|
1845 - 1922 (77 år)
-
Navn |
Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow |
Titel |
Greve |
Fødsel |
2 jul. 1845 |
Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
Køn |
Mand |
Folketælling |
1850 |
Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424 |
Folketælling |
1 feb. 1880 |
Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark |
https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow |
Folketælling |
1890 |
Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark |
|
Folketælling 1890 |
Ejendom |
Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel |
|
Postkort fra Etelsen På billedet ses (fra venstre):
Anna Sybille Reventlow
Christian Benedictus Reventlow
en kusk
Sophie Reventlow f. Schiær
Eduard Reventlow
|
Bopæl |
Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland |
- Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.
Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...
|
|
Family Line |
V. Den danske grevelige linje af 1673 |
|
Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
Beskrivelse |
Kilde |
DAA 1939 p67: IV,7,III,1
DAA 2018-2020 p675: V,106 |
Titel |
|
Død |
22 nov. 1922 |
Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland |
Begravelse |
27 nov. 1922 |
Taarbæk kirkegård, Taarbæk sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
- Bisat d 27. Nov 1922 fra Daverden Kirke og indsat i mausolæet på Etelsen, men blev i 19. Sep 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård i forbindelse med ægtefællens begravelse samme sted.
|
|
Mausolæum på Etelsen Bygget af Johan Casper von der Wisch. |
Notater |
- Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)
- Optegnelser om min Far.
Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.
Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.
Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.
Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.
Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.
Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.
Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.
I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.
I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.
Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.
For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.
Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.
Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."
Novenber 1961
Eduard Reventlow
|
Person-ID |
I13927 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow, Efterkommer efter C.D.F. Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow |
Sidst ændret |
30 jul. 2024 |
DNA-tests |
4 DNA-tests er knyttet til Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow |
Testtype | Taget af | Haplogroup | Testoplysning |
atDNA |
Barbro Maria Lindberg | |
Ældste fælles ane (MRCA) : Familie: Greve Christian Detlev Reventlow / Margrethe Benedicte von Qualen g. 24 JUN 1800
Relevante links: Notater: Maria Lindberg er 4 x kusine en gang forskudt til Christian Ditlev Ludvig Reventlow
0,3% (22,1 cM) Fælles DNA
1 Delte segmenter
22,1 cM Største segment
|
atDNA |
Christian Nils Lars Mörling | |
Ældste fælles ane (MRCA) : Familie: Greve Christian Detlev Reventlow / Margrethe Benedicte von Qualen g. 24 JUN 1800
Relevante links: Notater: Christian Nils Lars Mörling er 4 x fætter/kusine til Christian Ditlev Ludvig Reventlow
Fælles DNA 0,3% (21,8 cM)
Delte segmenter 1
Største segment 21,8 cM
|
atDNA |
Komtesse Ida Benedicte Reventlow | |
Ældste fælles ane (MRCA) : Familie: Greve Eduard Vilhelm Reventlow / Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch g. 12 JUL 1844
Relevante links: Notater: Ida Benedicte Reventlow er 3 x kusine til Christian Ditlev Ludvig Reventlow
Shared Centimorgans: 69 -
Longest block: 43
|
atDNA |
Kirsten Seidenfaden | |
Ældste fælles ane (MRCA) : Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow, f. 2 jul. 1845, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark d. 22 nov. 1922, Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
Aneefternavne: Reventlow
Notater: Kirsten Seidenfaden er 2 x halvkusine til Christian Ditlev Ludvig Reventlow
Shared Centimorgans: 63 -
Longest block: 13
|
Far |
Greve Eduard Vilhelm Reventlow, f. 5 apr. 1810, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark d. 20 sep. 1868, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 58 år) |
Mor |
Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch, f. 21 jul. 1824, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland d. 16 jan. 1911, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark (Alder 86 år) |
Ægteskab |
12 jul. 1844 |
Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland |
Familie-ID |
F30669 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie 1 |
Sophie Pauline Schiær, f. 16 mar. 1850, Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark d. 12 jul. 1924, Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland (Alder 74 år) |
Ægteskab |
9 jun. 1876 |
Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark |
Notater |
- Christian B. Reventlow skriver i "Meddelser om mit Liv":
Pastor Bagger fra Haagerup viede os i Brahetrolleborg Kirke den 9de Juni 1876, alt imedens en mild Regn ustandseligt strømmede ned.
Festen derefter fandt Sted i Brahetrolleborg Vandmølle, tæt ved Hovedgaarden, hvor min Hustru havde boet de sidste Aar hos sin Moders Søster, den i sit Ydre om Enkedronning Caroline Amalie mindende Fru Sophie Schwensen, der elskede hende som sit eget Barn.
Her var ligesom et Midtpunkt, hvor den talrige Slægt, - foruden min Svigermoder, to andre Søstre, Fru Schroll og Fru Havemann, med deres Børn - i trofast Sammenhold samledes om hende, den barnløse, og den ærværdige gamle Mormoder.
Blandt Bryllupsgæsterne var også min onkel, Grev Holck, der ved sin Støtte havde sat mig i Stand til at grunde vort nye Bo.
Tøfler m.m. fløj om os, da to hvide Heste førte min Hustru og mig bort til Odense som første Station.
Gennem Jylland kom vi den følgende dag i Coupe med Etatsraad Mourier Petersen, en udmærket Mand, men hvis ivrige, Knastørre Tale om Bankvæsen og desl. dog egentlig ikke ganske passende for et ungt Par Dagen efter Brylluppet. Ved Laurbjerg Station afhentede vor egen os.
Da vi fra Landsbyen Jebjerg vare svingede op mod den højtliggende Ørum Kirke, omgivet af vor rige, duftende Kløvermark, da min Hustru derfra saa sit nye Hjem ligge langt nede ved den vidtstrakte Bakkes Fod, paa tre Sider omsluttet af sin Skov, men ligesom aabnende sig imod os, - saa Flaget, der havde tilhørt hendes Forældre, til Velkomst vifte fra Stangen, da formaaede hun ikke at blive Herre over sin inderlige Bevægelse, og Taarene fik frit Løb."
|
Børn |
| 1. Greve En Dødfødt Dreng Reventlow, f. 7 mar. 1877, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark d. 7 mar. 1877, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark (Alder 0 år) |
| 2. Komtesse Helene Sophie Henriette Reventlow, f. 27 jan. 1878, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark d. 15 feb. 1878, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 0 år) |
| 3. Lensgreve Rudolph Eduard Vilhelm Ferdinand Christian Reventlow, f. 9 feb. 1879, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark d. 8 nov. 1945, Rigshospitalet, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 66 år) |
| 4. Komtesse Helene Christine Henriette Sophie Reventlow, f. 20 nov. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark d. 7 jun. 1883, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 2 år) |
| 5. Komtesse Malvina Louise Genoveva Reventlow, f. 19 jun. 1882, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark d. 27 dec. 1895, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 13 år) |
+ | 6. Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow, f. 28 nov. 1883, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark d. 26 jul. 1963, Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark (Alder 79 år) |
| 7. Komtesse Anna Sybille Reventlow, f. 3 aug. 1888, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark d. 22 okt. 1918, Taarbæk, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 30 år) |
|
Portrætter
|
3 Portrætter |
|
Familie-ID |
F28322 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
1 feb. 2015 |
Familie 2 |
Maren Pedersen, f. 7 apr. 1841, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark d. 26 feb. 1917, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark (Alder 75 år) |
Ægteskab |
|
Børn |
+ | 1. Niels Peter Arnstedt, f. 20 sep. 1882, Horupgaard, Nr. Eskildstrup, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark d. 13 nov. 1954 (Alder 72 år) |
|
Familie-ID |
F136 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
10 dec. 2017 |
-
Begivenhedskort |
|
| Fødsel - 2 jul. 1845 - Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
| Folketælling - https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424 - 1850 - Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark |
|
| Ægteskab - 9 jun. 1876 - Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark |
|
| Folketælling - https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow - 1 feb. 1880 - Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark |
|
| Folketælling - 1890 - Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark |
|
| Bopæl - - Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland |
|
| Død - 22 nov. 1922 - Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland |
|
| Begravelse - 27 nov. 1922 - Taarbæk kirkegård, Taarbæk sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
|
-
Portrætter
|
4 Portrætter |
|
Steder
|
2 Steder |
|
|