Portrætter

Slægten Reventlow:

Vilhelmina Augusta Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
(1704 - 1749)



Andre slægter:

Frederik Christian Kaas
(1727 - 1804)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.



Heraldik


Erik d 5 Klippings segl
Erik d 5 Klippings segl

Seglet anvendt i perioden 1265-1284


Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard
Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard

   

Udskriv Tilføj bogmærke
Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow

Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow

Mand 1845 - 1922  (77 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow 
    Titel Greve 
    Fødsel 2 jul. 1845  Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Folketælling 1850  Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424 
    Folketælling 1 feb. 1880  Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow 
    Folketælling 1890  Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Folketælling 1890
    Folketælling 1890
    Ejendom Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel 
    Postkort fra Etelsen
    Postkort fra Etelsen
    På billedet ses (fra venstre):

    Anna Sybille Reventlow
    Christian Benedictus Reventlow
    en kusk
    Sophie Reventlow f. Schiær
    Eduard Reventlow
    Bopæl Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

      Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...
    Christianslund (Ørum v. Randers)
    Christianslund (Ørum v. Randers)
    Boede på Christianslund 1876-1896
    Etelsen (Verden, Hannover, Tyskland)
    Etelsen (Verden, Hannover, Tyskland)
    Arvede Etelsen 1896 og flyttede hertil. Boede på Etelsen indtil sin død i 1922
    Etelsen, Niedersachsen
    Etelsen, Niedersachsen
    Das Schloss Etelsen ist ein in der Langwedeler Ortschaft Etelsen bei Verden in Niedersachsen in Neorenaissance-Architektur errichtetes Schloss. In den Jahren 1885–1887 wurde es von den Brüdern von Heimbruch als Ersatz eines älteren Gutshauses erbaut.

    In den 1860er Jahren gehörte das Gut Etelsen dem vormaligen hannoverschen Landdrosten und Minister Johann Caspar von der Wisch (1785–1865), der 1858 diesen Besitz gemeinsam mit seinem Bruder, Hieronimus von der Wisch (1788–1873) die unter Einschluss der Güter Koppel, Embsen und Ruschbaden zu einem Fideikommiss vereinigt hatte. Noch im Todesjahr des Hieronimus wurde im Park ein neugotisches Mausoleum errichtet, in dem die Brüder und auch spätere Besitzer beigesetzt wurden. Nach dem Tod der von der Wischs fiel Etelsen an die Brüder Carl Johann Christian (1820–1895) und Gottlieb Ernst August von Heimbruch (1822–1892), Besitzer der Rittergüter Varste und Polle, auch sie hohe hannoversche Militärs und Diplomaten. Sie ließen 1885 bis 1887 von dem Architekten Karl Hantelmann aus Hannover das Schloss in seiner heutigen Gestalt errichten. Auch sie starben kinderlos, so dass ihr Erbe an die Familie Reventlow fiel.

    Graf Christian zu Reventlow bezog das Schloss am 10. Oktober 1896 und bewohnte es mit seiner Familie bis zu seinem Tode 1922. Er wurde 1922 als Letzter im Mausoleum beigesetzt. Erbe des gesamten Besitzes wurde sein ältester Sohn, Lehnsgraf und königlicher Hofjägermeister Rudolph zu Reventlow (1879–1945), der, meist auf Reisen, in den folgenden Jahren sämtliche Ländereien verkaufte, sodass nur das leerstehende Schloss mit dem ca. 11 ha großen Schlosspark übrig blieb. Schloss und Park wurden 1937 an die SA-Gruppe Nordsee verkauft und dienten bis zum Kriegsende als SA-Gruppenschule.
    Family Line V. Den danske grevelige linje af 1673 
    Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673

    Beskrivelse

    Kilde DAA 1939 p67: IV,7,III,1
    DAA 2018-2020 p675: V,106 
    Titel
    • 1892 Hofjægermester
    Død 22 nov. 1922  Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Blev begravet i mausolæet på Etelsen, men blev i 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård.
    Mausolæum på Etelsen
    Mausolæum på Etelsen
    Bygget af Johan Casper von der Wisch.
    Notater 
    • Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)


    • Optegnelser om min Far.

      Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.

      Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.

      Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.

      Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.

      Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.

      Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.

      Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.

      I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.

      I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.

      Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.

      For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.

      Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.

      Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."

      Novenber 1961
      Eduard Reventlow
    Person-ID I13927  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow, Efterkommer efter C.D.F. Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow
    Sidst ændret 25 sep. 2023 

    DNA-tests  4 DNA-tests er knyttet til Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow 

    Far Greve Eduard Vilhelm Reventlow,   f. 5 apr. 1810, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 20 sep. 1868, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 58 år) 
    Mor Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch,   f. 21 jul. 1824, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 16 jan. 1911, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 86 år) 
    Ægteskab 12 jul. 1844  Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F30669  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Sophie Pauline Schiær,   f. 16 mar. 1850, Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 12 jul. 1924, Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 74 år) 
    Ægteskab 9 jun. 1876  Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Christian B. Reventlow skriver i "Meddelser om mit Liv":

      Pastor Bagger fra Haagerup viede os i Brahetrolleborg Kirke den 9de Juni 1876, alt imedens en mild Regn ustandseligt strømmede ned.

      Festen derefter fandt Sted i Brahetrolleborg Vandmølle, tæt ved Hovedgaarden, hvor min Hustru havde boet de sidste Aar hos sin Moders Søster, den i sit Ydre om Enkedronning Caroline Amalie mindende Fru Sophie Schwensen, der elskede hende som sit eget Barn.

      Her var ligesom et Midtpunkt, hvor den talrige Slægt, - foruden min Svigermoder, to andre Søstre, Fru Schroll og Fru Havemann, med deres Børn - i trofast Sammenhold samledes om hende, den barnløse, og den ærværdige gamle Mormoder.

      Blandt Bryllupsgæsterne var også min onkel, Grev Holck, der ved sin Støtte havde sat mig i Stand til at grunde vort nye Bo.

      Tøfler m.m. fløj om os, da to hvide Heste førte min Hustru og mig bort til Odense som første Station.

      Gennem Jylland kom vi den følgende dag i Coupe med Etatsraad Mourier Petersen, en udmærket Mand, men hvis ivrige, Knastørre Tale om Bankvæsen og desl. dog egentlig ikke ganske passende for et ungt Par Dagen efter Brylluppet. Ved Laurbjerg Station afhentede vor egen os.

      Da vi fra Landsbyen Jebjerg vare svingede op mod den højtliggende Ørum Kirke, omgivet af vor rige, duftende Kløvermark, da min Hustru derfra saa sit nye Hjem ligge langt nede ved den vidtstrakte Bakkes Fod, paa tre Sider omsluttet af sin Skov, men ligesom aabnende sig imod os, - saa Flaget, der havde tilhørt hendes Forældre, til Velkomst vifte fra Stangen, da formaaede hun ikke at blive Herre over sin inderlige Bevægelse, og Taarene fik frit Løb."
    Børn 
     1. Greve En Dødfødt Dreng Reventlow,   f. 7 mar. 1877, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 7 mar. 1877, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 0 år)
     2. Komtesse Helene Sophie Henriette Reventlow,   f. 27 jan. 1878, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 15 feb. 1878, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 0 år)
     3. Lensgreve Rudolph Eduard Vilhelm Ferdinand Christian Reventlow,   f. 9 feb. 1879, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 8 nov. 1945, Rigshospitalet, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 66 år)
     4. Komtesse Helene Christine Henriette Sophie Reventlow,   f. 20 nov. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 7 jun. 1883, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 2 år)
     5. Komtesse Malvina Louise Genoveva Reventlow,   f. 19 jun. 1882, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 27 dec. 1895, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 13 år)
    +6. Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow,   f. 28 nov. 1883, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 26 jul. 1963, Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 79 år)
     7. Komtesse Anna Sybille Reventlow,   f. 3 aug. 1888, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 22 okt. 1918, Taarbæk, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 30 år)
    Portrætter
    reventlow_chrb3_1845_1922.jpg
    reventlow_chrb3_1845_1922.jpg
    * 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)
    Christian Benedict og Sophie Reventlow f Schiær
    Christian Benedict og Sophie Reventlow f Schiær
    * 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)

    Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911).

    Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde.

    I tilslutning til sit ægteskab  i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)
    Christian Benedict og Sophie Reventlow f. Schiær
    Christian Benedict og Sophie Reventlow f. Schiær
    * 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)

    Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911).

    Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde.

    I tilslutning til sit ægteskab  i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)
    Familie-ID F28322  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 1 feb. 2015 

    Familie 2 Maren Pedersen,   f. 7 apr. 1841, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 26 feb. 1917, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 75 år) 
    Ægteskab
    • Ikke gift
    Børn 
    +1. Niels Peter Arnstedt,   f. 20 sep. 1882, Horupgaard, Nr. Eskildstrup, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 13 nov. 1954 (Alder 72 år)
    Familie-ID F136  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 10 dec. 2017 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 2 jul. 1845 - Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsFolketælling - https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424 - 1850 - Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 9 jun. 1876 - Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsFolketælling - https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow - 1 feb. 1880 - Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsFolketælling - 1890 - Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBopæl - - Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 22 nov. 1922 - Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Fortællinger
    Reventlow, Chr B - Meddelelser om mit Liv
    Reventlow, Chr B - Meddelelser om mit Liv

    Hofjægermester, Christian Benedict Reventlows biografi som ridder af Dannebrogsordenen


    Portrætter
    reventlow_chr_b_2.jpg
    reventlow_chr_b_2.jpg
    * 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)



    Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911). 



    Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde.

    I tilslutning til sit ægteskab  i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)

    reventlow_chr_b2.jpg
    reventlow_chr_b2.jpg
    * 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)



    Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911). 



    Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde.

    I tilslutning til sit ægteskab  i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)

    reventlow_chrb2_1845_1922.jpg
    reventlow_chrb2_1845_1922.jpg
    * 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)
    Christian Benedictus Reventlow 1845-1922
    reventlow_chrb1_1845_1922.jpg
    * 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)

    Steder
    etelsen2.jpg
    etelsen2.jpg
    etelsen3.jpg
    etelsen3.jpg