free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Skolereformer på Brahetrolleborg

Kilde:
F.Th. Ludvigsen: Johan Ludvig Reventlow - Børneven - Bondeven.

De reventlowske skoler


Grev Reventlow var klar over, at skulle de mange nye ting, han gik ind for, virkelig føres ud i livet af sognets befolkning, så måtte der gode skolekundskaber til. Interessen for skoler for almuen havde han fået under sin Tysklandsrejse. I Holsten havde en godsejer ved navn Rochow påbegyndt oprettelsen af skoler på sine godser, og vel at mærke skoler for bøndernes børn.

Disse filantropiske (menneskevenlige) skoletanker gik brødrene Reventlow helt ind for, ikke mindst da de blev yderligere påvirket gennem undervisning af den berømte pædagog Basedow i Altona.

Ludvig Reventlow begyndte at føre sine skoleideer ud i livet omtrent samtidig med, at han tog bondesagen op på Brahetrolleborg.

I 1783 kort før nytår stod den første af tre skoler færdig. Den var bygget meget solidt, og efter tidens forhold var det en anselig bolig: ,,Han bygger da for Evigheden", sagde bønderne ved synet af den nyrejste skole. Skolen blev bygget i Gærup nær Korinth og må med nogen ret kaldes Danmarks første folkeskole.

Undervisningen påbegyndtes for alvor efter nytår både i Gærup og i et dertil indrettet hus i den nordlige del af sognet. 2 år senere fulgte så den tredje af de reventlowske skoler beliggende i landsbyen Grønderup.

For at sikre sig gode lærere til de nye skoler havde han allerede i 1781 sendt 3 unge mennesker til seminariet i Kiel i Holsten (hertugdømme under Danmark). Disse stod nu klar til at forestå undervisningen.

At skoletankerne kom fra Tyskland, lærerne fra et holstensk seminarium, samt at greven i andre af sine reformer fulgte pakvirkninger fra syd, gik naturligvis ikke upåagtet hen. Det blev han ofte angrebet for. En senere tid har tydelig indset, at denne påvirkning var en klar følge af, at vort sydlige naboland dengang stod langt højere i kulturel henseende end Danmark.

I en læderindbundet ,,Skolekommissions Protocol" fra skolernes start kan man læse om den klarhed og fornuft, hvormed det nye skolevæsen blev indrettet. Børnene var skolepligtige ved deres fyldte 6. år og kunne først udskrives igen, når de havde nået et bestemt lavmål af kundskaber, d. v. s. i 14-16 års alderen. For at blive gårdmand skulle en elev kunne læse alt, som blev forelagt ham, skrive læseligt og regne med de fire regningsarter samt forholdsregning. Af en fremtidig husmand forlangtes noget mindre og for en årbejdsmand kun det fastsatte lavmål. For os kan denne graddeling forekomme noget udemokratisk, men det var helt i overensstemmelse med datidens tankegang, at det kun var årbejdet med jorden, der i egentlig forstand kunne øge et lands velstand og ikke boglig viden.

Om vinteren gik børnene i skole fra kl. 8-12 og fra 13-16.

Om sommeren fra 7-11 og fra 14-18. Fire ugers ferie i høst, 14 dage i pløjetiden (om efteråret) og 14 dage i såtiden (om foråret) ,,i hvilken tid Skolen er lukket, så at Skolelederne beholde den tid for dem selv, at anvende den til deres egen øvelse i Undervisnings Metoden og at Børn, som behøves hjemme eller i Marken ikke skal savnes der."
Der blev givet anvisning om renlighed og påklædning. Opfordring til forældrene til at tale med børnene om det lærte, manglede heller ikke.

Lærerne fik påmindelse om, at ,,det er ikke Stokken, som skal danne Mennesket, men god Opdragelse og Undervisning, så at, hvad, som foretages skær ikke af Frygt eller Tvang, men af Lyst og Overbevisning."
Man havde følgende fag: religion, geografi, agerdyrkningslære, regning, skrivning og læsning.

Forår og efterår holdtes eksamen på slottet. En festdag, der sluttede med, at voksne og børn legede i parken efter uddelingen af godter og flidspræmier. Ved en bestemt lejlighed i december 1787 var således samlet 77 børn til en fest, hvor bordene var festligt dækket langs væggene. Herskabet med deres børn samt husets gæster sad spredt blandt de indbudte børn, som hurtigt glemte deres generthed og tog godt for sig af retterne. Kl. 16 begyndte dansen til et 3 mands orkester. Greven var fordanser og ledede børnenes lege. Om aftenen var de unge i sognet indbudt, og først sent sluttede den vellykkede festdag.

Ved den slags sammenkomster anbragte Ludvig Reventlow ofte lærerne i sin umiddelbare nærhed. Han ønskede derved at fastslå deres betydning og samtidig bekæmpe den nedladende holdning over for tidligere tiders degne og skoleholdere.

Den økonomiske baggrund for skolevæsenets drift bestod i ganske bestemte ydelser fordelt over alle sognets voksne beboere med gårdmanden som den højest ydende og ned til yngstepigens beskedne beløb. Ludvig Reventlows bidrag udgjorde dog mere end samtlige sognebeboeres.

I øvrigt udvalgtes i sognet 3 beboere som sammen med greven og lærerne holdt regelmæssige møder, hvor blandt andet børnenes standpunkter blev drøftet.

De her nævnte eksempler er hentet fra mødeprotokollen: ,,En fortræffelig Pige, af et muntert og dog sat Væsen. Udviste at hun besad en udmærket Dømmekraft, var meget opmærksom, omhyggelig og ordentlig. Hvor meget det smertede mig, at Faderen tog hende bort midt i hendes priselige Fremgang, kan jeg ikke beskrive. Jeg ønsker mig ret mange af sådanne Discipel-inder. Hun læste temmelig godt, tænkte og svarede godt, muntert, rolig og frimodig.

En meget fortræffelig Dreng af udmærket Nemme og behagelige og gode Sæder. Han var munter og af net Væsen, ufortrøden til alle Forretninger, ordentlig og eftertænksom. Gid man stedse måtte have mange af sådanne Disciple, da ville Undervisnings Arbejdet være ret behageligt.

Hans evner var mådelige, men hans Sæder var endnu må-deligere. Urolighed, Uordentlighed, Skødesløshed udmærkede ham, ligesom også Opsætsighed. Hans forfremmelse stod i Forhold til hans Sæder.

Om ham var man længe tvivlrådig, om han ikke skulle være noget vanvittig. Til at samle sine Tanker ordentlig, eller endog kun sine Sanser, dertil var han meget lidet oplagt. Legemet, især Hovedet og øjnene vare næsten bestandig i Bevægelse. Dog, i det sidste Tider begyndte han utroligt at forbedre sig."

Brahetrolleborg seminarium


De første lærere kom som nævnt fra et seminarium i Kiel. Reventlow var dog klar over, at skulle hans pædagogiske arbejde lykkes og de nye skoleideer vinde almindelig udbredelse, så måtte der en mere systematisk læreruddannelse til som baggrund.

Han søgte kontakt med andre skoleinteresserede kredse og fik i 1793 nedsat en kommission, der skulle årbejde med planer om en læreruddannelse, der stemte med de nye skole-tanker.

Dette førte til, at man vedtog oprettelsen af et seminarium på godset Brahetrolleborg. Senere flyttedes undervisningen til de bygninger, som nu er Korinth Kro. Ret snart blev der imidlertid bygget et anseligt seminarium i landsbyen Bernstoffsminde øst for slottet; 1797 kunne man begynde undervisningen der.

Som forstander ansattes J. F. Oest (udt. øst), der havde været huslærer for grevens børn. Han var en fremragende underviser og pædagog, og seminariets heldige start skyldtes for en stor del denne mand. Foruden forstanderen ansattes yderligere to lærere, den ene som sang- og musiklærer.

Takket være henvendelse til forskellige interesserede kredse blev der oprettet fripladser, så over halvdelen af de 32 seminarister fik gratis undervisning. En rakke herregårde, hvis ejere var blevet optaget af de nye skoletanker, betalte fripladser for flere elever. Odense by betalte en fået årlig sum til seminariets drift.

Eleverne kunne optages som 18-arige efter en forudgående prøve, som blandt andet omfattede deres ,,Dømmekraft og moralske Følelse."
Seminariets fag var de samme som de tre skolers, men der udover undervistes i logik (klar og fornuftig tænkning), Lov-kundskab og fag, der særlig tog hensyn til landbruget.

Man benyttede ofte oversættelser fra andre sprog, og seminariet havde til fremstilling af disse oversættelser sin egen trykpresse, som greven i øvrigt ofte selv betjente.

For at sikre, at seminaristerne prøvede at undervise selv, blev der oprettet en øvelsesskole i tilknytning til seminariet. Børnene fra de nærmest boende 40 familier skulle undervises af seminarieelever; men senere fik øvelsesskolen dog sin egen lærer. Han skulle hjælpe seminaristerne til rette på øvelsesskolen.

Inden seminarieeleverne fik lov at undervise, skulle de forelægge en skriftlig plan over, hvordan de ville gribe undervisningen an. øvelserne blev bagefter gennemgået kritisk sammen med lærer og kammerater. I øvrigt blev der i seminariets undervisning lagt afgørende vægt på forståelsen af det indlærte frem for en torn opremsning. Når visse afsnit var gennemgået, måtte eleverne gennem skriftlig fremstilling tilkendegive, at de have forstået det, der var behandlet. Ludvig Reventlow var således kraftig modstander af en kristendoms-undervisning, der benyttede katekismus (lærebog) med dens korte og for børnene uforståelige forklaringer af bibelens tekster, beregnet på udenadslære.

Man ønskede, at kun absolut egnede lærere skulle udgå fra seminariet, og skønt der i starten var plads til flere end det tilmeldte antal, afviste man alligevel efter en prøvetid op mod en fjerdedel af eleverne som uegnede. Uddannelsestiden var sat til 4 år, og eleverne var fritaget for militærtjeneste.

Foruden at være uddannelsessted for fremtidige lærere, kom seminariet endvidere til at betyde meget som kulturelt midt-punkt for egnen.

Hertil kom endvidere, at grev Reventlow ofte benyttede lejligheden til at føre skoleinteresserede gæster på slottet sammen med lærerne.

Forstander Oest var som tidligere nævnt en fremragende pædagog, og hans tanker om en naturligere indlæringsform faldt helt sammen med grevens.

Det var således først efter direkte påbud fra ministeriet, at Balles lærebog i religion blev indført på seminariet i 1805.

Bernstorffsminde opdragelses- og pensionsanstalt


Som tidligere nævnt var J. L. Reventlow påvirket af de skole-tanker, ban havde mødt på sin udenlandsrejse i de unge år. Han havde sandsynligvis også stiftet bekendtskab med det hjem for forældreløse børn, som schweizeren Pestalozzi havde oprettet på Neuhoff.

Ved den store brand i København 1795 blev en mængde børn hjemløse, og byens styre opfordrede landets godsejere til at yde husly for disse. J. L. Reventlow foreslog da at flytte alle 200 drenge fra Opfostringshuset (et stort børnehjem) ud til Brahetrolleborg. Han ville så forbinde en opdragelsesanstalt med seminariet. Her må tilføjes, at navnet opdragelses-anstalt var at opfatte som børnehjem og ikke netop et hjem for vanskelige drenge. Greven mente, at børnene havde bedre af de frie omgivelser på landet. Salget af bygningerne i København ville tillige indbringe mere end omkostningerne ved nybygningen ved det fynske seminarium. Der syntes altså at være flere fordele forbundet med en sådan plan. Københavns bystyre ville imidlertid ikke ofre de nødvendige midler til planens gennemførelse, og forslaget måtte falde.

Tanken om en kostskole for drenge i tilknytning til seminariet blev imidlertid ikke opgivet, og allerede 2 år senere førtes den ud i livet. Det blev midlertid i en anden skikkelse end den først planlagte. Skolen fik efter vore dages opfattelse et lidt uheldigt navn, idet den kom til at hedde ,,Opdragelses- og Pensionsanstalten Bernstorffsminde"; men da den især var tænkt som en skole for bedre stillede folks børn i 13-17 ars alderen, har navnet ganske givet haft en anden betydning end i vore dage.

Interessen var fra skolens start stor, og der kom mange tilmeldelser fra hele landet. I starten fik drengene undervisning i seminariets øvelsesskole, men efterhånden udvidedes rækken af fag, og specielle lærere ansattes til at undervise i den nye skoleafdeling. En af disse var professor P. Villaume fra Berlin, hvis slægt endnu lever her i landet. Den nye kostskole blev kaldt Bernstorffsminde efter vennen fra bondereformtiden.

Opdragelses- og Pensionsanstalten var noget helt enestående for den periode, hvori den opstod. Man levede endnu i rationalismens (fornuftdyrkelsens) tid, hvor der i enhver henseende blev lagt vægt på reelle kundskaber, mens man mindre tænkte på måden, hvor på de blev tilegnet. På skolen i Bernstorffsminde betød det derimod noget afgørende, om eleverne nu også forstod det, som de blev undervist i. Ingen måtte gå videre i et fag, hvis det foregående ikke var forstået fuldt ud.

P. Villaume skabte en klar plan for de unge menneskers uddannelse og udformede den i 3 hovedafsnit: 1) ,,Almentarv" (det nødvendige for alle), der indeholdt en række fag, som alle måtte igennem, inden de måtte gå videre. Her kunne nogle måske klare fagene på et år, mens andre måtte bruge længere tid. Eleverne måtte, inden de gik videre, underkaste sig en prøve i disse almindelige fag. 2) ,,Kaldsfornødenhed," som omfattede især de fag, som den enkelte elev nu mente, han især ville fa brug for i sit fremtidige årbejde, hvad enten han skulle til handelsfaget, være officer eller eventuelt gå videre i et videnskabeligt årbejde.

Her er det ejendommeligt at se, hvor moderne denne skole virker i dag, idet den enkelte elev jo i virkeligheden havde lov at vælge så mange fag, som han nu mente at kunne over-komme, og først og fremmest jo da de fag, der havde hans interesse. Fremgangsmåden har stor lighed med vore dages tilvalgsskole. Det må også tilføjes, at eleverne gennem de højere klassetrin mere og mere måtte tilegne sig deres viden ved selvstudium. For de særlig dygtige blev der givet rige muligheder for ekstratimer alt efter lyst og interesse. De tilbudte fag var sang, musik, kunstdrejning, tegning eller udvidet sprogundervisning i 4 fremmedsprog: tysk, fransk, engelsk og latin, i de tre førstnævnte sprog endog af lærere fra de pågældende lande.

Den tredje afdeling: 3) ..Liberal dannelse" havde som sit hovedformål ikke blot viden eller kundskaber, men ,,Sjæls-kræfternes Udvikling", og vægten blev især lagt på videregående sprogstudier, naturhistorie, tankelære, tegning og musik. I denne afdeling blev det i udstrakt grad overladt den enkelte elev selv at tilegne sig fagene, idet de i denne klasse havde nået 17-18 års alderen.

Bernstorffsminde var i lighed med seminariet præget af de nye skoletanker. Eleverne var det centrale og livet og under -visningen på skolen derfor gennemstrålet af den opfattelse, at golde og tomme fag skabte kedsomhed, mens emner, der kom deres daglige tilværelse ved, altid var interessante. Et par af eleverne, hvis navne senere er blevet stående i historien, er søhelten Peder Willemoes og general de Meza.

Hvor længe eksisterede da de to skoler, der var så langt forud for deres tid? Bernstorffsminde Opdragelses- og Pensionsanstalt måtte af flere grunde holde op efter 12 års forløb i 18ø9.

Seminariet fortsatte til 1826 og havde da bestået i 31 år. En meget væsentlig grund til begge skolers ophør, var den dårlige økonomi, man bestandig måtte slås med, men ganske naturligt spillede det en helt afgørende rolle, at skolernes igangsætter og inspirerende støtte grev Reventlow i 18ø1 var død kun 5ø år gammel.

Arbejdet med de to skoleformer havde ikke været uden skuffelser for ham. Han havde vanskeligheder med enkelte uforstående seminarieelever og en lige så vanskelig lærer ved seminariet. Man havde ikke kunnet følge ham i de fremskridts-venlige skoletanker, hvilket gik ham meget nær.

1. marts 18ø1 døde J. L. Reventlow omgivet af seminarieelever, der sang nogle salmer, han selv havde udvalgt.

Han var da kendt også uden for Danmarks grænser for sine reformer, og både i Frankrig og Holland omtales hans død med beklagelse.

Mange interesserede udlændinge havde besøgt de reventlowske skoler, en del havde fulgt undervisningen og hørt om de resultater, der var kommet ud af den.

Kronprinsen, den senere kong Frederik d. 6. havde aflagt visit både i skolerne og på en af de udflyttede gårde. Det første sted vankede der fortjenstmedaljer til lærerne og det sidste sted æbleskiver til kronprinsen.

J. L. Reventlows virketid faldt i tidsrummet fra godsets overtagelse 1775, og til han døde i 18ø1, altså godt 25 år. Han nåede overvældende meget i den tid, skønt han ofte måtte kæmpe mod uforstand og reaktionære fordomme. økonomiske fordele havde han ingenlunde haft af sine reformer, idet gælden på godset var adskillig større ved hans død, end da han et kvart århundrede før havde overtaget det.