Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard August Reventlow
(1886 - 1918)



Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Ulrich Reventlow - våben
Ulrich Reventlow - våben



Gravsten og epitafier


Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)


LUDVIG CHRISTIAN DITLEV FREDERIK 
LEOPOLD ERNST REVENTLOW

SØNNESØN AF CHRISTIAN DITLEV
FREDERIK OG TREDJE SØN AF CHRI-
STIAN DETLEV OG MARGRETHE BE-
NEDICTE REVENTLOW FØDT DEN 16.
JUNI 1806. GIFT IKKUN NOGET OVER
3 MAANEDER MED ADELHEIT VON
DER DECKEN, BLEV DEN 5.NOVEMBER
1835 VED DØDEN VEL FOR EN TID
SKILT FRA OS, MEN FOR EVIGT AT-
TER FORENET MED DEN ELSKEDE
MODER OG MED DIG DU EVIG ELSKE-
DE CHRISTIAN OG SAA MANGE
ÆDLE FORUDGANGNE.
 
LUDVIG! SKJØNT LYKKELIG I ALLE
DIT YDRE LIVS FORHOLD, DROGES
DOG DET BLIK, SOM FORSTOD AT
SKATTE DIG, HEN TIL DEN HIER-
TETS RENHED, HVORFRA ALE-
NE EN VÆRDIGERE LYKKE TAGER
SIN UDSENDING OG DERFOR VENDE
VI MED VEMODENS LÆNGSEL
AANDENS ØIE MOD SJÆLENES
LAND, HVORHEN DU KALDTES TIL
HØJERE LYKSALIGHED, TIL MERE
UDVIDET VIRKEN, OG HVOR VI EN-
GANG VERDIGERE SKULLE PRISE
GUD FOR DET STÆRKE KIERLIG-
HEDS BAAND, HVOR MED HAN
KNYTTEDE OS TIL DIG OG HVOR-
AF INTET SKAL TABES!
 
ELSKEDE SØN! MINDET OM DIN
FASTE VILLIE DIT ÆDLE HIERTE
DIN INDERLIGE KIERLIGHED, DER
BANDT DIG TIL DIN FROMME
ADELHEIT OG TIL ALLE DINE
KIERE OG HVER EN ANDEN LIGHED
MELLEM DIG OG DIN ÆDLE BRO-
DER CHRISTIAN SAMLER VORT
LÆNGSELSFULDE BLIK I ET HIM-
MELSK BILLEDE I HVILKET VI SEE
EDER FORENEDE MED DEN ELSKEDE
MODER, MED HENDE HVIS FROMME
KIERLIGHED SAA BLIDT LEDEDE
EDERS DE FØRSTE TRIN PAA DEN
VEI, HVOR PAA I UDEN AT SVIGTE
VANDREDE MOD EVIGHEDENS MAAL.
 
I HAVE VEL EN BEDRØVELSE, MEN
JEG VIL SE EDER IGEN OG EDERS
HIERTE SKAL GLÆDES, OG INGEN
SKAL DA TAGE EDERS GLÆDE FRA
EDER.

Ioh Evg 16.22
 
  
   


Uddrag af Statsminister C. D. F. Reventlows tale den 15 august 1788 på Frederiksborg Slot ved uddelingen af de første 15 skøder til frigivne bønder

Jeg ser den lykkelige tid i møde i hvilken man ved børnenes undervisning i alle skoler vil anse forstandens og hjertets dannelse for vigtigere end udenadslæsningen, den tid, i hvilken man vel i skolerne vil anse undervisningen i religionen for den vigtigste, men ikke for at betage børnene tiden til at erhverve den kundskab, som de behøver til at blive nyttigere og lykkeligere mennesker i deres kald.

Jeg ser den tid i møde, i hvilken udmarkerne vil ligne de velgødede tofter, de sure enge og moser vil være forvandlede til fede hårdbundsenge, unyttigt krat være bortryddet, nyttig skov og underskov omhyggeligt fredet, alt skadeligt vand afgravet, alle kampesten brugt til varig indhegning med stengærder; den tid, i hvilken de udskiftede bøndergårde alle omgives med store, veldyrkede kål-, urte-, humle- og frugthaver, med pile og mange andre nyttige træer; den tid, i hvilken kløver, kartofler, nyttige roers dyrkning ikke mere vil være en sjældenhed; i hvilken tjenestekarlen vil sætte sin ære i at være den skrappeste arbejder, og bonden i at være den bedste husbond; den tid, i hvilken bonde og husmand begge vil være fornøjede med deres tilstand, ikke misunde hinanden, men som venner ved gensidige tjenester befordre den ene den andens fordel: den tid, i hvilken ingen fattig vil blive uhjulpen, og ingen arbejdsføre tiggere vil tåles at omvanke; den tid, i hvilken spinderokken, væven og anden huslig vindskibelighed vil fylde alle de nu ledige vinterdage.

Så lykkelig som endog en del bønders tilstand som fæstebønder er i disse amter, så vil den dog blive langt bedre, når de erholde ejendom; thi de bliver derved forvissede om, at alle deres forbedringer kommer dem og deres børn alene til nytte og opmuntres derved til fordoblet arbejdsomhed.

De kan ikke mere frygte den skæbne, som er overgået nogle af deres brødre: i tiden at skulle afstås til godsejere og da at tabe de fordele, som de og deres forfædre som kongens bønder hidtil har nydt. Om vanheld skulle træffe dem, kan de, som erholde deres gårde skænkede til ejendom, let på gården erholde det lån, som de kunne behøve, uden frygt for, at sådant vanheld skulle fortrænge dem fra deres hjem, da disse amters lykkelige beliggenhed imellem residensstaden og den nærsommeste købstad i riget og de tålelige afgifter, de svare, giver den sikre forvisning, at bøndergårde vil komme i høj pris.

De kan ikke frygte ved dødsfald at se deres efterladte satte tilbage ved høje fæster, som så gode gårde ellers billigen måtte svare; men når de svarer deres afgifter og forrette det bestemte hoveri og ved tiltrædelsen svarer en ringe kendelse, så er de de roligste og lykkeligste mennesker på jorden, hvis lykke ingen dødelig kan eller tør forstyrre."

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7