free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Notater


Match 301 til 350 fra 11,053

      «Forrige «1 ... 3 4 5 6 7 8 9 10 11 ... 222» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
301
3 eme comte
Confirmé à la mort de son père dans la transmission du titre héréditaire de comte et également du majorat de baron-pair par arrêté ministériel du 16/02/1886

Elève de l'école Polytechnique

mort pour la france 
Portalis, Etienne Edouard Guillaume Joseph (I13614)
 
302
4 børn 
Møller, Marie Susanne (I20586)
 
303
4 børn 
Gemmingen, Emilie Charlotte Luise Elisabeth von (I21866)
 
304
6 børn 
Familie F26087
 
305
6 børn. 
Galskyt, Hans Thomsen (I5992)
 
306
7 marts, 1788 bevilling paa tillige at føre de Brahers navn og vaaben.

bl.a. stiftamtmand paa Fyn

TITEL: gehejmekonferensraad, hvid ridder 
Bille Brahe, Henrik (I9798)
 
307
8 børn 
Skau, Anna Cathrine (I14443)
 
308
A été crédité de 5 victoires aériennes
pendant la campagne de 39-40, à ce titre figure parmis
les 'as' ayant obtenu le plus de victoires.
A combattu au front alors qu'on lui offrait un poste
à l'état major pendant cette campagne. 
Portalis, Gérard Marie Gaston (I14496)
 
309
A stained glass window in the Cathedral of St John, Parramatta, New South Wales reads:
"Blessed are the pure in heart" In memory of Sigismunda Broun (1837-1903) of "Brislington", Parramatta.

Also:

Sigismunda Brown, wife of above bornCopenhagen Danmark 9 March 1837. Died at Parramatta 27 December 1903 aged 66 VG" 
Brown, Sigismunda (I13271)
 
310
Abitur in Flensburg, Student in Kopenhagen 1662, Pastor in Dagebüll 1668-1698.
Vermutlich Sohn des Pastors Enevold Lauredsen und Katharina Praetorius in
Bülderup. 
Ewald, Laurentius (I7043)
 
311
About King of Danmark, Christian II King of Norway
Danmarks og Norges Konge, 1513 - 1523, Sveriges Konge 1520 - 1523. Christian 2. blev født i 1481 og døde i 1559. I 1513 døde Kong Hans i Aalborg, og den 32-årige tronfølger, Christian, var klar til atføre faderens linie videre, blot i et endnu mere voldsomt tempo. Herremændene var ikke begejstrede ved tanken om et stærkt kongedømme der ville kæmpe for Unionen og borgerstandens fremgang. Som ung oplevede Christian faderens erobring af Stockholm i 1497 og fire år senere svenskernes opsigelse af unionsaftalen med Danmark. Oplevelser der var medvirkende til at grundlægge det mistænksomme sind og den hårde linie, der senere skulle kendetegne hans handlinger. Han havde viljen til at slå til bunds, når han slog. Som han selv sagde, er det de skrappeste lægemidler, der bedst kurerer sygdommen. Inden Christian overtog tronen, opholdt han sig som vicekonge i Norge i 1502 og i perioden 1506-12. I Norge vandt han et par hurtige og lette sejre over oppositionen, hvor han bl.a. fængslede den svenskvenlige Bisp Carl af Hamar og indsatte sin ven Erik Valkendorf som ¡rkebisp i den stol, hvor de største unionsmodstandere tidligere havde haft sæde. I Norge møder Christian to hollandske kvinder. Fra dansen med Dyveke ved rådhusfesten i Bergen, indtil han 17 år senere flygtede fra København med hendes moder, Sigbrit Willoms, fik dette møde stor betydning for hans liv. Da Kong Hans døde, benyttede de danske stormænd forhandlingerne om overdragelsen af kongemagten til at begrænse kongehusets magt på alle tænkelige måder. Christian 2. var nu konge i en af de korteste og mest begivenhedsrige perioder i kongehusets historie. Forløbet af de ti år Christian 2. var konge kan opdeles i tre perioder, adskilt af to katastrofer: Torben Oxes fald og blodbadet i Stockholm. Christian 2. P. van Coninxloo ·1521 Frederiksborgmuseet Christian blev hyldet som medregent i Hertugdømmerne og herefter fulgte kroningsfesterne i Vor Frue Kirke i København og i Oslo. I 1515 giftede han sig med Elizabeth af Habsburg ? et bryllup der muligvis først og fremmest var tænkt som en finansiering af et kommende erobringstogt mod Sverige. Den trettenårige Elizabeth var yngre søster til den senere kejser Karl 5. og barnebarn til den daværende tysk-romerske kejser Maximilian. Trods ægteskabet forblev Dyveke kongens elskerinde og store kærlighed, og selv trusler fra kejser Maximilian og hans morbroder Frederik den Vise af Sachsen fik ikke Christian 2. til at: ændre det stødende og forargelige liv, vor broder og svoger, Kongen af Danmark, fører med sin elskerinde. I 1517 døde Dyveke, og årsagen til hendes pludselige død blev aldrig opklaret. Christian 2. anklagede Lensmanden på Københavns Slot, Torben Oxe for, at have forvoldt Dyvekes død, og trods forbøn fra rigsrådet og hoffet, med dronning Elizabeth i spidsen, lod kongen Torben Oxe halshugge i Sct. Gertruds Kloster, omtrent hvor Kultorvet ligger i dag. Efter henrettelsen af Torben Oxe kommer Christian 2. i et skarpt modsætningsforhold til adelen og rigsrådet, og handler fra da af næsten udelukkende efter råd fra Dyvekes moder, Sigbrit Willoms. I 1520 angriber Christian 2. Sverige med en stor hær, anført af Otto Krumpen. I slaget på den tilfrosne ¿sunden sø blev Sten Sture dødelig såret og efter kampe i Upland med den svenske bondehær, blev Stockholm belejret. Sten Stures enke, Christina, blev overtalt til overgivelse af Stockholm borg mod ubetinget amnesti til svenskerne. Den 4. november lod Christian 2. sig hylde som arvekonge på et rigsdagsmøde på Brunkeberg, og i de følgende dage var der fest på Stockholm Slot for at fejre denne krænkelseaf gammel svensk ret. På festens fjerde dag lod han slottets porte lukke og fængslede en stor del af de festklædte bisper og adelsmænd, der var kommet i tillid til den lovede amnesti. Med ærkebiskop Gustav Trolle som anklager, blev de tidligere modstandere anklaget for kætteri, og henved halvfems af de anklagede blev dømt til døden. Allerede dagen efter foregik henrettelserne på Stortorvet i Stockholm under udfoldelse af stor brutalitet. Ligene blev senere brændt på et bål uden for byporten. Ingen ved hvordan Dyveke så ud ? maleren forestillede sig hende og Christian 2. således. Vilhelm Rosenstrand · 1885 Privateje. Gennem et forbund med Nederlandene, forsøgte Christian 2. at flytte handelsvejene mellem Nederlandene og Rusland op til København, Malmø og Stockholm. Han gennemførte i 1521 enny købstadlov og landlov til fordel for danske købmænd ? i strid med håndfæstningen og til adelens store misfornøjelse. Disse begivenheder fik utilfredsheden med Christian 2. til at bryde ud i lys luebåde i Danmark og i udlandet. I 1521 erklærede Lübeck krig, og året efter efter løsrev Sverige sig under ledelse af Gustav Vasa. Christian 2. samler en hær til et nyt angreb på Sverige. Lejetroppernesindkvartering på Fyn vakte vrede blandt bønderne. De store skatteudskrivninger får utilfredsheden til at flamme op især blandt den jyske adel, der allierer sig med Christian 2.s farbror, den holstenske hertug Frederik af Gottorp og Sønderjylland. I januar 1523 opsagde de jyske rigsråder Christian 2. huldskab og troskab. Kongen fik meddelsen om oprøret på vej til et stændermøde i ¿rhus, men den ellers tidligere så beslutsomme Christian 2. taber i denne situation sin handlekraft. Det fortælles, at han den 10. februar tyve gange lader sig ro frem og tilbage over Lillebælt, for derefter at flygtemod øst uden noget forsøg på at samle tropper mod den oprørske jyske adel. I marts sender hertug Frederik en holstensk hær under ledelse af Johan Rantzau op gennem Jylland. Hæren slutter sig til de jyske oprørere ved Kolling, og den 26. marts lader hertug Frederik sig hylde som kong Frederik 1. på Viborg Landsting. I København besluttede Christian 2. sig til at søge hjælp i udlandet, og den 13. april gik han sammen med dronningen og deres tre børn ombord på orlogsskibet Løven for at flygte til Nederlandene. Hjælpen udeblev, og dermed var vejen banet for, at Rantzaus hær støttet af Lübecks flåde kunne indtage København og Malmø, der fortsat var tro mod Christian 2. Den 6. juni bliver Gustav 1. Vasa udråbt til Sveriges konge og et par uger senere kapitulerer Stockholm. Hermed var Kalmarunionen et definitivt afsluttet kapitel. På et møde i Roskilde blev Frederik 1.s endelige håndfæstning med adelen vedtaget i august. Efter otte år i landflygtighed lykkedes det langt om længe Christian 2.at stable en hær på benene. I 1531 finansierer svogeren, kejser Karl 5., den detroniserede konges forsøg på at genvinde de tabte riger. Christian 2. udruster en flåde, går med sin hær i land i Norge,og den 5. januar 1532 hyldes han som Norges konge af det norske rigsråd. Frederik 1. sender en dansk-lübsk flåde afsted mod Norge, og Christian 2. trækker sig tilbage til Oslo. Endnu engang hindrede ubeslutsomhed ham i at udnytte situationen og i det afgørende øjeblik taber han modet. Han overtales til at opløse sin hær og under løfte om frit lejde ? stik mod al sund fornuft ? lader han sig lokketil forhandlinger med farbroderen Frederik 1. i København. Der blev aldrig nogen forhandlinger. Frederik 1. brød løftet og lod Christian føre som fange til Sønderborg Slot. I 1549 overførtes den nu 68-årige Christian 2. til Kalundborg Slot, hvor han under noget friere forhold opholdt sig til sin død i 1559. Christian 2. sad således som fange i 27 år, uden at der nogensinde blev rejst anklage mod ham eller fældet nogen som helst dom. Han ligger i dag begravet i Skt. Knuds Kirke i Odense.
Notes: House of Oldenburg. Duke of Schleswig-Holstein. Deposed 1523. 
Oldenburg, Christian II von (I3308)
 
312
Adam Gottlob Moltke blev født i 1710 og døde i 1792.

Fik 31 marts 1750 patent som greve af Bregentved.

Dansk lensgreve og statsmand. Moltke stammede fra en Mecklenburgsk officerslægt og kom til Danmark i 1722, for at komme i tjeneste hos hoffet.

I 1743 blev Moltke udnævnt til hofmarskal for kronprins Frederik (5.). Tre år senere blev han efter Frederik 5.s indsættelse udnævnt til overhofmarskal og medlem af Gehejmekonseilet. Som den enevældige Frederik 5.s personlige ven og rådgiver, blev Moltke i 1763 regeringens egentlige leder.

Da Frederik 5. døde i 1766 blev Moltke frataget alle sine embeder, men genindtrådte et par år senere atter i Gehejmerådet – dog uden tidligere tiders indflydelse.

Efter Struensee's overtagelse af magten i 1770, trak Moltke sig tilbage og passede sine godser. Han tilbragte hovedsageligt resten af sine dage på godset Bregentved, som Frederik 5. havde skænket hami 1746.

___________________

Adam Gottlob Moltke, greve og overhofmarskal, var ud af en gammel adelsslægt, og som 12-årig blev han page for kronprins Christian (6.). Senere blev han opdrager for dennes søn Frederik (5.), som knyttede sig tæt til ham. Det nære tillidsforhold var baggrunden for, at Moltke i 1743 blev udnævnt til hofmarskal; ved Frederik 5.s tronbestigelse i 1746 udnævntes han til overhofmarskal og blev regeringens ledende personlighed. Efter kongens død i 1766 mistede Moltke meget af sin indflydelse. Han blev en af Danmarks mest velhavende godsejere med bl.a. Bregentved, hvor han gennemførte flere reformer.Perioden med Moltke som rigets egentlige hersker var en økonomisk opgangstid, der bl.a. blev markeret med anlæggelsen afFrederiksstaden i København. Her byggede man ikke mindst Amalienborg, hvor Moltke selv lod ét af de fire palæer, det nuværende Christian 7.s Palæ, opføre. 
Moltke-Bregentved, Adam Gottlob (I9877)
 
313
Adelheid Lucy Fredine Henriette Gabrielle 4.5.1897
This is Kurt's sister who was known as Gabrielle-probably for the single reason that that was also her mother's name. 
Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Adelheid Lucy Fredine Henriette Gabriele (I21625)
 
314
Adelsårbogen og Obelitz-bogen mener hun er fra 1819.
Til sin 15 års fødselsdag fik hun et klaver af sine forældre.
Det findes idag på Københavns Bymuseum.
(Kilde: Historiske meddelelser om København 1965 s 193)
Selvom hun var indskrevet i Vemmetofte (hvorfra hun fik pension),
tilbragte hun sin alderdom hos sin datter, bispekonen i Reykjavík,
vistnok fra ca 1880, og dér ligger hun begravet.

(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
( heri forkert fødeår)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
( heri forkert fødeår)
(Kilde: Vagn Bruhn: Peter Johansen til Petersgård ... slægtsregister. 1920)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 
Obelitz, Louise Elisabeth Augusta von (I12935)
 
315
Adjunkt i Jevenstedt 1642, sognepræst samme sted 1644-68. 
Jessen, Andreas (I6132)
 
316
Adlet Tuxen 21 mar 1749 
Jørgensen, Christiane Elisabeth (I9990)
 
317
adopteret af Axel Reventlow 25.1.1946.

Valborg Søbøtger-Rasmussens søn af 1. ægteskab. 
Reventlow, John (I18206)
 
318
adopteret af Borgmester i Slesvig Otto Heinrich Böhne 1731og antog hans navn 
Nissen, Ulrica Antonietta (I9771)
 
319
Adopteret ved kgl brev af 23 dec. 1811 med ret til af føre de Giedders navn og skjoldemærke 
Nully, Nancy Cathrine Sophie de (I11190)
 
320 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Reventlov Sørensen, Peter (I21598)
 
321 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Reventlov Husted, Poul (I21599)
 
322
Advokat, 1776 Justitsråd, 1783 Generalfiskal. Forsvarer for Dronning Caroline Mathilde i sage n vedr. Struensee

________________________

Peter Uldall (29. juni 1743 – 11. november 1798) var en dansk advokat og generalfiskal.
Uddannelse og tidlig karriere
Peter Uldall var født i Assens. Hans fader, Hans Pedersen Uldall fra Uldal (Skrydstrup Sogn, Gram Herred), havde fået embederne som borgmester og byfoged i Assens samt herredsfoged i Baag og Vends Herreder efter ansøgning af hans forlovede, senere hustru, Kirstine Hansdatter (Hougaard), der havde tjent ved hoffet som kokkepige og vaskepige i 11 år. Allerede som 12-årig dreng blev Uldall 1755 student og tog efter sin faders ønske, men meget mod sit eget, teologisk attestats 1759, hvorefter han tilbragte 2 i mange måder ubehagelige år i sit hjem, inden han 1761 tog tilbage til København for at læse til juridisk embedseksamen, som han absolverede 1763. Ved Balthasar Gebhard von Obelitz’ og Jens Schielderup Sneedorffs godhed fik han samme år plads på Elers Kollegium, hvor han lå i 3 år og forøvrigt havde det småt nok, i det han indtil 1765 kun tjente 20 rigsdaler som fuldmægtig ved en kommission og for resten levede af kollegiets stipendium.
I taknemmelig erindring af, hvad han skyldte kollegiet, stiftede han 1791 et legat for en af dets alumner. Imidlertid lysnede det for ham; Frederik Christian Sevel havde som notarius overværet Uldallseksamen og anbefalede ham nu (1765) til sin ven, daværende højesteretsadvokat Johan Joachim Anchersen, som antog ham til fuldmægtig. Han havde nu fundet sin rette plads, og efter knap 4 års forløb blev han 1769 efter aflagt prøve udnævnt til advokat ved højesteret; han forblev dog i Anchersens hus til sommeren 1770, efter at denne var bleven assessor i retten.
Caroline Mathildes og Struensees forsvarer
Og meget hurtig må Uldall ved sine fremragende evner og sin fortrinlige veltalenhed have skaffet sig et navn som advokat; thi efter hofrevolutionen 1772 begærede dronning Caroline Mathilde ham til sinforsvarer, ligesom det snart efter blev ham befalet at føre Johann Friedrich Struensees Sag for kommissionen. Fra begge disse vanskelige sager skilte han sig med stor takt og dygtighed, som kongen anerkendte ved at lade overrække ham en kostbar dåse. For Struensee havde Uldall personlig kun ringe sympati, om han end med sin liberale tænkemåde anerkendte de gode sider ved hans styrelse.
Efter at være bleven justitsråd 1776 udnævntes Uldall 1783 til generalfiskal og desuden 1788 til viceborgmester i København. Da han, som han selv siger, havde fået "et anstændigt Levebrød, og man varsikker for de Bouleversements, Struensees Forandresyge truede med", holdt han 23. september 1772 bryllup med sin ungdoms elskede Antoinette Hansen (født 2. oktober 1741 død 4. juni 1804), datter af generalkrigskommissær Stephen Hansen til Frydendal.
Giftermål og sidste år
Med hende fik han over 20000 rigsdaler, og ved sin virksomhed tjente han meget betydelig, så han 1796 kunne købe godserne Høvdingshus (nu Høvdingsgaard) og Lilliendal med Østergaard, som det var hanstanke at få oprettede til et baroni for en af sine sønner. Men en pludselig død hindrede hans planer; allerede 1788 havde han for sit helbreds skyld brugt badene i Pyrmont; 11. november 1798 gjorde etslagtilfælde ende på hans liv. Hans enke afhændede begge godserne.
Foruden et par juridiske disputatser på Elers’ Kollegium har Uldall kun ladet trykke nogle få indlæg i forskellige sager, deriblandt nogle pjecer angående det asiatiske Kompagnis forhold, bl.a. betræffende den store bedragerisag i Kompagniet 1783, i hvilken Uldall var aktionærernes talsmand. Han var en i høj grad litterært interesseret mand, der med megen bogkendskab samlede et særdeles smukt bibliotek, væsentlig af juridisk og nordisk historisk indhold, hvilket solgtes ved auktion 1803; derimod blev hans værdifulde håndskriftssamling af en af hans sønner skænket til Det Kongelige Bibliotek. Fra 1781 var han medlem af det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. 
Uldall, Peter (I10040)
 
323
af Bavelse 
Hvidsdatter, Inger (I21376)
 
324
Af Dansk biografisk leksikon bind 24, 1943 fremgår at Gert Minkwitz skulle have ha f t s ø n n e r n e Jacob Gertsen (Ærkebiskop i Lund) og Henrik Gertsen (ridder). Forbindels e n ka n d o g if l g DB L ikke påvises. 
Ulfstand, Gert Minckwitz (I15938)
 
325
af de Vinranke-Munkers yngre linie - af Hambrogaard i Himmersyssel 
Munk, Peder (I3231)
 
326
af den med Reventlow'erne våbenbeslægtede familie.Dosenrode = Dosos ryd

medbragt arvegods beliggende ved Ejderen 
Dosenrode, Catharina (I17045)
 
327
af en storbondeslægt i det vestlige Slesvig 
Paysen, Christina (I20330)
 
328
Af første ægteskab 
Rantzau, Claus (I2162)
 
329
Af heldige Stjernetydere i Norden var der to, hvis Ry langt overgik andres. Det var den holstenske Adelsmand Ditlev Reventlov og den danske Tyge Brahe. Ditlev Reventlov forudsagde, endnu medens Christian den Anden herskede, baade Frederik den Første og Christian den Tredje, at de skulde engang blive Konger i Danmark og Norge, samt opgav dem forskellige Sejre, som de skulde vinde. Ligeledes angav han med Hensyn til deres Børn, straks efter disses Undfangelse, rigtigt baade af hvad Køn, de vilde blive, samt paa hvilken Dag, de skulde fødes. I det Ranzauske Bibliotek paa Breitenburg gemtes som Relikvie Ditlev Reventlovs egenhændigt nedskrevne Horoskop for Andreas von Barby. Heri var forudsagt saavel, at denne skulde blive Biskop i Lybæk, som rette Aar, Maaned, tilligemed Sygdomsaarsag, hvorafhan skulde dø. En af Reventlovs sidste rigtige Spaadomme var, da han forudsagde Kejser Carl den Femte det uventede Udfald, som hans, i Begyndelsen sejrrige Kamp mod Protestanterne skulde faa.

Kilde:

Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning side 185 af Tr. Fr. Troels-Lund 
Reventlow, Ditlev (I3031)
 
330
Af huset Bourbon 
Orleans, Marie, Prinsesse af (I13458)
 
331
af huset Dambech 
Freyberg, Anna von (I21567)
 
332
af huset Herzfelde i Mark Brandenburg 
Wultzke, Anna (I21571)
 
333
af huset Zatzingen i Mark Brandenburg 
Lepel, Sophia von (I21568)
 
334
af linjen Ahlefeldt Eskildsmark 
Ahlefeldt, Conrad von (I9703)
 
335
Af linjen Siggen.

Iflg DAA 1930 er forbindelsen til den ældre del af slægten Rantzau usikker.

Det vides, at Schack Rantzaus fader hed Volf Rantzau. Dennes fader var muligvis den Volf Rantzau, der 1344 var medlem af det af kong Valdemarudstedte brev angående voldgiftsmænd i str id en mellem hamog de holstenske grever.

Denne Volf Rantzau var muligvis broder til Eler Rantzau og søn af slægten Rantzaus stamfader Johan af Rantzau 
Rantzau, Schack (I2483)
 
336
Af Nidda 
Willich, Caroline Mathilde Marie (I19402)
 
337
af Pilegaard i Solbjerg (Løve H.), fik denne gård med sin hustru, men mageskiftede den 1358 til Sorø Kloster for klostrets gods i Oreby i Flakkebjerg H. 
Rud, Niels Jakobsen (I1004)
 
338
af Senckenborg 
Wetke, Sophie Marie Agnese von (I10797)
 
339
Afsluttede 1428 et forlig med hertugerne Adolf og Gerhard, hvorved de, for det tilfælde , at hans gods Gjelting skulle blive ødelagt af fjenderne, lovede ham skadeserstatning i sognet Kampen ved Rendsborg. Bevidner 1439 at have solgt Breideke Rantzau gården Hoe ( Hodorf ved Heiligenstedten), som han havde arvet efter Mette Osterstede (medlovere var: Otto, Henrik og Volf, " mine kindere").

Var 1448 vidne ved en grænsestridighed om Stubbe i Svansø (medlovere var hans sønner Henrik og Otto). Levede endnu 1469, da hans sønner Otto, Volf, Henrik og Claus "Olde Clawes sone" ) beseglede adelsforbundet. 
Wisch, Claus Von Der (I1993)
 
340
afstod 1541 sammen med søsteren Abel deres andel i Bürau 
Brockdorff, Margrethe (I22598)
 
341
Afstod Roest til sønnen Asmus omkring 1562. Boede på Dyttebøl 1540-70.Optræder 1512 som vi d n e . Hyldede 1523 hertug Frederik på Gottorp. Medbeseglede 1533 forbundet mellem Danmar k o g he rtug dømmerne. Var 1540 på Landdagen i Rendsburg blandt dem,der bekendte sig til de n gam le læ re. I 1551 blev der i Slesvig brændt to hekse, fordi de b l . a . havde forvold t ham e n skad e ved skulderen, så at han måtte holde sig et årti l seng s .I samme år ble v kantoren s hustr u og fire andre hekse i Kappel brændt, fordi de havde forhekset ham og han s hustru, s å de hav de måtte holde sengen i etår, og man ikke kunne få hverken mælk eller s mør på gårde n. Han ov erlod 1557 med sin hustrus billigelse, Eibe Sehested (søster til Jespe r Sehested ti l Runtoft) , sine sønne r Asmu s og Schack Rumohr og sine døtre: Anna (Bartholo mæus von Ahlef eldts hustr u) og fru Hese (Jørgen S ures enke) al arvedel, der måtte tilkomm e Henneke Rumohr på hustru s vegne i Runtofts tilliggende. 
Rumohr, Henneke (I3552)
 
342
After JohnÕs death Charlotte travelled to England where she is listed in the 1881 British Census at Wimbourne Oaksey in Holdenhurst, Hampshire, England. She is listed as a boarder at the home of Isabella Blake. 
Dowling, Charlotte (I12503)
 
343
After the death of her first husband, Jens Nielsen Kaas, she was acting Lensmand (County Sheriff) until a successor was appointed. Afterwards married to Knud Brahe (1555-1615). She died 1622. 
Lange, Margrethe (I4796)
 
344
Agnes von Meissen
Landgräfin von Thüringen 
Wettin, Agnes (I811)
 
345
aka Ernst Ludwig von Gemmingen-Bonfeld.
See http://worldroots.com/ged/andreae/@I06287@.html 
Gemmingen Guttenberg, Ernst Ludvig von (I12474)
 
346
Albert eller Albrecht Mogensen Gøye eller Gjøe (død 24. juni 1558)

Han var søn af rigshofmester Mogens Gøye (død 1544) og Mette Bydelsbak.

Han var i 1531 hofsinde og deltog siden i Slaget ved Svenstrup, hvor han blev såret og taget til fange.

I 1532 blev han trolovet med den den gang 10-årige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af arvingerne til betydelig ejendom i Norge. På den baggrund søgte hans far at skaffe ham Bergenhus Len efter Eske Bille; men det dette mislykkedes, ligesom også senere Alberts forsøg på at skaffe sig selv den norske arvs. I 1538 blev han gift med Anne Rosenkrantz.

Mens faderen var i live, synes han at have fået overdraget Gunderslevholm, og ved faderens død fik han part i de fleste af dennes mange hovedgårde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjerg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans broder Eskil. Han købte sin medarving Herluf Trolle ud af Krænkerup, ligesom enken samlede Torbenfeld.

Albert, der i 1535 var kongens fodermarsk, havde flere betydelige forleninger og synes at have været den mest fremtrædende af Mogens Gøyes sønner. I perioden 1535-40 var han lensmand på Stege og i 1540 en kort tid på Dragsholm. Efter sin far arvede han pantelenet Tordrup, som i 1548 blev ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes i 1552, da han blev lensmand på Skanderborg, hvor han døde 1558 
Gøye, Albrecht (I3282)
 
347
Albert Skeel, f. CA. 1550, (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) stilling gårdejer, d. 27 Jan 1609, Horsens torv, begravet Junget kirke.

Han var den sidste af sin slægt, der ejede Jungetgaard, Viborg amt. Han måtte på grund af sin voldsomme adfærd bøde med livet; i året 1600 13/5 havde han på pinsemarkedet i Aalborg dræbt Niels Juul til Kongstedlund og måtte derfor udrede en mandebod af 2000 Rdlr. Efterat han senere på Viborg landsting havde ihjelstukket fogden på Brandholm (en stokkemand Niels Jensen af Varde), blev han henrettet27 januar 1609, på Horsens torv. (Trap. Danm. V. p. 367) En stokkemand er en Foged. Niels Jensen blev dræbt uden for domhuset.
______________________

Dansk biografisk Lexikon (1887-1905):

Skeel, Albert, -1609, til Jungetgaard (ved Limfjorden), var Søn af ndfr. nævnte Herman S. Han studerede i Udlandet (1573 i Leipzig), ansattes 1576 for kortere Tid ved det danske Hof og var 1586-96 forlenet med Mandals Len i Norge. Han var en voldsom Natur med Værget siddende løst i Skeden, og det er alene dette, som har gjort hans Navn bekjendt. Paa Pinsemarke- det i Aalborg 1600 kom han i Klammeri med Niels Juul til Kongstedlund, hvem han gav Banesaar. Han flygtede ud af Riget, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes Slægt, som fik en stor Sone, og han slap for videre Tiltale. Men da han i Okt. 1608 i Viborg paa Vejen fra Landstinget, hvor han var mødt i en Retssag, tilføjede sin Modpart, Fogeden paa Brandholm, Ulivssaar, undgik han ikke sin Straf, da Drabet maatte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte ham 25. Jan. 1609 fra Livet, og 2 Dage efter fuldbyrdedes Dommen paa Torvet i Horsens. - A. S. var gift med Anne Kaas, en Datter af Bjørn K. 
Skeel, Albert (I4446)
 
348
Allerede fra sin barndom, var Jørgen Rosenkrantz, der var søn fra Rosenholm, bestemt for en militære løbebane. Han blev sekondløjtnant i infanteriet, da han var syv år. Gammel officersstillingerne købtes jo nemlig dengang, og faderen har åbenbart herved villet give ham en god ballast på rejsen gennem livet en 10- 12 års anciennitet som officer. I 1786, blev han kadet på Landkadetakademiet, som officersskolen dengang hed. Han var da 12 år gammel. Landkadetakademiet fungerede både som officersskole og på samme tid tillige som almindelig skole for de vordende officerer. Allerede i 1794, blev Jørgen Rosenkrantz imidlertid afskediget for en disciplinær forseelse. Så drog han ud i verden på eventyr. Det passede ham godt, vild og opfarende af temperament som han var. En tid tjente han som løjtnant ved et hessisk jægerkorps, og i 1808 indlod han sig på en sammensværgelse mod Napoleon "Rosenkreuntzerne". Sammensværgelsen opdagedes, og Rosenkrantz blev dømt til døden, men det lykkedes ham at slippe væk. Kort tid efter træffer vi ham i Danmark. Han slog sig ned på Vedø, som han først forpagtede og senere købte. I 1821 overtog han Sophiendal, og blev nu boende her til sin død i 1831. 
Rosenkrantz, Jørgen (I10950)
 
349
also known as Borrgreve af Podivin 
Tverdise (I21763)
 
350
Also Lord of Cremona, Lodi, Bologna 
Visconti, Barnabo Di' (I1219)
 

      «Forrige «1 ... 3 4 5 6 7 8 9 10 11 ... 222» Næste»