Portrætter

Slægten Reventlow:

Eugen Reventlow
(1798 - 1885)

Gutsherr, Diplomat geb. 27.11.1798 in Kopenhagen, gest. 16.11.1885 auf Gut Altenhof bei Eckernförde; 1815-1816 und 1818 Jurastudium in Kiel und Göttingen, 1817 Attché der dänischen Gesandtschaft in Berlin, 1819 Geschäftsträger in Berlin und 1823 in St. Petersburg, 1828-1846 dänischer Gesandter in Berlin, dann Gutsherr auf Altenhof. (2 Reventlow, Eugen Graf von). Literatur: Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985


Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Vindeholme
Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.


Heraldik


Ridder af Dannebrog
Ridder af Dannebrog

28. jun 1840 symbolum: Murus aheneus esto


Gravsten og epitafier


Carl graf Villavicenco-Margheri (1931-2006)
Carl graf Villavicenco-Margheri (1931-2006)

~ Komtesse Benedicte Adelheid Louise Reventlow (1930- )
   

Tidstabel

Tidstabellen er ment som en hjælp til at danne sig et overblik over landbrugslovgivningen og indeholder kun nogle af de væsentligste årstal.

1733 Stavnsbåndet indføres for mænd mellem 14 og 36 år
1742 Stavnsbåndet udvides til at gælde for mænd mellem 9 og 40 år
1757 Der nedsættes en landvæsenkommission til "Landbrugets Fremtarv og Nytte".
1758
1759
1760

Forordninger om udskiftning af overdrev mellem landsbyerne.
1764 Stavnsbåndet udvides til at gælde fra det 4. til det 40. år.
1769 Forordning om fæstets overgang til selveje mod en årlig afgif t til godsejeren.
1769 Forbud mod nedlæggelse af bøndergårde indskærpes.
1769
1771
Forordning om "rimeligt og fastsat hoveri".
1773 Efter Struenses fald ophørte reformforsøgene. En lov gav igen godsejerne frie hænder m.h.t. hoveri.
1776 Forordning om fællesskabets ophævelse (udskiftning af landsbyens jord).
1781 Forordning om udskiftning. De ældre bestemmelser blev her samlet, og det blev henstillet men ikke pålagt at skaffe jord til husmændene.
1786 Den store landbokommission nedsættes. Formål: at arbejde med hvad der kunne tjene til forbedring af bondestandens vilkår.
1786 Den Kongelige Kreditkasse oprettes. Selvejekøb.
1788 Ophævelse af stavnsbundet dog ikke for mænd mellem 14 og 36 år.
1791 Godsejerens ret til at prygle gårdmænd og deres hustruer bliver ophævet. Hvorimod revselsesretten over husmænd og tjenestefolk bibeholdes.
1792 Godsejerne må påligne bønderne 4% rente af omkostningerne ved udskiftning, og de kunne efter endt udskiftning forhøje landgilden.
1795 Forordning: alt hoveri skal være fastsat inden 1797 for gårdmænd.
1799 Lov om et fast antal hoveridage, gælder dog ikke for husmænd.
1800 STAVNSBANDETS LØSNING TRÅDTE I KRAFT FOR ALLE.
1800 Godserne kan frasælge fæstegods uden at miste skattefriheden.
1810 Tiende fastsættes til en bestemt årlig ydelse. Der gives mulighed for at betale med penge.
1848 Hoveriet endeligt fastsat for husmænd. Indtil da havde det været ubegrænset, og det blev først ophævet overalt omkring år 1900.
1899 Lov om tilvejebringelse af jordlodder til landarbejdere.
1919 Statshusmandslov.
1919 Lov om lens- og stamhuses m.v. overgang til fri ejendom.


Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, © 1988.

Må kopieres med kildeangivelse.


© 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7