free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Slotte


Match 1 til 10 fra 10     » Kun miniaturer    » Lysbilledshow

   

 #   Ikon   Beskrivelse   Knyttet til 
1
Altenhof
Altenhof
Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein;


Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow.


Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København.


I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.
 

 
2
Ballegård
Ballegård
Ballegård er en hovedgård på Sundeved, beliggende ca 2 km øst for Blans i Ullerup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Kommune. Den to etagers hvidkalkede hovedbygning i rokokostil er opført 1771 ved Lorentz Jacobsen og fredet tillige med to andre mindre huse i 1950. Senere kom gården i Conrad Reventlows eje. Han fik kongens tilladelse til at oprette Grevskabet Reventlow med hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård. Gården er beliggende ved et lille vandløb, som drev en mølle, som der stadig kan ses ruinrester af. Navnet "Ballegård" kommer sandsynligvis fra gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning (balg, balle).


Bygmesteren C.A. Bohlsmann, der kendes fra Augustenborg Slot og Palæet Sandbjerg, har sandsynligvis medvirket ved opførelsen af hovedbygningen, der står så godt som uændret. I det 15. århundrede regnedes Ballegård for at være den ældste og fornemste herregård i Ullerup Sogn og gården havde dermed ret til det første sæde i Ullerup Kirke. Omkring år 1490 ejedes gården af Godske Holck af den gamle sønderjyske adelsslægt, som i sit våben førte en mursparre, bestående af syv røde sten i et hvidt felt, med syv røde og hvide faner på hjelmen. Godske Holk på Ballegård var gift med Anna Pogvisk til Holbæk i Adsbøl Sogn. Han efterlod sig tre sønner. Hartvig havde Ballegård, Bertel, Rønhave ved Sønderborg, og Vulf, Melsgård ved Nørborg. Efter Hartvig som nævnes 1507, nævnes i 1534 atter en Godske Holck. Med Godske Holck uddøde omkring 1560 den mandlige linje på Ballegård og denne ejendom gik i arv til hans søstersøn Iver Eriksen, af slægten Rosenkrantz, til Kogsbøl Ladegård ved Tønder. fra hvem den atter kort efter kom til Godskes søskendebarn Henrik Holck (Bertelsen) til Rønhave. Henrik Holck døde 1579 og efterlod fire sønner, af hvilke Anders arvede Ballegård. Omkring 1589 solgte Anders Holck til den rige Hans Blome, der senere solgte Ballegård videre til hertug Hans den Yngre.


I året 1622 døde hertug Hans den Yngre og efterlod sig fem sønner som regerende hertuger i hver sin del af hans hertugdømme. Medens de to, henholdsvis på Ærø og i Pløn, ikke vedkommer Sundeved, fik de tre andre hver sin del af dette lille land; Sandbjerg, ved Øster Sottrup, kom til at høre til Sønderborg, Ballegård til Nørborg (Nordborg) og Lundsgård (ved Vester Sottrup) til Lyksborg i Angel.


Ved kongelig og hertugelig dom af 13. december 1667 var Ballegård og Melsgård fradømte hertugen af Nørborg for gæld, og ved prioritetsdom af 11. august 1669 fik Henrik Blome fra Holsten udlæg i Ballegård for et tilgodehavende af 20,245 rigsdaler. Han solgte den året efter til statholderen grev Fredrik Ahlefeldt til Gråsten, hvis slægt nu ejede Ballegård i 55 år. Ved Carl Ahlefeldts konkurs og godsernes salg, 5. september 1725, blev Ballegård derfor opråbt under ét med Bøgskov og Skovbølgård; de blev købte af overinspektør Nikolaj Paulsen, for ialt 42.000 rigsdaler.


1797 blev Ballegård udstykket. Gården blev efter Nikolaj Paulsens død arvet af hans søn Hans og dennes søn kancelliråd Henning Paulsen, fra hvis umyndige børn den gik i Greve Conrad Georg Reventlows eje. Han lod gården udstykke i lighed med domænerne, og kun en stamgård af et par bols størrelse minder nu om det gamle herresæde. 

 
3
Christianslund (Ørum v. Randers)
Christianslund (Ørum v. Randers)
Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.


I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow 

 
4
Christianssæde
Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.

Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.

I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.

Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.

Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland. 

 
5
Clausholm
Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).


I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.


Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.


Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.


Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.


Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.


I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.


Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.


Yderligere oplysninger: Danske Herregårde 

 
6
Clausholm
Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).


I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.


Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.


Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.


Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.


Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.


I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.


Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx 

 
7
Dansted
Dansted
Ved Christian Ditlev Reventlows død i 1775 overgik Dansted til sønnen den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow.
Under Christian Ditlev Frederik Reventlow oplevede Dansted en periode med fremgang. Han lagde nye fæstegårde til gården ved at føje fæstegodset fra Bukkehave gods til Dansted, der derved igen fik hovedgårdsstatus, ligesom han lod opføre et nyt stuehus. Det var desuden på Dansted, at C.D.F. Reventlow først iværksatte sine landboreformer. Han introducerede således det holstenske kobbelbrug, ligesom han drænede jorden, øgede jordtilliggendet og oprettede et teglværk.
I 1773 fik C.D.F. Reventlow kongelig tilladelse til at indlemme Dansted under grevskabet Christianssæde, som ligeledes var ejet af greve Reventlow, og gården kom derefter til at indgå i række af forpagtergårde på grevskabet. Allerede i 1812 blev Dansted på grund af økonomiske vanskeligheder igen udskilt fra Christianssæde og solgt. Den indkomne kapital skulle benyttes til afbetaling af gæld på grevskabet og til forbedringer på de andre forpagtergårde under grevskabet.  
 
8
Pederstrup
Pederstrup
Pederstrup var i hen ved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.
Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland. 
 
9
Sandbjerg
Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods. 

 
10
Aalstrup
Aalstrup
I 1774-75 gennemgik Aalstrup en renovering i forbindelse med, at Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans hustru flyttede ind på gården. Her blev facaden hvidpudset, og gården fik en tresidet hovedtrappe tegnet af greven selv - som senere er blevet erstattet af en ligeløbende trappe med gelænder til hoveddøren.