Conrad Georg Reventlow (1749-1815) var lidt familiens ”sorte får” og på sin vis har jeg altid syntes, at han var en mindst lige så spændende person, som de mere kendte brødre Christian Ditlev Reventlow og Johan Ludvig Reventlow med al deres fortræffelighed.
Conrad Georg stod i skyggen af sine kendte brødre, er endda nævnt som den "glemte Reventlow" og var vist ikke særlig godt begavet, og blev derfor, i stedet for en uddannelse, allerede som 11-årig sendt til søs som volontør-kadet i søetaten, hvor hans karriere kun var mådelig. Han blev dog søofficer og sejlede som sådan på verdenshavene på togter til Algier, Vestindien og Lissabon og levede et væsentlig anderledes liv end sine søskende – kom som også nævnt i septembernummeret af ”Meddelelser” bl.a i gældsfængsel under et ophold i England og havde generelt en dårlig økonomi. Havde kommandoen over adskillige linjeskibe og var også en periode tilknyttet admiralitetet som embedsmand.
Broderen Christian Ditlev Reventlow skriver i 1772 til sin forlovede Sophie Frederikke von Beulwitz om ham: ”Meinen Bruder Conrad kennen Sie gar nicht. Er hat das Unglück gehabt, mit weniger natürlichen Fähigkeiten sich auch frühe selbst überlassen zu sein. Er ist sehr leicht und schwach, und auf seinen Seereisen ist er sehr oft in schlechter Gesellschaft gewesen”
Bernstorff fælder en hård dom over ham og lægger absolut ikke fingrene imellem i sin karakteristik af ham. Han nærer overhovedet ingen forhåbninger til hans fremtid. Hans opførsel, duelighed og karakter gør ham meget lidt værdig til at tilhøre en oplyst og respektabel familie, skriver Bernstorff og han har absolut ingen illusioner om at han vil kunne bringes på ret kurs. Han forener alle de fejl man normal træffer hos søfolk med hensyn til letsindighed med de fejl, man bebrejder folk ved hoffet.
Broderen Christian Ditlev Reventlow tager ham – dog i en anden sammenhæng - senere i forsvar og skriver i begyndelsen af 1780’erne, at han var: …meget fornøjet med ham; thi skønt hans naturlige fejl klæber ved ham og han lige så lidt som noget andet menneske på jorden kan rive sig helt løs fra disse, så handler han dog retskaffent og ædelt, uden at være delikat; og rækker han sin ven en hjælpende hånd vil den altid lugte af tjære, men jeg sværger han er, skønt ilden en lang tid brændte svagt i ham, en Reventlow – ude af stand til at gøre noget lavt.
Han havde hyppigt orlov for at kunne opholde sig på Sandbjerg, han manglede altid penge - var ikke til bonede gulve, men omgikkedes gerne sine bønder hos hvem han var vellidt, men til hans families fortrydelse havde han også omgang med forskellige damer, særlig den nedenfor nævnte Marie Sophie Brag, der i Sottrup Kirkebog omtales som hans ”concubine”
Conrad Georg Reventlow fik 3 børn med Marie Sophie Brag, der var en lokal møllerdatter. Hun bliver i folketællingen fra 1803 omtalt som ”Domisticken und Dienstboten des Herrn Grafen” Det ældste af disse børn (f. 1796) blev kun 1½ år, men de to øvrige (f. 1799 og 1803) blev voksne og har siden fået mange efterkommere, der på mange måder har bidraget til det danske samfund. To af efterkommerne er blevet indgiftet i den danske adel. Karakteristisk er det i øvrigt at mange af Conrad Georg Reventlows efterkommere har bevaret en tydelig bevidsthed om samhørighed med slægten Reventlow, herunder i generationer bevaret familienavne mv. Hans datterdatter Marie Sophie Frederikke Munk (1823-1895) blev gift med greve, ritmester Richard Julius Frederik Ahlefeldt-Laurvigen (1819-1863) Herfra nedstammer de i Rusland levende medlemmer af slægten Ahlefeldt-Laurvigen. (Se DAA 2006 p 47) Hendes søster Christiane Ditlevine Caroline Munk (1830-1918) blev gift med lensgreve Jørgen Scheel (1827-1980) til Gammel Estrup. Herfra stammer den grevelige linje til Estrup (DAA 2006 p358 ff)
Conrad Georg Reventlow søgte før sin død at sikre sine børn og ønskede at lyse dem i ”kuld og køn”, men blev forhindret heri af sin broder Christian Ditlev Reventlow. For at sikre sin ”concubine” Marie Sophie Brag overdrog han Vingsted Mølle, som han havde købt i 1803, til hende i 1811. Prisen var nærmest symbolsk – formentlig for at hun ikke skulle stille arvekrav for sine børn i forbindelse med hans død.
Han døde den 9. april 1815 på Sandbjerg Slot. Broderen, statsminister
Christian Ditlev Reventlow skrev i sin dagbog: ”Søndagen 9 April døde min
Broder Conrad paa Sandberg efter udstaaede mange Lidelser, blind og fjernt
fra alle Venner omgivet af egennyttige Mennesker” Inden sin død havde han
bestemt, at han ville begraves på kirkegården ”blandt sine bønder” og ikke
bisættes i det grevelige Reventlowske Kapel ved koret på Dybbøl Kirke. Ifølge Dybbøl Kirkes hjemmeside fremgår, at i virkeligheden står hans kiste dog i gravkapellet. I 1863
rejste Bønderne på Sandbjerg på 75-årsdagen for hans iværksættelse af
landboreformerne på Sandbjerg en Mindesten på hans Grav. På den står der: