free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow

Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow

Mand 1883 - 1963  (79 år)



Search using:
  
Udvid alle   |   Fold alle sammen  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow 
    Titel Lensgreve 
    Født 28 nov. 1883  Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Christianslund (Ørum v. Randers)
    Christianslund (Ørum v. Randers)
    Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.


    I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow

    Køn Mand 
    Folketælling 1890  Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Folketælling 1890
    Folketælling 1890
    Beskæftigelse 1909  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Ansat i Udenrigsministeriet 
    Beskæftigelse 1913  London, England Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Legationssekretær v. den danske legation i London 
    Beskæftigelse 1919  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Kontorchef, Udenrigsministeriet 
    Beskæftigelse 1923  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Direktør for udenrigsministeriet 1923 
    Folketælling 5 nov. 1930  Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Folketælling 1930
    Folketælling 1930
    Uddannelse
    • 1908: Cand. jur.
    Ordner
    Ridder af Dannebrog
    Ridder af Dannebrog
    26 sep. 1946
    Beskæftigelse 1932  Stockholm, Stockholms len, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Gesandt ved det danske gesandtskab i Stockholm 
    Beskæftigelse 1938  London, England Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Ambassadør ved den danske ambassade i London 
    Family Line IV. Den danske grevelige linje af 1673 
    Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
    Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
    Storkansler Conrad Reventlow (1644-1708) blev i 3. juli 1673 optaget i den danske grevestand. Hans våbenskjold blev udformet som de fleste af den tids nydannede våbenskjolde som 4-delt med hjerteskjold, 3 hjelme med hjelmtegn samt skjoldholdere.
    Våbenskjoldet er dannet ved sammensætning af en række eksisterende våbener, som så tilsammen danner eet nyt skjold.
    Skjoldet er firdelt med grevekronet hjerteskjold, tværdelt ved et vandret tindesnit af sølv og rødt (slægtsmærket):
    1. felt: 3 sølv spurve (2,1) i blåt (Sperling);
    2. felt: delt af sølv og rødt (Rantzau);
    3. felt: en kronet guldbevæbnet, sort dobbeltørn i sølv (Below);
    4. felt: en med 3 røde roser belagt sølv skråbjelke i blåt (von Halle)
    På skjoldet 3 grevekronede hjelme (I,II og III):
    I: to jernbeklædte arme holdene dobbeltørnen.
    II: et guldrandet rundt skjold mellem et sølv og rødt vesselhorn, stukne gennem en krone.
    III: 6 med skråbjelken belagte påfuglefjer bag 2 røde vesselhorn.
    Skjoldholdere: 2 vildmænd med løftede køller i indadvendt hånd, under skjoldet rager frem to jernklædte arme holdende to, hinanden krydsende sværd.
    Kilde DAA 1939 p72: VIII,2,6 
    Titel Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (2. successor) 
    Slægtskab Grand Father 
    Død 26 jul. 1963  Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Tibirke Kirke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Eduard Reventlow og Else Reventlow f. Bardenfleth
    Eduard Reventlow og Else Reventlow f. Bardenfleth
    Søskende 6 søskende 
    Notater 
    • Reventlow, Eduard Vilhelm Sophus Christian, Greve, f. 1883, Diplomat. F. 28. Nov. 1883 paa Christianslund ved Randers. Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924). Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

      R. blev Student 1901 fra Roskilde, cand. jur. 1908 og indtraadte 1909 i Udenrigsministeriet. Han gennemgik den normale Karriere dels som Assistent i Ministeriet, dels som Legationssekretær med Tjeneste ved Legationerne i Berlin, Paris, Stockholm og London.

      Til London kom han i Okt. 1913 og blev der som Legationssekretær under hele Verdenskrigen; han udførte her et omfattende, brydsomt og meget paaskønnet Arbejde. Marts 1919 vendte han tilbage til Udenrigsministeriet og blev i Nov. s. A. Kontorchef i 1. (politiske) Departement, hvor han med levende Interesse behandlede de meget vigtige Sager i Forbindelse med Nordslesvigs Genforening.

      I Febr. 1921 blev han Chef for Ministeriets politisk-handelspolitiske Afdeling, i Juni s. A . Medlem af Traktatkommissionen. Hans alsidige Uddannelse, store Arbejdsdygtighed og de diplomatiske og administrative Evner, han havde lagt for Dagen, gjorde det naturligt, at han, efter i Nov. 1921 at være konstitueret, fra Dec. 1923 overtog Direktorposten for hele Ministeriet. I Sept. 1929 deltog han somSuppleant for den danske Delegation i Folkeforbundets Aarsmøde .

      Sin Direktørstilling bevarede han, indtil han, da han ønskede at aflastes for det paa Grund af den politiske Udvikling efterhaanden meget byrdefulde Arbejde, 1. April 1932 blev udnævnt til Gesandt i Stockholm. Herfra forflyttedes han i. Jan. 1938 til den vigtige Gesandtpost i London.

      1.1.1938 efterfulgte han gesandt Preben Ahlefeldt-Laurvig på den vigtige post i London. Denne havde forsikret ham om at han kunne regne med nogle rolige og bekymringsfrie år da det dansk-engelske forhold nu var bragt i den skønneste orden. Det skulle dog gå helt anderledes.

      Ved Danmarks besættelse i april 1940 meldte Problemerne sig for alvor. Det første angik hans stilling som gesandt. Ikke mindst takket være den gode position i forholdet til den britiske regering lykkedes det ham at bevare posten som diplomatisk repræsentant for Danmark selvom hans status ikke var fuldt officiel. Fra engelsk side lagde man ikke skjul på at denne løsning voldte betænkeligheder.

      Den engelske gesandt i Kbh. var straks den 9. april blevet udvist af besættelses magten, og man havde ikke fortilfælde på en så kompliceret situation. For at bevare stillingen måtte Reventlow derfor indskrænke forbindelsen med Kbh. til kun at omfatte rutinesager. Denne tilstand fortsatte til slutningen af nov. 1941 da den danske regering efter tysk pres tilsluttede sig Antikominternpagten. Dervedvar opstået den usædvanlige situation at Danmark var blevet tvunget ind i en international organisation rettet mod en stormagt (Sovjetunionen) som Danmark intet udestående havde med, og som desuden var Storbritanniens allierede.

      Reventlow meddelte da den l.2.1941 at han ikke længere kunne modtage ordrer fra regeringen i Kbh. Følgen måtte blive Reventlows afskedigelse ligesom tilfældet havde været med gesandt Henrik Kauffmann.Men regeringen ville nødig skride til et så drastisk skridt der bl.a. ville medføre en fuldstændig afbrydelse af forbindelsen med Storbritannien.

      I første om gang søgte regeringen efter at Reventlow forgæves var hjemkaldt at indskærpe hans og andre gesandters lydighedspligt gennem et kgl. reskript af 15.12.1941. Da dette ikke hjalp lod udenrigsminister Scavenius gennem en uofficiel og hemmelig henvendelse Reventlow forstå at man i praksis og uofficielt ville lade ham forblive i stillingen for at han stadig kunne varetage visse danske interesser mod at han afholdt sig fra en mere aktiv optræden og undlod at træde i forbindelse med Kauffmann. Men også dette forsøg mislykkedes idet Reventlow i marts 1942 modtog hvervet som ærespræsident for det danske råd i London, der stod som det samlende organ for Englands-danskernes aktive modstand mod tyskerne. Derefter så regeringen sig nødsaget til ved en kgl. resolution af 20.3.1942 at afskedige Reventlow uden pension.

      For R, havde afskedigelsen den fordel at hans andet store problem, forholdet til de frie danske nu blev lettet. Siden foråret 1940 havde hans stilling på dette punkt været temmelig prekær idet han blev udsat for megen kritik på grund af sin holdning. Samtidig havde han haft endnu et problem idet han såvel over for de engelske myndigheder som over for repræsentanterne for de forskellige eksilregeringer samt de diplomatiske repræsentationer måtte forsøge at forklare og forsvare den danske regerings politik.

      Også her skabtes nu klarhed efter bruddet med Kbh. selvom han stadig så det som sin opgave at forsvare Danmarks politik. Bl.a. derfor skabte den konservative politiker Christmas Møllers ankomst til London i maj 1942 ham nye problemer. De to mænd var såvel af temperament som af anskuelse og uddannelse så vidt forskellige.

      Krigen pålagde i det hele taget Reventlow mange store opgaver hvoraf den vanskeligste utvivlsomt var at bevare balancen mellem hensynet til den danske regering, den britiske regering og de frie danskei Storbritannien, Stort set lykkedes dette for Reventlow takket være hans kloge og taktfulde optræden. Derved blev krigsårene trods al kritik fra mere militante kredse højdepunktet i hans diplomatiskekarriere. Efter befrielsen og genudnævnelsen den 8.5.1945 meldte sig nye opgaver som genetableringen af de diplomatiske og handelsmæssige forbindelser mellem de to lande, det sydslesvigske spørgsmål hvor englænderne havde behov for megen manuducering, de tyske flygtninge i Danmark, medlemskabet af NATO etc. På alle disse områder ydede Reventlow en betydningsfuld indsats. I 1947 blev han ambassadørog seks år senere trak han sig tilbage efter at have nået aldersgrænsen. Han boede sine sidste år i Danmark, hvor han skrev en af de meget få diplomaterindringer vi ejer, nemlig "I dansk Tjeneste" derudkom 1956.

      Bogen indeholder en meget smuk skildring af hans barndomshjem og den taknemmelighedsgæld han altid følte over for sine foraldre. Den er af mange blevet kritiseret som alt for elskværdig i omtalen af mennesker med udelukkelse af mere kritiske synspunkter og vurderinger. Enhver der forstår nærlæsningens kunst vil dog opdage at den ikke er ukritisk og indeholder værdifulde bidrag til Danmarks diplomatiske historie. Den er tillige et vidnesbyrd om den belastning han altid følte ved de beslutninger han havde måttet træffe under krigen og den kritik de havde vakt. Reventlow var en fornem representant for en diplomattype der ikke længere findes . Han følte sig alle dage stærkt knyttet til kongemagt og udenrigstjeneste og som en patriot hvem fædrelandels skæbne lå afgørende på sinde.

      Under hele hans Løbebane har hans Pligtopfyldelse, klare Dømmekraft og rolige Skøn gjort sig gældende.

      ______________________________


      Om end noget sent er der god Grund til at nævne Lensgreve Eduard Reventlows Erindringsbog: I dansk Tjeneste (1950), og dette saa meget mere, fordi disse Memoirers Værdi som historisk Kilde maaske ikkestraks springer i Øjnene. Forfatteren skriver om sin Fader, at »han akcepterede ikke, at der i hans hus blev talt nedsættende om andre" (S. 8), og en lignende Holdning synes Sønnen som Skribent at have gjort sig til Regel. Han prøver stadig at stille de Mænd, han har mødt og arbejdet sammen med under en lang udenrigsministeriel og diplomatisk Karriere, i det bedst mulige Lys, at give en gunstig Forklaring paa deres Stræben og at gøre Ret og Skel angaaende deres Handlinger. Derved kommer det Billede, som tegnes, nødvendigvis til paa visse Steder at mangle Skygge og Dybde, og maaske tager han ogsaa til Tider selv fejl; man kan saaledes tvivle om, hvor nær Dr. P. Munch i Trediverne var ved at give Udenrigsministeriets daværende Direktør Ret i hans nationalt aktive Standpunkt (S. 89), og ligeledes om hvor langt Enigheden mellem ham og Th. Døssing rakte angaaende den Holdning, den tidligere Biblioteksdirektør agtede at indtage i Moskva. Men selv om denne Fremgangsmaade altsaa kan svække Virkningen af Bogens Skildringer, vil Værdien af, at disse Synspunkter fremføres, være umiskendelig for en senere Tids Forskning.

      Bogens Tyngdepunkt ligger imidlertid i Redegørelsen for Stillingen i London under Besættelsen af Danmark 1940—45. Forbindelsen med Hjemlandet var vanskeliggjort. Det kunde være svært under disse Forhold at forstaa Udviklingen hinsides Vesterhavet. Men her ovre forstod vi heller ikke altid Udlands-Danskernes Problemer. Den, der skriver dette, er paa mere end et Punkt naaet til klarere Erkendelse afdem og maa i alt Fald personlig beundre det kloge Mellemstandpunkt, Grev Reventlow indtog, men hvis Uholdbarhed han efterhaanden selv forstod. Paa tilsvarende Maade fremtræder hans nøgterne Vurderingaf Sabotagen, samtidig med at han loyalt refererer Sir Colin Gubbins' Fremhævelse af Jærnbanesabotagens Betydning i Efteraaret 1944 (S. 179).

      Allerede i dette Kapitel ridser Forfatteren ogsaa Billedet af engelske Politikere og Embedsmænd skarpt op og yder hermed varige Bidrag til deres Karakteristik. Det bliver endnu mere fremtrædende og værdifuldt i det følgende: »London 1945—53««. Oplysende er ogsaa Bemærkningerne om Englændernes Holdning til Spørgsmaalet om Syd-Slesvig (S. 190 flg.) og navnlig Paavisningen af den Virkning, RussernesOptræden under De Forenede Nationers første Generalforsamling, Jan.-Feb. 1946 (S. 184—85) havde paa Udenrigsminister Bevin. Den Skuffelse, han herefter følte, fik vidtrækkende Følger — ogsaa for Danmark — gennem NATO-Politiken.

      Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 5 (1956 - 1959) 1-2

      Erik Møller
    Person-ID I15112  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow, Efterkommer efter C.D.F. Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow
    Sidst ændret 3 maj 2020 

    DNA Tests  4 DNA-tests er knyttet til Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow 

    Far Aner Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow
              f. 2 jul. 1845, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 22 nov. 1922, Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 77 år) 
    Mor Aner Sophie Pauline Schiær
              f. 16 mar. 1850, Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 12 jul. 1924, Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 74 år) 
    Gift 9 jun. 1876  Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Christian B. Reventlow skriver i "Meddelser om mit Liv":

      Pastor Bagger fra Haagerup viede os i Brahetrolleborg Kirke den 9de Juni 1876, alt imedens en mild Regn ustandseligt strømmede ned.

      Festen derefter fandt Sted i Brahetrolleborg Vandmølle, tæt ved Hovedgaarden, hvor min Hustru havde boet de sidste Aar hos sin Moders Søster, den i sit Ydre om Enkedronning Caroline Amalie mindende Fru Sophie Schwensen, der elskede hende som sit eget Barn.

      Her var ligesom et Midtpunkt, hvor den talrige Slægt, - foruden min Svigermoder, to andre Søstre, Fru Schroll og Fru Havemann, med deres Børn - i trofast Sammenhold samledes om hende, den barnløse, og den ærværdige gamle Mormoder.

      Blandt Bryllupsgæsterne var også min onkel, Grev Holck, der ved sin Støtte havde sat mig i Stand til at grunde vort nye Bo.

      Tøfler m.m. fløj om os, da to hvide Heste førte min Hustru og mig bort til Odense som første Station.

      Gennem Jylland kom vi den følgende dag i Coupe med Etatsraad Mourier Petersen, en udmærket Mand, men hvis ivrige, Knastørre Tale om Bankvæsen og desl. dog egentlig ikke ganske passende for et ungt Par Dagen efter Brylluppet. Ved Laurbjerg Station afhentede vor egen os.

      Da vi fra Landsbyen Jebjerg vare svingede op mod den højtliggende Ørum Kirke, omgivet af vor rige, duftende Kløvermark, da min Hustru derfra saa sit nye Hjem ligge langt nede ved den vidtstrakte Bakkes Fod, paa tre Sider omsluttet af sin Skov, men ligesom aabnende sig imod os, - saa Flaget, der havde tilhørt hendes Forældre, til Velkomst vifte fra Stangen, da formaaede hun ikke at blive Herre over sin inderlige Bevægelse, og Taarene fik frit Løb."
    Billeder
    reventlow_chrb3_1845_1922.jpg
    reventlow_chrb3_1845_1922.jpg
    * 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)
    Christian Benedict og Sophie Reventlow f Schiær
    Christian Benedict og Sophie Reventlow f Schiær
    Christian Benedict og Sophie Reventlow f. Schiær
    Christian Benedict og Sophie Reventlow f. Schiær
    Familie-ID F28322  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Aner Else Sophie Nathalie Bardenfleth
              f. 2 jan. 1884, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 27 okt. 1964, Bispebjerg Hospital, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 80 år) 
    Gift 4 nov. 1910  Holmens Kirke, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Sybille Malvina Lonny Reventlow
              f. 24 aug. 1912, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 21 aug. 1998, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 85 år)
    +2. Christian Benedict Frederik Reventlow
              f. 31 okt. 1915, nr 58 Chepstow Villas, Notting Hill, London W11 2QX, England Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 2 aug. 1984, Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 68 år)
    +3. Henning Detlev Åge Einar Reventlow
              f. 12 jan. 1922, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 19 apr. 1990, Rinkenæs, Gråsten, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 68 år)
    Billeder
    reventlow_eduard1_e.jpg
    reventlow_eduard1_e.jpg
    * 1910 m. Else Sophie Nathalie Bardenfleth (1884-1964)
    Sidst ændret 3 maj 2020 
    Familie-ID F31083  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødt - 28 nov. 1883 - Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsFolketælling - 1890 - Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Ansat i Udenrigsministeriet - 1909 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsGift - 4 nov. 1910 - Holmens Kirke, København, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Sybille Malvina Lonny Reventlow - 24 aug. 1912 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Legationssekretær v. den danske legation i London - 1913 - London, England Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Christian Benedict Frederik Reventlow - 31 okt. 1915 - nr 58 Chepstow Villas, Notting Hill, London W11 2QX, England Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Kontorchef, Udenrigsministeriet - 1919 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Henning Detlev Åge Einar Reventlow - 12 jan. 1922 - Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Direktør for udenrigsministeriet 1923 - 1923 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsFolketælling - 5 nov. 1930 - Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Gesandt ved det danske gesandtskab i Stockholm - 1932 - Stockholm, Stockholms len, Sverige Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Ambassadør ved den danske ambassade i London - 1938 - London, England Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 26 jul. 1963 - Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Tibirke Kirke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder
    reventlow_eduard1_e.jpg
    reventlow_eduard1_e.jpg
    * 1910 m. Else Sophie Nathalie Bardenfleth (1884-1964)
    reventlow_eduard1_d.jpg
    reventlow_eduard1_d.jpg
    * 1910 m. Else Sophie Nathalie Bardenfleth (1884-1964)
    reventlow_eduard1_a.jpg
    reventlow_eduard1_a.jpg
    * 1910 m. Else Sophie Nathalie Bardenfleth (1884-1964)
    reventlow_eduard1_b.jpg
    reventlow_eduard1_b.jpg
    * 1910 m. Else Sophie Nathalie Bardenfleth (1884-1964)
    reventlow_eduard1_c.jpg
    reventlow_eduard1_c.jpg
    * 1910 m. Else Sophie Nathalie Bardenfleth (1884-1964)
    reventlow_eduard1_f.jpg
    reventlow_eduard1_f.jpg
    * 1910 m. Else Sophie Nathalie Bardenfleth (1884-1964)
    Malvine og Eduard Reventlow
    Malvine og Eduard Reventlow
    De 3 Eduard Reventlow
    De 3 Eduard Reventlow

    Historier Brev til mine børnebørn v. ambassadør Eduard Reventlow

    Artikel fra Politiken 1959 (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)

    Højesterets dom af 1933 i retssagen mellem Lucie Marie Reventlow og Rudolph Reventlow
    Højesterets dom af 1933 i retssagen mellem Lucie Marie Reventlow og Rudolph Reventlow
    Sagen omhandlede retten til at sidde i uskiftet bo i Grevskabet Christianssæde successorfond