Fornavn: Efternavn:
   

Udskriv Tilføj bogmærke

ANNA SOPHIE’S VAABENER OG SEGL


I god Overensstemmelse med hele Datidens Form for Livsudfoldelse kan man paa de Vaabener, Anna Sophie gennem sit Levnedsløb har haft Ret til at føre, aflæse hendes Karriere fra Comtesse over Hertuginde til Dronning - ja end ikke Besiddelsen af det for hende oprettede Grevskab Vallø undlod at sætte sig heraldiske Spor.

Anna Sophie fødtes som bekendt i 1693 som yngste Datter af Landets første Greve Reventlow og derfor med Ret til som Comtesse at føre hans Vaaben.

Allerede som godt 19-aarig tildeltes Anna Sophie Titel af Hertuginde af Slesvig, nemlig 1.7.1712, faa Dage efter hendes Vielse til venstre Haand til Kong Frederik IV. Herved tillagdes der hende et nyt Vaaben: Skjoldet delt af Slesvigs to Løver og Ditmarskens Rytter, og kronet med en Hertugkrone samt flankeret af to Vildmænd som Skjoldholdere. At Skjoldets første Felt stemmer overens med den ny Hertugindes Titel kan ikke undre, mærkeligere kunde det derimod synes, at man har forøget Vaabenet med Ditmarskens Mærke. Den naturligste Forklaring herpaa er, at man har villet hentyde til hendes Besiddelse af de udenrigs Lande, som Frederik IV skænkede hende samtidig med Ophøjelsen.

Hertugkronen over Skjoldet er - bortset fra nedennævnte Vaabens tilsvarende Krone - enestaaende herhjemme. Knapt 20 Aar tidligere - 25.4.1603 - havde Kong Christian V i et kongeligt Reglement givet meget nøje og detaillerede Anvisninger paa Kroners Udseende og Benyttelse. Ingen af de deri givne Forskrifter er overholdt, med sine 4 lukkede Bøjler minder Anna Sophies Hertugindekrone nærmest om de i Reglementet for Kronprinsen eller de kongelige Prinser fastsatte Kroner; dog bemærkes, at Anna Sophies Krone øverst er forsynet med Kløverblads-kors paa en Kugle, noget der ellers var forbeholdt Kongen selv.

Om de to Vildmand som Skjoldholdere er bragt i Anvendelse her for at markere Hertugindens fædrene Slægt eller for at understrege hendes nære Tilknytning til Suverænen, der - som foran berørt - netop i de nærmest foregaaende Aar i stedse stigende Grad benytter Vildmændene som støttende Rigsvaabenet, faar staa hen, begge Forklaringer har lige megen Sandsynlighed for sig; maaske har man endda frydet sig over saaledes at slaa to Fluer med eet Smæk!

Knapt et Aar senere - 21.1.1713 skænkede Kongen Anna Sophie Vallø som et Grevskab for hende og de Børn, hun maatte føde ham. Herved dannedes for Grevskabet et Vaaben direkte afledet af Anna Sophies Hertuginde-Vaaben ved at forsyne dette med en Skjoldfod og heri indsætte den Reventlowske Mur, vandret og med fire Tinder - ganske som i det grevelige Vaabens Hjerteskjold. Over Skjoldet den tidligere omtalte Hertugkrone og som Skjoldholdere Vildmændene.

Efter Dronning Louises Død 1721 ophøjedes Anna Sophie til Landets Dronning, efter at hun 4. 4. 1721 havde ægtet Kong FREDERIK IV for anden Gang - nu til højre Haand! Det ses ikke, at denne Begivenhed har sat sig officielle heraldiske Spor i Form af Dannelse af endnu et nyt Vaaben som Udtryk for den nye Værdighed.

Som man vel kan forestille sig, er det ret begrænset, hvilke heraldiske Minder Anna Sophie har efterladt sig.

I Professor Storcks Seglsamling i Rigsarkivet ses ialt 6 Segl, som kan tilbageføres til hende. Desværre ses intet fra hendes Tid som Comtesse, hvilket er meget rimeligt, da hun som nævnt allerede som 19-aarig op-højedes til Hertuginde. Fra denne Tid ses i Samlingen tre Segl, hvoraf de to er saa godt som ens, begge udvisende det ovenfor beskrevne Hertug-inde-Vaaben, i det tredie er Skjoldholderne udeladt, til Gengæld er Skjoldet omgivet af en Vaabenkappe. Signeter for eet af de to førstnævnte samt for det sidste opbevares paa Rosenborg. Det sidste har Form af et tre-sidet Prisme af Bjergkrystal, paa de to andre Sider ses henholdsvis Anna Sophies kronede (Hertugkrone) Initialer i Spejlmono-gram omgivet af en Vaabenkappe samt et Skib paa oprørte Bølger, for fulde Sejl, bestraalet af talrige Stjerner og omgivet af Ordene ªFIES VOUS A CELLE DU NORT´. Et Pendant-Signet, tilhørt Kongen, opbevares ligeledes paa Rosenborg (6), paa de tre Sider ses her: ªlille Rigs-vaaben´, kronet F4 i Spejlmonogram, samt de fire Rigsregalier, opstillet saa de danner et kongekronet F, bestraalet af Solen og omgivet af Kongens Valgsprog: Dominus Mihi Adjutor. Fra Tiden som Dronning ses tre Segl, hvoraf de to stammer fra hver sin Side af et tosidet Signet, som nu er paa Rosenborg (7). Det ene af disse to Segl viser et Skjold, hvori kun ses de slesvigske Løver, over Skjoldet en Kongekrone, ingen Skjoldholdere, derimod Vaabenkappe. I det andet ses i Skjoldet Ditmarskens Rytter, Kongekrone over Skjoldet og to Løver som Skjoldholdere. I det sidste Segl ses et Alliancevaaben for Anna Sophie som Dronning, hun repræsenteret ved sit Hertuginde-Skjold, Kongen ved det paa den Tid ret ofte benyttede, saakaldte ‘lille Rigsvaaben´ sammensat af Vaabenmær-kerne for Danmark, Norge og Unionen (Sverige), begge Skjolde under en Kongekrone og understøttet af Vildmænd. Signetet hertil opbevares paa Rosenborg.

I Landsarkivet i Odense findes en Del Breve fra Dronningens Kammer-sekretær, Justitsraad Johan Thomas Hoffmann, forseglede med det Signet, han utvivlsomt har benyttet i Embeds Medfør, udvisende Hertuginde-Vaabenet, mærkværdigt nok, da Brevene alle daterer sig fra Tiden 1727 - 1740, altsaa da Anna Sophie var Dronning. Disse Segl er utvivlsomt identiske med det ene, ovenfor omtalte i Professor Storcks Seglsamling.

Paa Vallø opbevares i en Boks Fundatsen til et endnu bestaaende Legat, indstiftet, underskrevet og forseglet af Dronning Anna Sophie den Januar 1729. Fundatsen er yderligere konfirmeret af Kongen ved Underskrift og Segl (“lille Rigsvaaben”). Dronningens Segl opbevares i en vedhængt Messing-Kapsel og fremtræder som en paa den Tid ikke ualmindelig Form for Rigsvaabenet: i Midten et Skjold med Mærkerne for Danmark, Norge og Unionen (dvs. “lille Rigsvaaben”) omgivet af en Kreds af 12 mindre Skjolde med Mærkerne for: Gother, Vender, Dannebrog, Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Oldenborg, Delmenhorst, Grønland, Færøerne og Island. Over det hele en Kongekrone, ingen Skjoldholdere, ingen Ordenskæder.

Der er en Del Sandsynlighed for, at det tilsvarende Signet ikke er stukket til Anna Sophie, men til Frederik IV og blot benyttet af hende ved denne Lejlighed, da der her ikke er Tale om et Alliancevaaben, hvilket ellers altid er Tilfældet for Dronningerne og de gifte Prinsesser paa den Tid. Signetet findes paa Rosenborg og er her anbragt i en Montre i Christian VIs Værelse, hvilket formentlig atter har foranlediget de tilsvarende Segl i Rigsarkivets Seglsamlinger henført til denne Konge, hvoraf man dog intet kan udlede, udover at Frederik IV aabenbart ikke særlig flittigt har benyttet sig af dette Signet, siden man ikke har fundet noget Segl herfra til Anbringelse i Seglsamlingerne paa rette Plads. Tilsvarende Fejltagelser ved Placeringer af Signeter kendes iøvrigt paa Rosenborg, ligesom den her nævnte gaar igen i Grandjean: “Det danske Rigsvaaben”. Der er dog ogsaa ret god Mulighed for, at Signetet virkelig er stukket til Anna Sophie. Herfor taler forskelligt, først og fremmest, at Elefantordenens Klenodie ikke er medtaget. Dette sker ellers blandt andre i begge de to Segl i Rigsarkivets Seglsamling, som er henført til FREDERIK IV og er af samme Type som Seglet paa Vallø (dvs. med kredsstillede Skjolde). Normalt udelades Ordenskæderne kun i Kongens mindre Signeter. Tilsvarende Iagttagelser galder for Christian VI. Yderligere kan i denne Forbindelse meddeles, at Signetet i sin Udførelse - baade hvad angaar Grebet med Ornamenter i tidlig Rokoko, som hvad angaar Stikningen - ganske
Overordentlig stærkt ligner et lidt mindre Signet, ligeledes paa Rosenborg i Christian VIs Værelse. Her ses en mindre Udgave af Rigsvaabenet (4-delt Skjold med Mærkerne for Danmark, Norge, Unionen og Slesvig) under en Kongekrone og omgivet af Elefantordenens Baand. Paa Grund af disse to Signeters indbyrdes store Lighed tør man maaske gisne, at de samtidig er fremstillet af samme Mester. Det vilde da være besynderligt, om Kongen lod det mindre Vaaben forsyne med Elefantordenen, mens han om det mere omfangsrige undlod dette, hvis det da ikke netop skyldtes den Omstændighed, at dette Signet udtrykkelig var tiltænkt Dronningen. Sluttelig anføres, at der i Anna Sophies Skifte blandt andre omtales “et stort Signet det danske Vaaben udstukken i en Carniol og i Guld indfattet med sort Chagerins Futteral”. Maaske hentyder disse Ord netop til det her omhandlede Signet .

Den Maade, paa hvilken Rigsvaabenet her er gengivet (med eet eller flere Skjolde i Midten omgivet af flere mindre i Kreds), forefindes allerede paa Christian IIs Tid, men bliver først almindelig under Christian IV og holder sig helt frem til Frederik VI. Antallet af medtagne Skjolde og disses Rækkefølge ændres overmaade hyppigt, dog benyttes fra Christian VIs Tid og fremefter næsten udelukkende en Ordning, allerede dannet under Frederik III. Det bemærkes, at kun under Frederik IV ses Mærket for Dannebrog stundom anbragt i et Skjold for sig i Stedet for - som vanligt - bag hele Arrangementet.

Ordningen med de 3+ 12 Skjoldemærker falder iøvrigt i god Traad med nogle malede Dekorationer paa Clausholm, henholdsvis paa en Port i Staldgaarden og paa et Panel i Kapellet, sidstnævnte formentlig udført 1734. Begge disse Steder kan man tale om en Art Alliancevaabener, idet saavel Kongens som Dronningens Initialer ses i Midten omgivet af ialt 15 Skjolde med de samme Mærker som i Seglet paa Vallø, men i anden Rækkefølge.

Paa Vallø opbevares ligeledes de Altersager, som Anna Sophiei sin Tid har skænket den af hende selv paa Slottet indrettede Kirke. Det drejer sig om to Stager, en Kalk og en Disk, alle af Sølv og med Stempel 1720. De har formentlig kun været i Brug en kortere Aarrække, da der i samme Boks opbevares et lignende, men flottere Sæt Altersager, skænket af Dronning Sophie Magdalene og forsynede med Stiftets eget Vaaben, formentlig dekreteret benyttet for at udslette Mindet om Anna Sophies Tid som Ejerinde af Vallø. Paa hvert af de af Anna Sophie skænkede Stykker ses indgraveret hendes Vaaben som Hertuginde, i Stil meget nøje svarende til de kendte Segl.

Paa Frederiksborg findes en Sølvkaffekande med Anna Sophies Vaaben som Hertuginde indgraveret. Denne Kande, der er forsynet med Københavns Mærke 1717, er købt til Museet i nyere Tid.

Med Kong Frederik IVs Død 1730 forvistes Anna Sophie som bekendt til Clausholm og samtidig formentes hende Tilladelse til at føre Titel og Vaaben som Dronning af Danmark og Norge, kun Dronning Anna Sophie maatte hun kalde sig. Ikke desto mindre har man Eksempel paa, at hun har benyttet Rigsvaabenet i denne Tid. Foruden de to nævnte malede Dekorationer skal nævnes en Alterbog med Bind af sort Stof, ens Beslag af forgyldt Sølv paa begge Sider: i Midten en oval Plade, hvori indgraveret hele Rigsvaabenet med Kongekrone, Vildmænd som Skjoldholdere og Ordenskæder, i de fire Hjørner kongekronede Initialer, henholdsvis A S og F4; under Rigsvaabenet er graveret Aarstallet 1734, Bogen selv ifølge Titelbladet udkommet 1730.

Som nogle særlige heraldiske Mindelser om Dronningen - og især om hendes Død 1743 - maa nævnes de ret talrige Seglrester, som endnu ses paa Døre og Karme flere Steder paa Clausholm (Fig. mg). Adgangen til de Gemmer, hvor kostbarere Dele af det efterladte Indbo opbevaredes, forsegledes ifølge en kongelig Befaling af 18.1.1743. Imellem disse Segl-rester ses flere, som ganske givet er Fragmenter af det efterhaanden velkendte Hertugindesegl, formentlig Mage til dem i Landsarkivet i Odense, thi ogsaa Justitsraad Hoffmann deltog i Forseglingerne, og han har da naturligt nok benyttet sig af sit Embeds-Signet. Paa eet af de bevarede Rester ses muligvis noget af en Mur underst i Skjoldet, desværre kan man ikke med nogen Form for Sikkerhed antage, at der her har været benyttet Signetet for Grevskabet Vallø, saa meget sørgeligere som det da vilde være det hidtil eneste kendte Sted, dette saas. Med i Forseglingen var ogsaa Dronningens Overhofmester Frederik Reventlow, og det er formentlig Rester af hans Segl, man aner, naar man blandt de Segl, der bringer et sidste Bud om et Levnedsløb fra Comtesse til Dronning, ser hendes fædrene Stamvaabens berømte Mur.

af Henrik Berner
Uddrag af bogen "Dronning Anna Sophie" København 1951

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7