Portrætter

Slægten Reventlow:

Rudolph Eduard Vilhelm Ferdinand Christian Reventlow
(1879 - 1945)

* 1905 m. Else Risom (1882-1980)


Andre slægter:

Claus Daa
(1579 - 1641)



Slotte og Herregårde


egeskov1.jpg
egeskov1.jpg



Heraldik


Ridder af Dannebrog
Ridder af Dannebrog



Gravsten og epitafier


Margrethe Andersdatter Reventlow
Margrethe Andersdatter Reventlow

 Margrethe Andersdatter Reventlow
(1525-1606)

Kom sammen med sin søster, jomfru Anne, til enken efter deres morbroder Erik Lange, "der blev slagen i den fordums Svenskekrig i Christiern II's tid", var derefter på andet år i Ø-kloster i Jylland hos jomfru Abel Skeelsdatter, hvor hun blev tilholden at lære læse og skrive, derefter på 4 år i Dronning Dorotheas fruerstue.
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 25 26 27 28 29 30 31 32 33 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Conrad Detlev Cay Reventlow



Herunder hviler det forgiengelige
af en ædel Menneskeven
en øm Ægtefælle og en kierlig Fader
CAI CONRAD DITLEV
greve af REVENTLOW
Født den 1. Juni 1785
gift den 4. Juni 1829 med
HANNE CAROLINE ROSENKILDE
som med tvende Døtre sørger
over hans Død den 31 Mai 1840


FilnavnReventlow, Conrad Cai Ditlev (1785-1829).jpg
Filstørrelse143.94k
Størrelse797 x 600
Knyttet tilGreve Conrad Detlev Cay Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 25 26 27 28 29 30 31 32 33 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow