Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna-Ermegård Abela Reventlow
(1890 - 1969)

Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow sidder her på Pederstrup trappe omgivet af hustruen, Lucie-Marie, og datteren fra et tidligere ægteskab, komtesse Ermegaard samt sommergæster. Den årvågne løvinde holder det Reventlowske våben. Løvinden, der tidligere stod på Pederstrup, står nu på Wulfshagen.


Andre slægter:

Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe
(1837 - 1895)



Slotte og Herregårde


tranekaer5.jpg
tranekaer5.jpg



Heraldik


Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi

Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Gravsten og epitafier


Reventlow, Ernst Christopher Detlef
Reventlow, Ernst Christopher Detlef

  

Ernst Christoffer Ditlef 
greve af Reventlow 

födt d 6th august 1786 död d 18de januar 1869.

Han var en kjærlig Søn, Broder, Onkel 
en trofast Ven. Alle der kjendte ham nøie 
paaskjønnede hans værd i Danmark som 
i Norge, hvor han fægtede tappert i Krigen. 

Efter at tvillingerigerne adskiltes 
trak han sig tilbage til Danmark, 
hvor han hengav sig til landlige sysler 
og videnskaberne. 

I hans langvarige sygdom viste han den 
største taalmodighed og lige saa blid, som 
han havde levet gik han over til den 
bedre Verden, hvor hans fredsommelige 
Hjerte nyder den højere Lyksalighed 
i forening med hans elskede Hedengangene. 

Salige ere de Fredsommelige, the de 
skulle kaldes Guds Børn. 
Math 5 cap 1.9 

Udsmykning: Efeublade udhugget rundt omkring på sandstenen
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 48 49 50 51 52 53 54 55 56 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)


Grevinde Polly Reventlow 
født
comtesse
Holck Winterfeldt 
F. den 28de. Octbr. 1799  D. den 3die Juni 1867 
 1. Joh. Brev 4.16 
Hvo som bliver i Kjærlighed 
bliver i Gud 
__________
 
Det gjorde du Moder!


FilnavnHolck Winterfeldt, Polly (1799-1867).jpg
Filstørrelse110.05k
Størrelse739 x 600
Knyttet tilPolly Holck-Winterfeldt (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 48 49 50 51 52 53 54 55 56 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow