Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow
(1735 - 1759)

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m. Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper. Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.


Andre slægter:



Slotte og Herregårde


egeskov2.jpg
egeskov2.jpg



Heraldik


reventlow_segl_1320.jpg
reventlow_segl_1320.jpg



Gravsten og epitafier


Grevinde Vilhelmina Augusta Reventlow (1704-1749)
Grevinde Vilhelmina Augusta Reventlow (1704-1749)

f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön

Sarkofag i Dybbøl Kirke
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Tidstabel

Tidstabellen er ment som en hjælp til at danne sig et overblik over landbrugslovgivningen og indeholder kun nogle af de væsentligste årstal.

1733 Stavnsbåndet indføres for mænd mellem 14 og 36 år
1742 Stavnsbåndet udvides til at gælde for mænd mellem 9 og 40 år
1757 Der nedsættes en landvæsenkommission til "Landbrugets Fremtarv og Nytte".
1758
1759
1760

Forordninger om udskiftning af overdrev mellem landsbyerne.
1764 Stavnsbåndet udvides til at gælde fra det 4. til det 40. år.
1769 Forordning om fæstets overgang til selveje mod en årlig afgif t til godsejeren.
1769 Forbud mod nedlæggelse af bøndergårde indskærpes.
1769
1771
Forordning om "rimeligt og fastsat hoveri".
1773 Efter Struenses fald ophørte reformforsøgene. En lov gav igen godsejerne frie hænder m.h.t. hoveri.
1776 Forordning om fællesskabets ophævelse (udskiftning af landsbyens jord).
1781 Forordning om udskiftning. De ældre bestemmelser blev her samlet, og det blev henstillet men ikke pålagt at skaffe jord til husmændene.
1786 Den store landbokommission nedsættes. Formål: at arbejde med hvad der kunne tjene til forbedring af bondestandens vilkår.
1786 Den Kongelige Kreditkasse oprettes. Selvejekøb.
1788 Ophævelse af stavnsbundet dog ikke for mænd mellem 14 og 36 år.
1791 Godsejerens ret til at prygle gårdmænd og deres hustruer bliver ophævet. Hvorimod revselsesretten over husmænd og tjenestefolk bibeholdes.
1792 Godsejerne må påligne bønderne 4% rente af omkostningerne ved udskiftning, og de kunne efter endt udskiftning forhøje landgilden.
1795 Forordning: alt hoveri skal være fastsat inden 1797 for gårdmænd.
1799 Lov om et fast antal hoveridage, gælder dog ikke for husmænd.
1800 STAVNSBANDETS LØSNING TRÅDTE I KRAFT FOR ALLE.
1800 Godserne kan frasælge fæstegods uden at miste skattefriheden.
1810 Tiende fastsættes til en bestemt årlig ydelse. Der gives mulighed for at betale med penge.
1848 Hoveriet endeligt fastsat for husmænd. Indtil da havde det været ubegrænset, og det blev først ophævet overalt omkring år 1900.
1899 Lov om tilvejebringelse af jordlodder til landarbejdere.
1919 Statshusmandslov.
1919 Lov om lens- og stamhuses m.v. overgang til fri ejendom.


Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, © 1988.

Må kopieres med kildeangivelse.


© 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7