Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Louise (Lily) Adelaide Reventlow
(1840 - 1894)



Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Ridder af Dannebrog
Ridder af Dannebrog

28. jun 1840 symbolum: Murus aheneus esto


Gravsten og epitafier


Eduard Reventlow og Else Reventlow f. Bardenfleth
Eduard Reventlow og Else Reventlow f. Bardenfleth

GUD ER KÆRLIGHED

EDUARD V.S.C REVENTLOW
28.11.1883 - 26.7.1963
_______________________

ELSE REVENTLOW F. BARDENFLETH
2.1.1884 - 27.10.1964

SALIGE ER DE RENE AF HJERTET
THI DE SKULLE SE GUD
   

Udskriv Tilføj bogmærke


Reventlow, Christian Ditlev Frederik, lensgreve (1748-1827), dansk statsmand; påvirkedes sammen med broderen Johan Ludvig tidligt af tidens krav om tekniske og sociale landbrugsreformer i forbindelse med at de som unge deltog i dannelsesrejser i Europa, bl.a til England. Arvede 1775 Christianssæde på Lolland og virkede der ivrigt for udskiftning, hoveriafløsning og nye driftsmåder. Som kollegiedeputeret fra 1774 hørte Reventlow til de ledende regeringskredse omkring A. P. Bernstorff.

Efter systemskiftet i 1784 b1ev Reventlow samme år førstedeputeret og i 1789-1813 præsident for rentekammeret, der bestyrede landboforholdene. I november 1784 fik han nedsat den lille og i juli 1786 den store landbokommission, hvori han sammen med Chr. Colbjømsen gennemførte fæstereformen 1787, stavnsbåndets ophævelse 1788 og hoveriets fastsættelse 1799.

†Hos Reventlow hvilede disse storslåede reformer mere på kristen filantropi, en tro på folkets højnelse, end på tendens til borgerlig udligning, og økonomisk var han udpræget liberal, bidrog derfor til toldloven af 1797 (frihandel). Som statsminister (dvs medlem af gehejmestatsrådet) 1797-1827 bidrog Reventlow afgørende til skoleloven af 1814, men trak sig fra 1813 mest tilbage til sine godser. Forholdet til kongen blev køligere, og efter sin afsked 1813 tog Reventlow sig mest af sin egen godsdrift og deltog, skønt medlem, ikke i Gehejmestatsrådets møder.

For dansk skovbrugs udvikling har Reventlow haft meget stor betydning. Som rentekammerets chef fik han oprettet skovbrugsundervisningen 1785, hedeplantningen påbegyndtes ca. 1790, statsskovenes drift ændredes 1804; på den meget vigtige fredskovsforordning af 27. Sept. 1805, der var gældende til 1935, havde Reventlow i det mindste meget væsentlig indflydelse. Reventlow var velbevandret i udlandets skovbrugslitteratur og foretog på sine godser omfattende undersøgelser og studier, navnlig over skovens udhugning (tynding); han fremsatte 1811 en foreløbig meddelelse herom i Videnskabernes Selskab, men hans hovedværk ªForslag til en forbedret skovdrift´ blev først trykt i 1879. Hans anskuelser vakte i begyndelsen megen modstand, men betragtes nu som grundlæggende for dansk skovbrug.

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7