Fornavn: Efternavn:
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Henning II von Podebusk

Henning II von Podebusk

Mand ca. 1310 - 1388  (78 år)

Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Henning II von Podebusk 
    Fødsel ca. 1310  Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Rigets Drost 
    Død 1388  Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • ARTIKEL fra Danmarkshistorien.dk

      HENNING PODEBUSK CA. 1320-1387/88


      Henning Podebusk var Danmarks vigtigste politiker fra ca. 1368-1387/88, altså i slutningen af Valdemar Atterdags og begyndelsen af det, som normalt opfattes som Margrethe 1.s regeringstid. 1368-72 ledede han landet i krigstid, mens Valdemar Atterdag i Nordtyskland forsøgte at skaffe sig allierede mod den overmægtige koalition, som angreb Danmark. Fra 1376 til sin død var han drost, dvs. kongens stedfortræder, og dermed i samarbejde med Margrethe 1. leder af formynderstyrelsen for den umyndige kong Oluf frem til 1385.


      Baggrund

      Henning Podebusk stammede fra fyrstendømmet Rügen, som fra 1168 til senest 1438 var et len, underlagt den danske krone, mens Roskildebispen udøvede den gejstlige myndighed på øen Rügen frem til Reformationen. Han tilhørte en sidegren af den oprindeligt slaviske fyrsteslægt og hans familie besad, hvad der i realiteten var et grevskab, der omfattede ca. en femtedel af øen, selvom det aldrig blev kaldt et grevskab. Hovedsædet bar det slaviske navn Putbus, hvad der så på dansk blev til Podebusk.

      Han giftede sig ca. 1357 med sin halvkusine af samme slægt. Hendes mor havde via sin fader, grev Jakob af Nørrehalland, arverettigheder til dansk gods, og således kom de i besiddelse af borgen og godset Egholm ved Hornsherreds rod på Sjælland, som i 1415 omfattede en del mere end 40 bondegårde.


      Politisk karriere

      I 1350 gik Henning Podebusk i Valdemar Atterdags tjeneste, blev snart medlem af det kongelige råd og i 1365 gælker i Skåne, dvs. kongens stedfortræder her og ikke mindst på det meget vigtige Skånemarked. Tre år senere blev landet angrebet af en mægtig koalition omfattende Hansestæderne, Mecklenburg, Sverige, Holsten, hertugdømmet Slesvig og en stor del af de førende stormænd i Jylland. Inden Valdemar Atterdag drog udenlands udnævnte han Henning Podebusk til ”Danmarks Riges Høvedsmand”.

      I denne position indgik han i 1370 den meget vigtige såkaldte Stralsundfred med Hansestæderne. Den indebar, at hansestæderne i 15 år skulle have udleveret Skånemarkedet, dvs. borgene på Skånes Øresundskyst og de områder, der administreredes fra disse. Indtægterne herfra skulle gøre det ud for krigsskadeerstatning. Dermed havde koalitionen mistet sin økonomiske hovedkraft, og der kunne efterhåndensluttes fred med de øvrige parter én for én. Karakteristisk for Henning Podebusks position i Nordeuropa administrerede han fra 1371-78 Skånemarkedet mm. på Hansestædernes vegne samtidig med, at han fortsatte med at være Valdemar Atterdags betroede hjælper, da denne vendte tilbage til Danmark i 1372.


      Valdemar Atterdags død

      Efter Valdemar Atterdags død i 1375 udbrød der krig om, hvem der skulle efterfølge ham; hans dattersøn fra Mecklenborg eller hans dattersøn fra Norge. Valdemar synes i sidste ende at have foretrukketden norske løsning i form af den femårige Oluf, der var søn af Valdemars datter Margrethe og den norske konge, Håkon 6. Næppe mindst takket være Henning Podebusks indsats lykkedes det at få Oluf valgttil konge den 3. maj 1376. Det kneb dog stærkt med støtten hertil udenfor Sjælland og Skånelandene. Henning Podebusk blev udnævnt til drost og dermed leder af formynderregeringen frem til Oluf blev erklæret myndig som 15-årig i 1385. I denne periode fik han i tæt samarbejde med Margrethe 1. løst de voldsomme udfordringer, som opstod i og med, at Mecklenburgerne kom til at herske over ganske storedele af riget i kraft af, at derværende lokaladministratorer tilsluttede sig deres sag. Dette førte til krig og omfattende indre uro i landet.
      Da disse problemer var blevet løst, døde den da 16-årig kong Oluf pludseligt i august 1387, hvorefter Margrethe meget hurtigt blev valgt ”til fuldmægtig frue, til husbond og til hele Danmarks riges formynder”. Der kan næppe være tvivl om, at Henning Podebusk spillede en væsentlig rolle i dette.

      I slutningen af 1387 eller begyndelsen af 1388 døde Henning Podebusk imidlertid, hvorefter Margrethe benyttede lejligheden til at afskaffe det gamle prestigefyldte embede som drost ved at undlade at udnævne en efterfølger.


      Efterkommerne

      En af Henning Podebusks sønner var biskop i Odense. To andre giftede sig med døtre af danske stormænd og blev dermed betydelige godsbesiddere i Danmark samtidig med, at de videreførte deres herskab påRügen. To generationer senere, i 1483, delte to brødre imidlertid tingene, så den ene fik de rügenske besiddelser og den anden de danske. I 1702 uddøde den rügenske gren, hvorefter den danske overtogog flyttede til Rügen, hvor mandslinien uddøde i 1858. Herefter overgik godset til sidelinier. Den sidste private besidder af Putbus døde i koncentrationslejr i 1945, mens Hitler forinden havde konfiskeret godset.
    Person-ID I23237  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 15 sep. 2018 

    Far Borante III von Putbus,   f. ca. 1284, Vilmnitz, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Mor Catharina Starkow,   f. ca. 1286, Vilmnitz, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Ægteskab ca. 1309  Vilmnitz, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F33272  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Gisele Van Podebusk,   f. ca. 1314, Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. eft. 1388, Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder > 75 år) 
    Ægteskab ca. 1357 
    Børn 
     1. Hans I von Putbus,   f. ca. 1339, Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. før okt. 1412 (Alder < 73 år)
    +2. Predbjørn Podebusk,   f. ca. 1350, Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
     3. Boranto V Van Podebusk,   f. ca. 1352, Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. eft. 1396 (Alder > 45 år)
    +4. Hans Podebusk,   f. ca. 1355, Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. eft. 1415 (Alder > 61 år)
     5. Tetz Podebusk,   f. ca. 1367, Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
     6. Borante Podebusk,   f. ca. 1370, Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Familie-ID F26283  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - ca. 1310 - Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 1388 - Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 


Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7