• Søg i noter|
• Seneste opdateringer|
• Reventlowske ejendomme|
• Efternavne

Database med oplysninger om slægten Reventlow omfatter ane- og efterkommer træer af næsten 25.000 enkeltpersoner fra 10-1100 århundrede til i dag. Databasen omfatter hovedsageligt familier fra Danmark, Sverige, Norge, Slesvig-Holsten, Mechlenburg og andre dele af nuværende Tyskland. Et stort antal middelalderlige europæiske kongelige og adelige familier er repræsenteret i databasen.

Databasens formål er at følge og dokumentere efterkommere af slægten Reventlow samt de indbyrdes relationer mellem danske adelige - og ikke adelige - familier som medlemmer af slægten Reventlow er forbundet med. Tilsvarende indgår slægterne Ahlefeldt-Laurvig, Bardenfleth og Cederfeld de Simonsen og deres umiddelbare forslægt i databasen, idet disse familier repræsenterer mine bedsteforældre.

Databasen indeholder en lang række artikler og biografier - i særlig grad vedr. perioden efter 1750'erne og søger at belyse den indflydelse medlemmer af slægten Reventlow har haft på det danske samfund fx. i forbindelse med landbo- og skolereformerne i 1780'erne samt de konsekvenser lensafløsningen i 1920'erne efterfølgende fik for slægtens besiddelser.

Ialt dækker databasen op til 36 slægtled. Stort set alle er beslægtede, enten i opadstigende eller nedadgående linje - og tilhørende sidelinjer. Dog er der enkelte ikke adelige medlemmer af slægten Reventlow, som det ikke er muligt at finde relationer til - disse indgår også i databasen. Der kan være tale om adoptivbørn eller børn født uden for ægteskab, som så har taget efternavnet - eller der kan være tale om personer, der er beslægtede på anden måde og som har taget efternavnet. Andre indgår i databasen qua ægtefælle.

For nulevende personer - og for personer, hvor dato for dødsfald inden for de seneste 100 år ikke er kendt - er alle data bortset fra navn slettet.

1790:

Brev fra Frederikke Charlotte Reventlow født v. Beulwitz

Sig mig dog, hvad Du raader os til, skulle vi lade flere af vore Børn blive Militære? Din Helt viser adskillige af sine Bekendte denne Gunstbevisning og vilde dog vel næppe give min Mand noget afslag. Men for det første synes Søetaten mig noget ædlere og nyttigere, og for det andet saa jeg dem hellere i en hvilkensomhelst andet stand eller stilling, hellere som velhavende forpagtere eller bønder.

"En dansk Statsmands hjem omkring aar 1800" udgivet 1902 af Chr. B. Reventlow"