Gravsten: Reventlow, Iven Eduard: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow(1845 - 1922)

* 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)

Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911).

Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde. I tilslutning til sit ægteskab i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)

Andre slægter:

Henrik Rantzau(1526 - 1598)

Slotte og Herregårde

Ballegård

Ballegård er en hovedgård på Sundeved, beliggende ca 2 km øst for Blans i Ullerup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Kommune. Den to etagers hvidkalkede hovedbygning i rokokostil er opført 1771 ved Lorentz Jacobsen og fredet tillige med to andre mindre huse i 1950. Senere kom gården i Conrad Reventlows eje. Han fik kongens tilladelse til at oprette Grevskabet Reventlow med hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård. Gården er beliggende ved et lille vandløb, som drev en mølle, som der stadig kan ses ruinrester af. Navnet "Ballegård" kommer sandsynligvis fra gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning (balg, balle).

Heraldik

reventlow_segl_1652.jpg

Gravsten og epitafier

Gravsten, Selent Kirke

Adolph Graf von Reventlow Erbherr auf Wittenberg Verbitter des adlichen Klosters Itzehoe geboren 27 aug. 1835 gestorben 17 dec. 1906

Graefin Nancy Reventlow geboren Graefin zu Rantzau geboren 8 aug. 1844 gestorben 9 sep. 1911

Graefin Gertrud Reventlow geboren 4 dec. 1870 gestorben 30 mar. 1931

Heinrich Graf von Reventlow auf Wittenberg geboren 18 nov. 1868 gestorben 12 jan. 1938

Adolf Ludwig Christian Reventlow auf Wittenberg geboren 27. August 1907 gefallen 10 September 1939 in Piatek, Polen

Anna Graefin von Reventlow geb. Gräfin zu Rantzau geboren 30 maj 1878 gestorben 24 jan. 1969

Udskriv Tilføj bogmærke

» Vis alle «Forrige «1 ... 116 117 118 119 120 121 122 123 124 ... 137» Næste» » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Iven Eduard

Ejer/Kilde	© www.gravsted.dk
Dato	2013
Filnavn	ivenreventlow.JPG
Filstørrelse	90.39k
Størrelse	640 x 486
Knyttet til	Greve Iven Eduard Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

» Vis alle «Forrige «1 ... 116 117 118 119 120 121 122 123 124 ... 137» Næste» » Lysbilledshow