Brahetrolleborg Skolevæsens Instrux
(Uddrag)
"Den hidtil brugte Underviisnings Maade, at ethvert Barn særskildt
bliver underviist og opgiven det, han den Dag skulde lære udenad, er
ufuldkommen og uovereensstemmende med Hensigten, siden enhver saa at sige
er overladt til sig selv, og den ene hindre den anden ved at læse hver
sit høyt, s om de maae, for at tilkiende give deres Fliid. De forstaae
derfor næsten aldrig, hvad de lærer men alleene raaber det dem opgivne
høyt, den ene bedre end den anden, og saaledes til sidst efter mange
Tiimers Forløb inddriver deres Hukommelse Ord, som Skoleholderen ikke har
Tiid tilstrækkelig for dem at forklare, især naar han har for mange Børn,
og de alle som de burde, besøge Skoelen; derfor ligner Skoelerne mere en
Jøde- end en Underviisnings Skoele, især naar Skoleholderen troer at have
fyldestgiort sine Pligter, ved at læse med Barnet een toe eller høyt
trende Gange som han saaledes skal plages med heele Dagen og siden høre
dem, eller og slaae dem, naar det ikke er efterkommet saa fuldkommen som
han troer det efter Barnets Hukommelses Nemme burde være Barnet lærer
altsaa uden at tænke, uden at viide hvad det skriger, og naar
Skoleholderen forlader Skoelen lukker dem inde, efter at have opgiven
hver sit Stykke imidlertid gives dem Leilighed til al Verden og
Skoleholderen kan med den bedste Villie oq Evne ikke forandre det, naar
den ene skriger ham A: B: C:, den anden den tiden Catechismus den tredie
Forklaringen o: s: v: imod, saa at ingen kan høre sit eget Ord endnu
mindre forstaa det mindste. Dette har derfor havt den bedrøvelige Følge
af den store Vankundighed som har taget saadan Overhaand at Man desværre
seer den saa udbredet hos alle iblandt Almuen at næsten ingen veed at
læse ret, og endnu mindre forstaar det de læser.
For nu at afhielpe denne Misbrug og give Leilighed til en fornuftigere
Underviisning, maae alle Børn underviises paa engang.
De Spørsmaale som forelægges enkelte Børn, besvares høyt af dem og sagte
af de øvrige, saa at Børn af samme Classe maae see, høre, tænke oq giøre
det samme, og alle være opmærksomme paa det Skoleholderen foredrager,
siden de ikke er vis paa, naar de opkaldes for at bevare Spørgsmaalene
eller at fortsætte Talen og Læsningen.
For nu at nytte denne Underviisnings Maade, er det nødvendigt, at
Børnene uafbrudt og flittigen besøger Skoelen, og det giør de, naar de
ikke anseer samme som en Tvang. men føler det angenemme og nyttige af det
de lærer og dette maae Skoleholderen viide at opvække hos dem, saa at de
anseer det som et Tab, naar de engang forsømmer Skoelen og ugierne
forlader den, naar de undertiiden nødes dertil, hvilket alt beroer paa
Maaden, hvorpaa de tages. Stokken maae derfor ikke opvække Lære Lysten,
ei heller maae de plages med at lære Ting udenad, som de ikke forstaae
men et angenemt behageligt Foredrag, en god og beqvem Afvexling af
Gienstandene maae tilvinde Stoleholderen deres Agtelse og Tilliid, og
naar han forbinder dermed en kiærlig dog alvorlig og sat Omgang tillige
veed at vælge de fornødne Opmuntrings Midler, saa vil dette alleene være
det bedste og virksomste Middel for at opnaae Formaalet.
†- De smaae Børn forbliver det første halve Aar ikke over en Tiime i
Skoelen saa at de altiid beholder deres Munterhed og Skoelen ikke falder
dem til Last.
- Det som skal læres i Skoelerne ere Religionens Sandheder, Biblens
Historie, det almindeligste af Geographi, Historien, især Fædrenelandets,
Naturbegivenhederne, Agerdyrkningen, Regning og Skrivning.
Det er Forstandens Kræfter, som skal øves og oplyses, intet betroes
derfore Ihukommelsen, uden det som tydelig forstaaes Det kommer ikke an
derpaa, at der læres meeget, men at det, som læres, læres til Gavns.
- Skolen begyndes med Sang og Bøn ikke med adspredte Tanker og omløbende
øyne Skoleholderen vælger et Par Psalmevers men forklarer dem, førend de
synges, som maae skee langsom, tydelig og kun med maadelig Anstrengelse
af Stemmen thi ikke den er den bedste Sanger, som raaber meest, men den
som synger meest opbyggelig med Følelse og Indtryk. Derefter forretter
han en kort Bøn staaende, og Børnene staae ligeledes og beder den sagte
efter ham At de falder paa Knæe behøves ikke.
Fliids Journalen føres rigtig, nøyagtig og ordentlig og en Gienpaart
deraf indgives hver Maaned til Skoele Commissionen.
Med de smaa Børn maae Skoleholderen altiid foretage en tilfældig let
samtale naar de første Gang komme i Skoelen, han maa natuurligviis
nedlade sig gandske til dem, for at faae Svar paa hans Spørgsmaale: Hvor
er du nu? Hvad vil du giøre her? Hvorfore kommer Børn i Skoele? Har Du
Lyst at lære? Siden søger han at føre Samtalen ind paa noget, som er dem
bekiendt for exempel paa Træer: Har du vel seet et Træ allerede? Nævn mig
da eet, og du o: s: v: saa begynder Børnene strax at føle med
Skoleholderen, og nævner de træer som de kiender. - Saadanne øvelser
fortsættes, og naar de saaledes er øvede, skrides videre. Han beder dem
navngive fiirføddede Dyr Fugle, Næringsmidler, Huusgeraad og deslige
fleere Ting, og han maae viide at skiønne, hvad for sanselige
Forberedelses Kundskaber hans Børn behøver, og hvorledes han altiid kan
føre dem fra det ene til det andet, fra det simple til det meere
sammensatte, fra det lettere til det vanskeligere - Dette er tillige
Veien, som den menneskelige Kundskab tager, naar den er overladt til sig
selv, og man hielper den kun ved at føre den i en ordentlig Gang, og
saaledes udvikles det ene ud af det andet. Han maae med Fliid lære
Børnene Doctor Morten Luthers Cathechismo, og nøye forklare dem ethvert
Stykkes Meening førend de lære det uden ad, og Chathechismi Forklaring
saaledes, at han ikke binder sig til Spørgsmaalene, men især seer paa at
Børnene faar den fornødne og fornuftigere Kundskab i Religionen, ikke
lærer Ord uden ad, som de ikke forstaae, men med egne Ord efter
Overbeviisning, saa at han med Vished kan vide de føler og forstaar det
de saaledes svarer på de dem foreliggende Spørgsmaale. Til den Ende maa
de altiid igentage Spørgsmaalet med høy og tydelig Røst, f. e.: Hvorfor
gaar du i Skole? Jeg gaar i Skole for at blive fornuftig! De maae tillige
underviises, hvorledes de kan anvende på dem selv, hvad de lærer af Guds
Ord
- Om Middagen forelæses 2, 3 · 4 af Lovens Artikler eller noget om
Agerdyrkningen, og imellem til forandring af andre Bøger, som til
Skolernes Brug blive anskaffede.
- Til Høflighed og Tienstagtighed imod alle, især Fremmede og Reisende
maae han anviise og formane Børnene
- Ligeledes er almindelig Lydighed, gode Søder og Orden, Dyder som
Skoleholderen saavit mueligt maa vaage over, at de ogsaa uden for Skoelen
øves.
- For de Børn, som har været til Confirmation, og have lyst til at
vedblive Skolen for at blive fuldkomnere, holdes Vinter Skoelen fra 5 til
6 om Aftenen. Ligeledes maae han hver Onsdag og Søndag Eftermiddag, især
om Sommeren holde Catechisation for den Ungdom, som er gaaet ud af
Skoelen og fra samme løsreven, samt øve dem i Læsen, Skriven og Regning.
Han maae især være villig om Vinter Aften at holde en Forelæsningstime
fra 6 til 7 for de gamle Folk, saa at han endog maae give dem Leilighed
og Adgang til at faae nogen Oplysning over det, de har forsømt i deres
Ungdom, og saaledes i det mindste paa en angenem og nyttig Maade
tilbringe Tiiden, der ellers maae falde dem langsom, naar de ellers har
intet at forrette, hvorved han tillige Tiid efter anden er i Stand til at
udslette paa en god Maade mange af de Fordomme, Vankundighed pleier at
frembringe. Dette maae da altiid ske som en Villighed imod dem, og
Følelsen af Nytten og Fornøyelsen det virker paa dem vil da vist give
Skoleholderen inden en kort Tiid en talrig Forsamling; naar dette faar
Fremgang, vil jeg selv viide at skiønne hans Fliid og Nidkiærhed, som
tillige vil vinde ham hans heele Districts Kiærlighed og Yndest. -
Ligeledes maae han, naar Biskoppen hver 3. Aar og Provsten hvert Aar
finder for godt i Kirken at overhøre Ungdommen, altiid være tilstede med
hans Underviisning og staae til Ansvar i Fald noget paa hans
Underviisning skulle være at udsætte. Han staaer tillige til Ansvar for
hans Opførsel og maae vente Følgerne samme vil have, om saadant imod
Formodning ikke skulle være saaledes, som det en god og ærekiær
Skoleholder er anstændig.
- Korporlig straf og grove Skieldsord er ikke det som Skoleholderen skal
holde sine Børn i Orden med - Formaninger og Advarsel maae altiid
foregaae Trudsler og Straf, som maae være det sidste. For at lære maae
Tampen aldrig bruges, heller ikke være i Stuen førend den uomgiengelig
maae bruges, og da føres den ind med Høytidelighed, men, naar den har
giort sin Tieneste, forviises den strax igen - Haarde Straffe vil kun
behøves meget sielden, naar Skoleholderen ved sin Omgang ved at danne
Børnene. Smaae Straffe vil altid behøves, men de maae virke Forbædring,
og især bestemmes efter erhvert Barns særskilte Tænkemaade.
- At kastes ud af Skoelen er den største Straf og maae skee overmaade
sielden. Skoleholderen maae ikke straffe Temperements Feil, Uagtsomhed,
Søvnagtighed og Langseendrægtighed, naar det sker af Overiilelse imod
Forsæt eller af Vildskab. - Derimod maae straffes Fornærmelse imod andre
Børn og hver Fristelse (af dem) til det Onde, Ulydighed, Synd og saadanne
Vaner, som ere skadelige for Hiertet og hindrer dets gode Dannelse. -
Allehaande Straf Instrumenter forkastes reent, såsom umaadelig Slag, at
rive dem i Haarene, at knibe i ørene o.s.v. maae aldeles ikke finde Sted.
Et Riis for de smaae Børn som sielden, men med Eftertryk maae bruges, en
tynd Tamp for de større og af samme 3 eller 4 slag, men aldrig over 10,
hvilket Skoleholderen ikke selv, men en anden offentlig maae giøre, og
kun efter Skoele Commissionens Kiendelse.
- Utiidig Roes giør hovmodig, stolt og opvækker egen Kiærlighed, ligesom
stærk Dadel giør modløs, forbløffet, uvillig og tit endnu eenfoldigere og
mindre skarpsindet, men den største Roes maae blot være: Det er
godt."
Brahetrolleborg d. 24de Martii 1784
L. Reventlow
Template no. 7