GREVSKABET CHRISTIANSSÆDE.
Kilde:
"Danske Len" af Louis Bobé mfl. 1916
1. GODSETS
EJERFORHOLD INDEN EREKTIONEN.
Ved Skøde af 1725 11. Juni overdrog Schoutbynacht
Henrik Brandt til Christian Ditlev Greve af Reventlow, Friherre
til Brahetrolleborg og Brendegaard, Herre til Krenkerup,
Rosenlund, Nørregaard, Kallø, Frijsenvold og Løjstrup,
Sædegaarden
Pederstrup med deri derunder liggende
Ladegaard Skielstofte, Hovedgaardstakst 122 Tdr. 3 Fdl~. og
Bøndergods med Skove 707 Tdr. 11/30 Alb., Konge- og
Kirketiender 347 Tdr. 1 Skp. 1 3/4 Fdk. Htk.
Konferensraad Hans Rantzau til Segalendorf
tilskødede 1728 11. Juni Christian Ditlev Greve af Reventlow,
Friherre til Brahetrolleborg etc.,
Taastrup og
Aalstrup Gaarde med tilliggende Gods, nemlig: Taastrup
Hovedgaardstakst 71 Tdr. 7 Skp. 3 Fdk., Skov- og Mølleskyld 9
Tdr. 1 Alb., Konge- og Kirketiende 111 Tdr. 5 Skp. 2 7/8 Alb.,
samt Bøndergods 1 096 Tdr. 3 Skp. 1 41/60 Alb. Htk.
Lungholm Sædegaard og Gods, som Greve
Christian Ditlev Reventlow kort forinden havde erhvervet sig
ved Køb, blev tillige med de ovennævnte Sædegaarde: Taastrup,
Aalstrup og Pederstrup ved kgl. Patent af 1729 25. Juli ophøjet
til et Grevskab under Navnet Christiansborg, hvilket Navn
senere blev forandret til Christianssæde.
2. EREKTIONEN AF
GREVSKABET CHRISTIANSBORG.
Det kgl. Lensbrev for Christian Ditlef Greve af
Reventlov etc. paa Christiansborg Grevskab, udstedt Fredensborg
Slot 1729 25. Juli meddeles her i Uddrag.
....Af sær kongelig Gunst og Bevaagenhed til os elskelig Herr
Christian Ditlef Greve af Reventlov, Friherre til
Brahetrolleborg, Herre til Krænkerup, Rosenlund, Nørregaard,
Kalløe, Frisenvold, Løistrup, Tølløse og Søegaard, Ridder af
Elephanten, vores Obercammerherre, Geheime- og Landraad,
General, Oberjægermæster, saa og Oberpræsident udi vor Stad
Altona, have vi for got eragtet hans Hovetgaard Taastrup,
beliggende her udi vort Rige Danmark udi vort Land Lolland
tillige med de efterskrevne trende tilhørende og nu underlagte
Sædegaarde, nemlig: Aalstrup, Lungholm og Pederstrup til et
Grevdom at oprette og forhøie...... under det Nafn
Christiansborg.
Thi bestaar da bemelte Grevdom og dets
Jordebog udi efterfølgende:
† |
Tdr. | Skp
| Fdk |
Taastrup
Hovetgaard | 722 | 1 |
1 |
Aalstrup Hovetgaard |
372 | 3 | 4 |
Lungholm
Hovetgaard | 471 | 2 |
2 |
Pederstrup og Skielstofte Hovetgårde
| 1.174 | 7 |
0 |
Summa Summarum over fornefnte Grevskabs
tilligende Hovedgaarde, Bøndergods og Tienders hartkorn
| 2.740 | 6 |
3 |
Hvilket fornefnte Grevdom........
forbemelte Herr Christian Ditlef Greve af Reventlov og Friherre
til Bratrolleborg herefter skal nyde......, men naar han ved
Døden afgaar, da skal hans anden og nu værende yngste Søn os
elskelig Christian Ditlef Greve af Reventlov, vores
Cammerherre, saa fremt han Faderens Død overlever, samme
Grevdom tiltræde, og dette paa hannem og hans egte Lifsarvinger
og Afkom baade af Mand- og Kvindekiøn udi lige nedstigende
Linie, saa længe nogen af dennem er til, være henfalden, dog
saa at Førstefødselsretten...... udi alle Maader bliver udi Agt
taget og efterlevet, saa at hans egte Afkom paa Sverdsiden
ældste efter ældste, først udi den lige nedstigende, saa og
siden udi Side- eller Tværlinierne dette Grevdom Christiansborg
tiltræder, førend det nogen af hans Døttre eller deres egte
Afkom, i lige Maade fra ældste Søn til ældste, kan
tilfalde........
Skulde det og hænde sig, at bemelte
Christian Ditlef Greve af Reventlov skulde bortdøe før eller
efter Faderen uden egte Livsarvinger eller Afkom, saa at han
aldeles ingen af dennem enten paa Sverd- eller Spillesiden sig
efterlader, da skal fornefnte Grevdom Christiansborg med alt
sit Tilhørende.... være henfalden til hans ældste Broder Hr.
Conrad Ditlef Greve af Reventlov og Friherre af Bratrolleborg,
Ridder af Dannebrog, vores Cammerherre og Amtmand over
Haderslebhus Amt, saa fremt han da lever, eller og udi hans
Sted hans egte Livsarvinger og deres Afkom, som da ere til,
hvad heller de ere af lige nedstigende eller Sidelinien, hvad
heller de ere af Mands- eller Kvindekiønnet,naar som helst
Førstefødselens Ret, som tilforn sagt, vorder udi Agt taget,
ligesom om hans yngste Broder Christian Ditlef Greve af
Reventlov og hans Æt og Afkom forhen sagt er, saa at Mand efter
Mand, Linie efter Linie, Kiøn efter Kiøn det udi sin rette
Orden tiltræder.
Dersom det og skul[d]e begive sig, at
fornefnte begge disse Brødre og deres egte Lifsarvinger saa og
deres Æt og Afkom baade af Mand-og Kvindekiøn gandske og
aldeles, saa vel udi den lige nedstigende som udi Sidelinierne,
skulde være uddøde, saa at slet ingen flere af dennem til ere,
da skal bemelte Grevdom Christiansborg med al sit tilhørende ..
henfalde paa deris eniste Syster os elskelige Christina
Armgaard Grevinde af Reventlov hendis egte Livsarvinger, eller
deres egte Afkom saa vel af Mand- som af Kvindekiønnet,
desligeste og saa vel af den lige nedstigende som af Sidelinien
ligesom den eller de, som da udi Live kunde være til overs,
efter Førstefødselsretten dertil kunde være nermest, og det paa
den samme Maade, som tilforn om begge Brødrene og deres Æt og
Afkom foreskrevet staar, saa at bemelte Grevdom ikke skal være
eller blive os eller vores kongelige Arveefterkommere
hiemfalden, førend alle disse trende fornefnte Sydskende og
deres egte Lifsarvinger samt deres Æt og egte Afkom baade paa
Sverd- og Spillesiden ganske og aldeles ere bort- og uddøde, og
ingen af dennem flere ere udi Live tilovers.
Thi forlehne vi derfor hermed for os og
vores kongelig Arvesuccessorer og Efterkommere udi Regieringen
forbemelte Hr. Christian Ditlef Greve af Reventlov og Friherre
til Bratrolleborg saa og fornefnte hans tvende Sønner først
Christian Ditlef...... og nest efter hannem Hr. Conrad Ditlef
Grever af Reventlov...... og allersidst hans eniste Datter
Grevinde Christina Armgaard Grevinde af Reventlov...... med
fornefnte Grevdom Christiansborg........ at nyde og have.
I Særdeles[hed] have vi allernaadigst
bevilget og tilladt, at de under Grevdommet trende underlagde
og indlemmede Sædegaarde Aalstrup, Lungholm og Pederstrup saa
og deres tilhørende Bøndergods, ligesom de nu ere forenede
under et Grevdom, skulle og herefter fra denne Dag svare under
en Birkeret, nemlig Christiansborgs Birkeret, omendskiøndt de
hid indtil og tilforn under noget andet sært Birks eller
Herretstings Ret kunde have staaet eller svaret: dog at de
Retters Betienter, som nu ere,.... intet, saa længe de leve,
udi deres Rettighed afgaar......
Dersom og udi Fremtiden noget mere
Jordegods udi bemelte Lolland beliggende enten ved Arv, Kiøb
eller Mageskifte bemelte Grevdom skul[d]e blive underlagt, da
skal og saadant Gods i lige Maade under Grevdommets Birk være
ansvarlig, og der efter Lands Lov og Ret stande til Rette.
Herforuden have vi og af sær kongelig Naade og Bevaagenhed
allernaadigst bevilget, at Greverne af Reventlov, som nu ere
eller herefter komme og dette Grevdom til Forlehning arveligen
kan tilfalde, maa, dersom og naar de det for got befinde, ved
deres testamentariske Disposition forunde deres Grevinder efter
deres Død udi deres Enkesæde, og saa lange de udi ugift Stand
forbliver, bemelte Grevdom Christiansborg at tiltræde, nyde og
beholde; dog at det saaledes bliver forestaaet, at det udi
ingen Del eller Maade formedelst slet Administration forverret,
forringet eller formindsket vorder. I det øfrige maa bemelte
Hr. Christian Ditlef Greve af Reventlov og Friherre af
Bratrolleborg som Fader og hans Sønner udi den
Successionsorden, som ovenbemelt er, tit ommelte
Christiansborg........ nyde og beholde...... og det uden nogen
sær Confirmation eller Stadfæstelse derpaa at søge eller tage,
hvad heller Lehnsherren eller Lehnstageren forandres, og ikke
til os eller vores kongelige Arvesuccessorer udi Regieringen
hiemfalde, førend bemelte Hr. Christian Ditlef Greve af
Reventlov samt alle hans egte Lifsarvinger og deres egte
Descendenter og Afkom af Mand- og Kvindekiøn aldeles udelade
ere, da det os og vores kongelig Arvesuccessorer udi
Regieringen med Rette skal være til- og hiemfalden....
3. FORANDRINGER I SUBSTANSEN.
a. Udvidelse af Godset ved Køb, Foreninger,
Mageskifter.
Ved Bevilling af 1777 3. Decbr. blev Dansted Gaard
og Gods underlagt Grevskabet Christianssæde, hvorimod
Besidderen fik Tilladelse til paa samme at optage et Laan paa
20 000 Rdl.').
Ved kgl. Resolution af 1780 22. Novbr. blev en
Forening imellem Besidderen af Grevskabet Christianssæde og
Sognepræsten til Skovlænge konfirmeret, hvorved Præsten til
Grevskabet afstod en øde Gaard, Htk. 3 Tdr. 5 Skp. 2 Fdk. 1
Alb., imod at Besidderen svarer 8 Tdr. Byg i aarlig Afgift til
Sognepræsten.
Ved kgl. Resolution af 1782 25. Jan. approberedes en
Forening, hvorved tvende til Provstiet i Laalands søndre Herred
henlagte Bøndergaarde, den ene i Taarebye, Htk. 2 Tdr. 3 Skp.,
den anden i Birket Sogn, Htk. 2 Tdr. 1 Alb., afstodes til
Grevskabet Christianssæde imod en aarlig Refusion af 16 Rdl.
Ved kgl. Resolution af 1782 12. Juli blev en
Forening imellem Besidderen af Grevskabet Christianssæde og
Sognepræsten til Tirsted konfirmeret, hvorved Sognepræsten til
Grevskabet afstod en Mensalgaard i Vester Tirsted, Htk. 5 Tdr.
2 Skp. 3 Fdk., og et Hus smstds., imod at Grevskabet svarer til
Præsten den aarlige Landgilde i Penge efter Kapitelstakst samt
aarlig 11 Rdl. 4 3rIk. 8 Sk., endvidere Anneksgaardens
Hartkorn: 7 Tdr. 4 Skp. 1 Fdk. 2 Alb., hvorpaa ingen Bygning
havde staaet i 60 Aar, men Jorden havde varet udlejet til
Bønderne, hvoraf Grevskabet aarlig svarer til Præsten 33 Rdl. 8
Mk. 8 Sk., samt de til Anneks- og Mensalgaardene liggende Huse
imod den hidtil efter Jordebogen svarede Afgift, 30 Rdl. 8
Sk.
Af General Hauchs Arvinger tilkøbte Greve Reventlow
sig en Gaard i Amaliegade i København for 17 000 Rdl., og ved
kgl. Resolution af 1786 19. Juli fik Greven Tilladelse til at
laane Købesummen af en Fideikommiskapital, som var indvunden
ved Salget af Lungholm Gaard og Gods.
Amtmand Kaspar Vilhelm v. Munthe af Morgenstierne
til Gammelgaard overdrog til Besidderen af grevskabet
Christianssæde Landet Kirke i Halsted Amt, Kirkeskyld Htk. 12
Tdr. 4 Skp. 3 3/4 Fdk., og den ifølge kgl. Bevilling nedrevne
Aagebye Kirke, Kirkeskyld: Htk. 11 Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. med
Patronals- og Kaldsret til begge Kirker samt Kirkernes
Landgilde for 16000 Rdl., hvilke Tiender i Henhold til kgl.
Resolution af 1795 20. Novbr.. blev inkorporerede i Grevskabet
imod at Købesummen for bestandig bliver indestaaende som en
Prioritet i samme
Til Fællesskabets Ophævelse blev i 1784 tvende
Mageskifter imellem Besidderen af Grevskabet Christianssæde og
Besidderne af Baronierne Wintersborg og Juellinge approberede
henholdsvis ved kgl. Resolution af 23. Jan. og do. af 14. Apr.
s. A. Baroniet Wintersborg afstod til Grevskabet Christianssæde
Ager og Engs Htk.
23 Tdr. 1 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. og
Skovskylds Htk. 1 Fdk. 2 3/4 Alb., vurderet til c. 4 123 Rdl.,
for Ager og Engs Htk. 23 Tdr. 6 Skp. og Skovskylds Htk. 1 Fdk.
2 Alb., vurderet til c. 4 717 Rdl., hvorfor Besidderen af
Baroniet Wintersborg forpligtede sig til at betale Greven
Forskellen i rede Penge. Af Baroniet Juellinge fik grevskabet
udlagt Htk. Ager og Eng 50 Tdr. 3 Fdk. 2 Alb. og Skovskyld 4
Skp. 3 Fdk. 11/12 Alb., medens dette gav i Mageskifte Htk. Ager
og Eng 45 Tdr. 5 Skp. 2 Fdk. 1 Alb. og Skovskyld 2 Skp. 2 Alh.,
hvilket paa begge Sider blev ansat til en Værdi af c. 2 028
Rdl.
b. Forbedringer, Nyanlæg, Laan.
Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som har
en meget væsentlig Andel i Landboreformernes Gennemførelse i
Aarene 1788 - 1806, fattede den Plan paa Grevskabet
Christianssæde at udskifte alt Bøndergodset, at tillægge
Husene, saa vidt gørligt, 3 Tdr. Land, at indfrede samtlige
Skove, saaledes at Bøndernes Græsningsret ikke kunde blive til
Skade for Skovens Opvækst, at meddele Bønderne Arvefæsteskøder,
at fritage dem for Hoveri, at overlade dem Tienden, saa vidt
den hørte Grevskabet til, og endelig at bygge Bøndergaarde paa
de Hovmarker, som ved hans Hovedgaarde ikke kunde dyrkes uden
Hoveri. Til at gennemføre disse Forbedringer krævedes
imidlertid store Kapitaler. De aarlige Indtægter slog aldeles
ikke til, der maatte optages Laan. I 1790 fik Greve Reventlow
derfor Tilladelse til at optage indtil 133 000 Rdl. paa
Grevskabet. Han beregnede, at Indtægterne af Hovedgaardene og
Bøndergodset, naar Forbedringerne var gennemførte, vilde beløbe
sig til c. 19 000 Rdl. i Steden for, at de før næppe havde
givet 10 000 Rdl., og at Indtægterne af Skovene, som ikke havde
været under forstmæssig Behandling og derfor næsten intet havde
kunnet afgive, vilde beløbe sig til c. 8 000 Rdl. aarlig, tils.
c. 27 000 Rdl., alle Skatter og reglementerede Udgifter (dvs:
aarlige Driftsomkostninger) fradragne.
I 1803 blev der givet Statsminister Greve Christian
Reventlow Tilladelse til, at det i 1790 bevilgede Laan paa
Grevskabet Christianssæde maatte udvides til 185 000 Rd.,
hvoraf en Del blev optaget i Dronning Anna Sofies Stiftelses
Midler imod Panteret i Grevskabet.
I 1831 opgives den paa Grevskabet Christianssæde
hæftende Gæld til 224 035 Rbd. foruden 3 736 Rbd. Sedler og 3
128 Rbd. Sølv, der ifølge kgl. Resolution af 1822 2. Jan. var
prioriterede i grevskabets Substans som skyldige til dettes
Overformynderi (oprindelig: 8 089 Rbd. Sølv og 6 611 Rbd.
Bepræsentativer).
c. Formindskelse af Substansen ved Salg a/
nogle Godser og en Købstadsejendom.
I Henhold til kgl. Bevilling 1784 7. Apr. blev
Lungholm Sædegaard. og Gods udskilt fra Grevskabet
Christianssæde og solgt, idet Greve Christian Ditlev Frederik
Reventlow 1784 10. Decbr. Tilskødede Baron Poul Abraham Lehn
den nævnte Hovedgaard med Skov, Bøndergods og Kirketiende,
tils. Htk. 448 Tdr. for 38700 Rdl., hvoraf 17 000 Rdl. 1786
anvendtes til Køb af en Gaard i Amaliegade medens Resten, 21
700 Rdl., i Overensstemmelse med Bevillingen af 1784 skulde
anvendes til Køb af belejligt Jordegods, og Kapitalen
imidlertid blive et Fideikommis for Besidderne af
Grevskabet.
Foruden Lungholm Gods havde Greven med kgl.
Bevilling bortsolgt øen Raagøe og en Bondegaard. Ved kgl.
Resolution af 1778 14. Oktbr. bevilgedes det saaledes Greve
Reventlow til Greve Knuth at bortsælge en under Grevskabet
Christianssæde beliggende Bondegaard, som laa Greve Knuth
særdeles belejligt, men langt fraliggende fra Greve Reventlows
Gaarde, for 671 Rdl. 5 Mk. 8 Sk., imod at Greve Reventlow
forpligtede sig til for denne Sum at købe belejligere
Bøndergods til Christianssæde, naar Lejlighed dertil gaves.
Raagøe er formentlig solgt paa lignende Vilkaar for c. 11 128
Rdl.
Ved kgl. Resolution af 1812 29. Avg. tillodes det
Gehejmestatsminister Greve Reventlow at afhænde fra Grevskabet
Christianssæde Dansted Gaard, Htk. Ager og Eng 23 Tdr. 7 Skp. 2
Fdk. og Skovskyld 6 Skp. 3 Fdk. 2 Alb., for 115 000 Rdl. paa
følgende Vilkaar:
- 1.
- at han i 11.
Juni Termin anvendte 60 000 Rdl. af den for Dansted indkomne
Sum til at afbetale den paa Grevskabet hæftende Gæld,
- 2.
- at den øvrige Sum, 55 000 Rdl.,
anvendtes til bevislige Forbedringer paa Grevskabets
Hovedgaarde, Bøndergods eller Skove, subsidiært til
Afbetaling af den paa Godset hæftende Gæld,
Ved kgl. Resolution af 1815 16. Avg. fik
Statsminister Greve Reventlow Tilladelse til at sælge den
Grevskabet tilhørende Gaard i Amaliegade i København, som var
indkøbt for en Del af den Grevskabet tilhørende
Fideikommiskapital, der indkom ved Lungholm Hovedgaard og
Bøndergodses Salg fra Grevskabet. Han ønskede at anvende hele
den ved Salget indbragte Kapital til Nytte for grevskabets
Agerbrug, Skolevæsen og Bygninger samt til Industriens Fremme
paa Godset, og han udtalte ved denne Lejlighed at, hvis
Grevskabet i Fremtiden skulde blive saa frugtbringende, som det
efter Jordens Beskaffenhed kunde blive, vilde dertil udfordres
betydelige Bekostninger, som han ved egne Midler ikke saa sig i
Stand til at tilvejebringe.
d. Salg af Fæstegods. Forinden
Salget begyndte i 1789, ejede Grevskabet af Bøndergods:
|
Tdr. | Skp. | Fdk. |
Alb. |
277 Gaarde
| 1 650 | 4 |
3 | 2 |
334 Huse
| 32 | 0 | 3
| 1 |
3 Møller
| | | |
|
Ialt gmlt. Htk | 1
682 | 5 | 3 |
0 |
I Henhold til kgl. Konfirmation af 1789 27. Febr.
paa ªdet af Gehejmeraad Hr. Christian Ditlev Friderich Greve af
Reventlow forfattede Udkast til Arvefæste- og Skjødebreve for
Gaardmændene paa Christianssæde´ paabegyndtes Salg af
Bøndergods til Arvefæste, idet det første Arvefæsteskøde blev
udstedt 1789 25. Septbr. paa Gaarden Oregaard i Horslunde
Sogn.
Salgsvilkaarene var at begynde med som Hovedregel:
Der paalagdes den solgte Ejendom:
- 1.
- en Afgift i
Sæd af c. 1 Td. Hvede og 1 Td. Byg pr. Td. Gammelt Hartkorn
(efter Matrikelen af 1688),
- 2.
- en
mindre Pengeafgift.
- 3.
- Der fandt
ingen kontant Udbetaling Sted, deriomod pålagdes der hver
Gaard:
- a.
- paa Grevskabets østre Distrikt en aarlig saakaldet
Forbedringsafgift; denne Afgift blev i Arvefæsteskødet
kapitaliseret efter Forholdet 1: 1 x 25 for det Tilfælde, at
den ønskedes udbetalt.
- b.
- paa Grevskabets vestre Distrikt benævnedes
denne Købesum ªKøbeskilling´, uden at den fra først af
var fastsat til en aarlig Afgift, der skulde forrentes
med 4 pCt. aarlig. I mange af Arvefæstegaardene i begge
Distrikter indestaar denne Købesum endnu; den forrentes
med 4 pCt. aarlig og kaldes nu ªherskabelig Købesum´.
- 4.
- Endvidere paalagdes
der hver Gaard en aarlig Afgift af 1 Rdl. Til Skoleholderens
og Jordemoderens Løn, hvilken Afgift senere, da disses
Lønning overtages af Kommunen, blev overført til det end nu
bestaaende Reventlow¥ske Skolelegat som en dette tilkommende
aarlig Afgift.
- 5.
- I Rekognition ved
Arvefæsterskifte paalagdes der de til Arvefæste solgte Gaarde
4 Rdl. pr. Td. Htk.
Salg til Arvefæste vedblev indtil omkring Aaret
1850, dog med de Forandringer som Konjunkturerne medførte, uden
at det kan ses, at der fulgtes en bestemt fast Regel. Endvidere
blev der i dette Tidsrum afhændet enkelte Gaarde til fri
Ejendom.
Der er i Tidsrummet 1789 - 1850 bleven
solgt
fra Grevskabet
til Arvefæste ialt 194 Gaarde, som efter
Matrikulen af 1844 har et samlet Hartkorn af 1 084 Tdr. 6 Skp.
0 Fdk. 1 23/36 Alb. paa hvilke der hviler følgende
aarlige Afgifter:
- a.
-
Forbedringsafgift eller Købeskilling, nu: Herskabelig Købesum,
stor 50 348 Kr. 58 øre, som forrentes med 4 pCt. aarlig, idet
dog bemærkes, at der i Tidens Løb er indfriet en stor Del af
disse.
- b.
-
Arvefæsteafgift i Penge.... |
254 Kr. 46 øre. |
Arvefæsteafgift i Sæd..... |
176 Tdr.0 Skp. 7/135 Fdk. Hvede
172 Tdr. 6 Skp. 1/135 Fdk. Byg |
at betale efter Halsted Amts Kapitelstakst.
- c.
- Bidrag til Skolelegatet,
som andrager 364 Kr. 75 øre.
Efter c. 1850 blev der i Flæng solgt Gaarde dels mod
en aarlig Kanon af 1 Td. Hvede og 1 Td. Byg pr. Td. Htk. og en
kontant Købesum, dels til fri Ejendom. Huse solgtes alle til
fri Ejendom.
Der blev saaledes i Tidsrummet 1850 - 1914 solgt:
- a.
- til
Arvefæste:
38
Gaarde med samlet Hartkorn | 213
Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. O 3/4 Alb. |
og andrager den aarlige Kanon |
203 Tdr. 2 Skp. Hvede 203
Tdr. 2 Skp. Byg |
og
- b.
- til fri Ejendom: 29 Gaarde og c.
174 Huse, uden at der nu kan oplyses noget sikkert om
Hartkornets Størrelse, da Salgsprotokollerne til Tider er
mangelfuldt førte.
Endelig blev der solgt
3 Møller.
Der er endvidere
indtaget til fri Raadighed i
Henhold til Lov 1861 19. Febr. 2 Gaarde med samlet Hartkorn 12
Tdr. 3 Skp. 0 Fdk. 2'/, Alb., ligesom der ifølge
Rentekammerskrivelse af 1804 27. Novbr. er udlagt en Gaard fra
Brandstrup, som er underlagt Forpagtergaarden Frihedsminde. Til
denne er endvidere lagt Hovedparcellen af Arvefæstegaarden
Lykkesbo i Vester Skørringe.
4. FIDEIKOMMISKAPITALEN,
LEGATER STIFTELSER.
I Betragtning af, at de gjorte Forbedringer paa
Grevskabet Christianssæde tilvejebragtes ved Opofrelse af den
Formue, som Besidderen, Statsminister Greve Christian Ditlev
Frederik Reventlow ellers kunde have samlet, og som kunde være
kommen alle hans Børn til Nytte, samt at den betydelige Fordel
af disse Forbedringer først fuldkomment vilde høstes af de
følgende Lensbesiddere, forfattede Statsministeren under 1801.
3. Septbr. en fideikommissarisk Disposition, hvis væsentligste
Indhold var, at Grevskabet efter hans Død, naar den derpaa
hæftende Gæld var betalt, eller dets netto Indtægter voksede op
til 20 000 Rdl. eller derover, skulde udrede aarlig 10 000 Rdl.
til et Fideikommis for Grevens yngre Børn og mandlige
Descendenters Afkom. Indtil den Tid skulde Grevskabets
overskydende Indtægter deles i to lige Dele imellem Grevskabets
Besidder og Fideikommisset.
Ved Fundats af 1829 11. Marts stiftede Christian
Ditlev Greve Reventlow til Christianssæde det Reventlow¥ske
Legat med 24 Rbd., nu 48 Kr. om Aaret af Grevskabet til 6
trængende Konfirmander af Horslunde og Nøbbet Skoler, 8 Kr. og
en Salmebog til hver.
Vesterborg Hospital, som er oprettet af Abigael
Marie von Støcken, Enke efter Gehejmeraad. Peder Brandt, med et
Hus til 2 Enker, blev udvidet 1715 til 6 Lemmer, og 1725 af
Christian Ditlev Greve Reventlow til Pederstrup, senere Erektor
af Grevskabet Christianssæde, til 8 Lemmer, som hver nyder 2
Tdr. Rug, 1 1/4 Td. Byg, 2 Rdl. og frit Brændsel.
Det Reventlow¥ske Legat, stiftet af en tidligere
Besidder af Grevskabet med 8 000 Rdl., blev fornyet 1858 af
Greve Ferdinand Carl Otto Reventlow; det er nu 10 000 Kr., hvis
Renter, foruden 364 Kr. 75 øre aarlig af Arvefxsterne, anvendes
til Skolevæsenet paa Grevskabet.
Ved Fundats af 1828 15. Apr. stiftede Greve
Christian Ditlev Reventlow Legatet ªFaders Minde´ med 600 Rbd.,
nu 1200 Kr. aarlig af Grevskabet Christianssæde for unge
Studerende af den Reventlow¥ske Familie.
5. BESIDDERNE.
a. Erektors Biografi Christian
Ditlev Greve af Reventlow, f. i Haderslev 1671 21.,Juni, Søn af
Storkansler Greve Conrad Reventlow og hans første Hustru Anna
Margrethe Gabel, fik allerede 1682 4. Febr. Ekspektance paa
Stillingen som Amtmand i Haderslev Amt og LAndraad, studerede
1684 i København. Udstedte 1685 l. Jan. en edelig Revers ved
virkelig Tiltrædelse af Amtmandsbestillingen, Amtet blev
dogindtil videre forestaaet af en Amtsinspektør, var 1690 - 91
i Prins Frederiks Følge paa dennes Udenlandsrejse, 1691 3.
Febr. sendt til Kongen af England, som da var i Haag,
karakteriseret Oberst i 1. Rytterregiment (La Forest) 1692 23.
Avg. i engelsk Sold i Flandern, var Generaladjutant hos Kong
Wilhelm III. i Slaget ved Steenkirken. 1694 24. Febr. Oberst og
chef for et hværvet Dragonregiment. Ifølge Traktat 1694 7.
Septbr. træder imidlertid Dragonregimentet over i
holsten-gottorpsk Tjeneste fra 1694 1. Juli til 1697 1. Juli,
Regimentet kaldes efter den Tid holstenske Dragoner. Oberst
Reventlow blev 1697 23. Avg. Chef for Livregimentet til Hest;
men traadte allerede 1694 i Oktbr. i kejserlig Tjeneste og
hvervede et Fodfolksregiment for kejserlig Regning. 1699
sendtes han til Sachsen for at paaskynde Udrustningen af et
sachsisk Hjælpekorps, der under la Forest skulde rykke Danmark
til Undsætning. Han var den Gang østrigsk Regimentschef og
agiterede ligeledes i Wien for Afsendelsen af Hjælpetropper til
Danmark. Hans Fader Storkansleren sendte ham 1700 til Kong Karl
XII. for at bevæge denne til at indstille Fjendtlighederne.
1701 23. Juli udnævnt til dansk Generalmajor, fulgte
han 1702 med det danske Hjælpekorps til Norditalien, var
samtidig Generalvagtmester i kejserlig Tjeneste. Fik 1703
Kommandoen over de kejserlige Tropper ved Passau (Schlicks
Korps) og gjorde med dem et Krigstog ind i Bayern, men maatte
trekke sig tilbage for Kurfyrsten af Bayern. 1703 22. Septhr.
staar han ved Passau. I Slutningen af 1703 stødte han til
Trampe med de nye danske Begimenter, men fik derefter en
kejserlig kommando i Ungarn. Kæmpede 1704 under Prins Eugen af
Savojen ved Hˆchstedt, blev 1705 16. Avg. haardt saaret i
Slaget ved Cassano. 1706 kejserlig Felttøjmester, men
indtraadte 1707 10. Juni igen i dansk Tjeneste som General til
Fods. S. A. Gehejmeraad og Bidder af Elefanten. Overtog de ham
i hans tidligste Ungdom tildelte Emheder som Overjægermester og
Amtmand. Ledsagede 1708 - 09 Kong Frederik IV. paa hans Rejse
til Italien. Udnævntes til General en chef for den danske
Landgangshær i Skaane. Haren landede ved Raa 1709 12. og 13.
Novbr., men Reventlow blev syg og maatte 1710 27. Febr.
overgive Kommandoen til Jørgen Rantzau. I syv Maaneder kunde
han ikke rejse sig af Sengen og tog sin Afsked. 1712 militær
Envoye hos Tsaren og Kong August af Polen. Sammen med General
Frants Joachim v. Dewitz bevægede Reventlow Tsar Peter til at
lade Russerne og Sachserne følge efter Stenbock op i Holsten,
idet han energisk forestillede Tsaren, at Danmark blev nødsaget
til at slutte Separatfred hvis det blev overladt til sig selv.
1713 udnævnt til Overpræsident i Altona, genopbyggede han Byen,
efter at Stenbock havde afbrændt den.
Han forlenedes 1722 28. Decbr. med Baroniet
Brahetrolleborg og erigerede 1729 25. Juli Grevskabet
Christianssæde. Var i Unaade hos Kong Christian VI., 1731 6.
Oktbr. blev han afskediget fra sit Embede som Overjægermester
og 1732 som Overpræsident i Altona, og døde paa Tølløse 1738 1.
Oktbr. 1700 blev han g. m. Benedikte Margrethe v. Brockdorff,
f. 1678 d. 1739 7. Juni, Datter af Cai Bertram v. Brockdorff og
Enke efter den rige Jørgen Skeel til Estrup.
b. Fortegnelse over Besidderne.
1.
Christian Ditlev Greve Reventlow, født
1671 21. Juni død 1736 1. Oktbr., Greve til Reventlow-Sandberg,
Friherre til Brahetrolleborg, Gehejmeraad, Overjægermester,
Overkammerherre, Generalmajor. Hans anden Søn:
2. Christian Ditlev Greve Reventlow, født
1710 10. Marts død 1775 30. Marts., efter 1759 10. Decbr.
tillige Greve til Reventlow-Sandberg, Friherre til
Brahetrolleborg, Gehejmeraadød Hans ældste Søn:
3.
Christian Ditlev Greve Reventlow, født
1748 11. Marts død 1827 11. Oktbr., efter 1815 9. Apr. tillige
Greve til Reventlow-Sandberg, Gehejme Statsminister. Hans Søn:
4.
Christian Ditlev Greve Reventlow, født
1775 28. Apr. død 1851 30. Jan., Greve til Reventlow-Sandberg.
Hans Søn:
Ferdinand Carl Otto Greve Reventlow, født
1803 20. Apr. død 1875 11. Septbr., Greve til
Reventlow-Sandberg og efter 1854 tillige Friherre til
Brahetrolleborg. Hans Søn:
Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Greve
Reventlow, født 1864 18. Juli, Greve til
Reventlow-Sandberg, Friherre til Brahetrolleborg,
Hofjægermester.
Template no. 7