free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Rapporter


 #   Rapportnavn   Beskrivelse 
1. Adelige Reventlow'er Adelige medlemmer af slægten Reventlow.
Dvs at personer, der bærer navnet Reventlow, men som IKKE er medlemmer af dansk adel er udeladt. Dette gælder fx børn født uden for ægteskab eller børn af kvindelige adelige medlemmer af slægten, som har videreført navnet Reventlow, eller adoptivbørn til adelige medlemmer af slægten Reventlow 
2. Ikke adelige Reventlow'er Ikke adelige medlemmer af slægten Reventlow.
Dvs at personer, der bærer navnet Reventlow, men som IKKE er medlemmer af dansk adel. Dette gælder fx børn født uden for ægteskab eller børn af kvindelige adelige medlemmer af slægten, som har videreført navnet Reventlow, eller adoptivbørn til adelige medlemmer af slægten Reventlow Omfatter også personer, der har taget navnet Reventlov eller kombinationer heraf. 
3. Aner til proband Aner til CDR 
4. Aner til proband 2 Aner til CDR 
5. Enkeltpersoner med kendt bopæl (geokodet)  
6. Enkeltpersoner med kendt bopæl (ikke geokodet)  
7. individuals: events: residences with associated names  
8. Reventlow, Den holstenske linje  
9. Reventlow, Den mecklenburgske linje  
10. Slægten Reventlow - I 
Våbenskjold.jpg

Den holstenske linje. Slægten Reventlow stammer formentlig oprindelig fra Ditmarsken hvor man fra gammel tid havde besiddelser i Ditmarskens fede marskegne langs Elben, Stör og deres bifloder og åer. Senere udvandrede slægten til de mere frugtbare egne af Østholsten, hvor Gotskalk Reventlow, som nævnes 1223 var vasal af grev Albrecht 2. af Orlamünde. Gotskalk Reventlow var stamfader til den holstenske linje. Reventlowernes ældste Godsbesiddelser i østholsten laa dels i den nuværende Kreds Rendsborg: Innien i Sognet af samme Navn (1258) og Langwedel i Nortorf Sogn (1331) - dels i Landkredsen Kiel ved Bordesholm. Landsbyerne Brügge, Lüdersdorf og Reesdorf (indtil 1331) og Techelsdorf (1330), alle i Brügge Sogn. Nærmest var Slægten knyttet til Egnen omkring Lütjenburg, der ved Landsdelingen af Holsten i 1272 mellem Greverne af Schauenburg tilfaldt Adolf IV's Søn Grev Gerhard (t 1290), Stifteren af den yngre, saakaldte ltzehoer Linie af dette Herskerhus. lsær har Reventlowerne bofæstet sig i det ved Selenter Søens nordøstlige Bred beliggende Sogn Giekau med Landsbyen af samme Navn. Kirken i Giekau er en af de Kirker, Hertug Adolf IV lod bygge efter Sejren ved Bornhoved (1227) og nævnes allerede o. 1250.  

11. Steder - Begravelser Viser antal begravelser pr sted.  
12. Steder - Dødsfald Viser antal dødsfald pr sted.  
13. Steder - Dåb Viser antal døbte pr sted.  
14. Steder - Fødsler Viser antal fødsler pr sted.  
15. Steder sorteret efter hyppighed 1  
16. Steder sorteret efter hyppighed 2  
17. Surname frequency  
18. Places ordered by the last entered  
19. Slægten Ahlefeldt - Ancestors Slægten Ahlefeldt - grene + slægt  
20. Slægten Rantzau Slægten Rantzau - grene  
21. Slægten Rantzau - Ancestors Slægten Rantzau - grene + slægt  
22. Slægten Rantzau 1 Ældste linje 
23. Slægten Rantzau 10 X. Greverne til Breitenburg 
24. Slægten Rantzau 11 XI. Linjen Neverstorf 
25. Slægten Rantzau 12 XII. Linjen Hohenfelde 
26. Slægten Rantzau 13 XIII. Linjen Salzau-Rastorf 
27. Slægten Rantzau 14 XIV. Den rigsgrevelige linje til Rastorf 
28. Slægten Rantzau 15 XV. Den rigsgrevelige linje til Oppendorf 
29. Slægten Rantzau 16 XVI. Hr. Schack Rantzaus linje  
30. Slægten Rantzau 17 XVII. Linjen Rastorf 
31. Slægten Rantzau 18 XVIII. Linjen Quarnbek  
32. Slægten Rantzau 19 XIX. Linjen Putlos  
33. Slægten Rantzau 2 II. Linien Deutsch-Nienhof  
34. Slægten Rantzau 21 Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg  
35. Slægten Rantzau 22 XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau 
36. Slægten Rantzau 23 XXIII: Linien Schmoel 
37. Slægten Rantzau 24 XXIV. Den ældre rigsgrevelige linie af Schmoel 
38. Slægten Rantzau 26 XXVI. Den yngre danske rigsgrevelige linie til Schmoel 
39. Slægten Rantzau 27 XXVII. Den meklenborgske linie 
40. Slægten Rantzau 28 XXVIII. Linjen Bülk 
41. Slægten Rantzau 29 XXIX. Linjen Siggen 
42. Slægten Rantzau 30 XXX. Den fyenske linie. 
43. Slægten Rantzau 4 IV. Linjen Krummendiek  
44. Slægten Rantzau 5 V. Linjen Kletkamp-Hanerau 
45. Slægten Rantzau 6 VI. Linjen Breitenburg 
46. Slægten Rantzau 7 VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide 
47. Slægten Rantzau 8 VIII. Greverne Rantzau til Rosenvold 
48. Slægten Rantzau 9 IX. Linjen Estvadgaard 
49. Slægten Reventlow - Ancestors Slægten Reventlow - grene + slægt  
50. Slægten Reventlow - II. Den yngre mecklenburgske linje af Gallentin

Gotskalk Reventlow til Gallentin ved Schwerin nævnes 1393, og er den ældste mand af den yngre mecklenburgske linje. Linjen uddøde i mandslinjen i 1773.  

51. Slægten Urne - Ancestors Slægten Urne - grene + slægt  
52. Slægten Reventlow - III. Den ældre mecklenborgske linje

Den mecklenburgske linje kendes tilbage fra 1236, hvor Ditlev Reventlow nævnes som ridder. En efterkommer, Henning Reventlow til Ziesendorf (1551–1624), kom i dansk tjeneste som kammerjunker hos Frederik 2., der benyttede ham i flere udenlandske sendelser, og bl.a. forlenede ham med Silkeborg. Hans søn, Ditlev Reventlow, til Futterkamp (1600-1664), blev 1632 gehejmeråd og tysk kansler, og i 1642 amtmand i Haderslev, fra hvilken post han blev afsat 1648, idet han, der ikke var indfødt, havde vakt misfornøjelse hos det slesvig-holstenske ridderskab. Blandt hans sønner skal nævnes amtmand i Flensborg, gehejmeråd og hvid ridder Henning Reventlow (1640–1705), hvis efterkommere blev adlet i 1767, storkansler, hvid & blå ridder Conrad Reventlow (1644–1708), der blev adlet som lensgreve i 1673, og gehejmeråd og hvid ridder Ditlev Reventlow (1654-1701). Henning Reventlow var fader til gehejmeråd og hvid ridder Ditlev Reventlow (1666-1733) og sekondløjtnant Cay Friedrich Reventlow til Altenhof (1685-1762), som var fader til gehejmeråd, overkammerherre, hvid & blå ridder Ditlev Reventlow til Altenhof (1712-1783), der i 1767 blev ophøjet til dansk lensgreve (se separat afsnit nedenfor). Ditlev Reventlow var fader til provst Heinrich Reventlow (1678-1732), som 1724 blev ophøjet til rigsgreve, og konferensråd, hvid ridder og provst Ditlev Reventlow (1680-1755), som var fader til gehejmeråd og hvid ridder Ditlev Conrad Reventlow (1708-1794). 

53. Slægten Reventlow - IV 
Våbenskjold.jpg
Våbenskjold 1673

Den danske grevelige linje af 1673

Storkansler Conrad Reventlow (1644-1708) blev i 3. juli 1673 optaget i den danske grevestand. Hans våbenskjold blev udformet som de fleste af den tids nydannede våbenskjolde som 4-delt med hjerteskjold, 3 hjelme med hjelmtegn samt skjoldholdere. Våbenskjoldet er dannet ved sammensætning af en række eksisterende våbener, som så tilsammen danner eet nyt skjold. Skjoldet er firdelt med grevekronet hjerteskjold, tværdelt ved et vandret tindesnit af sølv og rødt (slægtsmærket): 1. felt: 3 sølv spurve (2,1) i blåt (Sperling); 2. felt: delt af sølv og rødt (Rantzau); 3. felt: en kronet guldbevæbnet, sort dobbeltørn i sølv (Below); 4. felt: en med 3 røde roser belagt sølv skråbjelke i blåt (von Halle) På skjoldet 3 grevekronede hjelme (I,II og III): I: to jernbeklædte arme holdene dobbeltørnen. II: et guldrandet rundt skjold mellem et sølv og rødt vesselhorn, stukne gennem en krone. III: 6 med skråbjelken belagte påfuglefjer bag 2 røde vesselhorn. Skjoldholdere: 2 vildmænd med løftede køller i indadvendt hånd, under skjoldet rager frem to jernklædte arme holdende to, hinanden krydsende sværd.


De nulevende danske Reventlow'er samt en tysk gren nedstammer alle fra storkansler Conrad Reventlow, som i 1673 blev dansk greve, i 1685 oprettede i grevskabet Reventlow af godset Sandbjerg ved Sønderborg og i 1692 fik tillagt al sin mandlige descendens grevetitel.

Conrad Reventlow ejede desuden bl.a. Futterkamp, Clausholm, Frisenvold, Løjstrup og Kalø. Han gjorde både militær og politisk karriere, og var fader til Anna Sophie Reventlow, der i 1712 blev viet til Frederik 4. Dronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist til sit barndomshjem Clausholm ved Randers.

Dronning Anna Sophies halvbror, Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) deltog som general i Den Store Nordiske Krig. Han fik i 1722 af kongen tildelt baroniet Brahetrolleborg på Fyn, og oprettede grevskabet Christianssæde på Lolland, samt stamhusene Frisenvold og Krenkerup. Christian Ditlev Reventlow giftede sig med Jørgen Skeels kun 17-årige enke Benedicte Margrethe Brockdorff der havde en betydelig formue, og et talent for at forøge den yderligere. Ægteparret efterlod ved deres død store rigdomme i gods og rede midler, som i alt udgjorde en værdi af 744.000 Rdl. Dertil kom grevskabet Reventlow, et palæ i København, samt baroniet Brahetrolleborg, som gik direkte videre til den ældste søn, geheimekonferensråd og hvid ridder, Conrad Ditlev Reventlow (1704-1750), præsident i Højesteret og stiftamtmand over Sjællands Stift. Han giftede sig med Vilhelmine Augusta, prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749), og fik sønnen Christian Ditlev Reventlow. Sønnen døde imidlertid tidligt, og efterlod sig kun en enkelt datter, Juliane Frederikke Christiane Reventlow, der omtaltes som nordens rigeste arving. Hun giftede sig som 15-årig med Carl August von Hardenberg og fik en søn, men ægteskabet endte senere i skilsmisse, da hun i 1787 havde en affære med Prinsen af Wales, den senere George 4. Sønnen Christian Heinrich Hardenberg-Reventlow blev dansk greve 1814.

Grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg fulgte dog ikke ind ægteskabet med Hardenberg, men overgik i stedet til Juliane Frederikke Christiane Reventlows farfars yngre bror, Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), som var assessor i Højesteret, gehejmekonferensråd og blå ridder, og som allerede besad grevskabet Christianssæde. Han blev fader til de to måske mest kendte Reventlower: Statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) − der særligt huskes for landboreformerne, stavnsbåndets ophævelse, fredskovsforordningen samt sin generelle politiske indflydelse i Danmark fra 1780'erne frem til statsbankerotten − og kammerherre Johan Ludvig Reventlow (1751-1801). En tredje bror var kommandør Conrad Georg Reventlow (1749-1815), som blev lensgreve til grevskabet Reventlow.

Johan Ludvig Reventlow var i et par år i statstjeneste, men trak sig 1788 tilbage til privatlivet for helt at hellige sig styrelsen af Brahetrolleborg, som han havde tiltrådt efter faderens død. Han havde, ligesom sin bror, en levende interesse for at forbedre sine bønders vilkår og dannede et råd på otte bønder, med hvem han forhandlede om alle godsets anliggender. Han ophævede hoveriet på sit gods, og arbejdede for reformer af skolevæsenet. Hans eneste voksne søn, kammerherre, Ditlev Christian Ernst Reventlow (1782–1854) der arvede Brahetrolleborg, var barnløs. Broderen, Christian Ditlev Frederik Reventlow, har derimod efterladt en talrig efterslægt.

Her skal først nævnes dennes ældste søn, kammerherre, Christian Ditlev Reventlow til grevskaberne Reventlow og Christianssæde (1775-1851), der som reformvenlig godsejer trådte i sin fars fodspor, og som, i egenskab af stænderdeputeret tog ordet for fuldstændig ophævelse af hoveriet, ligesom han slog til lyd for højnelsen af husmændenes kår.

Hans sønnesøn, kammerherre, hofjægermester, Christian Einar Reventlow (1864-1929), måtte lade begge grevskaber og baroniet overgå til fri ejendom som følge af lensafløsningen. Alle ejendommene under grevskaberne Reventlow og Christianssæde blev efterfølgende gradvist solgt fra, mens Brahetrolleborg, som siden sidste halvdel af 19. århundrede havde været familiens primære opholdssted, søgtes videreført. Christian Einar Reventlow døde få år efter lensafløsningen og efterlod sig ingen mandlige efterkommere.

En fætter til Christian Einar Reventlow var hofjægermester Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow til Agerupgård og fideikommisgodserne Coppel og Varste-Polle ved Hannover (1845-1922). Han blev fader til Eduard Reventlow (1883-1963), der var gesandt i London under 2. verdenskrig, og som i 1941 brød endeligt med den danske regering, som følge af Danmarks undertegning af antikominternpagten.

Statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow var endvidere far til Einar Carl Ditlev greve Reventlow (1788-1867) til Pugerup, Trulstorp og Ugerup, Ilrestorp, Frugården og Vänersnäs i Skåne mm., som i 1861 blev introduceret på det svenske Ridderhus som nummer 2335, og til gehejmekonferensråd Frederik Ditlev Reventlow (1792-1851), som i 1841 blev dansk gesandt i London, hvor han under forhandlingerne i anledning af det slesvig-holstenske oprør 1848 arbejdede med varm og fuld overbevisning om Danmarks ret.

Også i Tyskland har Christian Ditlev Frederik Reventlow efterkommere. En søn, kammerherre og oberstløjtnant Ludvig Detlev Reventlow (1780-1857), var far til kammerherre og amtmand Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow (1817-1878) og til Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow (1824-1893), som var amtmand i Husum Amt, og som blev far til Fanny "Franziska" Liane Wilhelmine Sophie Auguste Adrienne Gräfin zu Reventlow (1871-1918), som var en tysk forfatterinde, maler og oversætter. Hun blev kendt som Bohème-Grevinden af Schwabingen, og vakte opsigt i samtiden med sit syn på kvinders stilling i samfundet. Hun gik bl.a. ikke ind for ægteskabet, men advokerede i stedet for fri kærlighed og en fri sexualmoral. Hendes broder Ernst zu Reventlow var tysk officer, forfatter, journalist og nationalsocialist. Han var medlem af den tyske rigsdag, men uden central politisk indflydelse, da Hitler ignorerede ham fuldstændig. Hans eneste søn døde på østfronten i sovjetisk krigsfangelejr. 

54. Slægten Reventlow - V. 
Våbenskjold.jpg
Våbenskjold 1767

Den grevelige linje af 1767 Geheimeråd i konseillet, overkammerherre Ditlev Reventlow (1712-1783) til Glasau og Emkendorff fik 14 dec. 1767 patent som danske lensgreve. Våben: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtsvåbenet. 1. og 4. felt tværdelt af sølv og rødt, hvori et kronet sort vildsvinehoved (Buchwald) 2. og 3. felt delt af blåt, hvori henholdsvis en nedad- og en opadvendt vinge, fast på delingen, og sølv, hvori 2 røde bjelker (Ahlefeldt - Rumohr) 3 grevekronede hjelme med 11 traller (II, I og III) I: en af rødt bånd omvundet sølv søjle, besat med firbladet rød rose; II: vildsvinehovedet. III: en på en rød pude med guldfrynse siddende sølv hund med guldhalsbånd (Ahlefeldt) Skjoldholdere: 2 vildmænd. Fra skjoldet nedhænger en purpurkappe, ikke det sædvanlige våbentelt.


Overkammerherre og blå ridder, Ditlev Reventlow til Altenhof (1712-83) var overpræsident i Altona og gesandt i Paris. Han blev i 1755 ansat som hofmester, senere overhofmester hos kronprins Christian. Han var, trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed uegnet til denne stilling, idet han ved urimelig hårdhed og barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sindslidende barn. Han trådte 1763 ind i statstjeneste som geheimeråd i Konseillet og blev efterhånden 1. deputeret for finanserne, direktør for Fonden ad usus publicos og kurator for Universitetet i Kiel. Sammen med J.H.E. Bernstorff og Otto Thott deltog han i de forhandlinger med Rusland, som drejede sig om afståelsen af den hertugelige del af hertugdømmerne, og som afsluttedes med traktaten af 1773, og blev belønnet herfor, idet han ved patent af 14. december 1767 optoges i dansk lensgrevelig stand. Hans efterkommere har dog kun ført titel af greve, ikke lensgreve.

Ditlev Reventlow var fader til overkammerjunker, gehejmekonferensråd og blå ridder, Cay Friedrich Reventlow[2] til Altenhof (1753-1834), en mand med betydelige menneskelige egenskaber, hvem Andreas Peter Bernstorff overøste med embeder og tillidshverv, som bl.a. 1797-1802 var statsminister og chef for tyske kancelli og senere guvernør i Lauenburg.

Andre sønner var kurator ved Universitetet i Kiel, gesandt ved det preussiske hof, gehejmekonferensråd og hvid ridder, Friedrich "Fritz" Karl Reventlow til Emkendorf (1755-1828), der skildredes som ualmindelig elskværdig, kundskabsrig og talentfuld, den ugifte generalmajor, kammerherre, Christian Reventlow til Wittenberg (1759-1816) og endelig generalmajor, kammerherre, Heinrich Reventlow til Wittenberg (1763-1848), som var fader til amtmand og kammerherre Heinrich Reventlow (1796-1841), statholder Friedrich Reventlou (1797-1874), politikeren Ernst Christian Reventlow til Wittenberg (1799-1873) og amtmanden Christian Andreas Julius Reventlow (1807-1845).

Nævnte statsminister Cay Friedrich Reventlows ældste søn, gehejmekonferensråd, Eugen Reventlow til Altenhof (1798-1885), blev 1828 gesandt i Berlin og beklædte denne post til 1846, idet han, som hørte til det slesvig-holstenske parti, begærede sin afsked efter udstedelsen af det såkaldte åbne brev. Senere blev han preussisk undersåt og fik sæde i Herrehuset.

En yngre søn, Theodor Reventlow til Jersbeck (1801-1873), sad i den rådgivende slesvigske og holstenske stænderforsamling. Efter de første kampe i den 1. slesvigske krig trådte han, som et kompromis mellem Danmark og Preussen, i spidsen for den såkaldte fællesregering. Danmark så dog denne fællesregering som udpræget tysk-venlig, og krigen blussede igen op, hvorefter Theodor Reventlow siden blev preussisk undersåt.

En fætter, ovennævnte Friedrich Reventlou (1797-1874), arbejdede med stor iver for hertugdømmernes løsrivelse fra Danmark, og tilslutning til det tyske forbund. Han anså ikke den nye demokratiske regering for at være lovlig i hertugdømmerne. Han blev efter fællesregeringens sammenbrud indsat af det tyske forbund som medlem af statholderskabet og den provisoriske regering af hertugdømmerne indtil 1851, hvor Danmark vandt krigen. Herefter måtte han forlade hertugdømmerne, blev preussisk undersåt og medlem af Herrehuset.

Amtmanden Heinrich Reventlow til Wittenberg var fader til preussisk gehejmeråd Adolf Ludwig Christian Reventlow til Wittenberg (1835-1906), som var fader til ritmester og amtsdommer Heinrich Ernst Emil Kurt greve Reventlow til Wittenberg (1868-1938).

Den grevelige linje af 1767 er nu udelukkende knyttet til Tyskland.  

55. Slægten Reventlow - VI. 

Den fyenske linje

Den fyenske linje

Den fyenske Linje paa Søbo fører Reventlowernes murtinde i våbenet, men et helt andet hjelmtegn (to med blomster besatte tidselstilke). Linjens ældste kendte stamfader er Henrik Jensen Reventlow som nævnes 1358. Efterkommere af Henrik Jensen Reventlow, der synes at have hørt hjemme paa Als, har lejlighedsvis ført Reventlow - Navnet, og vides de at have regnet sig som hørende til Slægten Reventlow, men om den fyenske Linies Samhørighed med de holstenske og meklenborgske Reventlow’er kan intet oplyses. Til den fynske linje hørte Henrik Tagesen Reventlow til Bjørnholm i Jylland, som 1441 var anfører i det nørrejyske bondeoprør, hvorfor han blev halshugget og stejlet i Aalborg. Linjen uddøde med Knud Reventlow, der druknede 1566 ved Gotland som chef for Papegøjen. 

56. Slægten Ahlefeldt 
Våbenskjold.jpg

Ahlefeld eller Ahlefeldt er navnet på en gammel holstensk adelsslægt. Den er af samme stamme som familierne Bosendal, Rastorp (Rostrup) og Rumohr, og kan vistnok forfølges tilbage til Benedict af Perdol (Perdöl ved Pløn), ca. 1220.

Et uhistorisk sagn afleder slægtens herkomst fra greverne af Schwabeck, der 1152 fra Schwaben skal være flygtet til Hannover og her have grundlagt byen Alfeld. Den ældste kendte stamfar til hele slægten er Benedict Ahlefeldt, (død cirka 1340), hvis søn og sønnesønner tjente Valdemar Atterdag og havde betydelige pantelen og besiddelser i Danmark. I Hertugdømmet Slesvig erhvervede slægten godserne Søgård, Nør (ved Egernførde), Königsförde-Lindau (ved Ejderkanalen), Sakstorp (i dag Saxtorf på halvøen Svans), Gelting (på halvøen Angel); i Hertugdømmet Holsten Bossee, Lehmkulen, Wittmold, Deutsch-Nienhof, Emkendorf, Klein Nordsee, Haseldorf og Fresenburg.

Man kender indtil nu over 1300 fødte Ahlefeldter – der i rigdom og anseelse kappedes med Rantzau-slægten; De beklædte mange af de højeste embeder og titler i de danske kongers og de slesvigske hertugers tjeneste. Banner-bæreren Hans Ahlefeldt til Haseldorf faldt 1500 med Dannebrogsfanen i Ditmarsken, Godske Ahlefeldt (d. 1541) var den sidste katolske biskop i Slesvig. I Frederik 3.s tid spillede flere Ahlefeldter en fremragende rolle, særlig under Karl Gustav-krigen.

Frederik Ahlefeldt (d. 1686), blev 1665 tysk rigsgreve og 1672 dansk lensgreve og erhvervede Grevskabet Langeland. Han er således stamfader til greverne af Langeland. Hans sønnesønnesøn Grev Christian arvede Grevskabet Laurvig i Norge og fik 1785 kgl. bevilling for sig og efterkommere til at føre navn af grever Ahlefeldt-Laurvig.

Gehejmeråd Burchard Ahlefeldt til Eskilsmark fik 1672 patent som dansk greve. Medlemmerne af denne gren fik senere uindskrænket rang i gang og sæde som lensgrever, og overhovedet fik også titel af lensgreve.

Slægten Ahlefeldt samlede store jordbesidelser: Olpenæs (ved Kappel), Kohøved (på halvøen Svans), Königsförde-Lindau (ved Ejderkanalen), Grevskabet Langeland med Tranekær Slot, Stamhusene Ahlefeldt (Broløkke) og Stamhuset Lundsgård, Baroniet Lehn, Stamhuset Egeskov, Herregårdene Eriksholm, Fjællebro, Hjortholm, Møllerup, Skovsbo og Ulstrup Slot.  

57. Slægten Reventlow - Den Røde Bog Personer med feltet Titel, Family Line og Kilde udfyldt, sorteret på efternavn, Family Line og Fødselsdato 
58. Aner til proband 1 Aner til CDR 
59. Places and events Places and total Individuals with associated events  
60. All occuring places all occuring places 
61. All occuring places 1 all occuring places 
62. Forældreløse personer (Ahlefeldt) People without any parents, ordered according to the last input.  
63. Forældreløse personer (Rantzau) People without any parents, ordered according to the last input.  
64. Forældreløse personer (Reventlow) People without any parents, ordered according to the last input.  
65. Children born before their mother  
66. Children born before their father  
67. Children born after 9 months after their father's death  
68. Families: husbands/wives, sorted by place of marriage  
69. individuals: people with nicknames, ordered on nicknames  
70. People with a burial place but no headstone  
71. Frequency of names  
72. Length of marriage, ordered by alphabet  
73. Length of marriage, ordered by length of marriage