Familie Wulf Hinrich von Baudissin / Sophie Rantzau (F32375): Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Ludvig Detlev Reventlow(1780 - 1857)

Fra venstre Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47) Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50) Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822 Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57) (på moderens skød) Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53) Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42) Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55) Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54) Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56) Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51) Samt ammen Lola. Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.

Andre slægter:

Niels Bertelsen Ryberg(1725 - 1804)

Uddrag af "Det Rybergske Familiebillede" af Jens Juel

Slotte og Herregårde

Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Heraldik

Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Mens Conscia Rechti

Gravsten og epitafier

Ferdinand Carl Otto Reventlow


Herunder hviler Støvet af
FERDINAND CARL OTTO
Greve af REVENTLOW
til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde
samt Baroniet Brahe Trolleborg.


Søn af Lehnsgreve C. D.. Reventlow 
og hans hustru M. B. von Qualen
født 20 april 1803, død 11 september 1875
Gift 14 October 1857 med 
BENEDICTE CHRISTIANE
født GREVINDE af REVENTLOW
som med deres eneste efterlevende Søn
begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader


Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet
og hvo som troer paa mig, om han end døer, 
skal han dog leve.


Naar til Afsked Taarer rinde
Syng da ud med liflig Klang
"Herrens Venner ingensinde
mødes skal for sidste gang.".