BARONIET BRAHETROLLEBORG.
Kilde: "Danske Len" af Louis Bobé mfl. 1916
1. GODSETS EJERFORHOLD INDEN EREKTIONEN AF 1722.
Ved Mageskifte af 1668 16. Oktbr. overdrog Kronen Rantzausholms
Hovedgaard og Skove i Salling Herred med Brendegaard og tilhørende
Bøndergods samt Birkerettighed og Tiender, tils. c. 1 008 Tdr. Htk., til
Fru Birgitte Trolle, Enke efter
Mandrup Brahe til Torbenfeld, for
Torbenfeld Hovedgaard i Tudse Herred med Birkerettighed, Kirketiender og
Bøndergods, samt en Del Bøndergods i Børglum Herred, tils. c. 827 Tdr.
Htk., hvorfra dog skulde trækkes 60 Tdr. Htk. som Vederlag for en Sum af
3 000 Bdl., som indestod i Torbenfeld. Da Rantzausholms Hovedgaardstakst
imidlertid var bleven alt for højt ansat, og da noget Gods, der hørte
under Rantzausholm, var bleven udeladt, blev Mageskiftebrevet omskrevet,
og et nyt Brev udstedt 1670 21. Apr. Det udeladte Gods (c. 5 Tdr. Htk.)
blev da indført i det nye Mageskiftebrev, og Rantzausholms
Hovedgaardstakst nedsat fra c. 252 Tdr. til c. 120 Tdr. Som Erstatning
for, hvad Fru Birgitte Trolle havde givet for meget, fik hun noget af det
jydske Gods tilbage, som hun havde udlagt ved det første Mageskifte.
Ved kgl. Patent og Lensbrev af 1672 2. Febr. blev Fru Birgitte Trolle
optaget i den friherrelige Stand og Rantzausholm oprettet til et
Friherreskab under Navnet Bra[he]trolleborg. Efter hendes og eventuelle
Livsarvingers Død skulde hendes Broder Corfits Trolle og hans ægte Afkom
sukcedere, og Lenet ikke hjemfalde til Kronen, før baade hendes og hendes
Broders ægte Descendenter var uddøde. Successionen var
agnatisk-kognatisk, Lenspligten en god Ridehest.
Ved Forleningsbrev af 1672 30. Septbr. skænkede Kronen Fru Birgitte
Trolle Konge- og Kirketienderne af Hillerslev, Aaby og Aastrup Sogne, for
at indlemmes i hendes Friherreskab. Da hendes Broder Corfits Trolle døde
før hende 1684, fik hun Bevilling paa selv at maatte vælge, hvilken af
hans tvende Sønner, der skulde besidde baroniet efter hende, da hun selv
ingen børn havde. De kom iøvrigt begge til at sukcedere. Den ældste,
Baron Frederik Trolle, tiltraadte Lenet efter hendes Død 1687 13. Novbr.;
men han døde allerede 1700 28. Novbr., kun 35 Aar gammel, uden Afkom.
Hans Enke fik Brendegaard som Enkesæde, hvor hun døde 1719 13. Marts,
medens Baroniet tilfaldt den yngre, aandssvage Broder, Niels Trolle,
under Formynderskab af hans Farbroder, Herluf Trolle.
Man regnede tidligt med, at den sukcessionsberettigede Slægt vilde uddø;
thi allerede 1700 11. Oktbr. fik
Storkansler Conrad Greve af Reventlow
Ekspektancebrev paa Friherreskabet. Efter hans Død, der indtraf 1708 21.
Juli, fik hans ældste Søn,
Christian Ditlev Greve Reventlow,
s. A. 9. Novbr. Stadfæstelse paa dette Ventebrev.
Det er en grov Misforstaaelse, naar man har villet hævde, at, den
Reventlowske Familie skylder Kærlighedsforholdet imellem Kongen og
Anna Sophie
Besiddelsen af Baroniet Brahetrolleborg: Storkansler Conrad
Reventlows Datter Anna Sophie, den senere Dronning, var, da Faderen fik
Ekspektancebrev paa dette Baroni, kun syv Aar gammel. Forbindelsen
imellem hende og Kongen knyttedes først 1712, og det kan derfor heller
ikke tilskrives denne Omstændighed, at Anna Sophies Halvbroder Greve
Christian Ditlev i 1708 fik kgl. Konfirmation paa Ekspektancebrevet.
Baroniet Brahetrolleborg var tilmed paa hin Tid en Gave af tvivlsom
Værdi, eftersom Gaard og Gods i Trollernes Tid var grundigt forfalden og
ødelagt, saa at der krævedes store Summer og et ihærdigt Arbejde for
atter at bringe Besiddelsen paa Fode.
I Maj 1713 fandt
Greve Christian Ditlev Reventlow sig foranlediget til
at klage hos Kongen over, at det Baroni, han og hans Fader før ham havde
faaet Ventebrev paa, hlev skammelig vanrøgtet. Troværdige Folk havde
givet ham udførlig Beretning om Baroniets slette Administration: Bønderne
var bragt til Tiggerstaven, Kirkerne var slet holdte og Bygningerne helt
forfaldne. Greven foreslog derfor Kongen at nedsatte en Kommission til at
undersøge, hvormeget Baroniet kunde indbringe aarligt. Den samme Sum
vilde han forpligte sig til aarlig forud at svare Baron Niels Trolle og
dertil give ham en standsmæssig bolig i Odense, imod at denne afstod
Baroniet til ham. Kongen lod imidlertid Oversekretæren i Danske Kancelli
i Novbr s. A. svare, at Sagen skulde have sit Forblivende, ªindtil den
gode Gud vilde kalde Baron Trolle hort fra denne Verden´.
Omsider blev den sidste af de danske friherrelige Troller udfriet af
Døden fra sin sørgelige Tilværelse 1722 28. Marts. Faa Uger efter, d. 10.
Apr., fik Stiftamtmanden over Fyen og Langeland Christian Sehested af
Kongen Befaling til at indsætte Greve Christian Ditlev Reventlow i
Besiddelsen af Baroniet Brahetrolleborg.
2. EREKTIONEN AF BARONIET BRAHETROLLEBORG I 1722
LENSBREVETS INDHOLD.
Lensbrevet blev udstedt 1722 28. Decbr. og meddeles her i Uddrag:
Saasom det Friherskab Brahetrolleborg ... udi det Land Fyen beliggende, formedelst den forige og sidste Friherres Niels Trolles dødelige Afgang uden nogen Livsarving eller Afkom sig at efterlade os er hiemfadet, saa have vi af sær kongelig Gunst og Naade til os elskelig Hr. Christian Ditløf Greve af Reventlow, Herre til Krenkerup, Rosenlund og Nørregaard, Ridder, vores Geheime- og Landraad, General, Oberkammerherre, Oberjægermester, Amtmand over Haderslebs Amt saa og Oberpræsident udi vor Stad Altona, udi Henseende saa vel til den vores elskelig Hr. Fader, af salig og høilovlig Ihukommelse, som og os selv beviste tro Tieneste allernaadigst for got anset efter vores allernaadigste givne Expectance saa vel til hans afgangne Fader Hr. Conrad Greve af Reventlow, vores forige Storecanceller, af den 11te Octobris Anno 1700 som og vores til hannem selv derpaa udstedde Stadfæstelse af den 9. Novembris Anno 1708 hannem og hans rette ægte Livsarvinger, Afkom og Descendenter af Mandelinien fra den ældste til den ældste med samme Friherskab Brahetrolleborg og al dets Tilbehør, som nu dertil ligger og med Rette ligge bør, at belehne efter den her indførte Jordebogs Indhold og videre Formelding som følger:
Brahetrolleborg Hovetgaard med des underliggende og tilhørende Marker, Engbond og Indhegninger, nemlig: Buebiergs Mark, Fiskebergs Mark, Lillemark og Bageshauge, Rydemosen, Staldsmaae, Bindebromaae og Hans Nielsens Lykke. Ilige Maade efterskrevne Søer og Fiskevand, saasom Nørre Søe, Brendegaards Søe, Puge Sø, Taar Søe, nok derforuden fællets Fiskerie udi Flenninge samt Ore Søer med des Høihed og Herlighed anslagen af Ager og Eng Htk. ny Matricul 57 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 1 Alb., Brahetrolleborg Kirkejord paa Høirup Mark..... Htl;. 2 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. Tilhørende Skove, som ere Knabelberg Enemerke 4 Svins Olden, Gaardens Enemerke 24 S. O., Gierup Skov 200 S. O., Klosterskov 102 S. O., Lyding Skov 180 S. O., beregnet til Htk. 22 Tdr. 2 Skp. 1 Alb.
Hybbedgaard med des underliggende Lykker, saasom: Markelykken, Gammelvenge, Eskemoselykken, Knabelbierre, Store Knabelbierg, Nylykke og Rasmus Mikkelsens Lykke, Fiskeri udi Røgle Søe og Sorte Søe, anslagen for Htk. 15 Tdr. 7 Skp. 2 Alb.
Brahetrolleborg Mølle.... Mølleskyld Htk. 3 Tdr.
Desligeste, som nu under Hovetgaardstaxten henhører, nemlig: Husmænd i Enemerkerne...., Gierup Kohave, derforuden Skovboe Venge, Haagerup Bye 2 Kirkejorder, 1 Degnebolig, Husmænd i bemelte Haagerup..., Nyeboe Husmænd, Nyboe Kohave, Flenninge Kohave, Nyehøgt 1 Bolig, Biørnemose Dam og Nybøgtholm, Kragerup Husmænd, Kragerup Byes Kirkejord.
Jus patronatus til Brahetrolleborg og Krarup Kirker med des Herlighed.... samt Kongens Anpart Korn-, saa og Kirkens og St. Hansdags Midsommers Kvægtiende til begge Sogne, samt Herligheden til Præstegaarden og Degneboliget, anslagen udi Htk., nemlig: Brahetrolleborgs Sogns Konge- og Kirketiende Htk.;a4 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk. 2 Alb., Krarup Sogns Konge- og Kirketiende Htk. 23 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk. 2 Alb., Summa Brahetrolleborg Hovetgaards Taxt med Skov, Mølleskyld og Tiender Htk. 202 Tdr. 1 Skp. 1 Fdk.
Brendegaard dens tilliggende Marker og Indhegninger, saasom Holting Mark, Røglemark, Torpelykken, Søelykken, Nyevenget, Torpe Kohave, Tangkrog, Deignevenget og Byetofte anslagen Hovetgaardstaxt af Ager og Eng Htk. 15 Tdr. 6 Skp. 2 Fdk., Skov 11 Tdr. 2 Skp. 1 Fdk.
Følger nu Bøndergodset til fornevnte Brahetrolleborg og Brendegaard (beliggende udi Brahetrolleborg Birk og Sogn, Haagerup Bye, Brendelydinge Bye, Nyebøgt, Nyboe Bye, Grønderup Bye, Fagsted Bye, Gierup Bye, Flenninge Bye, Sølfberg med Skov til 500 Svins Olden, Krarup Sogn og Bye, Fiskerup 120 Sv. O., Lydinge Bye; Aabye Sogn og Bye, Kraggaard, Peirup Bye, Haastrup Sogn og Bye, Ullebølle Sogn og Bye, øster Skieringe Sogn og Bye, Skieringballe, Vester Skieringe Sogn og Bye, Vester Hessinge Sogn og Bye, Veilef Sogn og Bye, Espe Sogn og Bye, Heden Sogn og Bye, Hillerslef Sogn og Bye, Sallinge Bye, Høirup Bye Hundstrup Sogn, Kaahuset, Svanninge Sogn og Bye, Falsled Bye).
Derforuden er efterskrevne Gods, som afg. Hr. Baron Friderich Trolle haver skiødet og hengiven, dessen Afgift, Herlighed og uvisse Indkomster, Jagtrettighed undtagen, som følger Friherskabet, til Skolers Vedligeholdelse og anden gudelig Brug efter Fundatsernes Indhold, hvilket her til Jordebogen anføres, endskiønt ingen Indkomst deraf tilkommer Baroniet......................
Det skal og bemelte Hr. Christian Ditløf Greve af Reventlow eller og hans Arvinger og Efterkommere som Friherrer til Brahetrolleborg allernaadigst tilladt være at indløse og derudi incorporere hvis Jordegods, som tilforn under Hovetresidentsen Brahetrolleborg og inden dens Enemerker kunde have ligget, da den kaldtes Rantzouwholm, og derfra kunde være bleven udlagt eller afstaaet til andre, naar han eller hans Arvinger Friherrerne forholde sig efter Lovens 5. Bogs 3. Capituls 22. Articul med at betale til de nu værende Eiermænd saa mange rede Penge, som det enten er udlagt eller kiøbt for, saa og desforuden at erstatte al billig og nødvendig derpaa anvendte Bekostning efter uvillige Mænds Sigelse. Hvilket, saa snart sket er, han eller hans Arvinger og Efterkommere strax skal skriftligen tilkiendegive udi Lehnkammeret udi vores Danske Cancellie saa og paa vores Rentekammer, desligeste og udi Nyborg Amtstue: og naar det sket er, skal det med samme friherlige Lehns anden Rettighed og Frihed uadskilt og incorporeret stedse og alletider forblive.
Thi belehne vi derfor nu for os og vores kongelige Arveefterkommere udi Regieringen bemelte Hr. Christian Ditløf Greve af Reventlow for sig og sine rette ægte Livsarvinger, Afkom og Descendenter af den mandlige Linie, hvorved Førstefødselsretten efter Friherrernes Privilegier stedse og alletider skal udi Agt tages, med forbemelte Friherskab Brahetrolleborg ...... som med et ret Friherskabs Lehn arveligen paa Mandelinien...... og os og vore kongelige Arveefterkommere udi Regieringen ikke før hiemfalde kan, førend forbemelte Hr. Christian Ditløf Greves af Reventlow, Friherres af Brahetrolleborg hans rette, ægte Afkom og Descendenter af Mandkiøn uddøde ere......
[Lehnspligt:]en god Ridehest udi Kongens Stald eller i dens Sted 100 Ducater in specie udi Kongens eget Kammer....
3. FORANDRINGER I LENETS SUBSTANS.
a. Udvidelse af Godset, Mageskifter.
Greve Christian Ditlev Reventlow tog sig fra første Færd ivrigt af
Baroniets Administration og søgte at bringe det paa Fode igen. Den nye
Besidders Bestræbelser gik først og fremmest ud paa at indløse det Gods,
som var kommen paa fremmede Hænder.
1. Ved Skøde af 1723 16..Juni købte han Egneborg, Nosseberg, Kastenborg,
Piben og Grotenberg for 2 262 Rdl. 3 Mk. i Kroner.
2. Ved kgl. aabent Brev af 1726 26. Apr. fik han endvidere Tilladelse
til at henlægge 5 i Skovene opbyggede Boliger med dertil liggende 19 Tdr.
5 Skp. 2 Alb. Htk. under Brahetrolleborgs Hartkorn til Avlingens
Forbedring, dog at han og efterfølgende Ejere af Brahetrolleborg skulde
være forpligtede til af samme Hartkorn at svare alle kgl. Skatter og
Kontributioner. Godssamlingen fortsættes af de to følgende Besiddere.
3. Ved Skøde af 1740 1..Juni købte
Greve Conrad Ditlev Reventlow nogle
Gaarde for 2 265 Rdl. 4 alk. 8 Sk. d. Cour.
4. Ved Skøde af 1743 1. Maj købte han endvidere for 160 Bdl. bl. a.
Llleskovens Mølle 1 Skp. Htk.
5. Ved Skøde af 1747 19. Maj erhvervede han for 1 256 Rdl. 4 Mk. 14 Sk.
4 Gaarde i Vester Aaby Sogn og By Htk. 19 Tdr. 6 Skp.
6. Ved Højesteretsdom af 1752 27. Apr. kendtes
Christian Ditlev Greve af
Reventlow som Friherre af Brahetrolleborg berettiget til fra Justitsraad
Erik Scheel von Holsten imod 1 902 Rdl. 1 Mk.
5 Sk.¥s Betaling ifølge Erektionspatentet af 1722 28. Decbr. at indløse
Gelbrede, Esgebjerg og en Gaard i Haagerup, tils. c. 20 Tdr. Htk. som
havde tilhørt Brahetrolleborg, da det kaldtes Rantzausholm.
7. Ved Skøde af 1759 29. Novbr. indløste han endvidere lidt over 3 Tdr.
Htk. for 305 Rdl..
8. Ved Højesteretsdom af 1762 9. Febr. 1. og 2. Post, som delvis
stadfæstede Skiftekommissærernes Kendelse af 1761 9. Novbr., blev
Gehejmekonferensraad Greve Christian Ditlev Reventlow som Sukcessor kendt
berettiget til, begrundet paa Erektors Testamente af 1734 4. Septbr., at
faa udlagt den til Friherreskabet Brahetrollehorg hørende Besætning, 200
Køer og 6 Tyre, foruden Erstatning for det bortsolgte Stutteri, samt
nogle Kornvarer, og Møblerne efter de derover forfattede Inventarier, dog
mere Undtagelse af dem, som var anskaffede siden Aaret 1734.
9. Ved kgl. aabent Brev af 1772 18. Juni blev det bevilget, at c. 54
Tdr. Htk., som da sorterede under Salling Herreds Jurisdiktion, men
efterhaanden var bleven indløst af Besidderne af Brahetrolleborg, maatte
inkorporeres under Friherreskabet tillige med c. 22 Tdr. Htk., som Baron
Fr. Trolle havde købt og henlagt til Skolerne paa Baroniet, men hvortil
Besidderne af Baroniet havde Herlighedsretten. Til Gengæld blev c. 85 1/2
Td. Htk., som hidtil havde ressorteret under Brahetrolleborg Birk, men
som tilhørte andre Proprietærer, henlagt under Salling Herreds
Jurisdiktion.
Ved kgl. Resolution af 1785 28. Septbr. blev et Mageskifte imellem
Greve
Johan Ludvig Reventlow og Justitsraad Lange til Rødkilde stadfastet,
hvorved noget Strøgods, som ikke laa fordelagtigt for Baroniet, afstodes,
hvorimod Baroniet Brahetrolleborg kom ud af Fællesskabet med Rødkilde og
vandt en Lykke, som laa midt imellem dets Enemærker.
b. Forbedringer, Laan.
Den første Opgave, Greve Ludvig Reventlow efter sin Tiltrædelse til
Lenet tog fat paa, var en nøjagtig Opmaaling, der kunde vise, hvor mange
Jorder, der hørte under Baroniets Hovedgaardstakst; og dette Arbejde
fuldendtes 1784. Hensigten hermed var formentlig Indførelsen af
Kobbelbruget paa Hovedgaardsjorden. Endvidere istandsatte han
Hovedbygningen, opførte eller restavrerede Lade- og Mejeribygninger samt
Kornmagasiner, nedbrød den gamle ªKlostermølle´ og byggede i dets Sted et
nyt grundmuret Hus.
Til Bestridelse af Udgifterne til de betydelige Forbedringer saavel paa
Bygninger og Jordernes Inddeling som Fæstegaardenes Udskiftning fik Greve
Reventlow 1785 30. Novhr. Tilladelse til at optage et Laan paa Baroniet
af 30 000 Rdl. og ved kgl. Resolution af 1788 21. Novbr. bevilgedes der
Greven Udsættelse med at svare Afdrag paa en Kapital af 50 000 Rdl., som
blev prioriteret i Baroniet næst efter de nævnte 30 000 Rdl.
Med Udskiftningsarbejdet var Reventlow imidlertid naaet saa vidt, at han
ved en Fest 1788 14. Septbr. paa sin Hustrus,
Sybilla Schubarts,
Fødselsdag kunde samle alle Baroniets Bønder for at forkynde dem
Hoveriets Ophævelse paa Godset og tillige erklære de tilstedeværende 88
Gaardmend for Arvefæstere. De af Reventlow forelagte Udkast til
Arvefæsteskøder var bleven approberede 1788 29. Avg.; i 1790 blev nogle
Forandringer og Tillæg i disse ligeledes billigede af Kongen. Efter at
Greven havde ladet de samtlige Bønder meddelte Arvefæsteskøder trykke,
bevilgede Kongen 1789 11. Decbr. at et Eksemplar af disse Skøder maatte i
Stedet for at indføres i Panteprotokollen, indbindes sognevis i
Protokollen. Ved kgl. Resolution af 1793 18. Oktbr. tillodes det de
Arvefæstere, som var villige dertil, straks at udbetale en Købesum i
Steden for den Pengeafgift, som de efter 6 a 10 Aar skulde svare som en
Godtgørelse for Udskiftningsomkostningerne og Vederlag for
Gaardsbygningerne og dertil hørende Besætning, imod at den nævnte Afgift
rent ophørte, samt at de Penge, som saaledes indkom, belagdes med
fideikommissarisk Baand (jvfr. ndfr.).
Ved Siden af sin omfattende Virksomhed i Landbo- og Skolesager var Greve
Ludvig Reventlow beskæftiget med at fremme Industri- og Fabrikvæsenet paa
Baroniet. 1792 opførte han i Spanget en Bygning til Indretning af et
Drejls- og Damaskvæveri under Ledelse af Englænderen Torning. Paa
Lykkenssæde oprettede Hørbereder Henning Schroll et ‘Høravlingsinstitut´,
hvorfra der i Aarene 1799 - 1832 udgik 95 Lærlinge, der udbredte den
praktiske Kendskab til Hørrens Dyrkning og Behandling til alle Landets
Egne. 1785 anlagdes et Slibe-og Hammerværk, der fra først af bestyredes
af den bekendte Smed Søren Mathiesen.
Til de Forbedringer, som Greve Ludvig Reventlow indførte paa Baroniet
havde han maattet gøre en Del Gæld, som i 1795 angives til at være 148
000 Rdl., og som ved hans Død i 1801 angives til c. 200 000 Rdl., hvilken
Gæld dog i 1834 var nedbragt til c. 100 000 Rdl.
Selv naaede Ludvig Reventlow aldrig at overvinde økonomiske
Vanskeligheder.
c. Salg af Fæstegods.
Salget af Bøndergods til Arvefæste begyndte 1788, Skøderne udstedtes
1788 14. Septbr.
Ved denne Lejlighed forsynedes 97 Husmænd med Jord og 88 af Baroniets
110 Gaardmænd med Arvefæste paa deres Gaarde.
Salgsvilkaarene var:
1. Der paalagdes den solgte Ejendom en aarlig Arvefæsteafgift pr. Td.
hartkorn af:
4 Skp. Rug, 2 Skp. Byg og 4 Skp. Havre i Landgilde,
6 - - 4 - - - 6 - - i Hoveriafgift og
5 - - 5 - - - 6 - - i Tiendevederlag, samt 3 Bdl. 2 lVIk. af hver Td.
Hartkorn i Rente af den Kapital, Gaardens Udflytning, dens Bygninger og
Besætning beløb sig til.
2. En Rekognition ved Arvefæsterskifte, stor 3 Rdl. pr. Td. Land, for et
Jordtilliggende af fra en til 10 Tdr. Land, 2 Rdl. fra 10 til 20 Tdr.
Land og en Rdl. fra 20 Tdr. Land og derover, dersom Gaarden blev afhændet
og overdraget til fremmede udenfor Bondestanden, men kun 2 Rdl. af hver
Td. Land for et Tilliggende af fra en til 10 Tdr., en Rdl. f la 10 til 20
Tdr. og 3 Mk. fra 20 Tdr. og derover, naar Ejendommen overdroges til
andre, som hørte til Bondestanden.
3. En Kendelse til Skolekassen, stor 1 Mk. pr. Td. Land.
I Aarenes Løb er tilkommen flere Gaarde, idet der under Baroniet Juli
1915 er 96 Arvefæstegaarde, foruden de fra disse Gaarde udstykkede
Steder.
Arvefæsteafgiften udgør Juli 1915: 608 Tdr. 4 Skp. 1/12 Fdk. Rug, 370
Tdr. 0 Skp. 31/12 Fdk. Byg og 587 Tdr. 1 Skp. 1 1/6 Fdk. Havre, samt i
Penge Kr. 2 344.
Der er intet udtaget til fri Raadighed i Henhold til Lov af 1861 19.
Febr.
Baroniet har tilbage 2 fæstepligtige Gaarde af Hartkorn: 3 Tdr. 0 Skp. 3
Fdk. 1% Alb.
Kort Biografi af Erektor.
Christian Ditlev Greve af Reventlow, f. i Haderslev 1671 21.,Juni, Søn
af
Storkansler Greve Conrad Reventlow og hans første Hustru
Anna
Margrethe Gabel, fik allerede 1682 4. Febr. Ekspektance paa Stillingen
som Amtmand i Haderslev Amt og LAndraad, studerede 1684 i København.
Udstedte 1685 l. Jan. en edelig Revers ved virkelig Tiltrædelse af
Amtmandsbestillingen, Amtet blev dog indtil videre forestaaet af en
Amtsinspektør, var 1690 - 91 i Prins Frederiks Følge paa dennes
Udenlandsrejse, 1691 3. Febr. sendt til Kongen af England, som da var i
Haag, karakteriseret Oberst i 1. Rytterregiment (La Forest) 1692 23. Avg.
i engelsk Sold i Flandern, var Generaladjutant hos Kong Wilhelm III. i
Slaget ved Steenkirken. 1694 24. Febr. Oberst og chef for et hværvet
Dragonregiment. Ifølge Traktat 1694 7. Septbr. træder imidlertid
Dragonregimentet over i holsten-gottorpsk Tjeneste fra 1694 1. Juli til
1697 1. Juli, Regimentet kaldes efter den Tid holstenske Dragoner. Oberst
Reventlow blev 1697 23. Avg. Chef for Livregimentet til Hest; men traadte
allerede 1694 i Oktbr. i kejserlig Tjeneste og hvervede et
Fodfolksregiment for kejserlig Regning. 1699 sendtes han til Sachsen for
at paaskynde Udrustningen af et sachsisk Hjælpekorps, der under la Forest
skulde rykke Danmark til Undsætning. Han var den Gang østrigsk
Regimentschef og agiterede ligeledes i Wien for Afsendelsen af
Hjælpetropper til Danmark. Hans Fader Storkansleren sendte ham 1700 til
Kong Karl XII. for at bevæge denne til at indstille Fjendtlighederne.
1701 23. Juli udnævnt til dansk Generalmajor, fulgte han 1702 med det
danske Hjælpekorps til Norditalien, var samtidig Generalvagtmester i
kejserlig Tjeneste. Fik 1703 Kommandoen over de kejserlige Tropper ved
Passau (Schlicks Korps) og gjorde med dem et Krigstog ind i Bayern, men
maatte trekke sig tilbage for Kurfyrsten af Bayern. 1703 22. Septhr.
staar han ved Passau. I Slutningen af 1703 stødte han til Trampe med de
nye danske Begimenter, men fik derefter en kejserlig kommando i Ungarn.
Kæmpede 1704 under Prins Eugen af Savojen ved Höchstedt, blev 1705 16.
Avg. haardt saaret i Slaget ved Cassano. 1706 kejserlig Felttøjmester,
men indtraadte 1707 10. Juni igen i dansk Tjeneste som General til Fods.
S. A. Gehejmeraad og Bidder af Elefanten. Overtog de ham i hans tidligste
Ungdom tildelte Emheder som Overjægermester og Amtmand. Ledsagede 1708 -
09 Kong Frederik IV. paa hans Rejse til Italien. Udnævntes til General en
chef for den danske Landgangshær i Skaane. Haren landede ved Raa 1709 12.
og 13. Novbr., men Reventlow blev syg og maatte 1710 27. Febr. overgive
Kommandoen til Jørgen Rantzau. I syv Maaneder kunde han ikke rejse sig af
Sengen og tog sin Afsked. 1712 militær Envoye hos Tsaren og Kong August
af Polen. Sammen med General Frants Joachim v. Dewitz bevægede Reventlow
Tsar Peter til at lade Russerne og Sachserne følge efter Stenbock op i
Holsten, idet han energisk forestillede Tsaren, at Danmark blev nødsaget
til at slutte Separatfred hvis det blev overladt til sig selv. 1713
udnævnt til Overpræsident i Altona, genopbyggede han Byen, efter at
Stenbock havde afbrændt den.
Han forlenedes 1722 28. Decbr. med Baroniet Brahetrolleborg og erigerede
1729 25. Juli Grevskabet Christianssæde. Var i Unaade hos Kong Christian
VI., 1731 6. Oktbr. blev han afskediget fra sit Embede som
Overjægermester og 1732 som Overpræsident i Altona, og døde paa Tølløse
1738 1. Oktbr. 1700 blev han g. m.
Benedikte Margrethe v. Brockdorff, f.
1678 $ 1739 7. Juni, Datter af
Cai Bertram v. Brockdorff og Enke efter
den rige
Jørgen Skeel til Estrup.
Fortegnelse over Besidderne.
1.
Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1671 21. Juni d. 1738 1. Oktbr.,
Greve til Reventlow-Sandberg og Christianssæde, Stamherre til Frijsenvold
og Krenkerup, Overjægermester, Generalmajor.
Hans Sønner: (2. og 4.).
2.
Conrad Ditlev Greve Reventlow, f. 1704 23.,Juli d.1750 24.,Juli,
Greve til Reventlow-Sandberg, Stamherre til Krenkerup og Frijsenvold,
Herre til Tølløse og Sehested, Præsident i Højesteret, Stiftamtmand over
Sjællands Stift og Amtmand i Københavns Amt, Gehejmekonferensraad. Hans
Søn:
3.
Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1735 1. Novbr. d.1759 10.
Decbr., Greve til Reventlow-Sandberg, Stamherre til Krenkerup og
Frijsenvold. Hans Farbroder:
4.
Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1710 10. Marts d. 1775 30.
Marts, Greve til Christianssæde og Reventlow-Sandberg, Gehejmeraad. Hans
tredje Søn:
5.
Johan Ludvig Greve Reventlow, f. 1751 28. Apr. d. 1801 1. Marts, den
bekendte Bondeven og Reformator af Almueskolevæsenet. Hans Søn:
6.
Ditlev Christian Ernst Greve Reventlow, f. 1782 29. Avg. d. 1854 10.
Juni, Farbroders Sønnesøn:
7.
Ferdinand Carl Otto Greve Reventlow, f. 1803 20. Apr. d. 1875 11.
Septbr., Greve til Reventlow og Christianssæde. Hans Søn:
8.
Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard, Greve Reventlow, f. 1864 18.
Juli, Greve til Reventlow og Christianssæde.
Template no. 7