Portrætter

Slægten Reventlow:

Claus Reventlow
(1693 - 1758)

Over Højesteretjustitiarius Claus Reventlow, der døde den 10. Maj 1758, lod hans Enke Arbien udføre en Portraitmedaille, hvis Bagside viste Retfærdighedens Tempel, hvis ene Søjle (Støtte og Pryd: Fulcimen et decus) var faldet. »Enke Fruen lod meget faa Exemplarer slaae og vilde ikke, den skulde blive gemeen« . Suhms Oplysning, at Medaillen var bekostet af Assessorerne i højeste Ret, er saaledes ikke rigtig. I December 1759 gav Kongen Tilladelse til Prægning af Medailler over afgangne Geheimeraad Reventlou.


Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Marie Reventlow, Preetz
Marie Reventlow, Preetz

Uddrag af tavle i Preetz Klosterkirke over priorinde ved Preetz Kloster. Marie Reventlow


Gravsten og epitafier


Hylda Joanna Reventlow
Hylda Joanna Reventlow

   


Reventlow, Christian Ditlev Frederik, lensgreve (1748-1827), dansk statsmand; påvirkedes sammen med broderen Johan Ludvig tidligt af tidens krav om tekniske og sociale landbrugsreformer i forbindelse med at de som unge deltog i dannelsesrejser i Europa, bl.a til England. Arvede 1775 Christianssæde på Lolland og virkede der ivrigt for udskiftning, hoveriafløsning og nye driftsmåder. Som kollegiedeputeret fra 1774 hørte Reventlow til de ledende regeringskredse omkring A. P. Bernstorff.

Efter systemskiftet i 1784 b1ev Reventlow samme år førstedeputeret og i 1789-1813 præsident for rentekammeret, der bestyrede landboforholdene. I november 1784 fik han nedsat den lille og i juli 1786 den store landbokommission, hvori han sammen med Chr. Colbjømsen gennemførte fæstereformen 1787, stavnsbåndets ophævelse 1788 og hoveriets fastsættelse 1799.

†Hos Reventlow hvilede disse storslåede reformer mere på kristen filantropi, en tro på folkets højnelse, end på tendens til borgerlig udligning, og økonomisk var han udpræget liberal, bidrog derfor til toldloven af 1797 (frihandel). Som statsminister (dvs medlem af gehejmestatsrådet) 1797-1827 bidrog Reventlow afgørende til skoleloven af 1814, men trak sig fra 1813 mest tilbage til sine godser. Forholdet til kongen blev køligere, og efter sin afsked 1813 tog Reventlow sig mest af sin egen godsdrift og deltog, skønt medlem, ikke i Gehejmestatsrådets møder.

For dansk skovbrugs udvikling har Reventlow haft meget stor betydning. Som rentekammerets chef fik han oprettet skovbrugsundervisningen 1785, hedeplantningen påbegyndtes ca. 1790, statsskovenes drift ændredes 1804; på den meget vigtige fredskovsforordning af 27. Sept. 1805, der var gældende til 1935, havde Reventlow i det mindste meget væsentlig indflydelse. Reventlow var velbevandret i udlandets skovbrugslitteratur og foretog på sine godser omfattende undersøgelser og studier, navnlig over skovens udhugning (tynding); han fremsatte 1811 en foreløbig meddelelse herom i Videnskabernes Selskab, men hans hovedværk ªForslag til en forbedret skovdrift´ blev først trykt i 1879. Hans anskuelser vakte i begyndelsen megen modstand, men betragtes nu som grundlæggende for dansk skovbrug.

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7