free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Notater


Match 351 til 400 fra 11,053

      «Forrige «1 ... 4 5 6 7 8 9 10 11 12 ... 222» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
351
alt death 27 jan 1943 
Tillisch, Cathrine Marie Louise Henriette (I14042)
 
352
Although the Counts of Brittany had used the title *Duke* since the time of Alan I in the 10. century, John was the first to have the title Duke of Brittany formally bestowed on him, by Philip IV of France in 1297. 
Dreux, Jean II de (I587)
 
353
Am 1. September 1897 wird ihr Sohn Rolf (genannt "Bubi") geboren. Den Namen des Vaters gibt sie nicht an. Die gesetzlich geforderte Benennung eines Vormunds zögert sie einige Jahre hinaus, bis schließlich Ludwig Klages die Rolle übernimmt.

Forfatter, Journalist. Har udgivet:
"Spanien in diesem Jahrhundert - Bürgerkrieg, Vorgeschichte und Auswirkungen", Rolf Reventlow, Europa Verlag Wien, Frankfurt, Zürich.

Nach einer Fehlgeburt 1894 wurde der Sohn Rolf am 1.9.1897 unehelich geboren, von Walter Lübke war sie seit 1986 wegen Untreue schuldig geschieden. Den Vater "A." hat sie, auch im Tagebuch, niemals genannt; es war eine flüchtige Beziehung und sie war froh, ihn nie wiederzusehen, bekam auch keinerlei finanzielle Unterstützung für das Kind, - immerhin ein illegitimer dänischer Thronfolger. Zum Amtsvormund wurde der Autor (und spätere Begründer einer recht willkürlichen psychologischen Typenlehre) Ludwig Klages bestellt, der auch sonst im Leben der Reventlow etwas Ordnung zu schaffen versuchte. Fanny Reventlow spottete zu Theodor Lessing über diesen "Rettertyp" und "wichtigsten Mann in meinem Leben", daß Klages sie "übermächtigen, sie geistig beherrschen und durch seine geistige Persönlichkeit erreichen wollte, was doch dem Mann in ihm versagt blieb." (H.Fritz S.63 /S.77: Klages seinerseits giftete zurück: "Übrigens kann nicht verschwiegen werden, ihre Sehnsucht nach sinnlich-seelischem Rausch war größer als als ihre Fähigkeit dazu." - Offenbar ist sie bei ihm nie richtig gekommen.)

Rolf Reventlow (ohne Adelstitel) wuchs in München auf, wo Franziska sie mit umfangreichen Übersetzungen aus dem Französischen über Wasser hielt, aber manchmal auch in einem Bordell bei "Madame X." verkehrte, um die Milch für ihn bezahlen zu können. 1910 übersiedelten sie nach Ascona in der Schweiz. Franziska entführte ihn 1917 aus der deutschen Armee, wohin er geraten war, weil er Krieg für ein Indianerspiel hielt. 1918 starb Franziska, Rolf wurde nach Deutschland abgeschoben, führte ein abenteuerliches Wanderleben, lernte Fotograf, Filmkopierer, landete endlich politisch erwacht bei der USPDund 1936 im spanischen Bürgerkrieg, floh vor Franco, schrieb ein Buch über Spanien, blieb 15 Jahre im Exil in Algerien, kam 1953 in die BRD zurück, wurde Gewerkschaftsredakteur und bis zuletzt in derMünchener SPD ein linker Gegner von Oberbürgermeister Vogel. Er war sein Leben lang Rebell und solidarisch mit der Arbeiterbewegung, offenbar hat Franziskas übergroße Mutterliebe seinen Charakter nicht verbogen und ihn auch nicht verweichlichen lassen. 1981 starb er kinderlos.

In dem schon mehrfach zitierten Buch von Helmut Fritz ist ein launiges Interview mit Rolf Reventlow aus dem Jahre 1979 abgedruckt, von dem ich einige Antworten auszugweise wiedergebe (H.Fritz S.117ff)
"Ich war der Sohn, den sie vergöttert hat. Das ist sehr angenehm für Söhne. Zum Beispiel war sie der Auffassung, daß das arme Kind doch nicht in den Schulzwang eingefügt werden sollte. Das hat mir denDrill erspart und manche Paukerei. Sie war ja ausgebildete Lehrererin und konnte mich selbst unterrichten. Sie hat mir viel aus dem Homer vorgelesen, die griechischen Götter sind mir heute noch ein Begriff. Übrigrens hat sie mich nicht nur wegen ihrer teilweise anarchistischen Auffassungen vom Schulzwang befreien lassen, sondern da war auch ein Rest von aristokratischem Hochmut im Spiel: daß man das Kind nicht in die Massenschule schicken kann.

Die Aristokraten konnte sie überhaupt nicht leiden. sie nannte sie immer "die Aristokratenbande". Das war aber mehr eine Opposition gegen die Enge des Milieus, besonders gegen die Vorstellung, daß einjunges Mädchen aus "höherem Haus" dies und das nicht machen darf. Sie war auch gegen alles Offiziersmäßige, gegen den Kommiß, gegen den Krieg -- aber das war bei ihr rein impulsiv und entsprach keinertheoretischen oder sonstigen Überlegung.
Die Frauenbewegung lehnte sie ab, die war ihr zu dogmatisch... Sie glaubte, daß sie auch ohne Stimmrecht emanzipiert genug sei.... Sie war eine sehr scharfe Kritikerin dieser Leute um Klages, Schulerund George, sie sah sehr genau die abstrusen und lächerlichen Vorstellungen, bei denen das Wort BLUT verdächtig oft vorkam. Damals hat sie immer mit einem Revolver unterm Kopfkissen geschlafen...

Meine Mutter war ein unpolitischer Mensch. Den Krieg hat sie nur wahrgenommen als Bedrohung, daß man ihr den Sohn wegnehmnen könnte. Sie war antimilitaristisch von Grund auf, sie bekam Lachanfälle, wenn sie Soldaten die Wache ablösen sah....

Typisch war ihre Beziehung zum Geld. Sie hatte eine Gewohnheit: Wenn sie Geld bekam, von irgendwoher, ein Honorar, dann hat sie die Zehn-Mark-Stücke,- damals gab es noch Zehn-Mark-Stücke in Gold - diehat sie dann in der Wohnung herumgeschmissen und sich später gefreut, wenn sie wieder in der Not eins gefunden hat in irgendeiner Ecke..."

Der Sohn war offenbar wirklich das Sonnenscheinchen, das Franziska sich erträumt und erhofft hatte. Das Tagebuch ist voll von rührenden mütterlichen Glücksbekundungen, wie dreckig ihr es auch sonst immer gerade ergehen mochte. Nun erst meinte sie ihren Lebenszweck gefunden zu haben. Sie war süchtig nach dem Zusammensein mit dem Kind wie vorher nach Feten und Vergnügungen. Sie lebte für ihr Kind.

Die Quelle dieser Affenliebe ist leicht zu finden, es ist die ungeheure Enttäuschung über die Kälte ihrer eigenen Mutter. Franziska versuchte an ihrem eigenen Kind die Verbrechen gutzumachen, die an ihr als Kind begangen wurden. Die alte Gräfin Rantzau sah entsprechend preußischer Erziehungs-Tradition in ihrem vierten Kind nur den zu brechenden Willen und die zu fordernde Unterwerfung unter die Beschränktheit und Rückständigkeit ihrer Kaste, damit sie an einen passenden Ehemann verheiratet werden konnte - wahrlich eine Horrorvorstellung für jede junge Frau, noch dazu eine, die vor Ironie, Lebenslust und Wahrheitsdrang förmlich platzte wie die quirlige Franziska. Statt stolz zu sein auf diese außergewöhnliche Tochter, empfand die Mutter nur Angst: Angst, das Kind könnte sie blamieren und inder feinen Gesellschaft "unmöglich" machen, Angst vor "Gerede" und "Unordnung"... und Angst sicher auch im Unbewußten, wo ihr die Jugend vorf. Sie hat sie eingesperrt und geschlagen, in ein fürchterliches Gefängnis-Internat gesteckt, sie angeschrien und verstoßen, ihr weder Freundlichkeit noch Liebe geschenkt, sie in Einsamkeiten nicht getröstet, sie nicht aufgeklärt, ihr keine Intimsphäre gewährt. Sie brach mit Gewalt in Franziskas Geheimnisse ein, hat ihre Post gelesen, ihre Bekannten vertrieben, ihr nicht verziehn, sie enterbt und aus dem Haus gejagt, die anderen Familienmitglieder gegen sie aufgehetzt und mit Druckmitteln aller Art den Umgang verboten. Sie hat - die widerlichste Untat - der freigeistigen intelligenten Franziska die dumpfen lübschen Pfaffen an den Hals gehext, um sie "zur Umkehr zu bewegen". Sie hat sie aus ihrer Heimat vertrieben. Sie hat ihren Enkel verschmäht und nie sehen wollen, sie hat sich mit der Gewalt preussischer Artillerie die schönsten Oma-Gefühle aus der mächtigen Brust gerissen. Sie hat, die reiche Schloßherrin in Samt und Seide, ihren Enkelsohn mitleidlos hungern und im Elend hausen und die eigene Tochter im Bordell anschaffen lassen. Eine mögliche Versöhnung mit dem Vater hat sie hintertrieben: selbst an sein Sterbebett in Lübeck durfte Franziska nicht zurück; erst als er tot lag, konnte sie unter Bewachung durch den Pfarrer ein paar Minutenlang die Leiche beweinen. Franziskas kleine Novelle "Der Vater" gibt ein herzzerreißendes Abbild dieser Situation. (Autobiografisches S.78, sh. Anhang.)

Kilde: http://user.berlin.de/~dr.seltsam/frauen.html 
Reventlow, Rolf (I15530)
 
354
Amelia officially opened the Prince Alfred Bridge on the Murrumbudgee River in 1867. 
Shelley, Amelia Mathilda (I13918)
 
355
Amerikansk. (HHK) 
X, ? (I16991)
 
356
Amtforvalter av adelig slekt. 
Brüggemann, Nicolaus von (I16885)
 
357
Amtmand over Jomfruland og Gimsø kloster i Norge. 
Adeler, Nils (I18559)
 
358
Amtmann i Holsten. 
Compoteller, Hans (I16884)
 
359
Amtmann i Smaalenene 1700-1703, senere amtmann over Møens amt i Danmark.
Han var hofjunker, etatsråd og medlem av generalpostdirektionen og en av
kong Frederik IV's yndlinger, som ofte fikk besøk av kongen på Møen.
(NSHT XXV-4 s332) 
Moltke, Caspar Gottlob (I7960)
 
360
Amtsforvalter i København, Guvernør på Guinea-kysten; Kammeråd 
Jørgensen Hørning, Kammeråd Andreas (I8126)
 
361
Anbefalet af kong Christian IV. i 1614 til grev Anton Günther iOldenborg, boede 1 6 1 7 i L ü t j e n burg, kaldes søstersøn af Otto Qualen,dræbt 1618 på Gottorp ved den blå p o r t af Ot t o v o n Buch wald tilMuggesfelde. 
Rathlou, Johan von (I4690)
 
362
Andersen, Gjord, 1651-1720, Handelsmand, Assessor
i Overhofretten. Han var født 5. Marts 1651 i
Jylland og var formentlig allerede i 1670-Aarene
bosat som Handelsmand i Christiania, hvor han nævnes
som Stadskapitajn 1692; 1699 fik han Bestalling
som virkelig Kommerceraad, var før 1709 udnævnt til
Kammerraad og fik 1712 Justitsraads Titel; han var
derhos Assessor i Overhofretten, hvor han i 1718
fungerede som den ældste.

Under Krigen i Norge i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede var han Forpagter
af "de fire Species" (Vin, Brændevin, Salt og Tobak)
og skal derved betydelig have forøget sin allerede
før anselige Formue.

1697 kjøbte han i Forening med Jørgen Poulsen Sædegaarden Fossesholm paa Eker og
1712 efter sin Svigerinde, Oberst Jacob v. Bülows
Enke, Aker i Vangs Sogn paa Hedemarken.

Han døde i Christiania 19. April 1720 og var siden 1678 gift
med Elisabeth Thrane, f. 23. Juni 1650, d. paa Gaarden
Berg ved Christiania 1. Nov. 1713. Hun var en Datter
af Hr. Samuel Poulsen Thrane, Sognepræst til Nes paa
Romerige, og havde med Gjord A. 6 Sønner og 2 Døtre,
af hvilke 2 Sønner og 2 Døtre overlevede hende;
de sidste bragte ved deres Giftermaal Formuen til
Familierne v. Rappe og Scheel.

Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 911.
J. B. Hass' Ære- og Efterminde, Mskr. Nr. 338 in fol. i Univ. Bibl. i Chra. ved Aar 1720.
Ligprædiken over hans Hustru af B. Diechman, Kbh. 1714.

H.J. Huitfeldt-Kaas. 
Andersen, Gjord (I7705)
 
363
Ane 32 
Mørch, Hans Allerup Steenberg (I13097)
 
364 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Familie F27092
 
365
Angives at have ejet Krummedige, der dog endnu 1465 var ejet af Lyder Krummedige. Bekræftede 1428 hertugerne Adolfs og Gerts pantebrev til Henrik von Ahlefeldt på Tørning, 1430 hertugernes privilegierfor Flensborg og 1432 hertug Gerhardts morgengavebrev til markgrevinde Agnes . Købte 1441 landsbyen Seltzing af Ludolf Schack. Beseglede 1443 hertug Adolfs livgedingsbrev til markgrevinde Margrethe afHohenstein, i 1444 hans gældsbrev til grev Ernst af Hohenstein og i 1445 pantebrevet for Ahlefeldt'erne på Tørning.

Indstiftede 1456 et alter i Sct. Laurentii kirke i Itzehoe, forbedret af hans sønner Herman , Markvard, Henrik og Paul, og af ham selv i 1459 - bekræftet af hans da hjemmeværende sønner Cai , Markvardog Henrik.

Var endnu 1456 hertug Adolfs råd, da han af staden Lübeck blev beskikket til amtsmand over Femern på 2 år. 
Rantzau, Breide (I1904)
 
366
Angives på Vogn Vognsen af Stenshedes anetavle at have været gift meden Ketelhodt. 
Jensen, Peder (I19679)
 
367
Anna Cathrine blev dronning af Danmark i 1597, da hun blev gift med Christian 4. Hun var datter af markgreve, senere kurfyrste Joachim Friedrich af Brandenburg. Brylluppet fandt sted på Haderslevhus,året efter at Christian 4. var blevet kronet. Sammen fik de seks børn, heriblandt den udvalgte prins Christian, der imidlertid døde et år før sin far, og Frederik 3., som indførte enevælden i Danmark.Anna Cathrine var Christian 4.s første hustru, men man ved ikke særlig meget om hende. Hun øvede efter alt at dømme ikke nogen nævneværdig politisk indflydelse, men hun ledsagede ofte kongen på hans rejser. Hun blev i samtiden rost for sin beskedenhed og sin dybe religiøsitet. Rosenborg blev påbegyndt, mens hun var dronning, men hvilken indflydelse, hun kan have haft på byggeriet og indretningen,ved man ikke. 
Brandenburg, Anne Cathrine af (I4532)
 
368
Anna Clarelia von Ahlefeldt, f. 1652, indskr. i Itzehoe Kloster, lod sig 1676 bortføre af Kornskriveren paa Haselan, Caspar Rathgen, hemmelig viet 30 April s. A. i St.-Albrechts Kirke i Schottland vedDanzig, eftersøgt af Faderen med Stikbreve, flakkede derefter rundt med flere Elskere, kom 1676 syg og fattig hjem, måtte aflægge Ed til Faderen at tjene hans Forvalter som ydmyg Tjenestepige med detgroveste Arbejde Datter. Gift 1685 (Ægtepagt dat. 12 juli) i Hamborg m. Lieutenant (senere Oberst) ved det Rantzauske Reg. Jørgen Christopher von Koppelow, f. 1655 i Meklenborg + 1730, bis. 17 Jan. iUnderup Kirke. 
Ahlefeldt, Anna Clarelia von (I8013)
 
369
Anna Jacobsdatter Flindt, født 05.03.1719 i Nysted, Musse, Maribo; død 11.1754 i Aggerupgård;
gift med

(1) Lars Christensen Høy 26.07.1735 i Nysted (Kirke), Musse Maribo; født 1711 i Nykøbing F., Falsters Søndre, Maribo; død 1737 i Nysted, Musse, Maribo;

(2) Thomas Larsen Reimer 25.09.1737 i Nysted (Kirke), Musse Maribo; født før 1700 i Maribo, Musse, Maribo; død 1748 i Nysted, Musse, Maribo;

(3) Mathias Wederkinch 07.01.1750 i Nysted (Kirke), Musse Maribo; født 1719 i København, Sokkelund, København; død 18.05.1786 i Nibe, Hornum, Aalborg.

Noter for Anna Jacobsdatter Flindt:
bisat 29.11 Vaabensted Kirke begravet i Slemminge den 30. november 1754 
Flindt, Anne (I8740)
 
370
Anna Margaretha von Schadens fader ejede godset Nutzhorn i Delmenhorst 
Schade, Anna Margaretha von (I7657)
 
371
Anna of Poland 
Jagiellonka, Anna (I2416)
 
372
Anna Rantzau (I DAA 1939 er forældrene angivet til Claus (Scheele) Rantzau til Bayenfleth.) Forældrene er Claus Rantzau f 1506 død 1571 i Itzehoe - gift med Magdalene Rantzau (bef 154 6 - aft 1585) Claus Rantzau var søn af Henneke Rantzau (bef 1489 - aft 1543) og Margrethe Heesten. Magdalene Rantzau er datter af Poul Rantzau (abt 1481-1521) og Abel Breide (død 1533) 
Rantzau, Anna (I18175)
 
373
Anna von Ahlefeldt fødte, skønt tilsyneladende syg i årevis hvert år et barn. 
Familie F25955
 
374
Anna, Margravine von Brandenburg (27 August 1487 , Berlin –3 May 1514 , Kiel ) was a German noblewoman .

She was the daughter of Johann Cicero , Elector of Brandenburg and Margarethe of Sachsen . At age 15, on 10 April 1502 she married King Frederick I of Danmark . They had two children: Christian III ofDanmark (12 August 1503 – 1 January 1559 ) Dorothea (1 August 1504 – 11 April 1547 ), married 1 July 1526 to Duke Albert of Prussia . She died in 1514 at age 26. Her husband remarried, to Sophie of Pomerania , and had six more children. 
Brandenburg, Anna af (I2557)
 
375
Anne Beate Rosenkrantz hadde i sin ungdom været hofdame hos Fredrik den 4des anden dronning, Anne Sofie (Reventlow). Hun døde hos sin søn paa Gimsø og blev indsat i likkapellet ved den av ham byggedenye kirke i Solum. En datter av hende var gift med den høit ansete general v. Wakenitz (født 1726, død 1808 i Kristiania).

_____________

Hun fik 1757 ordenen de l'union parfaite. Hun beboede som enke Gimsø Kloster og roses som en klog og fortræffelig dame, medens det om ægtefællen, uagtet flere gode egenskaber, hedder, at han var "bekjendt for sin indskrænkede Forstand". 
Rosenkrantz, Anna Beate (I9440)
 
376
Anne Ditlevsdatter Holck 
Holck, Anne Ditlevsdatter (I5910)
 
377
Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne (død 1545), dansk adelsfrue.

Hun var eneste barn af Mourits Nielsen Gyldenstjerne, efter hvem hun arvede Ågård, Bregentved og Markie. Denne rige arv øgedes ved hendes ægteskaber, først med rigsråden Oluf Stigsen Krognos til Krapperup og Bollerup, Karsholm osv., der døde 1505 eller 1506, siden med rigsråd Predbjørn Clausen Podebusk til Vosborg, Kjørup og Bidstrup.

Af første ægteskab havde hun 2 sønner og 3 døtre, af andet 1 datter, men da begge hendes mænd havde været gift før, blev her sammenbragt 4 forskellige kuld børn, og hun var således mor eller stedmor til en talstærk flok, der yderligere gennem ægteskab knyttedes til landets mest ansete slægter.

Kun med sin ene svigersøn, Thyge Axelsen Brahe, hvis overdådige bryllup, med hendes steddatter af første ægteskab, hun selv i sin tid havde været med at arrangere, stod hun på dårlig fod, og de stredom arven efter Oluf Stigsen og hans første hustrus far. Skønt Predbjørn Podebusk først døde 1541 i den høje alder af over 80 år, overlevede hun ham og opholdt sig som enke hos sin søn Mourits OlufsenKrognos eller Olsen på Skjoldenæs, og her døde hun 1545. 
Gyldenstierne, Anne Mouridsdatter (I2997)
 
378
Ansat hos Mogensen & Dessau i Odense. 
Wibroe, Andreas Peter (I14889)
 
379
Ansat i Toldvæsenet. (HHK) 
Pape, Vilhelm Henrik Hahn Visby (I16971)
 
380 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Lau, Anne Grete (I20565)
 
381 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Wibroe, Flemming (I18610)
 
382
anset Christiania-Købmand af tysk Herkomst 
Unknown (I6962)
 
383
Antagelig ugift. 
Mathiesen, Werner (I18580)
 
384
Antageligt datter af disse forældre.


(Kilde: H Friis-Petersen i Personalhist.Tidsskr. 1953 s 52ff)
Steen Thomsens database dec 1997 
Jelstrup, Anna Maria (I19622)
 
385 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Gertsen, Käthe Christine (I17464)
 
386
Arbejdede på Danfoss. 
Gertsen, Hans-Adolph (I15557)
 
387
Arkitekt i Haarlev. (HHK) 
Rasmussen, Poul (I16993)
 
388
Arkitektuddannet i København, Virkede som sådan i Chicago, senere
Hinsdal, Ill, USA. Kort omtale i Weilbachs kunstnerlexicon III, 1952
s.22. (HHK) 
Rasmussen, Ludvig Adolph Bødtcher (I14234)
 
389
Arkivchef i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kbh, kammerjunker
Studentereksamen 1791 (privat), cand jur okt 1796.
1800 hofjunker 1800.
Rejser i 1798 i 8 måneder til Firenze, Tyskland og Frankrig,
og overværer bla. forelæsninger i Leipzig.
Han tager også til Norge, hvor han brækker benet
(selvom skisporten først blev 'opfundet' 100 år senere).
1808 kammerjunker.
1802 og 1805 ansøger han om stilling i Rentekammeret (Finansministeriet)
uden held,
1809 underkancellist i Danske Kancelli (Indenrigsministeriet)
1812 registrator i Kancelliet,
1818 chef for Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Arkivkontor.
Forfatter til tidsskriftartikler.
To af hans børn bliver gift med to søskende Feveile.
De to familier har måske kendt hinanden gennem familien de Linde,
som Obelitz'erne er i kontakt med fra ca 1700
og som Feveile'rne kender via familien Loss fra ca 1730.
Han boede i Brolæggerstræde 9, dvs svigermors hus, og han døde af
nervesvækkelse (depression eller sindssyge).
Der eksisterer et kobberstik af ham, samt i min familie et maleri.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
(Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59)
(Kilde: Ehrencron-Müller: Forfatterlexikon ... indtil 1814. 1926)
(Kilde: Vagn Bruhn: Peter Johansen til Petersgård ... slægtsregister. 1920)
(Kilde: FT 1801)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 
Obelitz, Frederik von (I11156)
 
390
arresthus, 1789 sognepræst i Knebel-Roelse.

Student Fredericia 1775, cand.theol. 1781, præst vedKøbenhavns civile 
Steenberg, Ove Martin (I10097)
 
391 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Treschow, Karen Margrethe (I21627)
 
392
Arvede Gjelting efter faderen og forskrev, uvist hvilket år, som ejer af samme til domkapitl e t i Slesvig en rente i Plegestorp (Plejstrup) iS. Brarup sogn, i Prisholt og Schwackendor p (S vakkentorp) i Gjelting sogn.

Blev 1466 af hertug Adolfs enke, Margrethe, under hendes fraværelse i Thüringen indsat som h ø vedsmand over Rendsburg slot og by - frataget ham af grev Gerhard af Oldenburg, der 1468 ud st edte enerklæring om at have modtaget slottet og byen i slotsloven og tilligemed amtmande n a t ville holde det til tro hånd. Medbeseglede1469 adelsforbundet og 1470 konkordaterne.

Fik samme år overdraget kampen sogn i pant . Fik 1474 med hustruen, Berthe, et pantebrev a f k ongen. Var 1475 sammen med Henning Pogwisch til Farve, Bertram Pogwisch til Dobersdorf (H artv igs søn),Claus von der W isch' Henrikssøn til Wittensee og brødrene Claus til Røest o g Henne ke von der Wisch til Eisbøl, Volfs sønner , medforlovere for Ditlev Mistorp og fru El isabeth s gave på 2.000 marktil lønning af 4 præster ved det af dem oprettede nye alter ti l Vor Fru e kirke i Flensborg, hvis patronat efter grundlæggernes død skulle udøves af de t o til enhve r tid ældste af de Pogwischer ogvon
der Wischer .

Han boede fast i Rendsburg, med hvis borgmester og råd han 1484 sluttede et forlig, fik 14 8 7 et fribrev af magistraten , nævnes samme år blandt de landsherrelige råder, og endnu i re ce ssen af 1490 
Wisch, Claus Von Der (I2244)
 
393
Arvede i 1666 efter mosteren, fru Margrethe Rantzau (enke efteramtmand Christopher von Bü l o w ) Lerskov i Ø. Løgum sgn. og Hjortholm i Kegnæs sgn., havde tillige fra 1674 Rønhav e , Ul ke bøl sgn. iforpagtning for 1.50 rdl. årligt, mistede samtlige gårde igen i 1684 pga . skatt ere stancer, blev 1657 løjtnant i rigsmarskens regiment , var 1661 i hertugelig gotto rpsk tje nest e, 1665 ritmester.Wolf von Rathlou skildres som en stor bonde plager, der indd rog bønde rgod s under hovedgårdsmarken. Sognepræsten oplyste 1684, at junkeren havde fratage t bøndern e dere s bedste jord og givet dem dårligere jord andetsteds . Hovedparten af hans u nderliggen de bønd er skal være flygtet til Ærø, Langeland ogAngel. 
Rathlou, Wolf von (I6732)
 
394
arvede i 1978 Schloss Hochburg v. Salzburg efter sin 95-årige farmor. 
Castell-Castell, Carl von (I25342)
 
395
Arvet Kongshov i Grue, ble utdannet som diplomingeniør i Zrich,
veiinspektør i Solør. (NSHT XXV-4 s345) 
Rolsdorph, Ferdinand Nicolai (I13393)
 
396
Arvingerne fragik arv og gæld 
Rosenkrantz, Frederik (I6403)
 
397
Assessor i Danske Kancelli og Hofretten. Justitsråd 
Rasmussen, Justitsråd Severin (I7910)
 
398
Assessor ved Hofretten i København, kammerråd. 
Klouman, Peter (I7399)
 
399
Assistent i Københavns Handelsbank 1899, fuldmægtig 1918,kasserer for hovedsædets ind b e t a l i n g skasse 1932. 
Koch, Ragnar (I19132)
 
400
Assistent i Udenrigsministeriet, Sekondløjtnant vedFæstningsartill. 
Vind, Ove Holger Christian (I14887)
 

      «Forrige «1 ... 4 5 6 7 8 9 10 11 12 ... 222» Næste»