Langesø Skole.
Den sidste af Statsminister Greve C. D. F. Reventlows Skoler.
Af Aage Christensen.
Hvert Aar i Foraars eller Sommermaanederne tilbragte Statsminister Greve
C. D. F. Reventlow nogle Uger paa sine lollandske Godser for at hvile ud
efter det ret ofte enerverende Arbejde i. Ministeriet (Rentekammeret).
Det var herligt at komme hjem til "det yndige Pederstrup". Hvilen
var det maaske saa som saa med, for ogsaa der var der nok at tage Vare
paa, men alene Forandring i Arbejdet var i sig selv en Hvile. Herligt var
det ogsaa at gaa eller ride en Tur over Godsets Marker og paa Vejen se
indenfor hos Husmændene i Bøgeskovs Huse og hos Bønderne i Langesø og
tale med dem om deres daglige Arbejde. I alle de glade Ansigter læste
Greven en tydelig Tak for de Goder, han havde givet sine Bønder ved
Udskiftningen af morderne. Deøjnede nu, da de sad paa egne Gaarde, en
lysere Fremtid for deres Efterkommere, end de selv som unge havde haft at
se hen til.
1786 var Langesø Bys Jorder blevet udskiftet, og samtidig blev der
udlagt et Stykke Jord til en Skolelod. Paa sine Ride eller Spadsereture
havde Greven med egne øjne set, at der inden længe vilde blive Brug for
en Skole tor Børnene fra Langesø, Bøgeskov Huse, Pederstrup samt fra
Halsted Skovby, Tvede og øster Nordlunde. I "Reglement for Skolevæsenet
paa Grevskabet Christianssæde" skriver Greven derfor, "giver jeg 6
Tdr. Land af Schielstoftes Hovmarker til derpaa at bygge en ny
Skole". Byggepladsen til Skolen var valgt, saa intet Barn vilde faa
meget over 1/4 Mil til Skole.
Hvilket Aar, Grev Reventlow besluttede sig til at opføre Skolebygningen,
kan ikke siges. Paa det store Kort i Reventlowmusæet over Pederstrup Gods
1788 ses Skolen indtegnet, den maa da aabenbart være bygget. Om den saa
er paabegyndt 1787 eller 1788 faar staa hen.
Solidt blev der bygget. De bedste Materialer anvendtes, derfor er ogsaa
i Dag det oprindelige den mest solide Del af Skolen, men om Overdaadighed
var der ikke Tale, det skulde da lige være med Hensyn til Vinduer. Huset
blev ca. 25 Alen langt med Skolestue, Skolegang, 2 Stuer, Køkken og
Bryggers til Skoleholderen.
Hvordan Skolestuen blev udstyret i 1788 er ikke til at sige, men der
findes en Inventariefortegnelse fra 1819, hvori det oplyses, at der i
Langesø Skole fandtes 5 Borde, 2 Trætavler, 5 Bogreoler, 15 Tavler, 15
Blækhuse, 2 Landkort samt Z Kakkelovne, deraf den ene dog i
Skoleholderens Lejlighed. Det ligger nær at antage, at Udstyret ikke har
været større i 1788, snarere mindre. Børnetallet var paa det Tidspunkt
ikke stort. Ved første Bispevisitats 1794 angives det til 34.
Skolehuset var færdigt. Børnene parate til at møde, men Skolelæreren;
hvordan gik det med ham? Det var i 1788 ret vanskeligt at finde en
nogenlunde duelig Person til det Hverv; "mislykkede" Studenter var
uvillige til at tage Plads i Bønderskolerne. Specielt uddannede
Skoleholdere fandtes ikke. De fleste Steder klarede man sig med en gammel
udslidt Tjener eller Kusk fra Herregaarden.
Her blev det nu en Smed, der fik Pladsen. Smeden, der hed
Friderich
Andersen, var født i Kældernæs, Stokkemarke Sogn, 1760. Man kommer
vist ikke helt paa gale Veje, naar man gætter paa, at han omkring 1788
arbejdede i Smedien paa Pederstrup, og at det er der, Greven har lært ham
at kende og opdaget, at han duede til andet end at hamre Jern.
Grev Reventlow talte med sin gode Ven Provsten i Vesterborg om Smeden,
og Boisen har vel set ham an. I hvert Fald Greven og Boisen blev enige
om, at han kunde bruges som Skoleholder i den nye Skole i Langesø.
28 Aar gammel holdt Friderich Andersen sit Indtog i Langesø Skole sammen
med sin 47aarige Hustru Ane Kirstine Nielsdatter. Det var ikke let at
tage Springet fra Smed til Skoleholder, og dertil kom en anden
Vanskelighed. Friderich Andersen kom i Skolens Tjeneste i en
Brydningstid, en Tid, hvor nye Ideer ude fra Europa - ogsaa paa
Skolevæsenets Omraade - greb Mand herhjemme. Andersen blev derfor en
Pioner, som skulde være med til at føre Tidens pædagogiske Ideer ud i
Livet. Disse Ideer, der for denne Egns Vedkommende er inspirerede af
Tyskerne Basedow og Rochow, finder Udtryk i Reglementet for Skolevæsenet
paa Grevskabet Christianssæde 1791 (approberet af Kongen 1792).
Dette Reglement anses vist i Almindelighed for at være et Udtryk for
Grev Reventlows egne Ideer og udarbejdet af ham. Denne Opfattelse er i
nogen Grad fejlagtig. Man glemmer Broderen Johan Ludvig Reventlow,
Brahetrolleborg, og Pastor P. O. Brisen, Vesterborg. Den sidste var i
alle Sager, Skolevæsenet angaaende, Grevens Raadgiver og sikkert den, der
har udformet Reglementet. Der har uden Tvivl eksisteret et intimt
Samarbejde mellem disse to Mænd - optaget som de var af Skolevæsenets
Forbedring, men det endelige Resultat offentliggjordes i Grev Reventlows
Navn.
Det er tydeligt, at Forbilledet for Reglementet var det
"SkoleReglement", som Johan Ludvig Reventlow lod udarbejde 1783, og
som fik kgl. Konfirmation 25. Februar 1785. Adskillige Bestemmelser i
dette og i en i 1784 udarbejdet Instruks for Lærerne ved Skolerne paa
Brahetrolleborg er uden væsentlige ændringer overført til
ChristianssædeReglementet. Forøvrigt giver Boisen i det
"Levnedsløb", han oplæste ved sin Ordination til Biskop, et
Fingerpeg om, hvordan det egentlig forholder sig med Reglementets
Tilblivelse.
"Stedse omsvævet af Kantzler Cramers Aand (Cramer var Kansler ved Kiels
Universitet) og hans praktiske Undervisningsmetode troede jeg, at intet
maatte være en Præst helligere end Skolevæsenets Forbedring. Min Sorg
over dettes slette Tilstand lindredes, mit ønske at forbedre det blev til
Daad ved Godsejeren Grev Reventlows kraftfulde øg indsigtsrige
Understøttelse. Skoler byggedes. En Skolekasse indrettedes.
Skoleholdernes Kaar forbedredes. Et Reglement for Skolevæsenet blev
udarbejdet og af Hans Majestæt allernaadigst konfirmeret".
Det bliver vanskeligt at borteliminere Boisens Andel i Reglementet.
Dette være ikke sagt for paa nogen Maade at rokke ved Grev Reventlows
Fortjenester. Hans Indsats bliver ikke mindre. Han stillede hele sit
Skolevæsen til Raadighed for at prøve Værdien af de nye Tanker. Hvem
andre end Reventlow med den brændende Tro paa disse Tankers Rigtighed
vilde have vovet det'? Det var et Forsøg - og det lykkedes.
Dermed fik Reglementet stor Betydning ud i Fremtiden, det blev
Grundlaget for al senere dansk Skolelovgivning, ja, selv for Skoleloven
af 1937, thi først med denne Lov naaede vi igen at komme paa Højde med
Reglementet fra 1791. Det kan godt være, at vore Politikere ikke vil
indrømme dette, det bliver deres Sag. Hvad indeholdt da dette
tilsyneladende saa fortræffelige Dokument?
Her skal kun fremdrages nogle af Reglementets Bestemmelser.
"Intet Barn maa have over 1/4 Mil til Skolen.
Jeg paalægger alle Grevskabets Bønder at lade Skolebørnene paa nærmeste
og belejligste Vej have deres Gang over deres Marker, og skulde dertil
paa et eller andet Sted behøves Stenter over Gårderne eller Gangbræt over
Grøfterne, saa vil jeg første Gang dertil give det fornødne Træ,
hvorefter enhver paa sin Grund skal vimre forpligtet til at holde det
vedlige.
Det tilfalder Børnene at søge Skolen, saa snart de er fyldt 6 Aar, og
indtil de faar lært alt det, de vil behøve at vide i deres tilkommende
Stand øg Stilling, hvilket næppe vil opnaas, førend de er 14 - 16 Aar. I
de Skoler, som er inddelte i to Klasser, kommer Z. Klasses Børn om
Formiddagen og 1. Klasses om Eftermiddagen, saaledes at hvert Barn over 8
Aar, eller som gaar i 2. Klasse, altid naar Dagens Længde tillader det,
undervises i 4 Timer og de smaa ikkun i 2 Timer".
Om Skolens Maal hedder det:
"Ethvert Barn skal forinden det løslades af Skolen kunne læse alt Tryk
og Skrift og gøre fornuftig Orden og Rede for de væsentligste Dele af
Kristendommen. Ligeledes bør man kunne forlange, at Børn med gode Evner,
og som er flittige, kan gøre Rede for deres Religion og svare med egne
Ord fornuftigt paa det, som de omspørges, at de skriver en Haand, som er
fuldkommen læselig, og at de kan regne foruden de fire Species,
Reguladetri og Brøksregning, at saadanne Børn kan gøre Rede for det, som
af Naturhistorien, Naturlæren, Fædrelandets og andre Landes Historie kan
være nyttigt for dem. Saa maa de ogsaa, naar der opgives en ikke alt for
vanskelig Materie, være i Stand til derom skriftligen, tydelig og
orthographisk rigtigt at opsatte sine Tanker".
Ogsaa til Forældre og Husbønder stiller Reglementet Krav.
"Børnene maa altid være renlige og ordentlig paaklædte, og derfor maa de
møde med vaskede Hænder, klippede Negle, kæmmet Haar og uden
selvforskyldte Pletter og Urenligheder.
Da Børnene ikkun er den mindste Tid i Skolen, saa er det meget mere
nødvendigt, at Forældre og Husbonder har nøje Opsigt paa Børnenes Færden,
naar de er hjemme og under deres Opsyn, at de paaser, de er lydige,
høflige, ærbødige og venlige. Overmaade nyttigt og fordelagtigt vil det
være, naar Forældrene underholder sig med Børnene om, hvad de den Dag har
lært i Skolen, naar de da tillige opmuntrer Børnene og igentage det den
Dag lærte, og de flittigt med Skoleholderen vil overlægge, hvad der kunde
tjene til deres Børns sande Nytte, ville de faa megen fortjent Glæde
deraf".
Om Skoleholderens Pligter hedder det.
"Skoleholderen bør vænne Børnene til at være høflige saavel i som
udenfor Skolen. - Han skal tilholde Børnene at være sanddru. - Han skal
nøje efterse, at Børnene er rene, at de ikke er besmittede med Utøj og
Udslet. Han skal paase, at Skolens Bøger holdes renligen og ordentlig,
samt paase at Børnene ikke medbringer deres Spisesager i Skolestuen, paa
det at den ikke opfyldes med Lugt af Maden".
"For alle dem, som gaar til Konfirmation, men fremdeles vedbliver at
søge Sko!en for at blive mere og mere øvet i Skrivning og Regning, holder
Skoleholderen en Time om Aftenen Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag, og
maa ingen Husbonde forhindre sine Tyende i at søge denne. Endelig holder
Skoleholderen om Vinteren en Forelæsningstime for de ældre Onsdagen og
Løverdagen, at de kan tilbringe de lange Vinteraftener paa en angenem
Maade".
Man vil saaledes se, at Skoleholderens Dag var fuldt optaget, ja end
ikke øm Søndagen havde han Fred; thi da skulde alle Børn over 10 Aar
samles i Skolen og derfra sammen med Skoleholderen gaa til Kirken for at
deltage i Gudstjenesten; og endelig skulde han til Opmuntring for de
flinkere Børn Søndag Eftermiddag i Sommertiden gaa til Pederstrup med
dem, for at de "kunne fornøje sig der og øves i Ting, som er dem baade
nyttige og angeneme".
Som en "Opmuntring" til Skoleholderen om at overholde sine Pligter
findes i Reglementet følgende: "Hvis en Skoleholder ikke efterkommer de
Pligter, der er paalagt ham, saa skal han af Skolekommissionen advares om
bedre at efterkomme sine Pligter, og hvis det trods Advarsel gentager
sig, skal han have forbrudt sit Embede".
Det var store Krav, der stilledes til saavel Børn, Forældre som
Skoleholder; men mest bemærkelsesværdigt er det dog, at allerede 1791
begynder den danske Folkeskoles Pionerer at arbejde med de
Skoleproblemer, som vi endnu i vore Dage kun delvist har løst. f. Eks. er
jo baade det 8. Skoleaar, Aftenskolen og Aftenhøjskolen foregrebet i
Reglementet, og Reglementets Skabere har saavist ikke vaklet mellem de to
Poler: frivillig eller obligatorisk, det maa derfor anses for et
Diskussionsemne, om vi i det hele taget er naaet videre paa Skolevæsenets
Omraade end Grevskabet Christianssæde var i 1791.
Overgangsvanskeligheder har der ganske givet været, og det var vel en af
Skoleholderens Pligter at faa det til at gaa saa gnidningsløst som
muligt.
Sikkert har dog en og anden af Forældrene undertiden følt Trang til at
sige Skoleholderen sin Mening. Sligt var imidlertid forudset i
Reglementet; thi det hedder: "Forældre og Husbonder maa, saa ofte de vil,
komme i Skolen, og skal Skoleholderen anvise dem en Plads, men de maa
ikke forstyrre Undervisningen, og skulde de mod Formodning have noget at
anke paa i Skolen, da skal det være dem tilladt, efterat Skolen er
ophørt, at yttre det for Skoleholderen, men de maa ikke understaa sig
derom at yttre sig i Børnenes Nærværelse og endnu mindre være groft
uhøfligen mod Skoleholderen under Straf af 1 Mark til 4 Rdl. efter
Kommissionens Kendelse".
Det kunde jo nok faa en overhedet Fader eller Husbonde til at tænke sig
om, navnlig naar han tilmed som i Langesø stod overfor en forhenværende
Smed.
Skade, at der ikke findes en tilsvarende Paragraf i vore Dages
Skolelovgivning.
Som Forbindelsesled mellem paa den ene Side Skolekommission og
Skoleholder og paa den anden Side Forældre og Husbonde har vi
Skoleforstanderen, som af Skolekommissionen var valgt blandt "de bedste
og fornuftigste Bønder i Skoledistriktet", og som selv blev Medlem
af Skolekommissionen. Han skulde "saa ofte det var ham muligt indfinde
sig i Skolen for at faa Kundskab om Undervisningsmaaden, som bruges i
Skolen, og Nytten af det, der undervises i, og naar han saa er overtydet,
skulle han søge at overbevise ligeledes andre, som kunde være indtagne af
Fordomme mod Læremaaden og mod at Børnene skal tilholdes at lære alt det,
som deres Fædre ikke have lært!"
(Uddrag af artikel)