Portrætter

Slægten Reventlow:

Rudolph Eduard Vilhelm Ferdinand Christian Reventlow
(1879 - 1945)



Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Vallø
Vallø

Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.


Heraldik


Kirstine Lykke
Kirstine Lykke

Våbenskjold på Kirkestol i Kongsted Kirke


Gravsten og epitafier


Reventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine OG søsteren Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow
Reventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine OG søsteren Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow

          

LOUISE CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE 
Fød den 26de Juli 1830 døde den 26de Februar 1837
CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE LOUISE 
Fød den 27de Februar 1832 Døde den 24de Marts 1833

Alt her søde uskyldige smaa Engle være de
Forældrenes Einar og Hilda Reventlows 
Haab og deres Glæde

Men intet Haab som af Gud vedlagdes i det
mod Ham den algode barnlig henvendte
aandige Menneske vil blive uopfyldt
og enhver sand Glæde bærer i sig Spiren
til hoiere og varigere Glæde hisset
   

Tidstabel

Tidstabellen er ment som en hjælp til at danne sig et overblik over landbrugslovgivningen og indeholder kun nogle af de væsentligste årstal.

1733 Stavnsbåndet indføres for mænd mellem 14 og 36 år
1742 Stavnsbåndet udvides til at gælde for mænd mellem 9 og 40 år
1757 Der nedsættes en landvæsenkommission til "Landbrugets Fremtarv og Nytte".
1758
1759
1760

Forordninger om udskiftning af overdrev mellem landsbyerne.
1764 Stavnsbåndet udvides til at gælde fra det 4. til det 40. år.
1769 Forordning om fæstets overgang til selveje mod en årlig afgif t til godsejeren.
1769 Forbud mod nedlæggelse af bøndergårde indskærpes.
1769
1771
Forordning om "rimeligt og fastsat hoveri".
1773 Efter Struenses fald ophørte reformforsøgene. En lov gav igen godsejerne frie hænder m.h.t. hoveri.
1776 Forordning om fællesskabets ophævelse (udskiftning af landsbyens jord).
1781 Forordning om udskiftning. De ældre bestemmelser blev her samlet, og det blev henstillet men ikke pålagt at skaffe jord til husmændene.
1786 Den store landbokommission nedsættes. Formål: at arbejde med hvad der kunne tjene til forbedring af bondestandens vilkår.
1786 Den Kongelige Kreditkasse oprettes. Selvejekøb.
1788 Ophævelse af stavnsbundet dog ikke for mænd mellem 14 og 36 år.
1791 Godsejerens ret til at prygle gårdmænd og deres hustruer bliver ophævet. Hvorimod revselsesretten over husmænd og tjenestefolk bibeholdes.
1792 Godsejerne må påligne bønderne 4% rente af omkostningerne ved udskiftning, og de kunne efter endt udskiftning forhøje landgilden.
1795 Forordning: alt hoveri skal være fastsat inden 1797 for gårdmænd.
1799 Lov om et fast antal hoveridage, gælder dog ikke for husmænd.
1800 STAVNSBANDETS LØSNING TRÅDTE I KRAFT FOR ALLE.
1800 Godserne kan frasælge fæstegods uden at miste skattefriheden.
1810 Tiende fastsættes til en bestemt årlig ydelse. Der gives mulighed for at betale med penge.
1848 Hoveriet endeligt fastsat for husmænd. Indtil da havde det været ubegrænset, og det blev først ophævet overalt omkring år 1900.
1899 Lov om tilvejebringelse af jordlodder til landarbejdere.
1919 Statshusmandslov.
1919 Lov om lens- og stamhuses m.v. overgang til fri ejendom.


Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, © 1988.

Må kopieres med kildeangivelse.


© 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7