free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Conrad Reventlow
Conrad Reventlow fødtes 21. April 1644 i Kjøbenhavn, besøgte Akademiet i Sorø og studerede ved flere fremmede Universiteter, stod en kort Tid som Kammerjunker i Ærkebiskoppen Hertug August Frederiks Tjeneste og udnævntes allerede i en Alder af 21 Aar til Hofjunker og Kammerherre ved det danske Hof og i Juli 1667 til Hof-og Kancelliraad, i hvilken Stilling han oftere blev benyttet i indenlandske og udenlandske Sager.

I Forhandlingerne vedrørende den pløenske Successionssag spillede han en fremtrædende Rolle og var i Juli 1668 Medlem af den tønderske Kommission. Efter Lentes Død stod han, dog ikke med Titel af Kansler, i Spidsen for tyske Kancelli. 1. Jan. 1669 sendtes han til Gottorp for at overbringe Hertug Christian Albrecht dennes Medgift og blev 1670 Amtmand over Haderslev Amt og Aaret efter Landraad i Slesvig og Holsten. 1672 fik han det hvide Baand og ophøjedes 1673 I Lensgrevestanden.

I Maj 1675 blev han Oberst for 2. fyenske Regiment Kavalleri og tog i denne Egenskab Del i den skaanske Krig. 1676 udmærkede ban sig gjentagne Gange som Partigænger og var med i Slaget ved Lund. Under Felttoget 1677 stod han i Spidsen for slesvigske Kavalleriregiment, men tog allerede Aaret efter ifølge Ansøgning sin Afsked fra Krigstjenesten og afsendtes i diplomatisk Mission til Biskoppen af M¸nster. Efter sin Svigerfader Vincens Joachim v. Hahn arvede han 1680 Overjægermesterembedet og udnævntes til Geheimeraad.

I Juli 1681 blev han Patron for Universitetet samt dekoreret med Elefantordenen og indtraadte vistnok det følgende Aar i Konseillet. Efter Ahlefeldts Død gættede mange paa ham som Efterfølger i Storkansler Embedet, men Reventlow, der uden Tvivl har hindret Griffenfelds Løsladelse af Frygt for at denne atter skulde gjenvinde sin Stilling, opnaaede dog ikke under Christian V. denne Værdighed. I politisk Henseende fortsatte han Ehrenschilds franskvenlige Retning, støttet til dennes Svigersøn Thomas Balthasar v. Jessen. I Juni 1689 var han med Brandt og Jessen Medlem af Kommissionen i Anledning af de om Jever opstaaede Stridigheder og afsluttede i Aug. med Ehrenschild og Jessen Traktaten med Kongen af England angaaende de ham overladte Hjælpetropper. 1690 i Nov. forhandler han med Jens Juel og Jessen om Afslutningen af en Traktat med de engelske og hollandske Ministre.

I Aug. 1691 var han med Gyldenløve, Brandt og Jessen forordnet i Kommissionen til Afslutningen af Ægteskabskontrakten mellem Johan Georg af Sachsen og Prinsesse Sophie Hedvig. D. 26. Aug. 1699 udnævntes han til Storkansler. Skjønt han ved Christian Gyldenløves og Carl Ahlefelds stigende Gunst hos Kongen tabte i Indflydelse, bevarede han dog Kongens fulde Naade til sin Død, der indtraf 21. Juli 1708 paa Clausholm. Reventlow skildres almindeligt som en hæderlig og retsindig Personlighed uden synderlig fremragende Ævner.

Næppe med Urette hedder det om ham, at han var naaet til de højeste Værdigheder ved stadig at klynge sig til Hoffets Yndlinge, særlig Gabel og Hahn. Ved sine glimrende Fester, "magnifique Baller og Maskerader", hvor Kongehuset jævnlig var Gjæst, søgte han ogsaa at sikre sig den forlystelseselskende Konges Gunst. I Aaret 1690 var hans Gjæld stegen til 100,000 Rdlr., til hvis Dækning Kongen skal have skjænket ham 26,000 Rdlr. Reventlow havde været gift to Gange, først (1667) med Anna Margarethe Gabel og siden (1681) med Sophie Amalie v. Hahn. 1631 oprettede han Grevskabet Reventlow, 1684 erhvervede han Frisenvold og Løjstrup , 1683 kjøbte han Clausholm.

Fra "Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, bd. I" af Louis Bobé