free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Det grevelige Reventlow'ske våben


Conrad Reventlow Storkansler Conrad Reventlow blev i 1673 optaget i den danske grevestand. Hans våbenskjold fremtræder som de fleste af den Tids nydannede Vaabener som 4-delt med Hjerteskjold, 3 Hjelme med Hjælmtegn samt Skjoldholdere. Netop paa Christian V's Tid - med Skabelsen af den nye betitlede Højadel - dannes en Mængde Adelsvaabener som Regel ved Kombination af flere allerede eksisterende Vaabener, som saa sammensættes i eet Skjold. Oftest ser man genealogiske Momenter optræde ved Valget af Udseendet af det nye, sammensatte Vaaben, idet Stamvaabenet fremtræder som et Hjerteskjold, og dets Hjælmtegn sættes paa den fornemste Plads blandt de som Regel flere nye Hjælmtegn. Hovedskjoldets Felter og de øvrige Hjælmtegn kommer derefter hyppigst til at repræsentere forskellige Forfædres Vaabener, fjernere eller nærmere som det nu kan passe sig. Nogen fast Fremgangsmaade kan man ikke faa øje paa, dog er Hovedreglen den, at man lader de nærmeste Aners Vaabener fremtræde 'foran' de fjernere, paa 'fornemmere' Pladser i det nye Vaaben og iøvrigt medtager saa mange andre, som man nu med Rimelighed har Plads og Lyst til.

Grev Conrad Reventlow's i 1673 nydannede Vaaben repræsenterer ikke noget større Brud med de paa den Tid gængse - ovenfor skitserede - Regler for Vaabendannelse. Dog kan det formentlig her være af Interesse at gennemgaa dette Anna Sophie's første Vaaben nøjere og se, hvad det kan fortælle.

Som ovenfor berørt fremtræder Skjoldet 4-delt med Hjerteskjold. I dette ses den kendte Reventlow'ske 'Mur' - af Grandjean i hans grundlæggende heraldiske Værk 'Dansk Heraldik' korrektere benævnt et Felt fremkommet ved et Tindesnit.

I det oprindelige - usammensatte - Reventlow'ske Vaaben fremtræder denne 'Mur' altid skraa og med tre Tinder, delende Skjoldet fra øverste højre Hjørne til nederste venstre. I det grevelige Vaabens Hjerteskjold - og i alle senere Kombinationer - fremtræder 'Muren' vandret og med fire Tinder. Hvorfor der ved Udstedelsen af Greve-Patentet i 1673 er sket en saadan Ændring af ældgammel Sædvane er uvist, det kan være sket af æstetiske Grunde eller af blot og bar Uvidenhed. I denne Forbindelse skal dog Opmærksomheden henledes paa et Fortilfælde, nemlig det rigsgrevelige Holck'ske Vaaben af 1633, hvor Felt Nr. 3 repræsenterer den første Rigsgreve Holck's Farmoder, Magdalene Reventlow, Og hvor 'Muren' fremtræder vandret og med fire Tinder (Fig. 14).

Hovedskjoldets fire Felter repræsenterer fire Slægter blandt den nybagte Greves Aner i følgende Rækkefølge: 1 .: Sperling, 2 .: Rantzau, 3 .: Below og 4.: Halle. For at anskueliggøre, hvorledes netop disse fire Slægter har Adkomst til at 'deltage' i det nye Vaaben, bringes nedenfor et Uddrag af Conrad Reventlow's Anetavle:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Henrik
Rantzau
Christine
v Halle
Lorenz
Reventlow
Anne
Below
-
-
-
-
Cai
Rantzau
Elisabeth
Rantzau
Henning
Reventlow
Sophie
Sperling

Henrik
Rantzau

Catharine
Rantzau

Ditlev Reventlow
Christine Rantzau
Conrad Reventlow
Anna Sophie Reventlow

Havde man ønsket at give det nydannede Vaaben et Udseende analogt med de saakaldte 4-Ane-Vaabener, som i talrige Tilfælde ses paa Lig-prædikener og mange andre Steder navnlig i det 16. og 17. Aarhundrede, og som fremtræder som et 4-delt Skjold uden Hjerteskjold, havde det været korrekt, om man havde ladet disse fire Felter repræsentere (i nævnte Rækkefølge): Reventlow, Rantzau, Sperling og - igen - Rantzau for henholdsvis Faderen, Moderen, Farmoderen og Mormoderen.

Stadfæstelsen af et paa denne Maade dannet Vaaben er mærkværdigvis saa godt som uset herhjemme, idet der egentlig kun kendes 2 officielle Adelsvaabener af denne Type, nemlig de, som i 1662 tildeltes Hannibal, Sehested og hans Hustru, Fru Christiane, Christian IV's og Kristine MunkS Datter. Her er Typen endda ikke ren, idet 4-Ane-Vaabenet kun optræder som det 4-delte Hjerteskjold med henholdsvis hans eget og hendes Moders 4-Ane-Vaaben samt med de tilsvarende fire Hjælme med Hjelm-tegn. Endelig godtoges - altsaa ikke dannedes - 1676 for Greverne Chr. Christopher og Henrik Ditlev Holck ved deres Naturalisation det 4-Ane-Vaaben, som i 1663 tildeltes deres Fader, Oberst Henrik Holck, ved dennes Optagelse i Rigsgrevestanden. Her ses kun to Hjælme, men til Gengæld med ialt fire Hjælmtegn, idet disse to og to er kombinerede paa en meget opfindsom og dog naturlig Maade: de Holck'ske Faner (Fader) sat paa det Reventlow'ske Skjold (Farmoder) paa den første Hjælm, de Krabbe'ske Vesselhorn (Moder) omgivet af de Skave'ske Vinger (Mormoder) paa Hjelm Nr. 2.

Ellers ses alle mulige Kombinationer af Aners - eller andre nært tilknyttede Personers - Vaabener i de nydannede sammensatte Vaabener. Hurtigt fandt man paa at fremhæve Faderens Vaaben - Stamvaabenet - ved at anbringe det i et Hjerteskjold midt i Hovedskjoldet, en Fremgangs-maade, der efterhaanden efterfølges i saa godt som alle Tilfælde, hvor det overhovedet er muligt, formentlig især under Indflydelse fra tysk heraldisk Sædvane. Som Regel 4-deles Hovedskjoldet, og Problemet bliver da at udfylde fem Felter (Hjerteskjold + fire Felter i Hovedskjoldet) paa bedste Vis. Her er det, man her i Landet har udvist en Opfindsomhed, som er milevidt fjernet fra enhver Form for Efterfølgelse af et Skema.

Almindeligst - uden at man derfor kan sige, der er Tale om nogen Dannen Skole - er vel nok de saakaldte Hustru-Moder-Vaabener, dvs. de hvori - foruden Stamvaabenet i Hjerteskjoldet - Hustruens og Moderens Skjoldemærker optræder hver for sig to Gange i det 4-delte Hovedskjold. l Tid spænder denne Fremgangsmaade fra 1681 (Baron Høeg (Banner)) til 1834 (Greve af MOLTKE).

Kun forbavsende sjældent har man valgt den Fremgangsmaade, som skulde synes den naturligste, nemlig at udfylde de fire Felter med de fire nærmeste Aners Vaabener og paa femte Plads enten at gentage eet af de allerede benyttede eller her at anbringe Vaabenet for den Ane, som efter maskulin Tankegang maa være den første efter de fire allerede anvendte, nemlig Farfaderens Moder. Disse Fremgangsmaader er strengt taget kun benyttede to Gange, begge i 1767: den førstnævnte (med Gentagelse af Moderens Vaaben) for Detlev Reventlou, den anden (med Oldemoderens Vaaben paa femte Plads) for Otto Thott ved deres Optagelse i Grevestanden.

For Valg af Hjælmtegn ved nydannede Vaabener gælder lignende, men om muligt endnu mindre regelret efterfulgte Retningslinier end for Skjol-dets Vedkommende. Een Hovedregel gaar dog næsten usvækket igennem: den at et Greve-Vaaben forsynes med tre, et Friherre-Vaaben med to Hjælme. Her gælder det altsaa mere om at vælge mellem de givne Muligheder end om at udvide de bestaaende Rammer, hvilket - som ovenfor meddelt - skete for Skjoldets Vedkommende.

For nu at vende tilbage til det grevelige Reventlow'ske Vaaben af 1673, saa har man her bestemt sig for det gængse Udseende med Stamvaabenet i Hjerteskjoldet. Man kunde nu maaske forvente de resterende fire Felter udfyldt som følger: 1.: Rantzau, 2.: Sperling, 3.: Rantzau (denne Gang repræsenterende Mormoderen) og 4.: Below (for Farfaderens Moder). Denne Fremgangsmaade er, som det ses, imidlertid ikke fulgt. Man har i Stedet valgt at lade 1. og 3. - Skjoldets højre Del - repræsentere de fædrene Aner, Sperling og Below, mens Skjoldets venstre, mindre fornemme Halvdel repræsenterer Moderens Aner. Da der her forekommer saa mange Rantzau'er, har man aabenbart syntes, det var lidt trivielt at anbringe Rantzau-Vaabenet to Gange her, hvorfor man har valgt at medtage et fjernere Ane-Vaaben: von Halle. Hvorfor man netop er standset ved CHRISTINE VON Halles Vaaben, maa formentlig forklares derved, at ∆gteparret Statholder Henrik Rantzau- Christine von Halle i Slæg-tens Bevidsthed har indtaget en overmaade central Stilling. Herved ses det Særsyn, at et Vaaben dannes under Indflydelse af en Tipoldemoders Vaaben - endda i stærk Grad, som det nedenfor vil ses.

Over Skjoldet ses tre Hjælme - som det nu var blevet Skik for Greve-Vaabener. Den midterste, og fornemste, er her ikke blot forsynet med Slægtens eget Hjælmtegn, men fremtræder med en Kombination af Hjælm-tegnene fra Forældrenes Vaabener, Reventlow og Rantzau, en Fremgangs-maade, der vel er sjælden, men ikke enestaaende herhjemme, jævnfør iøvrigt de ovenfor omtalte kombinerede Hjælmtegn i det rigsgrevelige Holck'ske Vaaben af 1633. Familien Reventlow's Hjælmtegn har gennem Tiderne varet udsat for talrige Fortolkninger. Som det oprindelige maa sikkert anses den som en Vifte opslaaede Paahale, der i det i 15. Aar-hundrede og fremefter oftest forvanskes til saa forskellige Ting som et Skjold, et Spejl, en Rose eller et Møllehjul, senere endda oftest anbragt paa Toppen af en hvid Kegle, tre eller fem Gange omvundet med et rødt Baand.

For Fuldstændigheds Skyld anføres, at en i det 15.- 16. Aarhundrede paa Fyn bosat Linie førte to Lilliekonvalstilke paa Hjelmen. Da Conrad Reventlow fik dannet sit grevelige Vaaben, valgte man Skjoldet som repræsenterende hans Slægts Hjælmtegn, sikkert fordi han selv har ført det saaledes. Herpaa tyder ogsaa, at der ses et Skjold i 1. og 4. i det Vaaben, som i 1695 dannes for hans naturlige Børn Detlev, Conrad og Conradine ved disses Optagelse i Adelsstanden under Navnet Revenfeld. Det er ikke helt sjældent netop paa de Tider saaledes at lade et Hjælmtegn 'dukke' op i Skjoldet i et nydannet Vaaben. Slægtens gamle Hjælmtegn kombineredes altsaa med Familien Rantzau's hvide og røde Vesselhorn. Dog sammenholdes disse foroven af en Krone, rimeligvis under Indflydelse af det Hjælmtegn, der 1651 i fastsattes som det fornemste - og altsaa repræsenterende Slægtens eget - for Christian Rantzau ved dennes Optagelse i Rigsgrevestanden, et Vaaben som uændret herhjemme godtoges ved hans Søn DitlevsUdnævnelse til dansk Greve i 1671. Samme Hjælmtegn - og ogsaa uden al Tvivl repræsenterende Slægten Rantzau - ses som Nr. 2 over det Vaaben, der 1672 tildeltes Burchard Ahlefeldt ved hans Optagelse i Grevestanden (baade hans Moder og Farmoder var født Rantzau).

Naar man nu er saa heldig til sin Disposition at have tre Hjælme og blandt sine allernærmeste Forfædres Hjælmtegn at finde to, der - som lige set - saa smukt lader sig kombinere, og saaledes netop har to tomme Pladser disponible, skulde man tro, man greb Chancen og paa disse to anbragte Hjælmtegnene for de næste nærmest i Anetavlen fremkommende to Slægter: Sperling og Below - da det vilde være trivielt at gentage de Rant-zau'ske Vesselhorn. Men nej, Sperling springes fuldstændig over, og paa Hjelm Nr. 2 placeres Familien Below's Hjælmtegn, mens man paa den tredie Hjelm lader Christine von Halle's Hjælmtegn dukke op - atter en Understregning af den dominerende Plads, hun maa have indtaget i Slægtens Bevidsthed.

Efter de bedste Mønstre forsynedes Vaabenet - som nævnt - ogsaa med Skjoldholdere: en Vildmand paa hver Side. Vildmanden som Skjold-holder forekommer i Dag noget banal, anvendt saa ofte som han er det - nemlig i godt 20% af de Tilfælde, hvor vi her i Landet i det hele taget anvender Skjoldholdere. Men dengang var han ny og ubrugt. Begrebet Skjoldholdere var i det hele taget først paa denne Tid rigtig kommet paa Mode, og det syntes da naturligt til at beskytte og holde oprejst et Vaaben at antage en stor og stærk Menneskeskikkelse. Som en yderligere Tilskyndelse hertil maa det antages, at man herved har villet antyde en vis - mere eller mindre stærk - Tilknytning til Suverænen; netop paa Christian V's Tid begynder Vildmanden for Alvor at dukke op som holdende Rigsvaabenet.

Som et ekstra Sirat forsynedes Grev Reventlow's Vaaben med noget helt enestaaende: de to væbnede, jernklædte Arme, der rager frem under Skjoldet. Den eneste Forklaring, som ogsaa er meget rimelig, paa deres Optræden her er, at ogsaa de er medbragt fra Christine von Halle's Vaaben. Dette udstyres nemlig i det gamle Adels-Lexicon med een saadan Arm (fra højre), afbildet ganske som de to her. At man ikke har villet nøjes med een Arm skyldes formodentlig kun Trang til Symmetri.