Dansk Adelsaarbog 1939

Den holstenske adelige, de ældre adelige meklenborgske, de danske grevelige linjer af 1673 og 1767 og den adelige fyenske linje Ifølge Ditmarsker Kronisten Neocorus skal Slægten Reventlow være udgaaet fra de saakaldte Fogedmandsslægter (Voghedingmannen) i Ditmarsken og have været anset som den mest fremstaaende af alle Landets Ætter paa Grund af sin Magtstilling og Talrighed. Embedet som Foged (vocatus), der antagelig har været arveligt, svarede i den Tid, Ditmarskerne stod i Lydighedsforhold til Ærkebisperne af Bremen og Greverne af Stade (-1144), nærmest til Overbodens eller Statholderens i Holsten. Endnu bevarede Fogedmandssegl fra 1384 og 1434 med Indskrift S'PARENTELE VOGHEDINCMAN viser et tværdelt Skjold, hvis nederste felt optages af en Murtinde overensstemmende med Reventlowernes Skjoldmærke.

Slægten Reventlows ældste Bosæde, efter hvilket den har taget Navn, maa formodes at have ligget nær ved Windbergen, hvor Fogedmandsslægterne havde deres særlige, som Valfartssted bekendte Helligkorskapel. Navnet paa hin forsvundne Lokalitet afledes af Reve (rive, reviÈre), en Flod (andre Sammensætninger Revenow ved Camin og Revensdorf i Slesvig), og Lue, Lo, Skov eller Lund, der kendes fra Stedsbetegnelser som Oldesloe og Alvensloe og Slægtsnavnet: Loe, van der Lo. Ældste Former af Navnet er: Revetlo. Revitlo, Reventlo, Reventlouwe, Reventlow.

Livet i Slægtens oprindelige, trange og overbefolkede Hjemstavn afstedkom Familiefejder. I det i 1323 mellem Grev Gerhard af Holsten og Ditmarskerne indgaaede Forlig hedder det, at alle Stridigheder skal være bilagt undtagen dog det gamle Drab (antiquum homicidium), som var Slægten Reventlow (parentela Revitio) paa den ene, og Slægterne Wolderiksman og Meyman paa den anden Side imellem, dog skulde det være begge Parter forment at forulempe hverandre med Rov, Tilfangetagelse og Brandstiftelse. Det paagældenda Drab maa være forefaldet langt tilbage i Tiden, men Hævnlysten var endnu saa sent levende.

Før den endelige Udvandring fra Ditmarsken har Slægtens Expansionstrang ført til Godsvinding paa det faste Land (Geesten), i de fede Marskegne langs Elben, Stör og de fra disse Floder udløbende Aaer, fortrinsvis i Egne, hvor der forefandtes en gammelsachsisk Bebyggelse. Saaledes ejede den. første kendte Mand af Slægten, Gotskalk Reventlow, o. 1245 Gods ved den østlige Bred af Stellau i Sognet Breitenherg. l 1272 skænkede de paa Dransau bosiddende blodsbeslægtede Reventlower og Walstorper deres dem endnu da tilhørende Jorder ved Osterrode i Allersdorf Sogn, hvor de tidligere havde et til St. Peter indviet Familiekapel, som ved deres Fraflytning fra Egnen ikke længer var af Betydning for dem. Meget taler for, at Slægtens Udvandring og Bosættelse i de frugtbare Egne af østholsten (Vagrien) staar i Forbindelse med Henrik Løves Erobring af Ditmarsken og Reventlowernes nye Tjenesteforhold til Grev Adolf II af Schauenburg, hvem de har fulgt paa hans Togter mod Venderne og det obotritiske Meklenborg.

Reventlowernes ældste Godsbesiddelser i østholsten laa dels i den nuværende Kreds Rendsborg: Innien i Sognet af samme Navn (1258) og Langwedel i Nortorf Sogn (1331) - dels i Landkredsen Kiel ved Bordesholm. Landsbyerne Brügge, Lüdersdorf og Reesdorf (indtil 1331) og Techelsdorf (1330), alle i Brügge Sogn.

Nærmest var Slægten knyttet til Egnen omkring Lütjenburg, der ved Landsdelingen af Holsten i 1272 mellem Greverne af Schauenburg tilfaldt Adolf IV's Søn Grev Gerhard (t 1290), Stifteren af den yngre, saakaldte ltzehoer Linie af dette Herskerhus. lsær har Reventlowerne bofæstet sig i det ved Selenter Søens nordøstlige Bred beliggende Sogn Giekau med Landsbyen af samme Navn. Kirken i Giekau er en af de Kirker, Hertug Adolf IV lod bygge efter Sejren ved Bornhoved (1227) og nævnes allerede o. 1250.

Efter Stedet kaldte sig en adelig Familie, der fører et andet Vaaben end Slægten Reventlow, men som paa en eller anden Maade har været knyttet til den ved Bladets Baand.

I 1306 stiftede Nicolaus de Gykowe sammen med andre et Vikari i Giekau Kirke, vidnede 1319 sammen med Hr. Iven Reventlow, og Aaret, efter beseglede Sifrid de Ghikow sammen med Iven og Claus Reventlow. I samme Sogn og tæt ved Giekau ligger Dransau (Dranzowc), en fast Borg, der indehavdes af Grev Johan 1, fra hvem Lybekkerne erobrede den i 1243, i hvilket Aar Brødrene Johannes og Nicolaus de Derzowe sad her, som antagelig tilhørte en Gren af Slægten Reventlow, der har taget Navn efter Stedet.

I 1272 sad paa Dransau Brødrene Hartvig og Henrik Reventlow. Den lvanus de Dranzowe, der 1306 var en af Stifterne af Vikariet i Giekau og 1322 nævnes med Hr. Iven Reventlow (se ndfr.), er mulig identisk med Iven Reventlow, der 1323 beseglede Adelens Forbund. I Giekau Sogn ejede Reventlowerne endvidere: Scharfstorf (nu i Godset Hohenfelde), Koden (Kohn, nu i Godset Neuhaus), som 1404 indehavdes af Henrik Reventlow, og Bentfeld, som 1421 ejedes af hans Sønner Lyder, Godske og Iven, hvis ældste Broder Hartvig i 1443 beboede Schmoel, medens Lyder i 1470 som Særeje havde Schalkendorf (nu i Schmoel Gods).

I Selent Sogn ligger Landsbyen Muggeln (nu i Rixdorf Gods), efter hvilken den med Reventlowerne nærmest vaabenbeslægtede Familie har taget Navn og som tidligst forekommer med Johan Muggele (1322).

I Wahlstorf, sydøst for Preetz, er familien Walstorp hjemmehørende, der fører samme Skjoldemærke som Slægten Reventlow (se Stamtavlen i Aarb. XLV). I Hansühn Sogn ejede Reventlowerne Waschbuk (nu Landsby i Godset Weissenhaus).

Endelig har Slægten som Høvedsmænd eller Panthavere været knyttet til den faste Borg Tielenburg i Tellingstedt Sogn op til den østlige Grænse af Ditmarsken; saaledes nævnes Doso (1347), Hr. Henrik (-1364) der havde den i Pant, og Johannes (de Tile og Tilenborch i 1384, og senest Henrik Reventlow, der blev myrdet her i 1465.

En Gren af Ætten Reventlow er antagelig den Adelsfamilie, der har taget Navn efter sin Besiddelse Trent, nu en Landsby under Godset Lehmkulen ved Trenter Søen i Preetz Sogn, og som endnu i 1245 ejede Gods ved Störfloden i Breitenberg Sogn, hvor ogsaa Reventlowerne, som nævnt, besad Jord. Den ældste kendte Mand af Familien er Ditlev af Trent (Thetlevus de Torente), der nævnes 1220, som Vidne i 1224 sammen med et Medlem af Slægten Walstorp, i 1226 til Vitterlighed for Greve Adolf (IV) ved dennes Fundats for Preetz Kloster og endnu forekommer i 1232 som Vidne for Bisp Johan af Lübeck.

Naar Ditlevs Søn Henrik af Trent (Hinricus de Torente) kaldes Broder til Eler Calvus (Kale: den Skaldede), Søn af Gotskalk Reventlow og Fru Elisabeth, forstaar jeg det saaledes, at han er Søn at hendes første Ægteskab med Hr. Ditlev. I 1253 var han blandt Greverne Johan og Gerhards Riddere, da han beseglede sammen med Hr. Iven Reventlow, nævnes 1254, betegnes 1261 som Eler Kales Broder, nævnes 1263 og endnu i 1274, da han til Klostret i Preetz solgte en Aalegaard i Gickau Sogn. Hans Sønnesønner er vel Brødrene. Hr. Johan, Hr. Eler, Claus og Iven Kale, der sammen med Hr. Henrik Split stiftede et Vikari i Eutin. En Ætling af dem var maaske Eler Reventlow.

Slægten Reventlows Vaabenmærke, der tidligst forekommer i Nikolaus og Iven Reventlows Segl (1320) viser et ved et tre(fire)tindet Snit (Tindesnit) af Rødt og Sølv skraadelt Skjold; Hjelmtegnet almindeligvis en vifteformet opslaaet Paafuglehale. Det ældste Segl, der lader se baade Hjelmtegn og Skjoldemærke, er Johan Walstorps fra 1336, hvor Hjelmtegnet fremtræder som 9 i Hjul stillede Fjer, det er iøvrigt stundom indfattet af en Ring, der minder om et Hjul med 5 eller 7 Eger, baaret af en Støtte eller Pilar, som det ses af hosstaaende Afbildning, hentet fra en farvelagt Tegning, med Underskrift Sivert Reventlow de Olde, der tilhørte den holstenske Linien fra 1553 var Ejer af Gneningen og døde o. 1575.

I det 15.-16. Aarhundrede forvanskes Paahalen til en Rose, et Møllehjul, et Skjold eller et Spejl, livagigt anbragt paa en af Rødt og Sølv tre eller fem Gange skraadelt Søjle (skraadelt ved et tretindet Tindesnit af Rødt og Sølv). Afvigelserne i Hjelmtegnet gav Anledning til, at to Ætlinge af de tvende Hovedgrene af den holstenske Reventlow - Stamme, der udskilte sig gennem Hr. Iven Reventlows (1242-92) Sønner Hr. Volrad og Hr. Iven , omkring Aar 1530 tvistede om deres fælles Afstamning, som laa fem Slægtled tilbage. Hr. Iven Reventlow til Rixdorf (d. 1569), der førte de Walstorpers Hjelmtegn, hævdede ud fra denne Omstændighed, at han ikke var beslægtet med Hr. Lyder Reventlow, der førte samme Hjelmtegn som Familien Muggele.

Slægten Reventlow deler sig i følgende Linjer efter deres tidligste Optræden.

I Den holstenske Linie (1223), uddød;
II Den meklenborgske ældre Linje, endnu bestaaende i de danske grevelige Linjer.

III Den anden meklenborgske Linie af Gallentin (1293) og
IV Den fyenske Linle, begge uddøde.

Da Stamfædrene til Linje I og II, Gotskalk og Ditlev, der levede samtidigt (o. 1250), hver havde en Søn Hartvig, hvilket Fornavn lige til Aar 1500 er det hyppigste i den førstnævnte Linje, er det sandsynligt, at Gotskalk og Ditlev har været Brødre og Sønner af en Hartvig. Yderligere taler for Nævnelsen af de to Linjers fælles Udspring det i begge hyppigt forekommende Ledenavn Iven, der allerede optræder henholdsvis i 2. og 3. Led, et i det 13. og 14. Aarhundrede yndet Fornavn, der stammer fra Artusridderen Iwein.

	Den fyenske Linje paa Søbo (IV), hvis ældste kendte stamfader er Henrik Jensen (1358), fører Reventlowernes Murtinde i Vaabenet, men et helt andet Hjelmtegn (to med Blomster besatte Tidselstilke). Efterkommere af Henrik Jensen, der synes at have hørt hjemme paa Als, har lejlighedsvis ført Reventlow - Navnet, og vides de at have regnet sig som hørende til Slægten Reventlow, men om den fyenske Linies Samhørighed med de holstenske og meklenborgske Reventlow’er kan intet oplyses.
	En Gren af Slægten Kaas, der kalder sig Kaas - Reventlow og fører samme Vaaben og Hjelmtegn som den Fyenske Linie, kommer ikke i Betragtning i denne Forbindelse hvilket ogsaa gælder Familien Emmiksen (se Aarb. X. 360).
	Slægten Reventlow har modtaget følgende kongelige danske Standsophøjelser og Vaabenforbedringer: Conrad Reventlow til Futterkamp, Landraad og Amtmand i Haderslev, fik 3 Juli 1673 Patent som Greve og 8 Nov. 1692 Bevilling, at alle hans Sønner og Descendenter Reventlow. - paa Sværdsiden ere Grever. Det grevelige Vaaben er ikke beskrevet, men kun afbildet i Patentet, og fremtræder saaledes: Skjoldet firdelt med grevekroner Hjerteskjold, tværdelt ved et vandret Tindesnit af Sølv og rødt (Slægtsmærket); i I. Felt: 3 Sølv Spurve (2,1) i Blaat (Sperling); 2. Felt delt af Sølv og Rødt: i 3. Felt en kronet, guldbevæbnet, sort Dobbeltørn i Sølv; i 4. Felt en med 3 røde Roser belagt Sølv Skraabjelke i Blaat. Paa Skjoldet 3 grevekronede Hjelme (II, I, III); I: et guldrandet rundt Skjold mellem et sølv og rødt Vesselhorn. stukne gennem en Krone; II: to jernklædte Arme holdende Dobbeltørnen; III: 6 med Skraabjelken belagte Paafjer bag 2 røde Vesselhorn; Skjoldholdere: 2 Vildmænd med løftede Køller i indadvendt Haand; Under Skjoldet rager frem 2 jernklædte Arme bærdende to, hinanden krydsende Sværd.
	Anna Sophie Comtesse Reventlow fik I Juli 1712 Patent som Hertuginde af Slesvig med følgende Vaaben. Skjoldet delt af Guld og Rødt; i I. Felt to over hinanden gaaende blaa Løver (Slesvig); i 2. Felt en paa en Sølv Hest ridende Rytter, iklædt Guldharnisk og svingende et Sværd (Ditmarsken); paa Skjoldet en Fyrstekrone. Skjoldholdere, 2 Vildmænd med nedadvendte Køller i udadvendt Arm. Lensbrev af 21 Jan. 1713, hvorved Vallø oprettes til et Grevskab for Frue Anna Sophia, Fyrstinde af Slesvig, født Grevinde af Reventlow. Vaaben: Skjoldet tværdelt som ovfr., i 1. Felt Slesvigs, i 2. Ditmarskens, i Skjoldfoden Slægtsvaabenet. Skjoldholdere som ovfr.
	Geheimeraad i Konseillet, Overkammerberre Detlev Reventlow til Glasau og Emkendorf, og Hustru Margretha fik 14 Dec. 1767 Patent som danske Lehnsgrever af Reventlow u. Vaaben: Skjoldet firdelt med grevekronet Hjerteskjold, hvori Slægtsvaabenet; I. og 4. Felt tværdelt af Sølv og Rødt, hvori et kronet sort Vildsvinehoved (Buchwald); 2. og 3. Felt delt af Blaat, hvori henholdsvis en nedad- og en opadvendt Vinge, fast paa Delingen, og Sølv, hvori 2 røde Bjelker (Ahlefeldt-Rumohr); 3 grevekronede Hjelme med 11 Traller (11. 1, III); 1: en af et rødt Baand omvundet Sølv Søjle, besat med en firbladet rød Rose; 11: Vildsvinehovedet; Ill. en paa en rød Pude med Guldfrynser siddende Sølv Hund med Guldbalsbaand (Ahlefeldt). Skjoldholdere: 2 Vildmænd (som ovfr.). Fra Skjoldet nedhænger en Purpurkappe, ikke det sædvanlige Vaabentelt.

Om Slægtens tidligere Lensbesiddelser mærkes:
Conrad Greve Reventlow (s. o.) fik ved kgl. Patent af 3 April 1685 den ham 1673 af Kongen overdragne Hovedgaard Sandberg erigeret til et Grevskab (Reventlow-Sandberg).

Greve Christian Ditlev Reventlow (fornævntes Søn) fik tildelt kgl. Lensbrev af 28 Dec. 1722 paa det 1672 af Hovedgaarden Rantzausholm og Brendegaard oprettede baroni Brahe - Trolleborg i Henhold til de hans fader og ham i 1700 og 1708 tildelte Expektancebreve.