| |
 1678 - 1739 (61 år)
-
| Navn |
Benedicte Margrethe Brockdorff |
| Fødsel |
17 mar. 1678 |
Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland  |
- Nogle steder anføres fødestedet som København.
I DAA 2018-20 står der ? ud for fødested.
På Herregårdsmuseet Gammel Estrups hjemmeside "Historiefortælleren" er anført,
at hun blev født på Bothkamp i Holsten. Bothkamp var ejet af hendes far.
|
| Køn |
Kvinde |
| Ejendom |
Bothkamp (solgt 1705), Krenkerup, Rosenlund og Nørgård |
 |
Krenkerup
Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
| Link |
Se "Historiefortælleren" Herregårdsmuseet Gammel Estrups beskrivelse vedr. Benedicte Margrethe Brockdorff:
https://www.historiefortaelleren.com/stamtraeet/benedicte-margrethe#benedicte-margrethe-38
Se beskrivelse af hendes arvesag efter faderen.
https://www.wikiwand.com/da/Cai_Lorenz_Brockdorff
|
| Død |
7 jun. 1739 |
Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark |
| Begravelse |
Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
| Notater |
- BEn rigt begavet og myndig kvinde, men i høj grad hovmodig og pengegrisk.
Benedikte Margrethe Brockdorff ved blev at styre sine Godser, ogsaa efter at hun havde indgaaet nyt ægteskab
med Grev Christian Ditlev Reventlow, en Søn af Storkansleren og Broder til Anna Sophie, som senere blev Kong
Frederik IV.s Dronning. Han var Officer og Diplomat, stod baade i dansk og fremmed Tjeneste og anvendtes
derfor til mange forskellige Hverv i de urolige Aar, der indledede det attende Aarhundrede.
I den spanske Arvefølgekrig blev han General i den kejserlige Hær under Prins Eugen, der satte stor Pris paa
ham, men ved Danmarks fornyede Krig med Sverrig vendte han hjem, og det betroedes ham at føre Felttoget i
Skaane i 1709, hvor hans Ledelse dog ikke førte til noget heldigt Resultat, selv om han ikke kan bebyrdes med
det hele Ansvar for Nederlaget. Et stort Arbejde udrettede han derimod, dadet blev ham overdraget at bringe
Altona paa Fode, efter at Magnus Stenbock med barbarisk Grusomhed havde ladet den afbrænde, da han efter
Slaget ved Gadebusch rykkede ind i Holsten.
Saa virksom og handlekraftig Reventlow var i sin Tjeneste, saa svag og føjelig skal han have været hjemme,
hvor Konen førte et uindskrænket Regimente, der ganske vist var præget af megen Energi og Dygtighed, men ogsaa
af stor Vilkaarlighed og en Mangel paa Elskværdighed og Hensyn til andre Menneskers Interesser, der opvakte
almindelig Forbitrelse mod hende; men fremfor alt var Gerrighed og umættelig Griskhed efter Penge det sorte
Punkt i hendes Karakter, der i mangfoldige Tilfælde forledte hende til Handlinger, som hun havde liden Ære
af. De omfattende Godser, som hun og hendes Mand besad, styrede hun med fast Haand og arbejdede sit hele Liv
igennem for at forøge og forbedre dem. Af de lollandske fik hun i Aaret 1736 oprettet Stamhuset Krænkerup, der
med Hovedgaarden Krænkerup, Rosenlund og Nørregaard og det tilhørende Bøndergods omfattede noget over 1000
Tønder Hartkorn, beliggende væsentlig i Radsted, Slemminge, Fjelde og Thoreby Sogne.
- ___________
I kirkebogen for Horslunde sogn kan man læse optegnelser foretaget af sognepræst Claus Christiansen Wiinholt, der på Christianssæde var Stueprædikant 1738-1739 for:
Benedicte Margrethe Brockdorff, vel nok den rigeste Dame i Danmark i det 18. Aarhundrede, er at opfatte som
den sidste Repræsentant for de mange stolte og virksomme, i deres Styrelse af Gods og Pengesager paafaldende
haardhændede Adelsfruer af det holstenske Ridderskab i dets Storhedstid; som Helhed mere imponerende, end
menneskelig tiltalende Skikkelser.
Hendes Sønnesøn, Statsminister Reventlow, ytrer sig uforbeholdent om hendes umættelige Pengegridskhed; hun, og
ikke hendes Mand, skaltede og valtede i Huset. Selv styrede han de mange Godser med overlegen Dygtighed, men
ogsaa med haard Hensynsløshed mod Undergivne og blandede sig i alle Forvaltningens Enkeltheder. Hendes
efterladte Brevveksling særlig med Sagførere og Godsforvaltere vidner til Overflod om en forbløffende
Strikshed og udpræget Mistænksomhed overfor alle Mennesker. Med aarvaagen Kløgt kigger hun sine Folk
i.Kortene, korter deres Salærer og prøver deres Regninger, ligesom hun i grove, barske Ord og Vendinger
ideligt paaskynder deres Arbejde. Hun førte selv daglig Opsyn med Avlsbygningerne og bar stedse Nøglen til
Kælder og Køkken hos sig. Det var ogsaa hende, der uden at tage Hensyn til, om hendes Planer var velsete paa
højeste Steder, søgte at stifte pekuniært og standsmæssigt fordelagtige Partier for sine Børn, hvorved hun og
hendes godlidende Ægtefælle Gang paa Gang kom i Unaade hos Kongen. Bragte hun end sin Mand ofte i pinlige
Situationer ved sin Egenraadighed, saa at han uforskyldt kom i mindre heldigt Omdømme blandt Folk, var hun ham
tillige en trofast og paa sin Vis øm Hustru.
Trodsende Kongens Forbud indfandt hun sig saaledes 1708 uformodet, af Bekymring for sin Ægtefælle, i Frederik
IV.s lystige Selskab i Venedig. Sit beundringsværdige Mod viste hun under Vinterfelttoget i Skaane 1710, da
hun ledsagede sin Mand og under hans svære Sygdom plejede ham med stor Opofrelse.
|
| Person-ID |
I8288 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
19 jan. 2024 |
| Far |
Cai Bertram Brockdorff, f. 25 sep. 1619, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 14 jul. 1689 (Alder 69 år) |
| Mor |
Hedvig Rantzau, f. ca. 1650, Ascheberg, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Ægteskab |
1671 |
| Familie-ID |
F28039 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie 1 |
Jørgen Scheel, f. 12 maj 1656, Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark d. 7 mar. 1695, Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 38 år) |
| Ægteskab |
19 maj 1691 |
Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Børn |
|
| Familie-ID |
F30795 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Familie 2 |
Greve Christian Ditlev Reventlow, f. 21 jun. 1671, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark d. 1 okt. 1738, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark (Alder 67 år) |
| Ægteskab |
1700 |
| Notater |
I 1700 havde Christian Ditlev Reventlow indgået ægteskab med Benedicte Margaretha Brockdorf , enke efter Jørgen Skeel til Gammel Estrup, en af landets rigeste godsejere. Med hende fik han ikke alene en betydelig formue, men tydeligt nok også »kam til sit hår«, da hun nok var mere begavet og energisk end just elskværdig. Men hun var ingen dårlig hustru. Hun fulgte sin mand på felttoget i Skåne og plejede ham trofast under hans sygdom. Også stamhusene Frisenvold og Krænkerup samt godserne Bothkamp, Rosenlund og Nørgård kom gennem hende i Christian Ditlev Reventlows hænder.
Boet opføres som følger. Grevskabet Reventlow med palæet i København og Baroniet Brahe-Trolleborg, som forud tilfaldt den ældste søn og derfor ikke kom til deling, grevskabet Christiansborg med Taastruo anslået til 400 000 Rdl, Pederstrup 34 000 Rdl og Lungholm 80 000 Rdl, de jyske Godser 70 000 Rdl, Krenkerup 40 000 Rdl., Tølløse 60 000 Rdl. Sehested 76 000 Rdl. Huset Altona 10 000 Rdl, Juveler,Pretiosa og indbo 80 000 Rdl, de Goverske penge 100 000 Rdl., rede penge og breve 40 000 Rdl., andre revenuer af Godserne 10 000 rdl., uvisse provenuer af den Løvendalske proces 50 000 Rdl., den plönske medgift og udstyrsummen 116 000 Rdl, Ialt 864 000Rdl., Hvoraf afgik passiver på 112 000 Rdl., således at der til deling blev tilbage 744.000 Rdl., Sønnerne fik dobbelte portioner.
|
| Børn |
| | 1. Greve Frederik Ludvig Reventlow, f. 31 jan. 1701, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark d. jan. 1725, Padua, Italien (Alder 23 år) |
| | 2. Greve Conrad Reventlow, f. 30 aug. 1702 d. Skønnet 1715 (Alder 12 år) |
| + | 3. Greve Conrad Detlev Reventlow, f. 23 jul. 1704, Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland d. 24 jul. 1750, Rønne, Bornholm, Danmark (Alder 46 år) |
| | 4. Komtesse Anna Margrethe Christiane Reventlow, f. 18 jul. 1705 begr. Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark |
| | 5. Greve Cai Bertram Reventlow, f. 14 aug. 1706, Verona, Italien d. 1706 |
| | 6. Greve Cai Bertram Reventlow, f. 1707, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
| | 7. Komtesse Dorothea Reventlow, f. 14 dec. 1708, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. Altona, Hamburg, Tyskland |
| + | 8. Greve Christian Detlef von Reventlow, f. 10 mar. 1710 d. 30 mar. 1775, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 65 år) |
| + | 9. Komtesse Christine Ermegaard Reventlow, f. 2 maj 1711 d. 6 okt. 1779, Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 68 år) |
| | 10. Komtesse Sophie Hedevig Reventlow, f. 1712 |
| | 11. Greve Christopher Reventlow, f. 1716, Altona, Hamburg, Tyskland |
|
| Familie-ID |
F28470 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 17 mar. 1678 - Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland |
 |
| Ægteskab - 19 maj 1691 - Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
 | Død - 7 jun. 1739 - Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark |
|
 | Begravelse - - Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
|
-
| Gravsten |
 | Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland. |
|
