Juliane (Julie) Reventlow f. Schimmelmann
16 feb. 1763 - 27 dec. 1816
Julie Reventlow, malet som ung i 1784 af Angelica Kaufmann. Den
hovedrige Heinrich Schimmelmanns datter Julie blev i 1779 gift med greve
Fritz Reventlow, og ti år senere trak han sig tilbage fra diplomatiet for
at slå sig ned på godset Emkendorf i nærheden af Kiel. Julie Reventlow
blev på Emkendorf efterhånden midtpunktet i en kreds af digtere,
kunstnere og kulturelt interesserede aristokrater.
Malet af Angelica Kaufmann | Malet af Jens Juel |
Hun brevvekslede med tidens ledende åndspersonligheder, og Emkendorf
blev et gæstfrit kulturcentrum i Holsten. Under Den franske Revolution
kom mange emigranter på kortere eller længere ophold på godset. Det
kostede mange penge at udfolde denne gæstfrihed og aktivitet, og
indtægteme kom blandt andet fra de schimmelmannske plantager i Dansk
Vestindien. Julie Reventlow var levende optaget af oplysningsarbejdet
blandt godsets undersåtter.
Julie Reventlow var et fint og følsomt Menneske og i Besiddelse af
Faderens Virketrang. Hun var overordentligt humant indstillet og f.Eks.
den drivende Kraft for Negerslaveriets Ophævelse, som Broderen Ernst
Schimmelmann først af alle gennemførte paa de dansk-vestindiske øer. Hun
interesserede sig ogsaa for Højnelse af Bondestandens Kaar og har,
ligesom Søsteren Caroline Baudissin paa Knoop, skrevet "Bøger for
Bønderne" (1791). Hun havde en høj Stjerne hos Familien paa
Pederstrup, selvom hendes Mand og Statsministeren en Overgang stod i et
Modsætningsforhold i Spørgsmaal vedrørende det holstenske Ridderskab. Hun
var overordentlig godgørende paa sit Gods, og Emkendorf blev paa det
pragtfuldeste udstyret med Vægdekorationer, Malerier og Møbler, hvoraf en
Del indkøbtes paa Rejser i Italien. Hjemmet var yderst gæstfrit. Franske
Emigranter stod det aabent, og Tidens Skønaander gik ud og ind. En stadig
Forbindelse opretholdtes ogsaa med den anden ikke mindre betydningsfulde
Kreds - Louise Stolbergs - i Tremsb¸ttel og senere paa Vindeby.
Med Julie Reventlows Helbred gik det hurtigt ned ad Bakke. Hun var meget
religiøst indstillet og tilhørte en Kreds af religiøse Mystikere som
Prins Carl af Hessen og flere af Bernstorfferne, saaledes mærkværdigvis
den klare og virkehedsnære A. P. Bernstorff. Spiritisme og Tro paa
Sjælevandringen var ikke Kredsen fremmed, og i 1793 formaade man den
kendte schweiziske Vækkelses-prædikant, Filosof og Skønaand J. C. Lavater
til at komme til Danmark paa et kort Besøg, hvor han boede hos
Bernstorffs. Allerede ti Aar for havde Reventlows paa Rejsen ned til Rom
opsøgt Lavater i Zurich. Nu gjorde han et kort Ophold paa Emkendorf paa
Vejen til København og paa Tilbagerejsen en Maaned senere et længere
Ophold paa Schimmelmanns Slot i Wandsbeek, hvor Julie Reventlow havde
taget Ophold. I sin Dagbog beskriver Lavater hendes svagelige Tilstand:
ªGrevinde Julie Reventlow besvimede og spyttede Blod som sædvanligt, hvad
den ringeste Bevægelse bevirker´. Hun kørte, fulgt af Lavater, rundt i en
Rullestol trukket af en Hest i den store Park. ªEfter Aftensmaaltidet´,
skriver han, ªsad vi atter en kort Stund om den blodspyttende Grevindes
Seng og gik til Ro kort for Kl. 12.´ Et par Aftener efter tryglede Julie
Reventlow Lavater om at tage sig til Alters, hvad han indvilligede i.
Altergangen fandt Sted mellem halv ni og halv ti om Aftenen.
Mere end 20 Aar kæmpede Julie Reventlow endnu med sin haabløse Sygdom,
de seneste 10 Aar stadigt sengeliggende, og først d. 27. December 1816
blev hun udfriet af sine Lidelser. Hendes Taalmod og Fromhed skabte
næsten en Helgenglorie om hende - Passionsblomsten paa Emkendorf, som hun
kaldtes. Da hun endelig fik Fred, skrev den aldrende Statsminister fra
Pederstrup til Louise Stolberg i næsten ekstasiske Vendinger: ªHun har nu
lykkelig fuldendt sin Løbebane den gode Julie som vi ønske at ende vor;
vi jage efter Maalet, hun har naaet det; hun er nu en Guds Engel, der
usynlig omsvæver de gode; hun styrker, hun trøster, hun advarer. Virksom
var hun her i at udrette det gode; hvad vil hun ikke være, befriet fra de
jordiske Baand!´.
Det var hensynet til hendes helbred, der medførte, at Fritz Reventlow
opgav sin virksomhed som gesandt, og i lange perioder var Julie Reventlow
sengeliggende. Helt frem til sin død i 1816 øvede hun imidlertid en
betydelig indflydelse på det kulturelle miljø i hertugdømmerne.
Template no. 7