Fornavn: Efternavn:
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Frederik 3, Konge af Danmark

Frederik 3, Konge af Danmark

Mand 1609 - 1670  (60 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Billeder
    danmark_frederik3_c.jpg
    danmark_frederik3_c.jpg
    danmark_frederik3_b.jpg
    danmark_frederik3_b.jpg
    danmark_frederik3_a.jpg
    danmark_frederik3_a.jpg

  • Navn Frederik 3, Konge af Danmark 
    Fødsel 18 mar. 1609  Haderslevhus, Haderslev, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 9 feb. 1670  Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 

    • Frederik 3. · Konge af Danmark · Norge 1648-70

      Frederik 3. blev født i 1609 og døde i 1670. Han var næstældste søn af Christian 4. og dronning Anna Kathrine.
      Da Christian 4.s ældste søn, prins Christian, døde i 1647, blev det Frederik 3. der fik til opgave at løfte arvefølgen efter faderen. Ved kroningen i 1648 måtte han skrive under på en streng håndfæstning, som øgede Rigsrådets magt betydeligt. En håndfæstning han i øvrigt samvittighedsfuldt overholdt.

      I 1643 giftede den nu 35-årige Frederik sig med den 15 -årige Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. De nåede i løbet af deres ægteskab at få 8 børn, heraf fem piger.

      I de første år efter tronbestigelsen førte Frederik 3. en tilbagetrukket tilværelse og overlod ledelsen af både Danmark og Norge til Rigsrådet og embedsmændene.

      I modsætning til Christian 4., var Frederik 3. et tilbageholdende og tænksomt menneske der interesserede sig meget for teologien og datidens videnskaber, lige fra statsret til naturvidenskab.

      Da modsætningsforholdet mellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested, og det øvrige Rigsråd bryder ud, stillede Frederik 3. sig på Rigsrådets side og bidrog dermed til at styrte to af højadelens dygtigste mænd. Kongen har sikkert også haft sine personlige grunde. Han brød sig ikke særlig meget om svogeren Ulfeldt, desuden var Sophie Amalie og Ulfeldts hustru Leonora Christine ikke debedste venner.

      Corfitz Ulfeldt blev senere dømt til døden in absentia for landsforræderi, og hustruen Leonora Christine – Christian 4.s yndlingsdatter – sad fængslet i Blåtårn i 22 år, som medskyldig i Ulfeldtsplaner om et statskup.

      Frederik 3. havde en stor del af ansvaret for den krig Danmark i 1657 indledte mod Sverige. Krigen indledtes på et dårligt valgt tidspunkt, da Danmark hverken havde den fornødne indre styrke, nogen særlig slagkraftig hær eller alliancer med andre statsmagter.

      Kongen gik ombord på flåden og krydsede Østersøen for at hindre den svenske konge, Karl 10. Gustav, i at vende tilbage til Sverige ad søvejen fra et krigstogt i Polen. Frederik 3. vandt også en mindresejr i Halland i efteråret - men i sommeren 1657 begyndte det at gå galt. Karl Gustav førte en svensk hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem hertugdømmerne og Jylland. Efter to måneders belejring indtog svenskerne den nyanlagte fæstning Frederiksodde og tog bl.a. den hårdt sårede øvestbefalende for den danske hær, rigsmarsk Anders Bille, til fange. Den danske flåde forhindrede foreløbig densvenske hær i at krydse Lillebælt, men dette år var vinteren så kold, at det tre måneder senere lykkedes svenskerne at gå over isen til Fyn, for blot få dage senere at fortsætte over isen på Storebæltmellem Langeland og Lolland.

      Krigen endte med det danske forsvars totale sammenbrud og den ulykkelige Roskilde-fred i februar 1659. Betingelserne var både hårde og ydmygende. Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm – landområder der traditionelt tilhørte Danmark. Desuden mistede vi Trondheim og Bohus Len i Norge.

      De danske forhandlere måtte oven i købet lide den tort at Corfitz Ulfeldt, der var flygtet til Sverige, sad med som svensk repræsentant ved forhandlingerne.

      Roskilde-freden skulle hurtigt vise sig kun at være en våbenstilstand. Allerede i august gik den svenske konge, Karl 10. Gustav, i land på Sjælland og rykkede frem mod København. Dette blev en betydningsfuld begivenhed for Frederik 3. Da folkene omkring kongen, opfordrede ham at forlade byen og bringe sig i sikkerhed, svarede han med de berømte ord: Jeg vil dø i min rede. Under den svenske belejring deltog han aktivt i forsvaret af København, hvilket gav ham den folkelige popularitet der senere fik så store politiske følger.

      København red svenskernes storm pDa krigen sluttede i maj 1660 var uenigheden mellem samfundsklasserne så stor, at et stændermøde om efteråret vedtog arvekongedømmet. Allerede dagen efter fik Frederik3. sin håndfæstning tilbage og opnåede den absolutte magt med enevdele riget og skulle tilhøre den lutherske kirke. Vedtagelsen af Kongeloven i 1665 befæstede yderligere kongens enevældige magt, og med enevældens indførelse brydes adelens magt totalt og gamle privilegier afskaffedes. Adelen måtte til at betale skat og mistede, med arvekongedømmets indførelse, deres ret til at vælge landets konge.Borgerne fik ingen direkte magt ved enevældens indførelse; men alene det, at adelen mistede sine privilegier, betragtedes som en stor sejr.

      Frederik 3. var 60 år, da han døde af lungebetændelse i februar 1670. Kort forinden skrev han om sit eget liv: Jeg var at ligne med en raket, som i det øjeblik, den bliver tændt,stiger op i luften meden skønt og klart skin; men da jeg var på det højeste og glimtede som tusinde stjerner, hørtes et brag, og straks forsvandt jeg for tilskuernes øjne, faldt til jorden og blev til støv og aske. Frederik 3. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Christian 5.

      _______________

      Frederik 3. var konge af Danmark-Norge fra 1648, gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg i 1643; far til bl.a. Christian 5. Frederik var søn af Christian 4. og Anna Cathrine, men blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647. Ved tronbestigelsen måtte Frederik underskrive en streng håndfæstning, som skulle begrænse hans magt. Hans stilling blev dog snart stærkere, bl.a. fordi de magtfulde adelsmænd Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt blev fjernet fra Rigsrådet. De katastrofale krige mod Sverige 1657-60 førte til tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Alligevel voksede Frederiks popularitet under belejringen af København; mens adel og rigsråd flygtede, forblev han i byen med de legendariske ord: ”Jeg vil dø i min rede”. Han kunne således styrke sin magtstilling yderligere, og i 1660-1661 blev arvekongedømmet og enevælden indført. Frederik 3. var stærkt teologisk og naturvidenskabeligt interesseret; hans omfangsrige bogsamling blev grundstammen i Det Kongelige Bibliotek. Både han selv og dronningen var interesserede i fransk kultur, og Rosenborg, som var kongefamiliens foretrukne residens i København, blev moderniseret i fransk stil.
    Person-ID I6203  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 20 sep. 2023 

    Far Christian 4, Konge af Danmark,   f. 22 maj 1577, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 28 feb. 1648, Rosenborg, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 70 år) 
    Mor Anne Cathrine af Brandenburg,   f. 4 sep. 1575, Wolmarstädt (nu: Wolmirstedt), Sachsen-Anhalt, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 29 mar. 1612, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 36 år) 
    Ægteskab 27 nov. 1597  Haderslevhus, Haderslev, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F27193  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Margrete Pape,   f. ca. 1620, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1684 (Alder 64 år) 
    Notater 

    • MARR: TYPE 3
    Børn 
    +1. Ulrik Frederik Gyldenløve,   f. 20 jul. 1638   d. 1704 (Alder 65 år)
    Familie-ID F27983  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Familie 2 Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg,   f. 24 apr. 1628, Schloss Herzberg, Osterode, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 20 feb. 1685, Amalienborg, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 56 år) 
    Ægteskab 1 okt. 1643  Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Christian 5, Konge af Danmark,   f. 15 apr. 1646, Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 25 aug. 1699, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 53 år)
    Familie-ID F31808  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 18 mar. 1609 - Haderslevhus, Haderslev, Danmark, Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 1 okt. 1643 - Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 9 feb. 1670 - Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 


Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7