1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben.

Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.

Blev i familien kaldt onkel Petit. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Symbolum: UDEN DYD, INGEN FRYD

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, s 48, Ordenskapitlet

Kisteplade, Horslunde kirke


Her hviler de jordiske Levninger
af
CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW
Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG

Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736
Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader
JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG
Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.

Hun forlod hans Huus i Aug 1762
Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig
CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE
Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad,
Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende
Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt
I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.

Enke fra 30te Mart. 1775
Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn,
Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed
og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse
at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder
opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang
Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste,
Virksom Dyd uden glimrende Sminke
opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte
Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab
Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem
Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte
Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane
som Hun endte d. 13. Jun 1792 
Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver

Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv?
Hvo græder ikke ved hendes Död?
Salig er den, som ligner hende!
Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger
Græder ei Börn, Slægtninger, Venner
men lever som Hun!
_____

Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her,
Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.