Portrætter

Slægten Reventlow:

Heinrich Reventlow
(1796 - 1841)



Andre slægter:

Margrethe Raben
(1726 - 1794)



Slotte og Herregårde


Christianslund (Ørum v. Randers)
Christianslund (Ørum v. Randers)

Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.

I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow



Heraldik


Exlibris
Exlibris

Exlibris for Christian-Einar Reventlow. (1910)


Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Dokumenter


Match 1 til 34 fra 34   » Se Galleri

 

 #   Ikon   Beskrivelse   Info   Knyttet til 
1

Helt ulæseligt brev fra tante Lonny til min farmor, Else Reventlow (Henriette von Heimbruch til Gräfin Eduard von Reventlow geb. Bardenfleth, Etelsen)
Ejer/Kilde: Tirsbakke
 
2
„Wohne immer in meinem Herzen und in den Herzen meiner Freunde allesbelebende Liebe!“
Friedrich Leopold Graf zu Stolberg (1750 - 1819)

Aus der literarisch-historischen Sammlung des Grafen Franz zu Stolberg
 
3
Andreas Peter Bernstorff og „den nye Indretning i Landbruget' paa Bernstorff.
Aage Friis, 1912, Historisk tidskrift
 
4
Anmeldelse af Sybille Reventlow: Musik paa Fyn blandt kendere og liebhavere. G. E. C. Gad. København 1983. 414 s.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
 
5
Arthur Reventlow: Om Marskdannelsen paa Vestkysten af Hertugdommet Slesvig, og Midlerne til dens Fremme
Reventlow, Arthur von: Ueber Marschbildung an der Westküste des Herzogthums Schleswig und die Mittel zur Beförderung derselben Mit 9 Karten Kiel 1863
 
6
Artikel i Kristeligt dagblad 8. juli 2022
Parret Reventlow var nytænkende både i livet og døden. Udstilling på Reventlow-Museet, Pederstrup, skildrer parrets tro og brud med datidens ritualer
 
7
Artikel om Carl Holmen
The Canadian Champion
27. april 1977
 
8
Artikel Personalhistorisk tidsskrift 1882
Conferentsraad Hans Simonsen til Erholm.

Med nogle Optegnelser om denne Gaards Ejere efter 1664.

Af Gustav Ludvig Wad

Flere links 
9
Artikel: Title Warum zieht das Deutsche Volk in offnen Kampf gegen Dänemark? I. Wie kommt es, daß Schleswig-Holstein und Dänemark denselben Landesherrn haben: Das Herzogthum Holstein gehört seit den ältesten Zeiten zu Deutschland ...
Published St. Pauli : Verl. d. Hamburg-Altonaer Volksbuchh., 24.03.1848
 
10
Avisartikel, Randers Amtsavis, 31 oct 1975
Skovbrug et erhverv - Skoven er ikke blot et rekreativt område.
 
11
Benny Cederfeld de Simonsen - nekrologer

 
12
Beskrivelse fra Politiken af brylluppet d 4. Nov. 1910
 
13
Christian D. F. Reventlow som danske Historikere har set ham.
af Friedlev Skrubbeltrang - artikel i Lolland Falsters Historisk Samfunds Aarbog 1948
 
14
Claus Reventlow, Nekrolog
Fyns Stiftstidende d. 10. april 2008
 
15
Den Jødiske skole i Nyborg Kilde: K.J. Jensen: Nyborg under Besættelsen 1940-45 p. 56. Odense 1970.
 
16
Dokument, 1437
mit Nikolaus Reventlow und Hermann Robin, Domherr einer der Testamentarien des Hermann Blisekow, siegelt mit Domherrensiegel in Rostock
Ejer/Kilde: http://germania-sacra-datenbank.uni-goettingen.de/files/books/S4_Roepcke.pdf
 
17
Dronning Anna Sophia's dagbogsoptegnelser i forbindelse med ægteskabet med kong Frederik IV
Den 4. april 1721 wurde ich mit meinem vielgeliebten könich vermählt. Gott lass diessen tach ein tach des segens sein in namen iesus.
Donnerstag den 29. maius 1721 von fridrichsbourcg nach Copenhagen gereist, selbigen mitach auf rosenbourcg mit meinem lieben könig gespeist, daches derauf als am freitach den 30. maijus auf fridrichsbercg durch seine gnädige hant gekrönt, mein gott kröne mir auch dorten mit der ewichen krone und lass nimer deine gnade von mir weichen, sonabent den dach derauf als den (på næste side i dagbogen) 31. maijus wieder von fridrichsbourcg gekomen.
10.467637, 55.146805
 
18
Ferdinand Reventlow
Illustreret Tidende 1903
 
19
Fra enevældens centrum til rigets periferi
Lensgrevinde Benedicte Margrethe Brockdorffs position i det enevældige dansk-norske rige - af: Jesper Munk Andersen

Uddrag af bogen
Västerhavets kulturarv Kulturmøter i skandinavisk periferi
 
20
Insignia Familiæ Ahlefeldicæ
Beskrivelse på plattysk af ridder Iven Reventlow's efterkommere i 3 generationer med gengivelse af våbenskjold for Iven Reventlow og hans første ægtefælle Anna f. Ahlefeldt.

Beskrivelsen, der formentlig er en afskrift af et ældre dokument indgår i Otto Thotts (1703-1795) samling af bøger, der blev testamenteret til Det Kongelige Bibliotek
Ejer/Kilde: Det Kongelige Bibliotek, København

Flere links 
21
Interview med Henry Ahle om hans opvækst

Flere links 
22
Kirkebog 1722
vedr Anna Margrethe Conradsdatter f. Reventlows død
(1682-1722)
 
23
Kronik, Berlingske Tidende, 20. oct 1967
Hvad sker der med skovene nu?
 
24
Kronik, Politiken, 8 nov 1954
Rejseregnskab med kommentarer.
 
25
Kronik, Politiken, 9 nov 1962
Gensyn med Mikkelsen
 
26
Kronik, Østsjællands Folkeblad, 18. feb 1952
Lad os lave en opera
 
27
Nekrolog, Aage Bardenfleth
Politiken 28.03.1917
 
28
Quintus
Politiken
 
29
Reventlow, Christiane Juliane Friederike - testamente og grav
 
30
Reventlows familiegrav vid Gudmundtorp Kyrka
skrevet af Barbro Maria Reventlid, f. Lindberg
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
Ejer/Kilde: Barbro Maria Reventlid

Flere links 
31
Slægten Reitzenstein
af Louis Bobé
 
32
Sofie8: Informationsbrev fra Astrologisk Museum vedr. Ditlev Reventlow, Danmarks første astrolog.
 
33
Stamtavle vedr. Slægten Reventlow
Særtryk af DAA 2018-20
 
34
Thøger Jensen (Løvenbalk ?)

Artikel om:
THØGER JENSEN OG JENS LAURIDSEN
RELATIONEN TIL SLÆGTEN LØVENBALK

©Annette Damgaard

mail: a.dam@suu.dk



Ejer/Kilde: ©Annette Damgaard