free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Notater


Match 251 til 300 fra 11,053

      «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 222» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
251
1651-61 County Sheriff Anne Predbjørndsatter Gyldenstierne of the County of Hagenskov, Danmark
Anne Gyldenstierne was married to Jørgen Brahe to Hvedholm (1585-1661), she was daughter of Predbjørn Gyldenstierne (1548-1616) and Mette Hardenberg (1569-1629), mother of a number of children, and lived (1596-1677). 
Gyldenstierne, Anne (I6446)
 
252
1655 underskriver på Dragsholm. 1672 bestalling som rådmandi Nykøbing Sjælland. In t e t v i d s t e s om sønnen da han døde(Pers. 6.IV.173) 
Galskyt, Thomas Sørensen (I6708)
 
253
1657 Kornet i Henrik Sehesteds hvervede rytterregiment,1660 Ritmester 
Qualen, Hans (I6539)
 
254
1661 Forseglede suverenitetsakten 
Brahe, Preben (I7350)
 
255
1672-1757, lensgrevinde, salonværtinde.

*30.10.1672 i Haderslev, †27.6.1757 på Fyrendal, Fyrendal sg.

Forældre: storkansler, greve Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna Margrethe Gabel (1651-78).

~14.9.1688 med godsejer, greve Niels Friis, *22.6.1665, †9.2.1699 i Haag, Holland, s. af gehejmeråd, greve Mogens Friis og Anne Marie von Offenberg.

~24.12.1700 med storkansler, lensgreve Ulrik Adolph H., *14.4.1664 på Futterkamp, Holsten, †23.8.1737 på Holsteinborg, Holsteinborg sg., s. af oberst Adam Christopher von H. og Cathrine Christine Reventlow.

Børn: Frederik Ludvig (1691), Christian (1691), Charlotte Amalie (1692), Frederik Ludvig (1698), Conradine Christine (1699), Frederikke Louise (1703), Anna Cathrine Ulrica (1703), Frederik (1704), Adam Christoph (1706), Christian Ditlev (1707), Ulrik Adolph (1708).

CSH tilhørte fra fødslen det allerhøjeste aristokrati i Danmark. Som kun 16-årig blev hun gift med en af landets store godsbesiddere, greve Niels Friis til Frijsenborg. Efter hans tidlige død i 1699 bevarede hun indtægterne af godserne Boller og Møgelkær ved Horsens. Hertil kom, at hendes fader 1707 testamentarisk tillagde hende Seekamp i Slesvig som arveligt len. Efter et års enkestand ægtede huni 1700 fætteren U.A. H., der stod Frederik 4. nær, og kom til at tilhøre den danske magtelite. 1708 gjorde kongen ham til lensgreve og ophøjede hans gods til grevskabet Holsteinborg, 1719 fik han sædei Gehejmekonseillet, og to år senere blev han storkansler. CSH spillede en betydningsfuld rolle, ikke mindst efter kongens alliance i 1712 med hendes halvsøster, den senere dronning Anna Sophie. Samtidige udsagn understreger således den indflydelse, “madame la grande chancellière” øvede på både sin mand og sin søster. Og da Anna Sophies ord vejede tungt hos Frederik 4., påvirkede CSH således indirekte kongens beslutninger. I det Holsteinske Palæ på Kongens Nytorv, hvor det nuværende Magasin du Nord ligger, havde CSH landets førende salon. Den var samlingssted for alle af betydning, danskere som udlændinge. Det fremgår klart af de fremmede ambassadørers rapporter, at man holdt det for vigtigt at stå på god fod med hende, og det er næppe forkert at antage, at det var “grosskanslerindens” salon, frem for Kbh.s Slot, der var politisk magtcenter i det meste af Frederik 4.s regeringstid.

CSH prægede også sin yngre halvsøster Conradine Revenfeld, som hun tog i huset. Conradine blev gift med den senere oversekretær i Danske Kancelli Frederik Rostgaard, der sammen med lensgreveparret virkede stærkt for oprettelsen af Den danske Skueplads i Lille Grønnegade. Straks efter tronskiftet 1730 afskedigede Christian 6. U.A. H. fra alle poster. Årsagen var den nære tilknytning til dronning Anna Sophie, kongens stedmoder, der nu blev forvist fra hoffet. Hverken han eller CSH faldt dog mere i unåde, end at de begge deltog i ceremoniellet ved det nye kongepars salving i 1731. Derefter forsvandt de fra det offentlige liv. Da havde CSH været en af de betydeligste og mest magtfulde kvinder i Danmark i næsten et kvart århundrede. Ved hendes mands død i 1737 gik grevskabet over til sønnen Frederik, og Fyrendal mellem Skælskør og Næstved kom de følgende tyve år til at fungere som enkesæde for CSH. Her oprettede hun 1743 et legat for sognets fattige. Hun beboede dog stadig i perioder palæeti Kbh., hvor hun nu som en “patriark” samlede slægten om sig.

Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/371/origin/170/
__________________________

Magasin du Nord, Kongens Nytorv 13, ligger på en grund med megen historie. Her rejstes 1721 et fornemt palæ for storkansler greve U. A. Holstein, som året tidligere havde erhvervet en ældre ejendom sammesteds fra generalløjtnant Gregers Juel. Storkanslerens gemalinde, Christine Sophie Reventlow, var levende interesseret i skuespilkunsten og det må antages, at hun havde indflydelse på oprettelsen af Den danske Skueplads 19. januar 1722 i Lille Grønnegade (nuværende Ny Adelgade).

I 1748 blev Holsteins Palæ genopbygget i mere beskeden skikkelse og bygningen skiftede hyppigt ejer. Da traktør Ernst Møller havde overtaget ejendommen, indrettede han 1796 bygningen til "Hotel du grand Nord". Han havde tidligere drevet "Vildanden" på Østergade.

Kilde: http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/m/kko_m-1.html 
Reventlow, Komtesse Christine Sophie (I8823)
 
256
1674 Kornschreiber des Amtes Gottorp, Bürgermeister in Tondern 1681-1692.
Ein Bild von ihm und seiner Frau, gemalt von Jürgen Ovens, hängt in der
Christkirche zu Tondern. Er war Besitzer des Hauses, in dem heute die
"Tønder Bank" untergebracht ist (Storegade 22). 
Andersen, Lucas (I6858)
 
257
1688 Kammerjunker og 1690 - 95 Hofmester for Prin ChristianAugust

Kom hjem fra Holland 1684. 
Qualen, Henrik von (I7315)
 
258
17.4.1885 i Rungsted, Hørsholm sg., †7.9.1962 smst.

Forældre: forfatter, godsejer Wilhelm Dinesen (1845-95) og Ingeborg Westenholz (1856-1939).

~14.1.1914 med plantagedirektør, baron Bror Frederik Blixen-Finecke, *25.7.1886 på Näsbyholm, Sverige, †4.3.1946 i Lund, Sverige, s. af baron Frederik Theodor Hans Anna Christian Wolfgang B.-F. og Clara Alvilde Benedicte Krag-Juel-Vind-Frijs. Ægteskabet opløst 1925.

KB voksede op på Rungstedlund nord for Kbh. som den nom hun identificerede sig med, tilhørte en konservativ, konge- og kirketro gammel herregårdsslægt med forbindelse til den danske adel; en familie som ikke følte nogen forpligtelse til at sætte sig spor, men som besad en aristokratisk tiltro til sin egen placering i verden. KBs moder stammede fra en slægt af storborgerlige forretningsmænd og jordbesiddere, kendetegnet ved en høj moral og idealer som mådehold, opofrelse og pligt. Både moderen og hendes søstre tilhørte unitarismen, en trosretning, der ikke anerkender forestillingen om frelse ved Kristi offerdød og understreger menneskets direkte ansvar over for Gud. KB er tydeligvis blevet præget af dette syn i sin modvilje mod kristelig ydmyghed og selvudslettelse, ligesom hendes skæbnebegreb utvivlsomt er påvirket af det unitariske gudsbegreb.

Efter faderens selvmord i 1895 ændredes ligevægten i den påvirkning, KB modtog, og hun følte sig mere eller mindre prisgivet det westenholzske kvindelige regimente. De unge Dinesendøtre blev i modsætning til sønnerne undervist hjemme, dels af en ansat lærerinde og dels af deres mormoder og moderens ene søster ◊•Mary B. Westenholz, kaldet moster Bess. Hun øvede livet igennem en stor indflydelse påKB, og de debatterede ofte livligt i breve og samtaler, ikke mindst om kvinders rettigheder og forholdet mellem kønnene. Således kan flere af KBs essays, bl.a. En båltale med 14 års forsinkelse, 1953,ses som indlæg i diskussionen med mosteren.

Sammen med sine søstre var KB i 1898-99 på en dannelsesrejse til Schweiz. I 1902 blev hun optaget på Charlotte Sodes tegneskole, og 1903-06 var hun elev på Kunstakademiets malerskole, hvor hun bl.a. havde ningen.” Det blev ikke til den karriere som kunstmaler, hun selv på det tidspunkt troede på, men det blev til en livslang beskæftigelse med maleriet, og hun understregede siden, at hun altid havde haft svært ved at se, hvad “et Landskab egentlig lignede”, medmindre hun havde fået nøglen til det af en kunstmaler.

KBs tidligste digteriske arbejder daterer sig til de hårrejsende, gotiske godnathistorier, hun fortalte som barn med den yngre søster som tilhører. Blandt de lidt senere ungdomsværker hører den ironiske marionetkomedie Sandhedens Hævn, som KB skrev, da hun var omkring 20, til de vigtigste. Ved ◊Georg Brandes’ mellemkomst udkom den 1924 i tidsskriftet Tilskueren og er siden også opført flere gange,sidst i 1998 af Det Kgl. Teater. Allerede i 1907 havde hun haft sin officielle debut med fortællingerne Pløjeren og Eneboerne, der kom i Gads Danske Magasin, og to år efter blev Familien de Cats trykti Tilskueren, alle udgivet under pseudonymet Osceola. Efter endnu et par rastløse år, som bl.a. inkluderede udenlandsrejser til Paris, London og Rom, var tiden ved at løbe ud for den nu 27-årige KB. Som ung pige havde hun tilbragt mange ferier hos familien på fædrene side, og hos Blixen-Finecke i Skåne havde hun tabt sit hjerte til sin halvfætter Hans, som hun ikke fik. Samtidig stiftede hun bekendtskab med hans tvillingebroder baron Bror Blixen-Finecke. Hun forelskede sig modstræbende i ham, og halvt i trods og til familiens slet skjulte skepsis deklamerede hun i 1912 deres forlovelse. På familiens anbefaling besluttede det unge par at friste en tilværelse langt væk fra det miljø, som ingen af dem rigtigt kunne finde sig til rette i. Deres fælles onkel ◊Aage Westenholz anbefalede Kenya, og ligesom sin søster indskød han 150.000 kr. i foretagendet, så de kunne købe sig en farm. De besluttede sig for at sætte pengene i kaffeproduktion, men det sted, Blixen-Finecke havde udset til farmen, lå for højt til at egne sig for kaffedyrkning, hvilket endte med at få fatale konsekvenser. Karen Coffee Company blev imidlertid etableret, og begge familierne Dinesen og Westenholz støttede vedblivende farmen indtil den endelige ruin i 1931.

Mødet med det afrikanske landskab og folk gjorde straks et umådeligt stort indtryk på KB, og hun kastede sig med stor entusiasme ud i det nye liv. Men forholdet til ægtefællen udviklede sig snart i enuheldig retning. Han viste sig hurtigt uduelig som farmer, foretrak at gå på safari, og efterhånden blev hans fravær i forhold til det daglige arbejde påfaldende. Året efter at være ankommet til Kenyafik KB konstateret syfilis, hvilket påførte hende lange sygdomsperioder og efterfølgende behandlinger i Danmark over mange måneder. Trods sygdommen overtog hun selv ansvaret for driften af farmen, definitivt fra 1921, da hun var blevet separeret. I 1918 havde KB mødt englænderen D.G. Finch Hatton, som hun kom til at elske, efter at forholdet til Blixen-Finecke var gået endeligt i stykker. I lan- ge perioder slog Finch Hatton sig ned på farmen, men boede der aldrig fast, selvom hun gerne havde set ham knyttet tættere til sig. Ligesom KBs broder ◊Thomas Dinesen opmuntrede han hende til at holdefast i sine litterære ambitioner, han lyttede til hendes fortællinger og kritiserede dem under tilblivelsen. Således blev et par af hendes senere udgivne Syv fantastiske Fortællinger til på farmen. Etpar år før hans død ved et flystyrt i 1931 ophørte deres kærlighedsforhold. Samtidig måtte hun til stadighed kæmpe for at holde farmen flydende. I et fortvivlet brev fra 1926 til Thomas Dinesen, der var hendes fortrolige, reflekterede hun over sin skæbne og skrev om lykkens begreb: “Jeg har læst sand Religiøsitet defineret som det: at elske sin Skæbne betingelsesløst, – og der er no- get deri. Detvil jeg sige: jeg tror på en Maade at denne ‘religiøsitet’ er betingelsen for virkelig Lykke.” Det var linier, der senere skulle vise sig at rumme én af nøglerne til forståelse af hendes forfatterskab

Hjemvendt i 1931 til Rungstedlund, hvor moderen fortsat boede, tog KB de fortællinger frem, som hun var begyndt på i Kenya. Efter flere forgæves forlagshenvendelser lykkedes det at få det amerikanskeforlag Harrison Smith & Robert Hass i tale, og i 1934 udkom Seven Gothic Tales i USA under pseudonymet Isak Dinesen. Bogen blev en opsigtsvækkende succes, udnævnt til Book-of-the-Month, og udkom i løbet af få måneder i 100.000 eksemplarer. Den blev udgivet i England og Sverige samme år, en dansk udgivelse lod derimod vente på sig. Til slut besluttede KB selv at gendigte historierne, der det følgende år udkom som Syv fantastiske Fortællinger. Med disse fortællinger inviterede hun sine læsere ind i en fabelagtig fantastisk verden. Hun genoplivede den klassiske fortælling med sin bevidst arkaiserende fortællemåde og sine mildt usandsynlige personer og handlingsforløb. Fortællingerne udgør en smeltedigel af litterære referencer: Bibelen er med overalt, men også Tusind og én nats eventyr og Boccacios Decameron. De græske tragedier genfinder man i KBs store patos, og Shakespeares verden udgør et bagtæppe for flere af fortællingerne. ◊Steen Steensen Blicher og ◊H.C. Andersen spiller med, nårdet gælder persontegningen, ligesom 1800-tallets guvernanteromaner synes at have udøvet en uimodståelig tiltrækningskraft med hensyn til konstruktionen af intrigerne. Der er tale om en art maskepi, idet fortællingerne nærmest gør en dyd ud af at demonstrere, at de er et resultat af litterære konstruktioner og iscenesættelser, der er sammensatte af stilelementer hentet fra flere forskellige perioder. Men det gælder for alle hendes fortællinger, også de senere, at figurerne kæmper med det eksistentielle spørgsmål par excellence: Hvem er jeg?, og at svaret netop er at finde i fortællingens labyrintiske struktur.

KBs næste bog Den afrikanske Farm, 1937, blev skrevet samtidig på dansk og engelsk, Out of Africa. Den er ofte blevet lnnem bogen til noget andet: historien om den afrikanske farm. Der berettes om etAfrika, som for fortælleren bliver ved med at fremstå som en gåde, og som hun aldrig for alvor bliver en del af. Historierne i hendes tredje bog Vinter-Eventyr, 1942, kan umiddelbart forekomme mere enkle end de fantastiske fortællinger. Men man skal ikke lade sig narre. Nok er de mere lavmælte, men også de har noget sært knirkende og lettere manieret over sig. Under den Shakespearske titel fortejeunder pseudonymet Pierre Andrézel, en underholdende roman, hvor ensomt liggende huse, klostre, uægte præster og uskyldige unge piger er indsat i et dramatisk handlingsforløb, skåret efter den gotiskeromantraditions skabeloner. I slutningen af 1940’erne kom KB i forbindelse med forfatterne omkring tidsskriftet Heretica, og i rollen skiftevis som sibylle, heks og fortællersken Sheherazade samlede hun en kreds af håbefulde, mandlige talenter omkring sig, heriblandt lyrikeren Thorkild Bjørnvig og litteraturforskeren Aage Henriksen, som hun udviklede et passioneret litterært forhold til. Andre gæster i hendes litterære salon var digterne Jørgen Gustava Brandt og Ole Wivel og skuespilleren Erling Schroeder.

I 1957 udkom Sidste Fortællinger og året efter Skæbne-Anekdoter. Den første indledes med syv kapitler til en ufuldendt roman ved navn Albondocani, heriblandt fortællingerne Kardinalens første historieog Det ubeskrevne blad, som hver isd og Den udødelige historie. Posthumt er bl.a. udgivet et bind Efterladte fortællinger, der rummer flere af hendes ungdomsarbejder samt et udvalg af hendes Breve fraAfrika. KB var i sine sidste leveår stærkt svækket af den rygmarvstr fortsat holder deres møder på Rungstedlund. Da KB døde i sit fødehjem i 1962, blev der sat punktum for et forfatterskab, der med enstor og lettere ironisk gestus kalder den klassiske forfatter ind på scenen. Men der er tale om et genoplivningsforsøg af en særegen tvetydighed. Litteraturhistoriske tider genoplives, men sættes indi nye kulisser, og i modsætning til den klassiske fortælling fremstår selve det at fortælle som ét af forfatterskabets hovedtemaer.
Mal. fra 1955 af Kay Christensen på Fr.borgmus. Livsmaske fra ca. 1940 af Holger Winther smst. Foto i KB, Rungstedlundfondens arkiv.

Tone Selboe: Kunst & erfaring, 1996. Susan Hardy Aiken: Isak Dinesen and the Engendering of Narrative, 1990. Judith Thurman: Karen Blixen, 1983. Marianne Juhl: Dianas hævn, 1981. Robert Langbaum: Mulm, stråler og latter, 1964.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. 
Dinesen, Karen Christentze (I15085)
 
259
1701 Kancelliråd, 1712 Borgmester i Crempe og Landskriver iCrempe Marsk

udnævnets (ca 1721) til assessor ved den fælles kgl oghert. landsret i Holsten 
Jessen, Johan Christian (I7897)
 
260
1709 student fra Herlufsholm, cand teol 13-7-1716, Sognepræst i
Sandefjord. (EC) 
Calundan, Christen Simonsen (I8090)
 
261
1711 indgik Karen Rosenkrantz et ægteskab, der vel var en mesalliance, eftersom brudgommen Niels de Linde var ny-adelig, men som økonomisk set var et godt parti; thi Linde'rne var rige folk. 
Rosenkrantz, Karen (I8192)
 
262
1712 immatr. ved universitetet i Leyden, samme år kammerjunker, 1717 ritmester ved livreg. til hest, 1719 sekondmajor. 29 sep 1721 optaget i den danske grevestand. Kammerherre, 1729 karakt. overstløjtnant, 1730 oberst og chef for holstenske kyrasser-reg. 
Scheel, Greve, Kammerherre Christen (I8048)
 
263
1715 hård såret i slaget ved Stralsund,

TITEL: 1742 Kommandant i Oldenburg, 1745 i Nyborg, 1754Generalmajor, 1759 Afsk i naade

1701 Sekondltnt ved 1. jydsk. inf.reg., 1704 Premierltnt,1707 russ. Grenaderkapt. o g G e n e r a l a djud.

deltog i slaget ved Poltave, 1712 hårdt såret og fanget islaget ved Gadebusch. 
Ellebracht, Anton Günter (I8925)
 
264
1738 sekretær, senere kancelliråd, i 1751 justitsråd, 1753 kommitteret i general- , l a n d s - , ø k onomi- og kommerskollegiet og i 1761 etatsråd. Opnåede ved kongeligt resk ri p t a f 25 ,0 4. 1754 s tadfæstelse på sit adelspatent i henhold til
tidligere rangforordninger. 
Jessen, Johan Frederik Wilhelm (I9172)
 
265
1742 rytter på Sjælland (skiftet efter fasteren). 
Widsted, Laurids Hansen (I19478)
 
266
1745 Cand.theol., Kancellisekretær 
Wormskiold, Henrik Christian (Worm) (I8916)
 
267
1747-1753 Hofdame hos Prinsesse Louise.

Blev 1752 af Kong Frederik V udset til dennes hustru, hvilket faderen forhindrede ved straks at forlove hende med lensgreve Wedell. 
Moltke, Catharine Sophie Wilhelmine Caroline (I10272)
 
268
1773 Chef for fæstningen Dansborg på Tranquebar, 1789 Stempelforvalter og arkivar i Helsingør

Forfulgte tilhængerne af Stuarterne til Danmark

Fled to France after the Battle of Culloden. In 1730 David was Governor of the Danish Possession of Tronquard (Tidaqurbar). David had 10 children in all. His great grandson was Vice Admiral Louis Henri Broun de Colstoun. 
Brown, David (I10215)
 
269
1773 Kammerjunker, 1788 Kaptain á la suite i Jægerkorpsetpå Sjælland, Overførster i Holsten 
Revenfeld, Friedrich (I10940)
 
270
1775 Sek.ltnt i danske livreg. rytteri,1779 prltnt, afsk1781 som major 
Revenfeld, Ditlev (I10597)
 
271
1787 husjomfru hos Christian Thygesen. 1801 husjomfru hos Hans Wigelsen. 
Wibroe, Martha (I11232)
 
272
1790 Stiftamtmand over Ribe stift, 1796 Amtmand på Koldinghus

TITEL: 1774 Justitsråd, 1777 Legationsråd, 1790 Konferentsråd

Ekspeditionssekretær og senere chef for finanskollegiet,1809 Generalpostdirektør

Chargé d'affaires ved italienske og det spanske hof 1777-90 
Hellfried, Johan Carl Frederik von (I10382)
 
273
1883 by- og birkefuldmægtig i Nysted. 1886 kopist ved Sø-og Handelsretten. Byfogedf u l d m æ g t i g i Nakskov 1887.Herredsfoged i Hvetbo Herred 1900. Borgmester og byfoged iSk iv e , s a m t he rr ed sfoged i Salling 1907. Herredfoged iSunds og Gu
dme herr 
Hastrup, Constantin Anders Johannes (I19152)
 
274
1895-1916 Medlem Af Svendborg Amtsraad

1895-1916 Medlem Af Svendborg Amtsraad, R.* D. M. 
Schaffalitzky de Muckadell, Lensgreve Albrecht Christopher Carl Ludvig (I14454)
 
275
19 jun 1801 dømt fra livet for at have forladt sin post om bord på "Sjælland". Samme år blev han hensat på Munkholm og 1803 landsforvist. 
Schulz, Philip Jacob Vilhelm (I10700)
 
276
1901 - 1915 sygeplejerske ved Kommunehospitalet i København. Senere Overordentlig stiftsdame i Vallø adelige Stift. Ugift

1901 - 1915 sygeplejerske ved Kommunehospitalet i København. Senere
Overordentlig stiftsdame i Vallø adelige Stift. Ugift 
Obelitz, Caroline Annette von (I14581)
 
277
1912 boghandlermedhjælper, 1915 handelsmand i USA, 1927
forretningsbestyrer i New York.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Steen Thomsens database dec 1997 
Obelitz, Aage von (I15100)
 
278
1913 sygeplejerske, 1915 - 1927 i USA. Indskrevet i Roskilde adelige
Jomfrukloster. Ugift. 
Obelitz, Ellen Marie von (I19619)
 
279
1916 sekondløjtnant i marinen, 1929 R. af Dbg., 1934 cand. polyt ., 1929 kommandørkaptajn
Birthplace Øster Hassing Sogn, Kær Herred? 
Paulsen, Gustav (I14985)
 
280
1928 udvandret til USA. 1933 vendt tilbage til Tyskland. 1937 igen rejst til USA. S e n e s t b o s a t i Tacoma, Washington. 
Christiansen, Paula Catharina (I17485)
 
281
2 eme Comte Portalis
Confirmé à la mort de son grand-père dans la transmission des titres de Comte héréditaire et majorat ( Arrêt ministériel 24/01/1861 )

officier de la Légion d'Honneur (chevalier en 14/08/1869) 
Portalis, Comte Etienne Guillaume Charles (I12651)
 
282
2 rk. nr. 4. Døde af cancer i indre organer. Hendes sidsteadresse var Nørre- voldgad e 3 2 , K ø b e nhavn, hvor hun døde.Blev begravet på Frederiksberg kirkegård. Dok.:Frederiks be r g k ir ke b o g18 88, side 180, nr. 140. Separeretfra James Foer
som den. 
Striegler, Hansine Juliette Adolphio (I12775)
 
283
2 SOUR 10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind 1-3)
3 PAGE 5/12 
Jespersdatter, Mette (I5824)
 
284
2 SOUR 10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind 1-3)
3 PAGE 7/20


Kaufmann und Ratsverwandter in Tondern.
Seine erste Frau hatte "ihre beständige Handlung" mit der Klöpplerin Christine
Svensdatter, die 1639 das goldene Horn von Gallehus fandt.
Seine zweite Frau war eine Tochter des Ratsverwandten in Tondern Christian
Thomsen und seiner Frau Christina de Behr. 
Thomsen, Johannes (I6821)
 
285
2 SOUR 10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind 1-3)
3 PAGE 7/20 
Thomsen, Beate (I5952)
 
286
2 SOUR ANETAVLER for BERØMTE DANSKERE, 1. samling: Digtere og forfattere
af Carl Langholz - ISBN 87 88742 36 9
3 PAGE 140


I hendes våben er der tre trekløvere på en stilk. 
Redlefsen, Marina Petersdatter (I4112)
 
287
2 SOUR ANETAVLER for BERØMTE DANSKERE, 1. samling: Digtere og forfattere
af Carl Langholz - ISBN 87 88742 36 9
3 PAGE 140 
Nissen, Hans (I3653)
 
288
2 SOUR Boisen Slægten fra Branderup Sogn
om Jørgen Mathiesen Boisen og Kristine Schmidt, deres forfædre og efterkommere
Sydjydsk Slægtsforskning, Vejlevej 57, Kolding 1978
3 PAGE Ane 88 
Wolff, Christian Mikkelsen Møller (I7487)
 
289
2 SOUR Efterkommere efter HANS CHRISTIAN POULSEN WIND
(Dansk Slægtsforskning i Fredericia - 1974)
3 PAGE Ane 1424


Henrik Petersen arvede Hajstrupgård efter sine forældre. Han nævnes i
Løgumkloster Diplomentariet i 1470 og 1500.
Hans hustrus stammede fra Vollerup i Bjolderup sogn.
Ægteparret havde 5 børn, hvoraf vi kun kender navnet på to. 
Petersen, Hinrich (I2382)
 
290
2 SOUR Efterkommere efter HANS CHRISTIAN POULSEN WIND
(Dansk Slægtsforskning i Fredericia - 1974)
3 PAGE Ane 1425 
Ellen (I18248)
 
291
2 SOUR Efterkommere efter HANS CHRISTIAN POULSEN WIND
(Dansk Slægtsforskning i Fredericia - 1974)
3 PAGE Ane 178 
Hansen, Carsten (I4927)
 
292
2 SOUR Efterkommere efter HANS CHRISTIAN POULSEN WIND
(Dansk Slægtsforskning i Fredericia - 1974)
3 PAGE Ane 179 
Carstensens, Ingeborg (I4926)
 
293
2 SOUR Efterkommere efter HANS CHRISTIAN POULSEN WIND
(Dansk Slægtsforskning i Fredericia - 1974)
3 PAGE Ane 2848 
Tordsen, Peter (I2000)
 
294
2 SOUR Efterkommere efter HANS CHRISTIAN POULSEN WIND
(Dansk Slægtsforskning i Fredericia - 1974)
3 PAGE Ane 713 
Vellerup, Anna af (I3230)
 
295
2 SOUR Efterkommere efter HANS CHRISTIAN POULSEN WIND
(Dansk Slægtsforskning i Fredericia - 1974)
3 PAGE Ane 714


Erstmalig erwähnt 1533, als während der Huldigung Christian III. ein Teil des
Gefolges bei ihm einquartiert wurde, 1541 wird er Kirchenrechnungsführer,
(kirkeværge), 1550 ist er als Ratsverwandter (rådmand i Tønder) erwähnt.
Wohnte in der Osterstrasse. 
Redlefsen, Peter (I3094)
 
296
2 SOUR Efterkommere efter HANS CHRISTIAN POULSEN WIND
(Dansk Slægtsforskning i Fredericia - 1974)
3 PAGE Ane 89 
Carstensdatter, Anna (I5860)
 
297
2. Dghtr of George Podiebrad, King of Bohemia and Kunigunde, Freiin of Sternberg. 4. Gdghtr of Viktoryn, of Kunstat and Anna of Wartenberg 
Podiebrad, Sidonia of Bohemia de (I2511)
 
298
27 ?


MARR: TYPE 0 
Familie F34168
 
299
28 jul. 1882 SØRINE KRISTINE NIELSEN.
I kirke 15 okt.
Far: Hsm. Niels Gregersen i Rasdal.
Mor: Troelsine Madsen. 39 år.

Faddere:
Gdm. Søren Kristensens enke Kristine i Skjørbek,
gdm. Jens Nielsens kone Ane Margrethe i Gundestrup,
hsm. Peder Kristensen i Rasdal,
hsm. Jonathan Jørgensen i Rasdal,
ungk. Gregers Kristian Nielsen i Ejdrup.


see

http://boards.ancestry.com/localities.northam.usa.states.iowa.counties.dickinson/505/mb.ashx

http://boards.ancestry.com/localities.northam.usa.states.iowa.counties.dickinson/505.1.1/mb.ashx

http://boards.ancestry.com/localities.northam.usa.states.iowa.counties.dickinson/505.1.2/mb.ashx

According to this Sørine Nielsen might have been married in Iowa 
Nielsen, Sørine Kristine (I21630)
 
300
3 børn 
Kristiansen, Gurli (I20595)
 

      «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 222» Næste»