free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Brahetrolleborg Skolevæsens Instrux


(Uddrag)
"Den hidtil brugte Underviisnings Maade, at ethvert Barn særskildt bliver underviist og opgiven det, han den Dag skulde lære udenad, er ufuldkommen og uovereensstemmende med Hensigten, siden enhver saa at sige er overladt til sig selv, og den ene hindre den anden ved at læse hver sit høyt, s om de maae, for at tilkiende give deres Fliid. De forstaae derfor næsten aldrig, hvad de lærer men alleene raaber det dem opgivne høyt, den ene bedre end den anden, og saaledes til sidst efter mange Tiimers Forløb inddriver deres Hukommelse Ord, som Skoleholderen ikke har Tiid tilstrækkelig for dem at forklare, især naar han har for mange Børn, og de alle som de burde, besøge Skoelen; derfor ligner Skoelerne mere en Jøde- end en Underviisnings Skoele, især naar Skoleholderen troer at have fyldestgiort sine Pligter, ved at læse med Barnet een toe eller høyt trende Gange som han saaledes skal plages med heele Dagen og siden høre dem, eller og slaae dem, naar det ikke er efterkommet saa fuldkommen som han troer det efter Barnets Hukommelses Nemme burde være Barnet lærer altsaa uden at tænke, uden at viide hvad det skriger, og naar Skoleholderen forlader Skoelen lukker dem inde, efter at have opgiven hver sit Stykke imidlertid gives dem Leilighed til al Verden og Skoleholderen kan med den bedste Villie oq Evne ikke forandre det, naar den ene skriger ham A: B: C:, den anden den tiden Catechismus den tredie Forklaringen o: s: v: imod, saa at ingen kan høre sit eget Ord endnu mindre forstaa det mindste. Dette har derfor havt den bedrøvelige Følge af den store Vankundighed som har taget saadan Overhaand at Man desværre seer den saa udbredet hos alle iblandt Almuen at næsten ingen veed at læse ret, og endnu mindre forstaar det de læser.

For nu at afhielpe denne Misbrug og give Leilighed til en fornuftigere Underviisning, maae alle Børn underviises paa engang.

De Spørsmaale som forelægges enkelte Børn, besvares høyt af dem og sagte af de øvrige, saa at Børn af samme Classe maae see, høre, tænke oq giøre det samme, og alle være opmærksomme paa det Skoleholderen foredrager, siden de ikke er vis paa, naar de opkaldes for at bevare Spørgsmaalene eller at fortsætte Talen og Læsningen.

For nu at nytte denne Underviisnings Maade, er det nødvendigt, at Børnene uafbrudt og flittigen besøger Skoelen, og det giør de, naar de ikke anseer samme som en Tvang. men føler det angenemme og nyttige af det de lærer og dette maae Skoleholderen viide at opvække hos dem, saa at de anseer det som et Tab, naar de engang forsømmer Skoelen og ugierne forlader den, naar de undertiiden nødes dertil, hvilket alt beroer paa Maaden, hvorpaa de tages. Stokken maae derfor ikke opvække Lære Lysten, ei heller maae de plages med at lære Ting udenad, som de ikke forstaae men et angenemt behageligt Foredrag, en god og beqvem Afvexling af Gienstandene maae tilvinde Stoleholderen deres Agtelse og Tilliid, og naar han forbinder dermed en kiærlig dog alvorlig og sat Omgang tillige veed at vælge de fornødne Opmuntrings Midler, saa vil dette alleene være det bedste og virksomste Middel for at opnaae Formaalet.

†- De smaae Børn forbliver det første halve Aar ikke over en Tiime i Skoelen saa at de altiid beholder deres Munterhed og Skoelen ikke falder dem til Last.

- Det som skal læres i Skoelerne ere Religionens Sandheder, Biblens Historie, det almindeligste af Geographi, Historien, især Fædrenelandets, Naturbegivenhederne, Agerdyrkningen, Regning og Skrivning.

Det er Forstandens Kræfter, som skal øves og oplyses, intet betroes derfore Ihukommelsen, uden det som tydelig forstaaes Det kommer ikke an derpaa, at der læres meeget, men at det, som læres, læres til Gavns.

- Skolen begyndes med Sang og Bøn ikke med adspredte Tanker og omløbende øyne Skoleholderen vælger et Par Psalmevers men forklarer dem, førend de synges, som maae skee langsom, tydelig og kun med maadelig Anstrengelse af Stemmen thi ikke den er den bedste Sanger, som raaber meest, men den som synger meest opbyggelig med Følelse og Indtryk. Derefter forretter han en kort Bøn staaende, og Børnene staae ligeledes og beder den sagte efter ham At de falder paa Knæe behøves ikke.

Fliids Journalen føres rigtig, nøyagtig og ordentlig og en Gienpaart deraf indgives hver Maaned til Skoele Commissionen.

Med de smaa Børn maae Skoleholderen altiid foretage en tilfældig let samtale naar de første Gang komme i Skoelen, han maa natuurligviis nedlade sig gandske til dem, for at faae Svar paa hans Spørgsmaale: Hvor er du nu? Hvad vil du giøre her? Hvorfore kommer Børn i Skoele? Har Du Lyst at lære? Siden søger han at føre Samtalen ind paa noget, som er dem bekiendt for exempel paa Træer: Har du vel seet et Træ allerede? Nævn mig da eet, og du o: s: v: saa begynder Børnene strax at føle med Skoleholderen, og nævner de træer som de kiender. - Saadanne øvelser fortsættes, og naar de saaledes er øvede, skrides videre. Han beder dem navngive fiirføddede Dyr Fugle, Næringsmidler, Huusgeraad og deslige fleere Ting, og han maae viide at skiønne, hvad for sanselige Forberedelses Kundskaber hans Børn behøver, og hvorledes han altiid kan føre dem fra det ene til det andet, fra det simple til det meere sammensatte, fra det lettere til det vanskeligere - Dette er tillige Veien, som den menneskelige Kundskab tager, naar den er overladt til sig selv, og man hielper den kun ved at føre den i en ordentlig Gang, og saaledes udvikles det ene ud af det andet. Han maae med Fliid lære Børnene Doctor Morten Luthers Cathechismo, og nøye forklare dem ethvert Stykkes Meening førend de lære det uden ad, og Chathechismi Forklaring saaledes, at han ikke binder sig til Spørgsmaalene, men især seer paa at Børnene faar den fornødne og fornuftigere Kundskab i Religionen, ikke lærer Ord uden ad, som de ikke forstaae, men med egne Ord efter Overbeviisning, saa at han med Vished kan vide de føler og forstaar det de saaledes svarer på de dem foreliggende Spørgsmaale. Til den Ende maa de altiid igentage Spørgsmaalet med høy og tydelig Røst, f. e.: Hvorfor gaar du i Skole? Jeg gaar i Skole for at blive fornuftig! De maae tillige underviises, hvorledes de kan anvende på dem selv, hvad de lærer af Guds Ord
- Om Middagen forelæses 2, 3 · 4 af Lovens Artikler eller noget om Agerdyrkningen, og imellem til forandring af andre Bøger, som til Skolernes Brug blive anskaffede.

- Til Høflighed og Tienstagtighed imod alle, især Fremmede og Reisende maae han anviise og formane Børnene
- Ligeledes er almindelig Lydighed, gode Søder og Orden, Dyder som Skoleholderen saavit mueligt maa vaage over, at de ogsaa uden for Skoelen øves.

- For de Børn, som har været til Confirmation, og have lyst til at vedblive Skolen for at blive fuldkomnere, holdes Vinter Skoelen fra 5 til 6 om Aftenen. Ligeledes maae han hver Onsdag og Søndag Eftermiddag, især om Sommeren holde Catechisation for den Ungdom, som er gaaet ud af Skoelen og fra samme løsreven, samt øve dem i Læsen, Skriven og Regning. Han maae især være villig om Vinter Aften at holde en Forelæsningstime fra 6 til 7 for de gamle Folk, saa at han endog maae give dem Leilighed og Adgang til at faae nogen Oplysning over det, de har forsømt i deres Ungdom, og saaledes i det mindste paa en angenem og nyttig Maade tilbringe Tiiden, der ellers maae falde dem langsom, naar de ellers har intet at forrette, hvorved han tillige Tiid efter anden er i Stand til at udslette paa en god Maade mange af de Fordomme, Vankundighed pleier at frembringe. Dette maae da altiid ske som en Villighed imod dem, og Følelsen af Nytten og Fornøyelsen det virker paa dem vil da vist give Skoleholderen inden en kort Tiid en talrig Forsamling; naar dette faar Fremgang, vil jeg selv viide at skiønne hans Fliid og Nidkiærhed, som tillige vil vinde ham hans heele Districts Kiærlighed og Yndest. -
Ligeledes maae han, naar Biskoppen hver 3. Aar og Provsten hvert Aar finder for godt i Kirken at overhøre Ungdommen, altiid være tilstede med hans Underviisning og staae til Ansvar i Fald noget paa hans Underviisning skulle være at udsætte. Han staaer tillige til Ansvar for hans Opførsel og maae vente Følgerne samme vil have, om saadant imod Formodning ikke skulle være saaledes, som det en god og ærekiær Skoleholder er anstændig.

- Korporlig straf og grove Skieldsord er ikke det som Skoleholderen skal holde sine Børn i Orden med - Formaninger og Advarsel maae altiid foregaae Trudsler og Straf, som maae være det sidste. For at lære maae Tampen aldrig bruges, heller ikke være i Stuen førend den uomgiengelig maae bruges, og da føres den ind med Høytidelighed, men, naar den har giort sin Tieneste, forviises den strax igen - Haarde Straffe vil kun behøves meget sielden, naar Skoleholderen ved sin Omgang ved at danne Børnene. Smaae Straffe vil altid behøves, men de maae virke Forbædring, og især bestemmes efter erhvert Barns særskilte Tænkemaade.

- At kastes ud af Skoelen er den største Straf og maae skee overmaade sielden. Skoleholderen maae ikke straffe Temperements Feil, Uagtsomhed, Søvnagtighed og Langseendrægtighed, naar det sker af Overiilelse imod Forsæt eller af Vildskab. - Derimod maae straffes Fornærmelse imod andre Børn og hver Fristelse (af dem) til det Onde, Ulydighed, Synd og saadanne Vaner, som ere skadelige for Hiertet og hindrer dets gode Dannelse. - Allehaande Straf Instrumenter forkastes reent, såsom umaadelig Slag, at rive dem i Haarene, at knibe i ørene o.s.v. maae aldeles ikke finde Sted. Et Riis for de smaae Børn som sielden, men med Eftertryk maae bruges, en tynd Tamp for de større og af samme 3 eller 4 slag, men aldrig over 10, hvilket Skoleholderen ikke selv, men en anden offentlig maae giøre, og kun efter Skoele Commissionens Kiendelse.

- Utiidig Roes giør hovmodig, stolt og opvækker egen Kiærlighed, ligesom stærk Dadel giør modløs, forbløffet, uvillig og tit endnu eenfoldigere og mindre skarpsindet, men den største Roes maae blot være: Det er godt."
Brahetrolleborg d. 24de Martii 1784

L. Reventlow