Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow
(1735 - 1759)

Kilde: https://www.bildindex.de/document/obj20362950

Schloss Bergheim Kreis Waldeck, Nordrhein-Westfalen, Tyskland

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Vallø
Vallø

Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.


Heraldik


Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold
Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Biskop Detlev von Reventlows våbenskjold

Wappen des Bischofs w:de:Detlev von Reventlow (Bischof), in der Rehbein Chronik, Heft K, Bl. 70v, Ms. Lub. 2° 63 , Stadtbibliothek Lübeck

https://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/image/MsLub263/195/LOG_0015/



Gravsten og epitafier


Morling_Lars_1918-2002.jpg
Morling_Lars_1918-2002.jpg

   


"Naar man saaledes ved Fælleskabets fuldkomne, og en efter Jordernes foregaaende rigtige Taxation vel overlagt Udskiftning har sat Bonden i Stand til

  1. at kunne dyrke sin Jord vel, i det man som mældt har
  1. skaffet ham Frieraadighed over den,
  2. skaffet ham den saavidt mueligt samlet,
  3. givet hans Jordlod en passende og bequem figur, og
  4. skaffet ham en god, beleiligen liggende og rummelig Bolig, hvori han kan bierge og conservere Jordens Afgrøde,
  5. forhjulpet ham til at faae fuldkommen Fred paa al sin Jord, og
  6. givet ham i fornøden Fald hielp til Loddens Grundforbedring.
  1. Naar man dernæst ved Hoveriets Afskaffelse eller Formindskelse og Bestemmelse har skaffet ham den fornødne Tid, til behørigen og paa den bequemmeste Tid at kunne dyrke sin Jord, og passe al sin Mark- og Huus-Gierning. Og
  2. ved at lade ham beholde sin Korn-Tiende har lette sin Høst, og forøget hans Giødning, og maaske lært ham endnu meere at forøge denne ved Staldforing og paa andre Maader.
  3. Naar man fremdeles paa alle muelige Maader har stræbt efter at oplyse ham, og ved enhver Leilighed stedse vedbliver at arbeide paa, grundigen at lære ham, hvorledes han best kan benytte sig af al sin Jord, og i Begyndelsen forskaffer ham de dertil fornødne tienligste Midler, som han enten ikke selv kan erholde, eller ved hvis Anskaffelse han som ukyndig let kan blive bedragen; og endeligen
  4. naar man, ved ikke at glemme den tilbørlige Omsorg for Huusmændene, denne talrige Deel af Land-Almuen, har tillige forsikret Bonden om, at kunne erholde de til visse Aarets tider fornødne Arbeidere;

saa troer jeg, at man er paa den rette Vei til Landvæsenets sikre og almindelige Grundforbedring, thi næst Guds velsignelse kommer det vel i øvrigt allene en paa, at Bonden selv vil vise Lyst og Mod til flittigen at arbeide, og til at føre sig alt det, som er giort for hans Beste, ret til Nytte.

Men hvorledes skulde denne Lyst til Virksomhed da i Almindelighed kunne mangle i Bondestanden? nu da Kongen har synderbrudt Lænkerne, igien indsat Bonden i de Rettigheder, der tilkomme ham, som Menneske og som Borger, og stedse, ja Gud give det for Stedse, saa længe den Danske Stat vedvarer! skienket ham en ved viise Love bestemt borgelig Frihed.

Efter saadanne Forberedelser troer jeg, at man sikkert kan give Bonden Eiendom paa sin Gaard, og at man med Grund da kan have det glade og faste Haab, derved i almindelighed at befordre hans sande Lyksalighed og Statens Velstand.

Thi næst Frihed veed jeg i den ommeldte Orden, intet kraftigere Middel til at oplive Bondens Lyst og Mod, end at forskaffe ham paa billige Vilkaar Arvefæste- og Eiendoms-Skiøde paa sin Gaard; thi da veed han jo, at ikke en Draabe af hans Sveed er spildt, men at al hans møisommelige Arbeid kommer ham selv, hans Kone og Børn til Nytte".

(Beskrivelse over Friderichsborg og Cronborg Amter, s. 92 - 94)

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7