Portrætter

Slægten Reventlow:

Magnus Eduard Emil Bruun de Neergaard
(1855 - 1940)



Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Vindeholme
Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.


Heraldik


Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow

Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.


Gravsten og epitafier


Margrethe Reventlow
Margrethe Reventlow

Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
   

Udskriv Tilføj bogmærke


Reventlow, Christian Ditlev Frederik, lensgreve (1748-1827), dansk statsmand; påvirkedes sammen med broderen Johan Ludvig tidligt af tidens krav om tekniske og sociale landbrugsreformer i forbindelse med at de som unge deltog i dannelsesrejser i Europa, bl.a til England. Arvede 1775 Christianssæde på Lolland og virkede der ivrigt for udskiftning, hoveriafløsning og nye driftsmåder. Som kollegiedeputeret fra 1774 hørte Reventlow til de ledende regeringskredse omkring A. P. Bernstorff.

Efter systemskiftet i 1784 b1ev Reventlow samme år førstedeputeret og i 1789-1813 præsident for rentekammeret, der bestyrede landboforholdene. I november 1784 fik han nedsat den lille og i juli 1786 den store landbokommission, hvori han sammen med Chr. Colbjømsen gennemførte fæstereformen 1787, stavnsbåndets ophævelse 1788 og hoveriets fastsættelse 1799.

†Hos Reventlow hvilede disse storslåede reformer mere på kristen filantropi, en tro på folkets højnelse, end på tendens til borgerlig udligning, og økonomisk var han udpræget liberal, bidrog derfor til toldloven af 1797 (frihandel). Som statsminister (dvs medlem af gehejmestatsrådet) 1797-1827 bidrog Reventlow afgørende til skoleloven af 1814, men trak sig fra 1813 mest tilbage til sine godser. Forholdet til kongen blev køligere, og efter sin afsked 1813 tog Reventlow sig mest af sin egen godsdrift og deltog, skønt medlem, ikke i Gehejmestatsrådets møder.

For dansk skovbrugs udvikling har Reventlow haft meget stor betydning. Som rentekammerets chef fik han oprettet skovbrugsundervisningen 1785, hedeplantningen påbegyndtes ca. 1790, statsskovenes drift ændredes 1804; på den meget vigtige fredskovsforordning af 27. Sept. 1805, der var gældende til 1935, havde Reventlow i det mindste meget væsentlig indflydelse. Reventlow var velbevandret i udlandets skovbrugslitteratur og foretog på sine godser omfattende undersøgelser og studier, navnlig over skovens udhugning (tynding); han fremsatte 1811 en foreløbig meddelelse herom i Videnskabernes Selskab, men hans hovedværk ªForslag til en forbedret skovdrift´ blev først trykt i 1879. Hans anskuelser vakte i begyndelsen megen modstand, men betragtes nu som grundlæggende for dansk skovbrug.

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7