ANNA SOPHIE’S VAABENER OG SEGL
I god Overensstemmelse med hele
Datidens Form for Livsudfoldelse kan man paa de Vaabener,
Anna Sophie
gennem sit Levnedsløb har haft Ret til at føre, aflæse hendes Karriere
fra Comtesse over Hertuginde til Dronning - ja end ikke Besiddelsen af
det for hende oprettede Grevskab Vallø undlod at sætte sig heraldiske
Spor.
Anna Sophie fødtes som bekendt i 1693 som yngste Datter af Landets
første Greve Reventlow og derfor med Ret til som Comtesse at føre hans
Vaaben.
Allerede som godt 19-aarig tildeltes Anna
Sophie Titel af
Hertuginde af Slesvig, nemlig 1.7.1712, faa Dage
efter hendes Vielse til venstre Haand til Kong Frederik IV. Herved
tillagdes der hende et nyt Vaaben: Skjoldet delt af Slesvigs to Løver og
Ditmarskens Rytter, og kronet med en Hertugkrone samt flankeret af to
Vildmænd som Skjoldholdere. At Skjoldets første Felt stemmer overens med
den ny Hertugindes Titel kan ikke undre, mærkeligere kunde det derimod
synes, at man har forøget Vaabenet med Ditmarskens Mærke. Den naturligste
Forklaring herpaa er, at man har villet hentyde til hendes Besiddelse af
de udenrigs Lande, som Frederik IV skænkede hende samtidig med
Ophøjelsen.
Hertugkronen over Skjoldet er - bortset fra nedennævnte Vaabens
tilsvarende Krone - enestaaende herhjemme. Knapt 20 Aar tidligere -
25.4.1603 - havde Kong Christian V i et kongeligt Reglement givet meget
nøje og detaillerede Anvisninger paa Kroners Udseende og Benyttelse.
Ingen af de deri givne Forskrifter er overholdt, med sine 4 lukkede
Bøjler minder Anna Sophies Hertugindekrone nærmest om de i Reglementet
for Kronprinsen eller de kongelige Prinser fastsatte Kroner; dog
bemærkes, at Anna Sophies Krone øverst er forsynet med Kløverblads-kors
paa en Kugle, noget der ellers var forbeholdt Kongen selv.
Om de to Vildmand som Skjoldholdere er bragt i Anvendelse her for at
markere Hertugindens fædrene Slægt eller for at understrege hendes nære
Tilknytning til Suverænen, der - som foran berørt - netop i de nærmest
foregaaende Aar i stedse stigende Grad benytter Vildmændene som støttende
Rigsvaabenet, faar staa hen, begge Forklaringer har lige megen
Sandsynlighed for sig; maaske har man endda frydet sig over saaledes at
slaa to Fluer med eet Smæk!
Knapt et Aar senere - 21.1.1713 skænkede Kongen Anna Sophie
Vallø
som et Grevskab for hende og de Børn, hun maatte føde ham. Herved
dannedes for Grevskabet et Vaaben direkte afledet af Anna Sophies
Hertuginde-Vaaben ved at forsyne dette med en Skjoldfod og heri indsætte
den Reventlowske Mur, vandret og med fire Tinder - ganske som i det
grevelige Vaabens Hjerteskjold. Over Skjoldet den tidligere omtalte
Hertugkrone og som Skjoldholdere Vildmændene.
Efter Dronning Louises Død 1721 ophøjedes Anna Sophie til Landets
Dronning, efter at hun 4. 4. 1721 havde ægtet Kong FREDERIK IV for anden
Gang - nu til højre Haand! Det ses ikke, at denne Begivenhed har sat sig
officielle heraldiske Spor i Form af Dannelse af endnu et nyt Vaaben som
Udtryk for den nye Værdighed.
Som man vel kan forestille sig, er det ret begrænset, hvilke heraldiske
Minder Anna Sophie har efterladt sig.
I Professor Storcks Seglsamling i Rigsarkivet ses ialt 6 Segl, som kan
tilbageføres til hende. Desværre ses intet fra hendes Tid som Comtesse,
hvilket er meget rimeligt, da hun som nævnt allerede som 19-aarig
op-højedes til Hertuginde. Fra denne Tid ses i Samlingen tre Segl, hvoraf
de to er saa godt som ens, begge udvisende det ovenfor beskrevne
Hertug-inde-Vaaben, i det tredie er Skjoldholderne udeladt, til Gengæld
er Skjoldet omgivet af en Vaabenkappe. Signeter for eet af de to
førstnævnte samt for det sidste opbevares paa Rosenborg. Det sidste har
Form af et tre-sidet Prisme af Bjergkrystal, paa de to andre Sider ses
henholdsvis Anna Sophies kronede (Hertugkrone) Initialer i
Spejlmono-gram omgivet af en Vaabenkappe samt et Skib paa oprørte Bølger,
for fulde Sejl, bestraalet af talrige Stjerner og omgivet af Ordene ªFIES
VOUS A CELLE DU NORT´. Et Pendant-Signet, tilhørt Kongen, opbevares
ligeledes paa Rosenborg (6), paa de tre Sider ses her: ªlille
Rigs-vaaben´, kronet F4 i Spejlmonogram, samt de fire Rigsregalier,
opstillet saa de danner et kongekronet F, bestraalet af Solen og omgivet
af Kongens Valgsprog: Dominus Mihi Adjutor. Fra Tiden som Dronning ses
tre Segl, hvoraf de to stammer fra hver sin Side af et tosidet Signet,
som nu er paa Rosenborg (7). Det ene af disse to Segl viser et Skjold,
hvori kun ses de slesvigske Løver, over Skjoldet en Kongekrone, ingen
Skjoldholdere, derimod Vaabenkappe. I det andet ses i Skjoldet
Ditmarskens Rytter, Kongekrone over Skjoldet og to Løver som
Skjoldholdere. I det sidste Segl ses et Alliancevaaben for Anna Sophie
som Dronning, hun repræsenteret ved sit Hertuginde-Skjold, Kongen ved det
paa den Tid ret ofte benyttede, saakaldte ‘lille Rigsvaaben´ sammensat af
Vaabenmær-kerne for Danmark, Norge og Unionen (Sverige), begge Skjolde
under en Kongekrone og understøttet af Vildmænd. Signetet hertil
opbevares paa Rosenborg.
I Landsarkivet i Odense findes en Del Breve fra Dronningens
Kammer-sekretær, Justitsraad Johan Thomas Hoffmann, forseglede med det
Signet, han utvivlsomt har benyttet i Embeds Medfør, udvisende
Hertuginde-Vaabenet, mærkværdigt nok, da Brevene alle daterer sig fra
Tiden 1727 - 1740, altsaa da Anna Sophie var Dronning. Disse Segl er
utvivlsomt identiske med det ene, ovenfor omtalte i Professor Storcks
Seglsamling.
Paa Vallø opbevares i en Boks Fundatsen til et endnu bestaaende Legat,
indstiftet, underskrevet og forseglet af Dronning Anna Sophie den Januar
1729. Fundatsen er yderligere konfirmeret af Kongen ved Underskrift og
Segl (“lille Rigsvaaben”). Dronningens Segl opbevares
i en
vedhængt Messing-Kapsel og fremtræder som en paa den Tid ikke ualmindelig
Form for Rigsvaabenet: i Midten et Skjold med Mærkerne for Danmark, Norge
og Unionen (dvs. “lille Rigsvaaben”) omgivet af en Kreds af 12 mindre
Skjolde med Mærkerne for: Gother, Vender, Dannebrog, Slesvig, Holsten,
Stormarn, Ditmarsken, Oldenborg, Delmenhorst, Grønland, Færøerne og
Island. Over det hele en Kongekrone, ingen Skjoldholdere, ingen
Ordenskæder.
Der er en Del Sandsynlighed for, at det tilsvarende Signet ikke er
stukket til Anna Sophie, men til Frederik IV og blot benyttet af hende
ved denne Lejlighed, da der her ikke er Tale om et Alliancevaaben,
hvilket ellers altid er Tilfældet for Dronningerne og de gifte Prinsesser
paa den Tid. Signetet findes paa Rosenborg og er her anbragt i en Montre
i Christian VIs Værelse, hvilket formentlig atter har foranlediget de
tilsvarende Segl i Rigsarkivets Seglsamlinger henført til denne Konge,
hvoraf man dog intet kan udlede, udover at Frederik IV aabenbart ikke
særlig flittigt har benyttet sig af dette Signet, siden man ikke har
fundet noget Segl herfra til Anbringelse i Seglsamlingerne paa rette
Plads. Tilsvarende Fejltagelser ved Placeringer af Signeter kendes
iøvrigt paa Rosenborg, ligesom den her nævnte gaar igen i Grandjean: “Det
danske Rigsvaaben”. Der er dog ogsaa ret god Mulighed for, at Signetet
virkelig er stukket til Anna Sophie. Herfor taler forskelligt, først og
fremmest, at Elefantordenens Klenodie ikke er medtaget. Dette sker ellers
blandt andre i begge de to Segl i Rigsarkivets Seglsamling, som er
henført til FREDERIK IV og er af samme Type som Seglet paa Vallø (dvs.
med kredsstillede Skjolde). Normalt udelades Ordenskæderne kun i Kongens
mindre Signeter. Tilsvarende Iagttagelser galder for Christian VI.
Yderligere kan i denne Forbindelse meddeles, at Signetet i sin Udførelse
- baade hvad angaar Grebet med Ornamenter i tidlig Rokoko, som hvad
angaar Stikningen - ganske
Overordentlig stærkt ligner et lidt mindre Signet, ligeledes paa
Rosenborg i Christian VIs Værelse. Her ses en mindre Udgave af
Rigsvaabenet (4-delt Skjold med Mærkerne for Danmark, Norge, Unionen og
Slesvig) under en Kongekrone og omgivet af Elefantordenens Baand. Paa
Grund af disse to Signeters indbyrdes store Lighed tør man maaske gisne,
at de samtidig er fremstillet af samme Mester. Det vilde da være
besynderligt, om Kongen lod det mindre Vaaben forsyne med Elefantordenen,
mens han om det mere omfangsrige undlod dette, hvis det da ikke netop
skyldtes den Omstændighed, at dette Signet udtrykkelig var tiltænkt
Dronningen. Sluttelig anføres, at der i Anna Sophies Skifte blandt andre
omtales “et stort Signet det danske Vaaben udstukken i en Carniol og i
Guld indfattet med sort Chagerins Futteral”. Maaske hentyder disse Ord
netop til det her omhandlede Signet .
Den Maade, paa hvilken Rigsvaabenet her er gengivet (med eet eller flere
Skjolde i Midten omgivet af flere mindre i Kreds), forefindes allerede
paa Christian IIs Tid, men bliver først almindelig under Christian IV og
holder sig helt frem til Frederik VI. Antallet af medtagne Skjolde og
disses Rækkefølge ændres overmaade hyppigt, dog benyttes fra Christian
VIs Tid og fremefter næsten udelukkende en Ordning, allerede dannet
under Frederik III. Det bemærkes, at kun under Frederik IV ses Mærket for
Dannebrog stundom anbragt i et Skjold for sig i Stedet for - som vanligt
- bag hele Arrangementet.
Ordningen med de 3+ 12 Skjoldemærker falder iøvrigt i god Traad med
nogle malede Dekorationer paa Clausholm, henholdsvis paa en Port i
Staldgaarden og paa et Panel i Kapellet, sidstnævnte formentlig udført
1734. Begge disse Steder kan man tale om en Art Alliancevaabener, idet
saavel Kongens som Dronningens Initialer ses i Midten omgivet af ialt 15
Skjolde med de samme Mærker som i Seglet paa Vallø, men i anden
Rækkefølge.
Paa Vallø opbevares ligeledes de Altersager, som Anna Sophiei sin Tid
har skænket den af hende selv paa Slottet indrettede Kirke. Det drejer
sig om to Stager, en Kalk og en Disk, alle af Sølv og med Stempel 1720.
De har formentlig kun været i Brug en kortere Aarrække, da der i samme
Boks opbevares et lignende, men flottere Sæt Altersager, skænket af
Dronning Sophie Magdalene og forsynede med Stiftets eget Vaaben,
formentlig dekreteret benyttet for at udslette Mindet om Anna Sophies
Tid som Ejerinde af Vallø. Paa hvert af de af Anna Sophie skænkede
Stykker ses indgraveret hendes Vaaben som Hertuginde, i Stil meget nøje
svarende til de kendte Segl.
Paa Frederiksborg findes en Sølvkaffekande med Anna Sophies Vaaben som
Hertuginde indgraveret. Denne Kande, der er forsynet med Københavns Mærke
1717, er købt til Museet i nyere Tid.
Med Kong Frederik IVs Død 1730 forvistes Anna Sophie som bekendt til
Clausholm og samtidig formentes hende Tilladelse til at føre Titel og
Vaaben som Dronning af Danmark og Norge, kun Dronning Anna Sophie maatte
hun kalde sig. Ikke desto mindre har man Eksempel paa, at hun har
benyttet Rigsvaabenet i denne Tid. Foruden de to nævnte malede
Dekorationer skal nævnes en Alterbog med Bind af sort Stof, ens Beslag af
forgyldt Sølv paa begge Sider: i Midten en oval Plade, hvori indgraveret
hele Rigsvaabenet med Kongekrone, Vildmænd som Skjoldholdere og
Ordenskæder, i de fire Hjørner kongekronede Initialer, henholdsvis A S og
F4; under Rigsvaabenet er graveret Aarstallet 1734, Bogen selv ifølge
Titelbladet udkommet 1730.
Som nogle særlige heraldiske Mindelser om Dronningen - og især om hendes
Død 1743 - maa nævnes de ret talrige Seglrester, som endnu ses paa Døre
og Karme flere Steder paa Clausholm (Fig. mg). Adgangen til de Gemmer,
hvor kostbarere Dele af det efterladte Indbo opbevaredes, forsegledes
ifølge en kongelig Befaling af 18.1.1743. Imellem disse Segl-rester
ses flere, som ganske givet er Fragmenter af det efterhaanden velkendte
Hertugindesegl, formentlig Mage til dem i Landsarkivet i Odense, thi
ogsaa Justitsraad Hoffmann deltog i Forseglingerne, og han har da
naturligt nok benyttet sig af sit Embeds-Signet. Paa eet af de bevarede
Rester ses muligvis noget af en Mur underst i Skjoldet, desværre kan man
ikke med nogen Form for Sikkerhed antage, at der her har været benyttet
Signetet for Grevskabet Vallø, saa meget sørgeligere som det da vilde
være det hidtil eneste kendte Sted, dette saas. Med i Forseglingen var
ogsaa Dronningens Overhofmester Frederik Reventlow, og det er formentlig
Rester af hans Segl, man aner, naar man blandt de Segl, der bringer et
sidste Bud om et Levnedsløb fra Comtesse til Dronning, ser hendes fædrene
Stamvaabens berømte Mur.
af Henrik Berner
Uddrag af bogen "Dronning Anna Sophie" København 1951
Template no. 7