Slægten Ahlefeldt VI, (1890), 76, 90. Svenstrup, Et Gods Historie, 1921 258 ff. A. Fjelstrup, Damerne ved Karoline Mathildes Hof, 1909 113 ff. – Stamtavlen over den legitimerede Gren af U. F. Gyldenløves Efterslægt: Familien Ulrichsdal – Vagel de Ulrichsdal er udarbejdet paa Grundlag af E. A. Thomsens Afhandling i Persh. Tidsskr. 6 R. IV, 256.

    Danmarks Adels Aarbog 1937:43 ff. Redigeret af J. V. Teisen og Louis Bobé

    Ulrik blev gift med Antoinette Augusta Aldenburg den 16 aug. 1677. Antoinette (datter af Anton I, Greve af Aldenburg og Augusta Zu Sayn-Wittgenstein) blev født i 1660; døde i 1701. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 15.  Antoinette Augusta AldenburgAntoinette Augusta Aldenburg blev født i 1660 (datter af Anton I, Greve af Aldenburg og Augusta Zu Sayn-Wittgenstein); døde i 1701.

    Notater:


    Grevinde af Oldenburg.

    Børn:
    1. Margrethe Danneskiold-Laurvig
    2. 7. Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig blev født i 1682; døde den 1 dec. 1699 i Barselseng, ,.
    3. Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig blev født den 6 jan. 1686; døde den 30 sep. 1755.
    4. Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen blev født den 11 jul. 1688 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 18 sep. 1754 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.


Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7