Udskriv Tilføj bogmærke

Den Reventlouiske Families Historie

Historiske Efterretninger om Velfortiente Danske Adelsmænd

Tycho de Hofman, Kongel. Majestæts Justitsraad, Kiøbenhavn 1779

	Denne ældgamle Familie har blomstret i mange hundrede Aar, har der allerede i Det tolvte Aarhundrede efter Christi Fødsel været en Linie af dem, som efter det i Wagrien liggende Riddersæde Walstorff har optaget dette Navn. Oprindelse have de egentlig fra Ditmarsken, dog have de siden udbredet sig til Dannemark og Holsteen.
	1315 levede Hartvig Reventlow, som var i stor Uenighed med Grev Adolph den Siette af Holsteen, der havde voldtaget hans Søster eller Datter; Men da bemeldte Greve i dette Aar havde begivet sig til Biergslottet Segeberg, kom Reventlou om Natten igiennem en hemmelig Gang ind paa Slottet, myrdede Greven og tillige uforvarende sin egen Søn, som stod i Grevens Tieneste. Formedelst dette Mord paa sin Søn giorde han en Pillegrimsreise til Rom, hvor han af Pave Johannes den Tolvte blev afløst paa det Vilkaar, at han skulle give sit Gods til hellige Stiftelser, hvilket han og efterkom, idet han siden lod bygge et Kloster i Itzehoe. En anden Hartvig Reventlou levede kort efter Den forrige, nemlig 1380. Han var Abbed i Reinfeld Kloster, og om ham haves følgende Vers: Si doctrina, fides, pietas fera fata morari Possent, hic Abbas non moriturus erat. Cui nam fraus odio, semper cordi ardor honesti, Pax animo, curæ patria templa, scholæ. Ob quæ mortemejus properam nunc Cimbria deflet, Famaque fluctisonans Albis adauget aquis. Groy (uden Tvivl Georg) Reventlou var 1397 med ved den deling af Holsteen, som skeede paa Bornhoveder-Heede. Hartvig Reventlou til Gram og Iven Reventlou bleve i 1500 i den ditmarske Krig.
	1515 levede Detlev Reventlou dansk Geheimeraad, der var en af Hertug Friderichs, siden Konges i Dannemark, fortroligste venner. Han besad en stor forstand og var meget vel erfaren i Himmelens Løb, saa at nogle endog beskyldte ham for at have lært den sorte Kunst, hvilket i de Tider blev gemeenligen dem bebreydet, som overgik andre i gode Kunster og Videnskaber. Da Kong Christian den Anden 1515 havde Brøllup, og Adelen paa Kiøbenhavns Slot sad i sin beste Fornøyelse, kom Hertug Friderich ind paa Salen. Saasnart Reventlou saae ham, stod han i en hast op, og tiltalte de Tilstedeværende saaledes: Staaer op I danske Herrer, og gaaer eders tilkommende Konge i møde. Nogle meente at den gode Viin var Aarsag til disse Ord, og altsaa bleve de antagne for Skiemt. Men da de siden, som bekiendt er, bleve opfyldte, satte de mange i Forundring, og Kongen gjorde ham ved sin Thronbestigelse til Cantzler og Geheimeraad. Han skal og have spaaet for Keyser Carl den Femte om udfaldet paa den smalkaldiske Krig. Da han i Ingolfstad havde opvartet Keyseren og af ham rigelig var blevet beskienket, blev han paa sin Hiemrise ikke langt fra samme stad, 1536 myrdet og udplyndret. Biskop Detlev Reventlous Brødre vare: Iven Reventlou, Ridder, Kong Friderich den Førstes og Christian den Andens raad, Herre til Schøneweide og Rixdorf, var 1544 tilstæde ved Hertugdommene Slesvig og Holsteens Deling imellem Kongen og Hertugerne. Han døde 1569 og var fire gange gift. Sigfred Reventlou til Gram, fik dette anseelige Riddergods med sin Frue, men døde uden mandlige Arvinger.
	Detlev Reventlou til Futterkamp, Neuendorff, Reetz og Gischau, Kong Christian den Fierdes hof- og Geheimeraad, Raad og Cantzler i det Tydske Cancellie, Amtmand i Hadersleben, Domherre i Hamborg og Slesvig, er født 1600 den 27 April. Hans Forældre vare Henning Reventlou til Ziezendorff, Kong Friderich den Andens og Christian den Fierdes Befalingsmand paa Silkeborg, Mariager og Skivehuus, og Frue Sophie Sperling. Da han var 11 Aar gammel blev han sendt til Nyebrandenborg i den der værende Superintendents Huus, hvor han var i fire Aar. Derefter reiste han tillige med hans Hofmester D. Joachim Stockman, siden Doctor Mediciæ, til Rostok, og efter tre Aars Forløb til Strasborg, hvor han ligesaa længe opholdt sig, og besaae derpaa med ikke liden Nytte Frankrige, Engelland, Holland, Italien og de fornemste Stæder i Tydskland, paa hvilken Reise han ligeledes anvendte tre Aar. 1624 kom han hiem en Maaned efter sin Faders Død, og blev kort derpaa Kammerjunker hos Hertug Adolph Friderich af Mecklenborg. Erkebiskoppen af Bremen og Biskoppen af Lybek, Hertug Johan Friderich, udnævnte ham noget derefter til sin Geheimeraad og Marskalk, i hvilke Embeder han siden blev brugt ved de vigtigste Gesandtskaber. 1627 blev han sendt til Churfyrsten af Sachsen, hans Romersk-Keyserlige Majestæt Churfyrsten af Bayern, og den Keyserlige General, Hertugen af Friedland, som da beleyrede Stralsund. I Slutningen af Aaret 1628 blev han sendt til Keyseren angaaende en for hele Erkebiskopdømmet meget vigtig Sag. Denne reise varede til 1630, da han indfandt sig i Dresden som Gesandt, ved Hertug Friderichs Bilager. Siden forrettede han endnu mange andre Gesandtskaber, og forhvervede sig derved, saa vel sin Herres Naade, som andre regierende Fyrsters Venskab og velgrundede Høyagtelse.
	Conrad Reventlou, Greve, Herre til Clausholm, Calløe, Frisenwold, Loystrup, Ridder af Elephanten, Storcantzler, Geheime- og Landraad, Oberjægermester, Kammerherre, Amtmand over Haderslevhuus-Amt, Patron for Kiøbenhavns Academie, fød i Kiøbenhavn Paaskemorgen den 21 April 1644. Da han i sine unge Aar studerede udenlands, giorde han sig saa fuldkommen i Videnskaberne og gode Sæder, at Hertug August Friderich, Biskop i Lybek, bar stor Naade for ham, og ligeledes Kong Friderich den Tredje, som 1665 giorde ham til sin Kammerherre, og to Aar derefter til sin Hof- og Cancellieraad. Imidlertid blev han brugt i adskillige Gesandtskaber, og udrettede i 1667, sig til stor Berømmelse, at Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst herefter alene skulde tilhøre Dannemark. 1667 Giftede han sig første gang, og blev inden fem Aar ikke alene Fader til fem Børn, men endog beæret med fem Æresposter og Titler. 1670 blev han Amtmand i Haderslev, følgende Aar Landraad, 1673 Nytaars Dag Ridder af Dannebroge med Devise: Deo & Regi, og nogle Maaneder derefter (den 3 Jul.) ophøyet til Grevestanden, da hans i Sønderjylland liggende anseelige Gods blev oprettet til et Grevskab. 1675 hvervede han paa egen Bekostning et Regiment til Hest, bestaaende af 600 Mand, hvorover Kongen udnævnte ham til Oberst. Med disse Folk giorde han god Tienste i den da værende Krig. 1680 blev han beæret med Oberjægermester-Embedet, og følgende Aar med Elephant-Ordenen, ligesom han kort derefter blev Patron for Academiet i Kiøbenhavn. Da Ridder-Academiet sammesteds blev indviet 1692 den 15/25 Aug., holdt han i Kongens og de fornemste Ministres Nærværelse en fortreffelig latinsk Tale. 1699 blev han Storcantzler og første Minister. Saaledes bestaar hans berømmelige Levnetsløb af hans Ophøyelse fra en Ærespost til den anden, hvilke han i sin Konges fuldkomne Naade har forestaaet; saa at man deraf kan giøre følgende korte Udtog: Hans Barndom var under Kong Christian den Fierde lykkelig, hans ungdom under Kong Friderich den Tredje priisværdig, hans mandlige Alder under Kong Christian den Femte Berømt, og hans alderdom under Kong Friderich den Fierde fuldkommen, da han 1708 den 21 Julii endede sine Dage paa Clausholm i sit 65 Aar. Han var to gange gift, som sees af den Tabelle, hvilken den lærde Conferentzraad Friedich Rostgaard har udgivet under Titel af Atrium Domus Reventlovianæ, paa to Ark, hvoraf det eene indeholder Cantzlerens Forfædre: den anden hans Fader Detlev Reventlous Børn og Talrige Efterslegt. Hans afsielede Legeme hviler i hans Arvebegravelse udi den prægtige slesvigske Domkirke, hvor hans store sorte Marmor-Liigkiste endnu sees med de Ord, som han paa sit yderste fremførte og bleve brugt til hans Liigtext: Non ita inter vos vixi, ut pudeat me vixisse: nec timeo mori, qvia Dominum benignum habeo Disse Ord ere af den fortreffelige Poet, Confrenzraad Wilhelm Helt, saaledes fordanskede: Jeg har hos eder ey paa saadan Maade levet, At mig mit Levnet er til nogen Haanhed blevet, Jeg uden nogen Frygt tør Døden gaae imod; Jeg veed jeg har en Gud, som naadig er og god. Ham til Ære er efter hans Død slaaet en Mynt, paa hvis eene Side sees hans Brystbillede med Elephant-Ordenen i romersk Dragt. Paa Reversen sees disse Ord: Magnus Dan: Cancellar: Conrad: Comes de Reventlow. Individa major Nat.1644. denat. 1708. Forfatteren af Relation d'un voyage de Dannemare, Rotterd. 1706 som 1702 var i Dannemark med Ambassadeur Mr. Vernon, og siden blev radbrækket i Engelland, giver p. 77 følgende Protrait over ham: Mr. le Chancelier est un Seigneur tres-bien fait & de bonne mine, grand de taille & assez puissant, avec un visage plein un peu coloré, des yeux vifs, portant une perruque blonde Med Anna Cathrine Hagen havde han tre Børn: Ditlev Revenfeld, Ridder af Dannebrog, Generallieutenant og Commandant i Trondhiem Conrad Revenfeld Conradine Revenfeld, gift med Friderich Rostgaard til Kraagerup, Conferenzraad. Disse tre Børn adopterede Cantzleren, og lod dem 1695 ophøye i Adelstanden ved følgende Adelsbrev: Nos CHRISTIANUS V. Daniæ & Norvegiæ &c. His literis patentibus Nostro Nostrumque Hæredum successorumque nomine palam testamur, & universis ac singulis notum volumus, ut ad posteros seroque nepotes singularis gratiæ benevolentiæque, qua nobis grate Dilectum Dominum CONRADUM, Comitem de REVENTLOV, Dominum in Clausholm, Callˆe Friisenvold & Loystrup, nobilissimi ordinis nostri Elephantini equitem, a Consiliis nostris intimis & provincialibus, Cubicularium nostrum, Venatorum nostrorum Præfectum, ut & Districtus Haderslebiensis Gubernatorem, complectmur, memoria transmittatur: Nos liberos, quos ipse pro suis naturalibus agnovit, nempe DITLEVUM & CONRADUM fratres, una com sorore CONRADINA, qui posthac cognomine REVENFELD dignoscentur, in numerum Nobilium regnorum ac principatuum Nostrorum non solum adscivissie, sed etiam illis eorumque Liberis legitimis, qui nascentur rursus legitimi connubii jure lineis utriusque fexus æterna feroe Clypeum hunc atque hæc insignia, prout hic depicta vivisque coloribus repræsentata exstant, concessisse. Estque Clypeus in quatuor partes divisus æquales, quarum prima argentea parmam cæruleam ora rubra aureaque distinctam exhibet, cujusque umbo auro fulget, alteram vero aream quæ rubra est, cassis exornat aurea, ex cujus apice cristæ albæ sive argenteæ hinc & inde propendent. In tertia sive prima insimæ regionis area idem est quod in secunda, & in ultima sive quarta idem quod in supremæ regionis prima. Supra galeam, qvæ nobilis per cancellos aperta auroque coronata toti superimponitur clypeo, bracium armatum, quod manu gladium vibrat. Quæ qvidem insignia sic aucta ornataque antea nominatis fratibus DETLEVO & CONRADO REVENFELD eorumque liberis legitimis & ab his æterna ferie descendentibus utriusque sexus in quibusvis honestis occasionibus & in omnibus ludis equestribus quæ Torneamenta vocantur, adeoque ubicunque voluerint, una cum sorore CONRADINA REVENFELD protectione Nostra Nostrorumque hæredum successorum Regia tuto ferre ostentare concessimus, permisimus, omnibusque privilegiis, honoribus, dignitabus ac prærogativis, quibus alii horum Nostrorum Regnorum ac Principatuum Nobiles nunc gaudent fruunturque, aut in posterum gaudebunt, fruenturve, illos illamque perpetuo & in omne ævum gaudere fruique volumnus jubemus. In quorum omnium fidem hoc nostrum Diploma manu Nostra Regia subscribtum magno Nostro sigillo corroborari jusimus. Dabantur Hafniæ dir 7 Sept. 1695. Regni Nostri vigesimo sexto. CHRISTIAN R. Af de Reventlouer som efter Storcanzlerens Tid have sig fortiente af Fædrenelandet haves kun Efterretninger om følgende:
	Detlev Reventlou, Greve, Ridder af Elephanten, Oberkammerherre, Geheimeraad etc., blev 1736 den 23 Jun Kammerjunker hos Dronning Sophie Magdalene, 1746 den 6 Sept Kammerherre, 1749 den 10 Mart. Oberpræsident i Altona, 1751 extraordinair Envoye i Paris, 1754 den 31 Martii Ridder af Dannebroge, 1755 den 31 Mart. Hofmester hos Kronprindsen, 1756 den 31 Mart. beæret med Ordenen de la fidelité, 1759 den 31 Mart. Geheimeraad, 1763 den 1 Febr. Geheimeraad i Geheimeconseillet , den 2 Febr Oberhofmester hos Kronprindsen. 1764 den 19 Nov. første Deputeret for de Kongel. Financer og for det Guineiske og Vestindiske, samt General-Toldkammer-Collegio. 1766 den 14. Jan. Oberkammerherre og den 29 Jan. Ridder af Elephanten. 1767 den 6 Mart. Deputeret i Oeconomie- og Commerce-Collegium, og den 14 Dec. Lehnsgreve. 1768 den 8 Dec. blev ham efter allerunderdanigst Ansøgning givet Tilladelse at nedlegge sit Embede paa Rentekammeret.
	Claus von Reventlou til Osterrade og Cluvensieck, født 1693 den 3 Dec. var først Kammerjunker, og blev 1727 Kammerherre, 1728 den 10 Oct Amtmand over Skanderborg- og aakier-Amter, 1729 den 11 Oct Ridder af Dannebroge, 1730 den 18 Oct. Stiftsamtmand over Aalborg-Stift, og Amtmand over Aalborghuus-Amt, 1733 Assessor i høyeste Ret. Han fik 1751 den 31 Martii Ordenen de la fidelité, og døde 1758 den 10 Maji.
	Conrad Detlev, Greve af Reventlou til Christianssæde, Frieherre til Brahetrolleborg, 1740 den 28 Nov. Geheimeraad, samt den 4 Sept. Geheime-Conferenzraad, 1749 den 29 Jan. Stiftsamtmand over Siellands Stift og Amtmand over Kiøbenhavns Amt. Døde 1750 den 24 Julii paa Bornholm.
	Christians Detlev, Greve af Reventlow af Christanssæde, (som 1729 den 25 Jul. blev oprettet til et Grevskab) og Brahetrolleborg, er født 1710 den 10 Mart. 1729 den 11 Oct blev han Ridder af Dannebroge, 1735 den 5 Dec Kammerherre, 1748 Assessor i høyeste Ret, 1763 den 31 Mart. Geheime-Conferenzraad, 1769 den 22 Jul. Ridder af Elephanten.
	Detlev Conrad Reventlou til Neuenburg, blev 1734 den 23 Jun Kammerjunker hos Kongen, 1737 den 24 Febr. Landraad i Fyrstendømmerne, 1738 den 1 Febr. Landfoged i Neuenburg udi Grevskabet Oldenburg, hvorfra han 1757 tog sin Afsked, 1747 den 9 Jan. Conferenzraad, 1750 Kammerherre, 1765 den 20 Nov. Oberhofmester hos Enkedronningen Sophie Magdalene, 1766 den 29 Jan. Ridder af Dannebroge og Ordenen de la fidelité, samt den 25 Maji Geheimeraad. 1767 Oberhofmester hos Dronning Caroline Mathilde, og 1768 den 29 Jun. Geheime-Conferenzraad.

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2023.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7