Denne ældgamle Familie har blomstret i mange hundrede Aar, har der allerede i Det tolvte Aarhundrede efter Christi Fødsel været en Linie af dem, som efter det i Wagrien liggende Riddersæde Walstorff har optaget dette Navn. Sin Oprindelse have de egentlig fra Ditmarsken, dog have de siden udbredet sig til Dannemark og Holsteen.

1315 levede Si doctrina, fides, pietas fera fata morari
Possent, hic Abbas non moriturus erat.
Cui nam fraus odio, semper cordi ardor honesti,
Pax animo, curæ patria templa, scholæ.
Ob quæ mortemejus properam nunc Cimbria deflet,
Famaque fluctisonans Albis adauget aquis.
Groy (uden Tvivl Georg) Reventlou var 1397 med ved den deling af Holsteen, som skeede paa Bornhoveder-Heede.

Hartvig Reventlou til Gram og Iven Reventlou bleve i 1500 i den ditmarske Krig.

Detlev Reventlou dansk Geheimeraad, var en af Hertug Friderichs, siden Konges i Dannemark, fortroligste venner. Han besad en stor forstand og var meget vel erfaren i Himmelens Løb, saa at nogle endog beskyldte ham for at have lært den sorte Kunst, hvilket i de Tider blev gemeenligen dem bebreydet, som overgik andre i gode Kunster og Videnskaber. Da Kong Christian den Anden 1515 havde Brøllup, og Adelen paa Kiøbenhavns Slot sad i sin beste Fornøyelse, kom Hertug Friderich ind paa Salen. Saasnart Reventlou saae ham, stod han i en hast op, og tiltalte de Tilstedeværende saaledes: Staaer op I danske Herrer, og gaaer eders tilkommende Konge i møde. Nogle meente at den gode Viin var Aarsag til disse Ord, og altsaa bleve de antagne for Skiemt. Men da de siden, som bekiendt er, bleve opfyldte, satte de mange i Forundring, og Kongen gjorde ham ved sin Thronbestigelse til Cantzler og Geheimeraad. Han skal og have spaaet for Keyser Carl den Femte om udfaldet paa den smalkaldiske Krig. Da han i Ingolfstad havde opvartet Keyseren og af ham rigelig var blevet beskienket, blev han paa sin Hiemrise ikke langt fra samme stad, 1536 myrdet og udplyndret.

Biskop Detlev Reventlous Brødre vare:

• Iven Reventlou, Ridder, Kong Friderich den Førstes og Christian den Andens raad, Herre til Schøneweide og Rixdorf, var 1544 tilstæde ved Hertugdommene Slesvig og Holsteens Deling imellem Kongen og Hertugerne. Han døde 1569 og var fire gange gift.
• Sigfred Reventlou til Gram, fik dette anseelige Riddergods med sin Frue, men døde uden mandlige Arvinger.

Conferentzraad Friedich Rostgaard har udgivet under Titel af Atrium Domus Reventlovianæ, paa to Ark, hvoraf det eene indeholder Cantzlerens Forfædre: den anden hans Fader Detlev Reventlous Børn og Talrige Efterslegt. Hans afsielede Legeme hviler i hans Arvebegravelse udi den prægtige slesvigske Domkirke, hvor hans store sorte Marmor-Liigkiste endnu sees med de Ord, som han paa sit yderste fremførte og bleve brugt til hans Liigtext:

Non ita inter vos vixi, ut pudeat me vixisse:
nec timeo mori,
qvia Dominum benignum habeo

Disse Ord ere af den fortreffelige Poet, Confrenzraad Wilhelm Helt, saaledes fordanskede:

Jeg har hos eder ey paa saadan Maade levet,
At mig mit Levnet er til nogen Haanhed blevet,
Jeg uden nogen Frygt tør Døden gaae imod;
Jeg veed jeg har en Gud, som naadig er og god.

Ham til Ære er efter hans Død slaaet en Mynt, paa hvis eene Side sees hans Brystbillede med Elephant-Ordenen i romersk Dragt. Paa Reversen sees disse Ord: Magnus Dan: Cancellar: Conrad: Comes de Reventlow. Individa major Nat.1644. denat. 1708.
Forfatteren af Relation d'un voyage de Dannemare, Rotterd. 1706 in 8vo som 1702 var i Dannemark med Ambassadeur Mr. Vernon, og siden blev radbrækket i Engelland, giver p. 77 følgende Protrait over ham: Mr. le Chancelier est un Seigneur tres-bien fait & de bonne mine, grand de taille & assez puissant, avec un visage plein un peu coloré, des yeux vifs, portant une perruque blonde &c.


Med Anna Cathrine Hagens havde han tre Børn:

• Ditlev Revenfeld, Ridder af Dannebrog, Generallieutenant og Commandant i Trondhiem
• Conrad Revenfeld
• Conradine Revenfeld, gift med Friderich Rostgaard til Kraagerup, Conferenzraad.

Disse tre Børn adopterede Cantzleren , og lod dem 1695 ophøye i Adelstanden ved følgende Adelsbrev:

Nos CHRISTIANUS V. Daniæ & Norvegiæ &c. His literis patentibus Nostro Nostrumque Hæredum successorumque nomine palam testamur, & universis ac singulis notum volumus, ut ad posteros seroque nepotes singularis gratiæ benevolentiæque, qua nobis grate Dilectum Dominum CONRADUM, Comitem de REVENTLOV, Dominum in Clausholm, Callˆe Friisenvold & Loystrup, nobilissimi ordinis nostri Elephantini equitem, a Consiliis nostris intimis & provincialibus, Cubicularium nostrum, Venatorum nostrorum Præfectum, ut & Districtus Haderslebiensis Gubernatorem, complectmur, memoria transmittatur: Nos liberos, quos ipse pro suis naturalibus agnovit, nempe DITLEVUM & CONRADUM fratres, una com sorore CONRADINA, qui posthac cognomine REVENFELD dignoscentur, in numerum Nobilium regnorum ac principatuum Nostrorum non solum adscivissie, sed etiam illis eorumque Liberis legitimis, qui nascentur rursus legitimi connubii jure lineis utriusque fexus æterna feroe Clypeum hunc atque hæc insignia, prout hic depicta vivisque coloribus repræsentata exstant, concessisse. Estque Clypeus in quatuor partes divisus æquales, quarum prima argentea parmam cæruleam ora rubra aureaque distinctam exhibet, cujusque umbo auro fulget, alteram vero aream quæ rubra est, cassis exornat aurea, ex cujus apice cristæ albæ sive argenteæ hinc & inde propendent. In tertia sive prima insimæ regionis area idem est quod in secunda, & in ultima sive quarta idem quod in supremæ regionis prima. Supra galeam, qvæ nobilis per cancellos aperta auroque coronata toti superimponitur clypeo, bracium armatum, quod manu gladium vibrat. Quæ qvidem insignia sic aucta ornataque antea nominatis fratibus DETLEVO & CONRADO REVENFELD eorumque liberis legitimis & ab his æterna ferie descendentibus utriusque sexus in quibusvis honestis occasionibus & in omnibus ludis equestribus quæ Torneamenta vocantur, adeoque ubicunque voluerint, una cum sorore CONRADINA REVENFELD protectione Nostra Nostrorumque hæredum successorum Regia tuto ferre ostentare concessimus, permisimus, omnibusque privilegiis, honoribus, dignitabus ac prærogativis, quibus alii horum Nostrorum Regnorum ac Principatuum Nobiles nunc gaudent fruunturque, aut in posterum gaudebunt, fruenturve, illos illamque perpetuo & in omne ævum gaudere fruique volumnus jubemus. In quorum omnium fidem hoc nostrum Diploma manu Nostra Regia subscribtum magno Nostro sigillo corroborari jusimus. Dabantur Hafniæ dir 7 Sept. 1695. Regni Nostri vigesimo sexto.

CHRISTIAN R.

Af de Reventlouer som efter Storcanzlerens Tid have sig fortiente af Fædrenelandet haves kun Efterretninger om følgende: