Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Carl Ludvig Erik Ernst Victor Christian Detlev Alexander Reventlow(1910 - 1978)

mit kinder: Christian-Detlev & Nina Helene

Andre slægter:

Slotte og Herregårde

Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx

Heraldik

Reventlow, Detlev 1680-1755 (hvid).jpg

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Candide Et Constanter

Gravsten og epitafier

Ludvig Eduard Reventlow og Benedicte Reventlow f. Ulvsparre Bech

"Naar man saaledes ved Fælleskabets fuldkomne, og en efter Jordernes foregaaende rigtige Taxation vel overlagt Udskiftning har sat Bonden i Stand til

at kunne dyrke sin Jord vel, i det man som mældt har

skaffet ham Frieraadighed over den,
skaffet ham den saavidt mueligt samlet,
givet hans Jordlod en passende og bequem figur, og
skaffet ham en god, beleiligen liggende og rummelig Bolig, hvori han kan bierge og conservere Jordens Afgrøde,
forhjulpet ham til at faae fuldkommen Fred paa al sin Jord, og
givet ham i fornøden Fald hielp til Loddens Grundforbedring.

Naar man dernæst ved Hoveriets Afskaffelse eller Formindskelse og Bestemmelse har skaffet ham den fornødne Tid, til behørigen og paa den bequemmeste Tid at kunne dyrke sin Jord, og passe al sin Mark- og Huus-Gierning. Og
ved at lade ham beholde sin Korn-Tiende har lette sin Høst, og forøget hans Giødning, og maaske lært ham endnu meere at forøge denne ved Staldforing og paa andre Maader.
Naar man fremdeles paa alle muelige Maader har stræbt efter at oplyse ham, og ved enhver Leilighed stedse vedbliver at arbeide paa, grundigen at lære ham, hvorledes han best kan benytte sig af al sin Jord, og i Begyndelsen forskaffer ham de dertil fornødne tienligste Midler, som han enten ikke selv kan erholde, eller ved hvis Anskaffelse han som ukyndig let kan blive bedragen; og endeligen
naar man, ved ikke at glemme den tilbørlige Omsorg for Huusmændene, denne talrige Deel af Land-Almuen, har tillige forsikret Bonden om, at kunne erholde de til visse Aarets tider fornødne Arbeidere;

saa troer jeg, at man er paa den rette Vei til Landvæsenets sikre og almindelige Grundforbedring, thi næst Guds velsignelse kommer det vel i øvrigt allene en paa, at Bonden selv vil vise Lyst og Mod til flittigen at arbeide, og til at føre sig alt det, som er giort for hans Beste, ret til Nytte.

Men hvorledes skulde denne Lyst til Virksomhed da i Almindelighed kunne mangle i Bondestanden? nu da Kongen har synderbrudt Lænkerne, igien indsat Bonden i de Rettigheder, der tilkomme ham, som Menneske og som Borger, og stedse, ja Gud give det for Stedse, saa længe den Danske Stat vedvarer! skienket ham en ved viise Love bestemt borgelig Frihed.

Efter saadanne Forberedelser troer jeg, at man sikkert kan give Bonden Eiendom paa sin Gaard, og at man med Grund da kan have det glade og faste Haab, derved i almindelighed at befordre hans sande Lyksalighed og Statens Velstand.

Thi næst Frihed veed jeg i den ommeldte Orden, intet kraftigere Middel til at oplive Bondens Lyst og Mod, end at forskaffe ham paa billige Vilkaar Arvefæste- og Eiendoms-Skiøde paa sin Gaard; thi da veed han jo, at ikke en Draabe af hans Sveed er spildt, men at al hans møisommelige Arbeid kommer ham selv, hans Kone og Børn til Nytte".

(Beskrivelse over Friderichsborg og Cronborg Amter, s. 92 - 94)

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7