Fornavn:
Efternavn:
 

 Søg på Reventlow.dk:

 







Portrætter

Slægten Reventlow:

Conrad Reventlow
(1644 - 1708)


Andre slægter:


Slotte og Herregårde


Kærsgaard, Brenderup
Kærsgaard, Brenderup

Kærsgaard blev købt i 1873 af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig og overgik ved dennes død i 1909 til sønnerne. Julius Ahlefeldt-Laurvig ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.

Heraldik


Reventlow, Ditlev 1712-1783
Reventlow, Ditlev 1712-1783

Ridder af Elefanten

Symbolum: Recte faciendo

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 330, Ordenskapitlet


Gravsten og epitafier


Frederik Detlef Reventlow
Frederik Detlef Reventlow

Inskription på gravsten:

Frederik Ditlef greve af Reventlow, Gehejmeconferentsraad, Kammerherre, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Kongelig overordentlig gestandt og befuldmægtiget minister ved det Storbritaniske hof.

Født den 25de november 1791 - Død i Glasgow den 6te october 1851

Hvad enten vi leve eller vi døe hørre vi Herren til. (rom 14 8) Denne tro besjælede dig derfor elskede gud din redelige stræben og gav dig ?? at ?? til Faderens ?? tid ?? Jer ?? Dig du ædle ?? Hvad ?? have tabt du var den trofaste og kjærlige ægtefælle, den øverste fader over dine børn, Kongen og fædrelandets tro og nidkjære tjener, utrættelig var du i dine bestræbelser for at hævde danmarks ret og ære for at bidrage dit til at føre fædrelandet uskadelige gennem de ?? Prøvelser hvormed forsynet hjemsøgte det. Dit minde lever til velsignelse du elskelige vi tabte, men du vandt. Kommer hid min fader velsignede arver der rige som eder er beredt før verdens grundvold blev lagt. (Matth 25.34)
   

Forside Søg Login  
Udskriv Tilføj bogmærke

Tidstabel

Tidstabellen er ment som en hjælp til at danne sig et overblik over landbrugslovgivningen og indeholder kun nogle af de væsentligste årstal.

1733 Stavnsbåndet indføres for mænd mellem 14 og 36 år
1742 Stavnsbåndet udvides til at gælde for mænd mellem 9 og 40 år
1757 Der nedsættes en landvæsenkommission til "Landbrugets Fremtarv og Nytte".
1758
1759
1760
Forordninger om udskiftning af overdrev mellem landsbyerne.
1764 Stavnsbåndet udvides til at gælde fra det 4. til det 40. år.
1769 Forordning om fæstets overgang til selveje mod en årlig afgif t til godsejeren.
1769 Forbud mod nedlæggelse af bøndergårde indskærpes.
1769
1771 		Forordning om "rimeligt og fastsat hoveri".
1773 Efter Struenses fald ophørte reformforsøgene. En lov gav igen godsejerne frie hænder m.h.t. hoveri.
1776 Forordning om fællesskabets ophævelse (udskiftning af landsbyens jord).
1781 Forordning om udskiftning. De ældre bestemmelser blev her samlet, og det blev henstillet men ikke pålagt at skaffe jord til husmændene.
1786 Den store landbokommission nedsættes. Formål: at arbejde med hvad der kunne tjene til forbedring af bondestandens vilkår.
1786 Den Kongelige Kreditkasse oprettes. Selvejekøb.
1788 Ophævelse af stavnsbundet dog ikke for mænd mellem 14 og 36 år.
1791 Godsejerens ret til at prygle gårdmænd og deres hustruer bliver ophævet. Hvorimod revselsesretten over husmænd og tjenestefolk bibeholdes.
1792 Godsejerne må påligne bønderne 4% rente af omkostningerne ved udskiftning, og de kunne efter endt udskiftning forhøje landgilden.
1795 Forordning: alt hoveri skal være fastsat inden 1797 for gårdmænd.
1799 Lov om et fast antal hoveridage, gælder dog ikke for husmænd.
1800 STAVNSBANDETS LØSNING TRÅDTE I KRAFT FOR ALLE.
1800 Godserne kan frasælge fæstegods uden at miste skattefriheden.
1810 Tiende fastsættes til en bestemt årlig ydelse. Der gives mulighed for at betale med penge.
1848 Hoveriet endeligt fastsat for husmænd. Indtil da havde det været ubegrænset, og det blev først ophævet overalt omkring år 1900.
1899 Lov om tilvejebringelse af jordlodder til landarbejdere.
1919 Statshusmandslov.
1919 Lov om lens- og stamhuses m.v. overgang til fri ejendom.

Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseets Skolestue, © 1988.

Må kopieres med kildeangivelse.

© 1997 Publikumsbiblioteket, Nationalmuseet

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7