Databasens formål er at følge og dokumentere efterkommere af slægten Reventlow samt de indbyrdes relationer mellem danske adelige - og ikke adelige - familier som medlemmer af slægten Reventlow er forbundet med. Tilsvarende indgår slægterne Ahlefeldt-Laurvig, Bardenfleth og Cederfeld de Simonsen og deres umiddelbare forslægt i databasen, idet disse familier repræsenterer mine bedsteforældre.

Databasen indeholder en lang række artikler og biografier - i særlig grad vedr. perioden efter 1750'erne og søger at belyse den indflydelse medlemmer af slægten Reventlow har haft på det danske samfund fx. i forbindelse med landbo- og skolereformerne i 1780'erne samt de konsekvenser lensafløsningen i 1920'erne efterfølgende fik for slægtens besiddelser.

Ialt dækker databasen op til 36 slægtled. Stort set alle er beslægtede, enten i opadstigende eller nedadgående linje - og tilhørende sidelinjer. Dog er der enkelte ikke adelige medlemmer af slægten Reventlow, som det ikke er muligt at finde relationer til - disse indgår også i databasen. Der kan være tale om adoptivbørn eller børn født uden for ægteskab, som så har taget efternavnet - eller der kan være tale om personer, der er beslægtede på anden måde og som har taget efternavnet. Andre indgår i databasen qua ægtefælle.

For nulevende personer - og for personer, hvor dato for dødsfald inden for de seneste 100 år ikke er kendt - er alle data bortset fra navn slettet.

Uddrag af et breve, skrevne den 8. og 11. april 1797 af C.D.F. Reventlow til hans søster Louise Stolberg i anledning af, at ægtefællen Frederikke Louise Reventlow havde været syg.

“Med den inderligste glæde“, skriver han, „melder jeg dig, at i dag på den 9. dag, er krisen lykkelig overstået hos min gode hustru, og at hun ved Guds hjælp er ganske uden for fare. Hun har allerede i går spist noget øllebrød, der smagte hende godt, og hun spøger allerede og ser sine børn omkring sig; hendes elskelige hjerte finder igen enhver genstand ny, som Gud har skænket hende. Den besvimelse, som hun fik på sygdommens fjerde dag, er ikke foruroligende. Collisen (en af den tids berømte læger) holder den for velgørende og tilskriver den den lykkelige krisis.“

I det næste brev beretter han videre: „Al sygdom er Gud ske lov for bi, glæder eder med mig, I kære, at Gud har afvendt al fare. Ganske vist ligger hun endnu til sengs; men hendes kræfter vokser, matheden er ikke mere foruroligende, og søvn og appetit indfinder sig igen, pulsen er rolig og uden feber.“