"Naar man saaledes ved Fælleskabets fuldkomne,
og en efter Jordernes foregaaende rigtige Taxation vel overlagt
Udskiftning har sat Bonden i Stand til
- at
kunne dyrke sin Jord vel, i det man som mældt har
- skaffet ham Frieraadighed
over den,
- skaffet ham den saavidt mueligt
samlet,
- givet hans Jordlod en passende og
bequem figur, og
- skaffet ham en god,
beleiligen liggende og rummelig Bolig, hvori han kan bierge
og conservere Jordens Afgrøde,
- forhjulpet
ham til at faae fuldkommen Fred paa al sin Jord, og
- givet ham i fornøden Fald hielp til Loddens
Grundforbedring.
- Naar man dernæst ved Hoveriets
Afskaffelse eller Formindskelse og Bestemmelse har skaffet
ham den fornødne Tid, til behørigen og paa den bequemmeste
Tid at kunne dyrke sin Jord, og passe al sin Mark- og
Huus-Gierning. Og
- ved at lade ham beholde sin
Korn-Tiende har lette sin Høst, og forøget hans Giødning, og
maaske lært ham endnu meere at forøge denne ved Staldforing
og paa andre Maader.
- Naar man fremdeles paa alle
muelige Maader har stræbt efter at oplyse ham, og ved enhver
Leilighed stedse vedbliver at arbeide paa, grundigen at lære
ham, hvorledes han best kan benytte sig af al sin Jord, og i
Begyndelsen forskaffer ham de dertil fornødne tienligste
Midler, som han enten ikke selv kan erholde, eller ved hvis
Anskaffelse han som ukyndig let kan blive bedragen; og
endeligen
- naar man, ved ikke at glemme den
tilbørlige Omsorg for Huusmændene, denne talrige Deel af
Land-Almuen, har tillige forsikret Bonden om, at kunne
erholde de til visse Aarets tider fornødne Arbeidere;
saa troer jeg, at man er paa den rette Vei til
Landvæsenets sikre og almindelige Grundforbedring, thi næst
Guds velsignelse kommer det vel i øvrigt allene en paa, at
Bonden selv vil vise Lyst og Mod til flittigen at arbeide, og
til at føre sig alt det, som er giort for hans Beste, ret til
Nytte.
Men hvorledes skulde denne Lyst til Virksomhed da i
Almindelighed kunne mangle i Bondestanden? nu da Kongen har
synderbrudt Lænkerne, igien indsat Bonden i de Rettigheder, der
tilkomme ham, som Menneske og som Borger, og stedse, ja Gud
give det for Stedse, saa længe den Danske Stat vedvarer!
skienket ham en ved viise Love bestemt borgelig Frihed.
Efter saadanne Forberedelser troer jeg, at man
sikkert kan give Bonden Eiendom paa sin Gaard, og at man med
Grund da kan have det glade og faste Haab, derved i
almindelighed at befordre hans sande Lyksalighed og Statens
Velstand.
Thi næst Frihed veed jeg i den ommeldte Orden, intet
kraftigere Middel til at oplive Bondens Lyst og Mod, end at
forskaffe ham paa billige Vilkaar Arvefæste- og Eiendoms-Skiøde
paa sin Gaard; thi da veed han jo, at ikke en Draabe af hans
Sveed er spildt, men at al hans møisommelige Arbeid kommer ham
selv, hans Kone og Børn til Nytte".
(Beskrivelse over Friderichsborg og Cronborg Amter, s. 92 -
94)
Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.
Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.
Template no. 7
.jpg "Reventlow, Ditlev 1712-1783")
1.jpg "Charlotte Johanne Christiane Hildeborg Reventlow")
