Ulrik Frederik Gyldenløve

1638 - 1704  (65 år)

• Billeder » Lysbilledshow		gyldenlove_ulrik_frederik_12196d.jpg
  		gyldenloeve_ulrik_frederik.jpg
  		gyldenlove_ulrik_frederik_12196c.jpg
  		gyldenlove_ulrik_frederik_12196b.jpg
  		gyldenlove_ulrik_frederik_12196a.jpg
  		gyldenlove_ulrik_frederik_12196.jpg

  
  

• Navn	Ulrik Frederik Gyldenløve
  Fødsel	20 jul. 1638
  Køn	Mand
  Død	1704
  Notater	BIOGRAFI: Statholder i Norge, en mann som med god grunn fremdeles erindres av nordmenn for s i n betydelige virksomhet for landets oppkomst på alle måter gjennom en periode av over 25 år . ( NSHT XXV- 4 s 317) Ulrik Frederik Gyldenløve var en søn af Frederik III og Margrethe Pape. Både fra vort lands historie og litteratur er hans navn bevaret: enhver kender "Marie Grubbe" og "En Landsbyde gns Dagbog". Gyldenløve var uddannet som militær og del tog i svenskekrigene. Fra 1664 til 1699 var han statholder i Norge. Efter Frederik III's død 1670 kom den politiske magt i Danmark i nogle år i hænderne på triumviratet Gyldenløve, Frederik Ahlefeldt og Peder Schumacher; 1670 - 80 var Gyldenløve præsident for kommercekollegiet og ledede derved hele den dansk-norske stats handelsforhold. Megen tid til at tage sig af Skjoldenæsholm har han næppe haft , og han har sikkert heller ikke opholdt sig der ret meget. I sit tredie ægteskab med Antonia Augusta, der var en datter af rigsgreve Anton af Aldenburg, havde han bl. a. en datter Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig , der 1696 blev gift med greven af Samsøe, Christian Gyldenløve, der var en søn af Christian V og Sophie Amalie Moth . Gyldenløves og Reventlows Fester har Baron Lahontan, der i 1600-tallet gjæstede Danmark, skildret i sine Memoires de l'Amerique septentrionale, Amsterdam III, 1728, 188 ff.: Gyldenløve, skriver han, er en af de prægtigste Stormænd i Europa; han sætter sin Fornøjelse i hver Dag at give et stort Taffel med 18 Kuverter, hvortil fornemme Damer saavelsom Herrer indfinde sig og efter Maaltidet spille og spadsere. Man træffer det samme og ligesaa kostbare Selskabsliv hos Grev Reventlow, der her anses for at være en af Kongens ivrigste og dygtigste Ministre. Maaltidene varer mig, der er vant til at spise paa Feltfod d. v. s. i 5 á 6 Minutter, for længe, thi de strække sig almindeligvis over tre Timer. De ypperlige Retter, som man her serverer med Ødselhed, tilfredsstille Smagen, Synet og Lugten. Disse Tafler afvige ikke i anden Henseende fra de bedste ved vort Hof, end ved at man her serverer store Stykker saltet Oxekjød. Jeg tror, at Danskerne ikke vilde spise det med saa megen Nydelse, hvis de ikke skyllede Ganen med Fader Noahs rare Drik. Blandt de forskjellige Sorter Vin, man drikker her, ere Cahors og Pontae de eneste, en Franskmand kan vænne sig til. Det synes, som om det er Skik i Norden at drikke én eller to Pokaler Øl, for man gaar over til Vinen, som man sætter altfor højt til, at man skulde blande den med Vand. Fordums skal disse Tafler have varet 4-5 Timer, i hvilke man drak tappert til Trods for Faren for Gigt, men denne Skik er nu afskaffet; desuden ere Glassene saa smaa, at man staar op fra Bordet i al Sind sro. Kun ved visse overordentlige Fester ere Gjæsterne uundgaaeligt nødte til at tømme nogle frygt elig store, til Randen fyldte Pokaler ved de saakaldte "Welcoms". Mindet om disse Bægre bringer mig til at skjælve, efter hvad der ulykkeligvis hændte mig ho s Gyldenløve. Vicekongen trakterede 18-20 Personer af begge Kjøn i Anledning af et Barns Føds el. Tilfældetvilde, at jeg var blandt Gjæsterne, der alle maatte tømme to Dusin fyldte Bægre paa de tilstedeværendes og fraværendes Vegne. Jeg tilstaar, at jeg var meget forbavset over min Fatning, thi jeg havde før troet at kunne tømme St. Lorentsfloden end disse Kilder af Vin, men der var ingen Udsigt til at sno sig fra det eller vægre sig derimod, jeg maatte giøre som de andre. Tilsidst bragte man ved Taflets Slutning en stor Velkomst af Guld, der rummede to Flasker, som enhver Kavalér maatte tomme til Bunden paa den kongelige Families Sundhed. Gud ved, om den ulykkelige Skipper, der staar Ansigt til Ansigt med Skibbrudet, har skjælvet mere end jeg ved Synet af denne mægtige Pokal. Jeg bekjender, at jeg tømte den, men jeg vil ikke slutte Beretningen, thi jeg agter ikke at beramme mig af den Heltegjerning, jeg derpaa udførte efter tre eller fire andres Exempel, der lettede deres Samvittighed ved Foden af Bordet. Efter denne Skandale var jeg saa elendig, at jeg ikke vovede at vise mig, ja vilde strax have forladt Landet, hvis mine Drikkebrødre ikke havde fraraadet mig det.. ________________________ Ulrik Frederik Gyldenløves Efterslægt. † Friherrene af Løvendal – Greverne af Danneskiold-Løvendal – Greverne af Løvendal – Greverne Bangemann-Huygens-Løvendal – Løvensøn – Greverne af Danneskiold-Laurvig – de Ulrichsdal – Vagel de Ulrichsdal. Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) er Søn af Kong Frederik III i hans Forbindelse med Margrethe Pape, der 15. September 1683 fik patent som Friherreinde af Løvendal. Gyldenløve og hans Efterslægt –ægte og uægte – har under forskellige Navne af Kongerne faaet tildelt følgende Standsophøjelser: U. F. Gyldenløve fik 21. August 1655 Naturalisationsbrev, ifølge hvilket han ”og rette ægte Børn maa for danske Herremænd af Adelsfolk kiendes, agtes og anses saa og at nyde alle de Friheder, Privilegier og Immuniteter, som danske indfødte Ædelinge ere medforlente og benaadede”. Ved Rangforordningen af 25. Maj 1671 tillagdes der ”Kongens naturlige Sønner, som derfor af Kongerne erkendte ere, saasom Hr. Ulrich Frederik Güldenlöwe er”, Rang som Nr. 1, umiddelbart efter Kongehusets Medlemmer, og 14. September samme Aar tillagdes ham Prædikat af ”høje Excellence”; han fik endvidere 29. September af sine Godser i Brunla Amt erigeret Grevskabet Laurvig, som herefter skulde holdes og agtes for det første Grevskab i Rigerne, og som fik tillagt et særligt Vaaben, der viste ”en kronet Leopard med krum, gylden Hellebard eller Stridsøkse i blaat Felt med en grevelig Krone over Skjoldet”. Selv synes han ikke at have erholdt særligt Grevepatent og kaldes i det fornyede Eriktionspatent af 27. Februar 1692 Herr Ulrich Friderich Güldenlew, Herre til Grevskabet Laurwigen, medens der nævnes ”hans Arvinger Grever og Grevinder”. U. F Gyldenløves Tvillingesønner med Sophie Urne – Carl (1660-89) og Woldemar (I), senere kursachsisk og kgl. Polsk Overhofmaskal, Kammerpræsident og Kabinetsminister, hvilken sidste ifølge kgl. Res.af 8. Februar 1687 ”skulde for et ægte og Adel Kone Barne af alle og enhver agtes og holdes” – blev ved kgl. Patent af 1. Maj for sig og Ægtefødte Børn optaget i Friherrestanden med Navnet Løvendal. Sidstnævnte Woldemar Friherre af Løvendals Søn Marskal af Frankrig Ulrich Friederich Woldemar (Woldemar II) skal 1738 være bleven russisk Greve og ved kejserligt Diplom af 28. Februar 1741 sammen med Døtrene Benedicte Eugina Antoinette og Dorothea Friederike, optaget i Rigsgrevestanden samt 1743 arveligt Medlem af det esthniske Ridderskab. Hans Søn Generalmajor og Gesandt i St. Petersborg fik 4. August 1786 Patent som dansk Greve med Navnet Danneskiold-Løvendal. Med hans Søn Oberstlieutenant Carl Woldemar († 1829) uddøde Slægten Danneskiold-Løvendal. Hans Søstersøn Rutger von Bangemann Huygens(† 1885) optoges med Patent af 1. Maj 1828 i den danske Grevestand, med Navnet Bangemann-Huygens-Løvendal, men Navnet uddøde med hans som fransk Grevinde af Løvendal naturaliserede Datter Olga Elisabeth Hortense Yolanthe († 1903). Den ovenfor nævnte Carl Woldemar Greve af Danneskiold-Løvendal havde 4 uægte Børn: Kaptain Carl Frederik († 1850) og Søsteren Ane Caroline (gift med Biskop S. C. W. Bindesbøll) blev ved kgl. Res. af 28. Marts 1815 anerkendt for at maatte anses som Faderens ægte Børn og føre Navnet Løvensøn samt yderlig ved kgl. Res. af 11. Februar 1823 at maatte nyde adelige Rettigheder. Med Frode Waldemar Løvensøns Søn Cand. Polyt. Wilhelm Woldemar Løvensøn († 1915) uddøde denne Linje i Mandsstammen. I sit Ægteskab med Antonie Augusta Grevinde af Aldenburg havde Gyldenløve 10 Børn (af hvilke kun Sønnen Gehejmeraad, Overstaldmester Ferdinand Anton Greve af Laurvig († 1754) fortsatte Slægten), som ved kgl. Aabent Brev af 20. Juli 1695 skulde antage navnet Danneskiold-Laurvig. Med dennes Søn Admiral Christian Conrad Greve af Danneskiold-Laurvig († 1783) uddøde denne Linje af U. F. Gyldenløves Slægt i Mandsstammen. Udenfor Ægteskab havde U. F. Gyldenløve i en forbindelse med Maria Meng, en Datter af Købmand paa Frederiksberg Ole Christenssøn og Maren Meng (Datter af Præsident Nils Hanssøn) Sønnen Wilhelm († 1765som kommanderende General i Norge), der 1726 optoges i den danske Adelsstand under Navnet de Ulrichsdal med følgende Vaaben: Skjoldet firdelt af Guld og Rødt, i 1. og 4. Felt en med 3 seksoddede GuldStjerner belagt blaa Bjelke, i 2. og 3. Felt to krydsvis satte Guld Standarter med hvide Faner, Hjelmprydelse en gul Strudsfjer mellem 2 røde og hvide. Han havde ikke mindre end 12 Børn og overlevedesaf tre Døtre, af hvilke den ældste Maria Elisabeth i Ægteskab med Kaptain Joachim Vagel havde Sønnen Premltnt. og virk. Krigsraad Christian Vilhelm Vagel († 1790) ved kgl. Brev af 25. Oktober 1782 optoges i den danske Adelsstand med Morfaderens Navn Ulrichsdal, dog har hverken han eller nogen af hans Efterslægt ført dette Navn. Familien, der kun har levet i Norge, uddøde paa Mandssiden med Christian Wilhelm Vagel de Ulrichsdals Sønnesøn Fuldmægtig Jacob Vilhelm Vagel († 1883) De her meddelte Oversigter over U. F. Gyldenløves anerkendte Efterkommere, som hidtil har været savnet blandt Adelsaarbogens Stamtavler, fremkommer nu, saagodtsom udelukkende udarbejdet efter den af Hr. Expeditionssekretær i Danmarks Hypotekbank, Kammerjunker O. Munthe af Morgenstiernes offentliggjorte langt fyldigere genealogis-personhistoriske Afhandling om U. F. Gyldenløve og hans Efterslægt (Persh. Tidsskr. 8 R. II), hvilende paa minutiøst grundige Undersøgelser i hjemlige, offentlige og private Arkiver (det Danneskiold-Laurvigske Arkiv paa Tranekær og det Løvensønske Privatarkiv), Studieri Statsarkivet i Dresden og Efterforskninger paa de tidligere Løvendalske Godser i Sachsen. Afhandlingen er ledsaget af Portrætter af Friherre Woldemar Løvendal (I.) og hans Hustru Benedicte Margrethe, født Rantzau og Marskal Woldemar Løvendal (II.) efter Originalerne paa Slottet Dahlen. Yderligere har samme Forfatter offentliggjort Carl Woldemar Greve Danneskiold-Løvendals Selvbiografi i Persh. Tidsskr. 7 R. III. 168 ff. Og meddelt dennes Rapport fra Hamborg 1814 i Gads Magasin 1914Maj-Juniheftet. Forud for ovennævnte Medd. Om Slægten Løvendal har General A. Tuxen offentliggjort: Oplysninger om Slægten Løvendal: Persh. Tidsskr. 3 VI 77-81 og Mil. Tidsskr. 1891,73 – Andre Kilder: Om Carl Løvendal: Louis Bobé, Mouritz Hartmann og de Danske i Venedig, Kbhvn. 1933 S. 114, Efterladte Papirer fra den Reventlowske Kreds VIII, Till. 23, Charlotte Dorothea Biehls Breve og Selvbiografi, 1909 86 ff.,11 ff., 190 ff. Om Processen ang. Laurvig, Slægten Ahlefeldt VI, (1890), 76, 90. Svenstrup, Et Gods Historie, 1921 258 ff. A. Fjelstrup, Damerne ved Karoline Mathildes Hof, 1909 113 ff. – Stamtavlen over den legitimerede Gren af U. F. Gyldenløves Efterslægt: Familien Ulrichsdal – Vagel de Ulrichsdal er udarbejdet paa Grundlag af E. A. Thomsens Afhandling i Persh. Tidsskr. 6 R. IV, 256. Danmarks Adels Aarbog 1937:43 ff. Redigeret af J. V. Teisen og Louis Bobé
  Person-ID	I7205	Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
  Sidst ændret	22 feb. 2015

  
  

  Far	Frederik 3, Konge af Danmark,   f. 18 mar. 1609, Haderslevhus, Haderslev, Danmark, d. 9 feb. 1670, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 60 år)
  Mor	Margrete Pape,   f. ca. 1620, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 1684 (Alder 64 år)
  Notater	MARR: TYPE 3
  Familie-ID	F27983	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 1	Maria Meng
  Børn	1. Wilhelm de Ulrichsdal,   f. 27 jan. 1692
  Familie-ID	F33165	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

  Familie 2	Sophie Urne,   f. 1632   d. 1714, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 82 år)
  Ægteskab	1659	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
  Børn	1. Carl Løvendal,   f. 25 sep. 1660   d. 25 sep. 1689, Sao Thomé, Guineabugten (Alder 29 år) + 2. Ulrich Friederich Valdemar Løvendal,   f. 25 sep. 1660   d. 24 jun. 1740 (Alder 79 år)
  Familie-ID	F30844	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	15 mar. 2018

  
  

  Familie 3	Marie Grubbe,   f. ca. 1638
  Ægteskab	16 dec. 1660
  Familie-ID	F29072	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

  Familie 4	Antoinette Augusta Aldenburg,   f. 1660   d. 1701 (Alder 41 år)
  Ægteskab	16 aug. 1677
  Børn	1. Margrethe Danneskiold-Laurvig + 2. Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig,   f. 1682   d. 1 dec. 1699, Barselseng, , (Alder 17 år) + 3. Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig,   f. 6 jan. 1686   d. 30 sep. 1755 (Alder 69 år) + 4. Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen,   f. 11 jul. 1688, Dresden, Sachsen, Tyskland d. 18 sep. 1754, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 66 år)
  Familie-ID	F27765	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

• Begivenhedskort		Ægteskab - 1659 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet