Portrætter

Slægten Reventlow:

Eugen Reventlow
(1798 - 1885)

Count Eugen Reventlow (1798-1885) and Count Theodor Reventlow (1801-1873) were the children of Danish diplomat and noble Cay Friedrich Reventlow. Eugen was appointed Secretary to the Danish Legation in St. Petersburg in 1823. He remained there until his brother Theodor assumed the position in 1828. As Eleanor Middleton succumbed to illness in 1827, her diary entries likely refer to the elder Reventlow. The portrait in the Album however may be of either brother. The bust-length portrait presents Count Reventlow facing partly left, eyes looking forward, against a background of grey clouds. The young man wears a blue-black coat with gold buttons, a beige waistcoat, and a white shirt with a black cravat.


Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Ahrensburg
Ahrensburg

Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.

Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.



Heraldik


Reventlow, Friedrich 1755-1828
Reventlow, Friedrich 1755-1828

Ridder af Dannebrog

Symbolum: NIHIL HUMANI A ME ALIENUM PUTO



Gravsten og epitafier


Grabmal für Graf Otto von Reventlow-Wittenberg und seine Gemahlin Dorothea
Grabmal für Graf Otto von Reventlow-Wittenberg und seine Gemahlin Dorothea

   


Reventlow, Christian Ditlev Frederik, lensgreve (1748-1827), dansk statsmand; påvirkedes sammen med broderen Johan Ludvig tidligt af tidens krav om tekniske og sociale landbrugsreformer i forbindelse med at de som unge deltog i dannelsesrejser i Europa, bl.a til England. Arvede 1775 Christianssæde på Lolland og virkede der ivrigt for udskiftning, hoveriafløsning og nye driftsmåder. Som kollegiedeputeret fra 1774 hørte Reventlow til de ledende regeringskredse omkring A. P. Bernstorff.

Efter systemskiftet i 1784 b1ev Reventlow samme år førstedeputeret og i 1789-1813 præsident for rentekammeret, der bestyrede landboforholdene. I november 1784 fik han nedsat den lille og i juli 1786 den store landbokommission, hvori han sammen med Chr. Colbjømsen gennemførte fæstereformen 1787, stavnsbåndets ophævelse 1788 og hoveriets fastsættelse 1799.

†Hos Reventlow hvilede disse storslåede reformer mere på kristen filantropi, en tro på folkets højnelse, end på tendens til borgerlig udligning, og økonomisk var han udpræget liberal, bidrog derfor til toldloven af 1797 (frihandel). Som statsminister (dvs medlem af gehejmestatsrådet) 1797-1827 bidrog Reventlow afgørende til skoleloven af 1814, men trak sig fra 1813 mest tilbage til sine godser. Forholdet til kongen blev køligere, og efter sin afsked 1813 tog Reventlow sig mest af sin egen godsdrift og deltog, skønt medlem, ikke i Gehejmestatsrådets møder.

For dansk skovbrugs udvikling har Reventlow haft meget stor betydning. Som rentekammerets chef fik han oprettet skovbrugsundervisningen 1785, hedeplantningen påbegyndtes ca. 1790, statsskovenes drift ændredes 1804; på den meget vigtige fredskovsforordning af 27. Sept. 1805, der var gældende til 1935, havde Reventlow i det mindste meget væsentlig indflydelse. Reventlow var velbevandret i udlandets skovbrugslitteratur og foretog på sine godser omfattende undersøgelser og studier, navnlig over skovens udhugning (tynding); han fremsatte 1811 en foreløbig meddelelse herom i Videnskabernes Selskab, men hans hovedværk ªForslag til en forbedret skovdrift´ blev først trykt i 1879. Hans anskuelser vakte i begyndelsen megen modstand, men betragtes nu som grundlæggende for dansk skovbrug.

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7