Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow f. 28 nov. 1883 Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark d. 26 jul. 1963 Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Ottilie Mathilde Christiane Rantzau(1878 - 1969)

Andre slægter:

Frederik Conrad Christian Christopher Holstein(1856 - 1924)

Slotte og Herregårde

Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Heraldik

Marie Reventlow, Preetz

Uddrag af tavle i Preetz Klosterkirke over priorinde ved Preetz Kloster. Marie Reventlow

Gravsten og epitafier

udøbt pige datter af Einar og Hilda Reventlow


Ikkun fem Dage var du
uskyldige lille Pige
dine Forældres
Einar og Hilda Reventlows
Haab og Glæde herneden 
Men som dine Søstre vil du
berede dem evige Glæder 
i Gudsrige

Udskriv Tilføj bogmærke

1883 - 1963 (79 år)

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
Titel	Lensgreve
Fødsel	28 nov. 1883	Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
	https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138254/opslag15087124
		Christianslund (Ørum v. Randers) Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow. I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow
Køn	Mand
Folketælling	1890	Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
		Folketælling 1890
Beskæftigelse	1909	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Ansat i Udenrigsministeriet
Beskæftigelse	1913	London, England
	Legationssekretær v. den danske legation i London
Beskæftigelse	1919	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Kontorchef, Udenrigsministeriet
Beskæftigelse	1923	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Direktør for udenrigsministeriet 1923
Folketælling	5 nov. 1925	Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
Folketælling	5 nov. 1930	Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
		Folketælling 1930
Uddannelse	1908: Cand. jur.
Ordner	26 Sep.1946
	Ridder af Dannebrog
		Reventlow, Eduard 1883-1963 Ridder af Dannebrog Symbolum: Tjene Danmark
Beskæftigelse	1932	Stockholm, Stockholms len, Sverige
	Gesandt ved det danske gesandtskab i Stockholm
Beskæftigelse	1938	London, England
	Ambassadør ved den danske ambassade i London
Family Line	V. Den danske grevelige linje af 1673
		Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673 Beskrivelse
Kilde	DAA 1939 p72: VIII,2,6
Titel	1945
	Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (2. successor)
Link	Har i 1956 udgivet bogen: "I dansk Tjeneste", der kan downloades her: https://slaegtsbibliotek.dk/924609.pdf
Død	26 jul. 1963	Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark
	https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965831
Begravelse	30 jul. 1963	Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark
		Eduard Reventlow og Else Reventlow f. Bardenfleth GUD ER KÆRLIGHED EDUARD V.S.C REVENTLOW 28.11.1883 - 26.7.1963 _______________________ ELSE REVENTLOW F. BARDENFLETH 2.1.1884 - 27.10.1964 SALIGE ER DE RENE AF HJERTET THI DE SKULLE SE GUD
Notater	Reventlow, Eduard Vilhelm Sophus Christian, Greve, f. 1883, Diplomat. F. 28. Nov. 1883 paa Christianslund ved Randers. Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924). Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru. R. blev Student 1901 fra Roskilde, cand. jur. 1908 og indtraadte 1909 i Udenrigsministeriet. Han gennemgik den normale Karriere dels som Assistent i Ministeriet, dels som Legationssekretær med Tjeneste ved Legationerne i Berlin, Paris, Stockholm og London. Til London kom han i Okt. 1913 og blev der som Legationssekretær under hele Verdenskrigen; han udførte her et omfattende, brydsomt og meget paaskønnet Arbejde. Marts 1919 vendte han tilbage til Udenrigsministeriet og blev i Nov. s. A. Kontorchef i 1. (politiske) Departement, hvor han med levende Interesse behandlede de meget vigtige Sager i Forbindelse med Nordslesvigs Genforening. I Febr. 1921 blev han Chef for Ministeriets politisk-handelspolitiske Afdeling, i Juni s. A . Medlem af Traktatkommissionen. Hans alsidige Uddannelse, store Arbejdsdygtighed og de diplomatiske og administrative Evner, han havde lagt for Dagen, gjorde det naturligt, at han, efter i Nov. 1921 at være konstitueret, fra Dec. 1923 overtog Direktorposten for hele Ministeriet. I Sept. 1929 deltog han somSuppleant for den danske Delegation i Folkeforbundets Aarsmøde . Sin Direktørstilling bevarede han, indtil han, da han ønskede at aflastes for det paa Grund af den politiske Udvikling efterhaanden meget byrdefulde Arbejde, 1. April 1932 blev udnævnt til Gesandt i Stockholm. Herfra forflyttedes han i. Jan. 1938 til den vigtige Gesandtpost i London. 1.1.1938 efterfulgte han gesandt Preben Ahlefeldt-Laurvig på den vigtige post i London. Denne havde forsikret ham om at han kunne regne med nogle rolige og bekymringsfrie år da det dansk-engelske forhold nu var bragt i den skønneste orden. Det skulle dog gå helt anderledes. Ved Danmarks besættelse i april 1940 meldte Problemerne sig for alvor. Det første angik hans stilling som gesandt. Ikke mindst takket være den gode position i forholdet til den britiske regering lykkedes det ham at bevare posten som diplomatisk repræsentant for Danmark selvom hans status ikke var fuldt officiel. Fra engelsk side lagde man ikke skjul på at denne løsning voldte betænkeligheder. Den engelske gesandt i Kbh. var straks den 9. april blevet udvist af besættelses magten, og man havde ikke fortilfælde på en så kompliceret situation. For at bevare stillingen måtte Reventlow derfor indskrænke forbindelsen med Kbh. til kun at omfatte rutinesager. Denne tilstand fortsatte til slutningen af nov. 1941 da den danske regering efter tysk pres tilsluttede sig Antikominternpagten. Dervedvar opstået den usædvanlige situation at Danmark var blevet tvunget ind i en international organisation rettet mod en stormagt (Sovjetunionen) som Danmark intet udestående havde med, og som desuden var Storbritanniens allierede. Reventlow meddelte da den l.2.1941 at han ikke længere kunne modtage ordrer fra regeringen i Kbh. Følgen måtte blive Reventlows afskedigelse ligesom tilfældet havde været med gesandt Henrik Kauffmann.Men regeringen ville nødig skride til et så drastisk skridt der bl.a. ville medføre en fuldstændig afbrydelse af forbindelsen med Storbritannien. I første om gang søgte regeringen efter at Reventlow forgæves var hjemkaldt at indskærpe hans og andre gesandters lydighedspligt gennem et kgl. reskript af 15.12.1941. Da dette ikke hjalp lod udenrigsminister Scavenius gennem en uofficiel og hemmelig henvendelse Reventlow forstå at man i praksis og uofficielt ville lade ham forblive i stillingen for at han stadig kunne varetage visse danske interesser mod at han afholdt sig fra en mere aktiv optræden og undlod at træde i forbindelse med Kauffmann. Men også dette forsøg mislykkedes idet Reventlow i marts 1942 modtog hvervet som ærespræsident for det danske råd i London, der stod som det samlende organ for Englands-danskernes aktive modstand mod tyskerne. Derefter så regeringen sig nødsaget til ved en kgl. resolution af 20.3.1942 at afskedige Reventlow uden pension. For R, havde afskedigelsen den fordel at hans andet store problem, forholdet til de frie danske nu blev lettet. Siden foråret 1940 havde hans stilling på dette punkt været temmelig prekær idet han blev udsat for megen kritik på grund af sin holdning. Samtidig havde han haft endnu et problem idet han såvel over for de engelske myndigheder som over for repræsentanterne for de forskellige eksilregeringer samt de diplomatiske repræsentationer måtte forsøge at forklare og forsvare den danske regerings politik. Også her skabtes nu klarhed efter bruddet med Kbh. selvom han stadig så det som sin opgave at forsvare Danmarks politik. Bl.a. derfor skabte den konservative politiker Christmas Møllers ankomst til London i maj 1942 ham nye problemer. De to mænd var såvel af temperament som af anskuelse og uddannelse så vidt forskellige. Krigen pålagde i det hele taget Reventlow mange store opgaver hvoraf den vanskeligste utvivlsomt var at bevare balancen mellem hensynet til den danske regering, den britiske regering og de frie danskei Storbritannien, Stort set lykkedes dette for Reventlow takket være hans kloge og taktfulde optræden. Derved blev krigsårene trods al kritik fra mere militante kredse højdepunktet i hans diplomatiskekarriere. Efter befrielsen og genudnævnelsen den 8.5.1945 meldte sig nye opgaver som genetableringen af de diplomatiske og handelsmæssige forbindelser mellem de to lande, det sydslesvigske spørgsmål hvor englænderne havde behov for megen manuducering, de tyske flygtninge i Danmark, medlemskabet af NATO etc. På alle disse områder ydede Reventlow en betydningsfuld indsats. I 1947 blev han ambassadørog seks år senere trak han sig tilbage efter at have nået aldersgrænsen. Han boede sine sidste år i Danmark, hvor han skrev en af de meget få diplomaterindringer vi ejer, nemlig "I dansk Tjeneste" derudkom 1956. Bogen indeholder en meget smuk skildring af hans barndomshjem og den taknemmelighedsgæld han altid følte over for sine foraldre. Den er af mange blevet kritiseret som alt for elskværdig i omtalen af mennesker med udelukkelse af mere kritiske synspunkter og vurderinger. Enhver der forstår nærlæsningens kunst vil dog opdage at den ikke er ukritisk og indeholder værdifulde bidrag til Danmarks diplomatiske historie. Den er tillige et vidnesbyrd om den belastning han altid følte ved de beslutninger han havde måttet træffe under krigen og den kritik de havde vakt. Reventlow var en fornem representant for en diplomattype der ikke længere findes . Han følte sig alle dage stærkt knyttet til kongemagt og udenrigstjeneste og som en patriot hvem fædrelandels skæbne lå afgørende på sinde. Under hele hans Løbebane har hans Pligtopfyldelse, klare Dømmekraft og rolige Skøn gjort sig gældende. ______________________________ Om end noget sent er der god Grund til at nævne Lensgreve Eduard Reventlows Erindringsbog: I dansk Tjeneste (1950), og dette saa meget mere, fordi disse Memoirers Værdi som historisk Kilde maaske ikkestraks springer i Øjnene. Forfatteren skriver om sin Fader, at »han akcepterede ikke, at der i hans hus blev talt nedsættende om andre" (S. 8), og en lignende Holdning synes Sønnen som Skribent at have gjort sig til Regel. Han prøver stadig at stille de Mænd, han har mødt og arbejdet sammen med under en lang udenrigsministeriel og diplomatisk Karriere, i det bedst mulige Lys, at give en gunstig Forklaring paa deres Stræben og at gøre Ret og Skel angaaende deres Handlinger. Derved kommer det Billede, som tegnes, nødvendigvis til paa visse Steder at mangle Skygge og Dybde, og maaske tager han ogsaa til Tider selv fejl; man kan saaledes tvivle om, hvor nær Dr. P. Munch i Trediverne var ved at give Udenrigsministeriets daværende Direktør Ret i hans nationalt aktive Standpunkt (S. 89), og ligeledes om hvor langt Enigheden mellem ham og Th. Døssing rakte angaaende den Holdning, den tidligere Biblioteksdirektør agtede at indtage i Moskva. Men selv om denne Fremgangsmaade altsaa kan svække Virkningen af Bogens Skildringer, vil Værdien af, at disse Synspunkter fremføres, være umiskendelig for en senere Tids Forskning. Bogens Tyngdepunkt ligger imidlertid i Redegørelsen for Stillingen i London under Besættelsen af Danmark 1940—45. Forbindelsen med Hjemlandet var vanskeliggjort. Det kunde være svært under disse Forhold at forstaa Udviklingen hinsides Vesterhavet. Men her ovre forstod vi heller ikke altid Udlands-Danskernes Problemer. Den, der skriver dette, er paa mere end et Punkt naaet til klarere Erkendelse afdem og maa i alt Fald personlig beundre det kloge Mellemstandpunkt, Grev Reventlow indtog, men hvis Uholdbarhed han efterhaanden selv forstod. Paa tilsvarende Maade fremtræder hans nøgterne Vurderingaf Sabotagen, samtidig med at han loyalt refererer Sir Colin Gubbins' Fremhævelse af Jærnbanesabotagens Betydning i Efteraaret 1944 (S. 179). Allerede i dette Kapitel ridser Forfatteren ogsaa Billedet af engelske Politikere og Embedsmænd skarpt op og yder hermed varige Bidrag til deres Karakteristik. Det bliver endnu mere fremtrædende og værdifuldt i det følgende: »London 1945—53««. Oplysende er ogsaa Bemærkningerne om Englændernes Holdning til Spørgsmaalet om Syd-Slesvig (S. 190 flg.) og navnlig Paavisningen af den Virkning, RussernesOptræden under De Forenede Nationers første Generalforsamling, Jan.-Feb. 1946 (S. 184—85) havde paa Udenrigsminister Bevin. Den Skuffelse, han herefter følte, fik vidtrækkende Følger — ogsaa for Danmark — gennem NATO-Politiken. Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 5 (1956 - 1959) 1-2 Erik Møller
Person-ID	I15112	Reventlow \| Efterkommer efter C.D.F. Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow, Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
Sidst ændret	4 jan. 2024

	Testtype	Taget af	Testoplysning
DNA-tests	5 DNA-tests er knyttet til Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
	atDNA	Barbro Maria Lindberg	Ældste fælles ane (MRCA) : Familie: Greve Christian Detlev Reventlow / Margrethe Benedicte von Qualen g. 24 JUN 1800 Relevante links: https://www.myheritage.dk/dna/match/D-231A57B5-AD7E-4385-AAAF-D65F3941663C-D-B42043C8-3C47-46F6-8F48-DD9176CA12C6/522653?p=1&sort=largest_shared_segment_length_in_cm&siteId=379233121&individualId=7001386 Notater: Maria Lindberg er 4 x kusine en gang forskudt til Christian Ditlev Ludvig Reventlow 0,3% (22,1‎ cM) Fælles DNA 1 Delte segmenter 22,1‎ cM Største segment
	atDNA	Christian Nils Lars Mörling	Ældste fælles ane (MRCA) : Familie: Greve Christian Detlev Reventlow / Margrethe Benedicte von Qualen g. 24 JUN 1800 Relevante links: https://www.familytreedna.com/my/family-tree/share?k=yrEy3PD%2Fn2y6L%2Fv0dPuwng%3D%3D#mode=0 Notater: Christian Nils Lars Mörling er 4 x fætter/kusine til Christian Ditlev Ludvig Reventlow Fælles DNA 0,3% (21,8‎ cM) Delte segmenter 1 Største segment 21,8‎ cM
	atDNA	Komtesse Ida Benedicte Reventlow	Ældste fælles ane (MRCA) : Familie: Greve Eduard Vilhelm Reventlow / Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch g. 12 JUL 1844 Relevante links: http://www.familytreedna.com/my/family-tree/share?k=31w4go1y0Z0bSBJLI2wBag%3D%3D Notater: Ida Benedicte Reventlow er 3 x kusine til Christian Ditlev Ludvig Reventlow Shared Centimorgans: 69 - Longest block: 43
	atDNA	Kirsten Seidenfaden	Ældste fælles ane (MRCA) : Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow, f. 2 jul. 1845, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark d. 22 nov. 1922, Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland Aneefternavne: Reventlow Notater: Kirsten Seidenfaden er 2 x halvkusine til Christian Ditlev Ludvig Reventlow Shared Centimorgans: 63 - Longest block: 13
	atDNA	Thomas Rafael Bruun	Ældste fælles ane (MRCA) : Familie: Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow / Else Sophie Nathalie Bardenfleth g. 4 NOV 1910

Far	Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow, f. 2 jul. 1845, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark d. 22 nov. 1922, Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland (Alder 77 år)
Mor	Sophie Pauline Schiær, f. 16 mar. 1850, Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark d. 12 jul. 1924, Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland (Alder 74 år)
Ægteskab	9 jun. 1876	Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
Notater	Christian B. Reventlow skriver i "Meddelser om mit Liv": Pastor Bagger fra Haagerup viede os i Brahetrolleborg Kirke den 9de Juni 1876, alt imedens en mild Regn ustandseligt strømmede ned. Festen derefter fandt Sted i Brahetrolleborg Vandmølle, tæt ved Hovedgaarden, hvor min Hustru havde boet de sidste Aar hos sin Moders Søster, den i sit Ydre om Enkedronning Caroline Amalie mindende Fru Sophie Schwensen, der elskede hende som sit eget Barn. Her var ligesom et Midtpunkt, hvor den talrige Slægt, - foruden min Svigermoder, to andre Søstre, Fru Schroll og Fru Havemann, med deres Børn - i trofast Sammenhold samledes om hende, den barnløse, og den ærværdige gamle Mormoder. Blandt Bryllupsgæsterne var også min onkel, Grev Holck, der ved sin Støtte havde sat mig i Stand til at grunde vort nye Bo. Tøfler m.m. fløj om os, da to hvide Heste førte min Hustru og mig bort til Odense som første Station. Gennem Jylland kom vi den følgende dag i Coupe med Etatsraad Mourier Petersen, en udmærket Mand, men hvis ivrige, Knastørre Tale om Bankvæsen og desl. dog egentlig ikke ganske passende for et ungt Par Dagen efter Brylluppet. Ved Laurbjerg Station afhentede vor egen os. Da vi fra Landsbyen Jebjerg vare svingede op mod den højtliggende Ørum Kirke, omgivet af vor rige, duftende Kløvermark, da min Hustru derfra saa sit nye Hjem ligge langt nede ved den vidtstrakte Bakkes Fod, paa tre Sider omsluttet af sin Skov, men ligesom aabnende sig imod os, - saa Flaget, der havde tilhørt hendes Forældre, til Velkomst vifte fra Stangen, da formaaede hun ikke at blive Herre over sin inderlige Bevægelse, og Taarene fik frit Løb."
Portrætter » Lysbilledshow	3 Portrætter

Familie-ID	F28322	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2 jan. 1884, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 27 okt. 1964, Bispebjerg Hospital, København, Danmark (Alder 80 år)

Ægteskab 4 nov. 1910 Holmens Kirke, København, Danmark

https://www.danishfamilysearch.dk/sogn610/churchbook/source10431/opslag165564

Beskrivelse fra Politiken af brylluppet d 4. Nov. 1910

Børn

+	1. Komtesse Sybille Malvina Lonny Reventlow, f. 24 aug. 1912, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 21 aug. 1998, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 85 år)
+	2. Lensgreve Christian Benedict Frederik Reventlow, f. 31 okt. 1915, nr 58 Chepstow Villas, Notting Hill, London W11 2QX, England d. 2 aug. 1984, Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 68 år)
+	3. Greve Henning Detlev Åge Einar Reventlow, f. 12 jan. 1922, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 19 apr. 1990, Rinkenæs, Gråsten, Danmark, (Alder 68 år)

Portrætter

reventlow_eduard1_e.jpg
* 1910 m. Else Sophie Nathalie Bardenfleth (1884-1964)

Familie-ID F31083 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 19 jul. 2022

Begivenhedskort

	Fødsel - 28 nov. 1883 - Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
	Folketælling - 1890 - Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
	Beskæftigelse - Ansat i Udenrigsministeriet - 1909 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Ægteskab - 4 nov. 1910 - Holmens Kirke, København, Danmark
	Beskæftigelse - Legationssekretær v. den danske legation i London - 1913 - London, England
	Beskæftigelse - Kontorchef, Udenrigsministeriet - 1919 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Beskæftigelse - Direktør for udenrigsministeriet 1923 - 1923 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Folketælling - https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740 - 5 nov. 1925 - Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Folketælling - 5 nov. 1930 - Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Beskæftigelse - Gesandt ved det danske gesandtskab i Stockholm - 1932 - Stockholm, Stockholms len, Sverige
	Beskæftigelse - Ambassadør ved den danske ambassade i London - 1938 - London, England
	Død - 26 jul. 1963 - Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark
	Begravelse - 30 jul. 1963 - Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark

= Link til Google Earth

Kort forklaring : Adresse : Beliggenhed : By : Sogn : Amt/Region : Land : Ikke indstillet

Fortællinger	2 Fortællinger
	Brev til mine børnebørn v. ambassadør Eduard Reventlow Artikel fra Politiken 1959 (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
	Højesterets dom af 1933 i retssagen mellem Lucie Marie Reventlow og Rudolph Reventlow Sagen omhandlede retten til at sidde i uskiftet bo i Grevskabet Christianssæde successorfond

Billeder

Haakon VII og Eduard Reventlow

Portrætter » Lysbilledshow	9 Portrætter

Slotte

Postkort fra Etelsen
På billedet ses (fra venstre):

Anna Sybille Reventlow
Christian Benedictus Reventlow
en kusk
Sophie Reventlow f. Schiær
Eduard Reventlow