free
web stats
Fornavn:
Efternavn:


BARONIET BRAHETROLLEBORG.

Kilde: "Danske Len" af Louis Bobé mfl. 1916

1. GODSETS EJERFORHOLD INDEN EREKTIONEN AF 1722.


Ved Mageskifte af 1668 16. Oktbr. overdrog Kronen Rantzausholms Hovedgaard og Skove i Salling Herred med Brendegaard og tilhørende Bøndergods samt Birkerettighed og Tiender, tils. c. 1 008 Tdr. Htk., til Fru Birgitte Trolle, Enke efter Mandrup Brahe til Torbenfeld, for Torbenfeld Hovedgaard i Tudse Herred med Birkerettighed, Kirketiender og Bøndergods, samt en Del Bøndergods i Børglum Herred, tils. c. 827 Tdr. Htk., hvorfra dog skulde trækkes 60 Tdr. Htk. som Vederlag for en Sum af 3 000 Bdl., som indestod i Torbenfeld. Da Rantzausholms Hovedgaardstakst imidlertid var bleven alt for højt ansat, og da noget Gods, der hørte under Rantzausholm, var bleven udeladt, blev Mageskiftebrevet omskrevet, og et nyt Brev udstedt 1670 21. Apr. Det udeladte Gods (c. 5 Tdr. Htk.) blev da indført i det nye Mageskiftebrev, og Rantzausholms Hovedgaardstakst nedsat fra c. 252 Tdr. til c. 120 Tdr. Som Erstatning for, hvad Fru Birgitte Trolle havde givet for meget, fik hun noget af det jydske Gods tilbage, som hun havde udlagt ved det første Mageskifte.

Ved kgl. Patent og Lensbrev af 1672 2. Febr. blev Fru Birgitte Trolle optaget i den friherrelige Stand og Rantzausholm oprettet til et Friherreskab under Navnet Bra[he]trolleborg. Efter hendes og eventuelle Livsarvingers Død skulde hendes Broder Corfits Trolle og hans ægte Afkom sukcedere, og Lenet ikke hjemfalde til Kronen, før baade hendes og hendes Broders ægte Descendenter var uddøde. Successionen var agnatisk-kognatisk, Lenspligten en god Ridehest.

Ved Forleningsbrev af 1672 30. Septbr. skænkede Kronen Fru Birgitte Trolle Konge- og Kirketienderne af Hillerslev, Aaby og Aastrup Sogne, for at indlemmes i hendes Friherreskab. Da hendes Broder Corfits Trolle døde før hende 1684, fik hun Bevilling paa selv at maatte vælge, hvilken af hans tvende Sønner, der skulde besidde baroniet efter hende, da hun selv ingen børn havde. De kom iøvrigt begge til at sukcedere. Den ældste, Baron Frederik Trolle, tiltraadte Lenet efter hendes Død 1687 13. Novbr.; men han døde allerede 1700 28. Novbr., kun 35 Aar gammel, uden Afkom. Hans Enke fik Brendegaard som Enkesæde, hvor hun døde 1719 13. Marts, medens Baroniet tilfaldt den yngre, aandssvage Broder, Niels Trolle, under Formynderskab af hans Farbroder, Herluf Trolle.

Man regnede tidligt med, at den sukcessionsberettigede Slægt vilde uddø; thi allerede 1700 11. Oktbr. fik Storkansler Conrad Greve af Reventlow Ekspektancebrev paa Friherreskabet. Efter hans Død, der indtraf 1708 21. Juli, fik hans ældste Søn, Christian Ditlev Greve Reventlow, s. A. 9. Novbr. Stadfæstelse paa dette Ventebrev.

Det er en grov Misforstaaelse, naar man har villet hævde, at, den Reventlowske Familie skylder Kærlighedsforholdet imellem Kongen og Anna Sophie Besiddelsen af Baroniet Brahetrolleborg: Storkansler Conrad Reventlows Datter Anna Sophie, den senere Dronning, var, da Faderen fik Ekspektancebrev paa dette Baroni, kun syv Aar gammel. Forbindelsen imellem hende og Kongen knyttedes først 1712, og det kan derfor heller ikke tilskrives denne Omstændighed, at Anna Sophies Halvbroder Greve Christian Ditlev i 1708 fik kgl. Konfirmation paa Ekspektancebrevet.

Baroniet Brahetrolleborg var tilmed paa hin Tid en Gave af tvivlsom Værdi, eftersom Gaard og Gods i Trollernes Tid var grundigt forfalden og ødelagt, saa at der krævedes store Summer og et ihærdigt Arbejde for atter at bringe Besiddelsen paa Fode.

I Maj 1713 fandt Greve Christian Ditlev Reventlow sig foranlediget til at klage hos Kongen over, at det Baroni, han og hans Fader før ham havde faaet Ventebrev paa, hlev skammelig vanrøgtet. Troværdige Folk havde givet ham udførlig Beretning om Baroniets slette Administration: Bønderne var bragt til Tiggerstaven, Kirkerne var slet holdte og Bygningerne helt forfaldne. Greven foreslog derfor Kongen at nedsatte en Kommission til at undersøge, hvormeget Baroniet kunde indbringe aarligt. Den samme Sum vilde han forpligte sig til aarlig forud at svare Baron Niels Trolle og dertil give ham en standsmæssig bolig i Odense, imod at denne afstod Baroniet til ham. Kongen lod imidlertid Oversekretæren i Danske Kancelli i Novbr s. A. svare, at Sagen skulde have sit Forblivende, ªindtil den gode Gud vilde kalde Baron Trolle hort fra denne Verden´.

Omsider blev den sidste af de danske friherrelige Troller udfriet af Døden fra sin sørgelige Tilværelse 1722 28. Marts. Faa Uger efter, d. 10. Apr., fik Stiftamtmanden over Fyen og Langeland Christian Sehested af Kongen Befaling til at indsætte Greve Christian Ditlev Reventlow i Besiddelsen af Baroniet Brahetrolleborg.

2. EREKTIONEN AF BARONIET BRAHETROLLEBORG I 1722


LENSBREVETS INDHOLD.
Lensbrevet blev udstedt 1722 28. Decbr. og meddeles her i Uddrag:

Saasom det Friherskab Brahetrolleborg ... udi det Land Fyen beliggende, formedelst den forige og sidste Friherres Niels Trolles dødelige Afgang uden nogen Livsarving eller Afkom sig at efterlade os er hiemfadet, saa have vi af sær kongelig Gunst og Naade til os elskelig Hr. Christian Ditløf Greve af Reventlow, Herre til Krenkerup, Rosenlund og Nørregaard, Ridder, vores Geheime- og Landraad, General, Oberkammerherre, Oberjægermester, Amtmand over Haderslebs Amt saa og Oberpræsident udi vor Stad Altona, udi Henseende saa vel til den vores elskelig Hr. Fader, af salig og høilovlig Ihukommelse, som og os selv beviste tro Tieneste allernaadigst for got anset efter vores allernaadigste givne Expectance saa vel til hans afgangne Fader Hr. Conrad Greve af Reventlow, vores forige Storecanceller, af den 11te Octobris Anno 1700 som og vores til hannem selv derpaa udstedde Stadfæstelse af den 9. Novembris Anno 1708 hannem og hans rette ægte Livsarvinger, Afkom og Descendenter af Mandelinien fra den ældste til den ældste med samme Friherskab Brahetrolleborg og al dets Tilbehør, som nu dertil ligger og med Rette ligge bør, at belehne efter den her indførte Jordebogs Indhold og videre Formelding som følger:

Brahetrolleborg Hovetgaard med des underliggende og tilhørende Marker, Engbond og Indhegninger, nemlig: Buebiergs Mark, Fiskebergs Mark, Lillemark og Bageshauge, Rydemosen, Staldsmaae, Bindebromaae og Hans Nielsens Lykke. Ilige Maade efterskrevne Søer og Fiskevand, saasom Nørre Søe, Brendegaards Søe, Puge Sø, Taar Søe, nok derforuden fællets Fiskerie udi Flenninge samt Ore Søer med des Høihed og Herlighed anslagen af Ager og Eng Htk. ny Matricul 57 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 1 Alb., Brahetrolleborg Kirkejord paa Høirup Mark..... Htl;. 2 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. Tilhørende Skove, som ere Knabelberg Enemerke 4 Svins Olden, Gaardens Enemerke 24 S. O., Gierup Skov 200 S. O., Klosterskov 102 S. O., Lyding Skov 180 S. O., beregnet til Htk. 22 Tdr. 2 Skp. 1 Alb.

Hybbedgaard med des underliggende Lykker, saasom: Markelykken, Gammelvenge, Eskemoselykken, Knabelbierre, Store Knabelbierg, Nylykke og Rasmus Mikkelsens Lykke, Fiskeri udi Røgle Søe og Sorte Søe, anslagen for Htk. 15 Tdr. 7 Skp. 2 Alb.

Brahetrolleborg Mølle.... Mølleskyld Htk. 3 Tdr.

Desligeste, som nu under Hovetgaardstaxten henhører, nemlig: Husmænd i Enemerkerne...., Gierup Kohave, derforuden Skovboe Venge, Haagerup Bye 2 Kirkejorder, 1 Degnebolig, Husmænd i bemelte Haagerup..., Nyeboe Husmænd, Nyboe Kohave, Flenninge Kohave, Nyehøgt 1 Bolig, Biørnemose Dam og Nybøgtholm, Kragerup Husmænd, Kragerup Byes Kirkejord.

Jus patronatus til Brahetrolleborg og Krarup Kirker med des Herlighed.... samt Kongens Anpart Korn-, saa og Kirkens og St. Hansdags Midsommers Kvægtiende til begge Sogne, samt Herligheden til Præstegaarden og Degneboliget, anslagen udi Htk., nemlig: Brahetrolleborgs Sogns Konge- og Kirketiende Htk.;a4 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk. 2 Alb., Krarup Sogns Konge- og Kirketiende Htk. 23 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk. 2 Alb., Summa Brahetrolleborg Hovetgaards Taxt med Skov, Mølleskyld og Tiender Htk. 202 Tdr. 1 Skp. 1 Fdk.

Brendegaard dens tilliggende Marker og Indhegninger, saasom Holting Mark, Røglemark, Torpelykken, Søelykken, Nyevenget, Torpe Kohave, Tangkrog, Deignevenget og Byetofte anslagen Hovetgaardstaxt af Ager og Eng Htk. 15 Tdr. 6 Skp. 2 Fdk., Skov 11 Tdr. 2 Skp. 1 Fdk.

Følger nu Bøndergodset til fornevnte Brahetrolleborg og Brendegaard (beliggende udi Brahetrolleborg Birk og Sogn, Haagerup Bye, Brendelydinge Bye, Nyebøgt, Nyboe Bye, Grønderup Bye, Fagsted Bye, Gierup Bye, Flenninge Bye, Sølfberg med Skov til 500 Svins Olden, Krarup Sogn og Bye, Fiskerup 120 Sv. O., Lydinge Bye; Aabye Sogn og Bye, Kraggaard, Peirup Bye, Haastrup Sogn og Bye, Ullebølle Sogn og Bye, øster Skieringe Sogn og Bye, Skieringballe, Vester Skieringe Sogn og Bye, Vester Hessinge Sogn og Bye, Veilef Sogn og Bye, Espe Sogn og Bye, Heden Sogn og Bye, Hillerslef Sogn og Bye, Sallinge Bye, Høirup Bye Hundstrup Sogn, Kaahuset, Svanninge Sogn og Bye, Falsled Bye).

Derforuden er efterskrevne Gods, som afg. Hr. Baron Friderich Trolle haver skiødet og hengiven, dessen Afgift, Herlighed og uvisse Indkomster, Jagtrettighed undtagen, som følger Friherskabet, til Skolers Vedligeholdelse og anden gudelig Brug efter Fundatsernes Indhold, hvilket her til Jordebogen anføres, endskiønt ingen Indkomst deraf tilkommer Baroniet......................

Det skal og bemelte Hr. Christian Ditløf Greve af Reventlow eller og hans Arvinger og Efterkommere som Friherrer til Brahetrolleborg allernaadigst tilladt være at indløse og derudi incorporere hvis Jordegods, som tilforn under Hovetresidentsen Brahetrolleborg og inden dens Enemerker kunde have ligget, da den kaldtes Rantzouwholm, og derfra kunde være bleven udlagt eller afstaaet til andre, naar han eller hans Arvinger Friherrerne forholde sig efter Lovens 5. Bogs 3. Capituls 22. Articul med at betale til de nu værende Eiermænd saa mange rede Penge, som det enten er udlagt eller kiøbt for, saa og desforuden at erstatte al billig og nødvendig derpaa anvendte Bekostning efter uvillige Mænds Sigelse. Hvilket, saa snart sket er, han eller hans Arvinger og Efterkommere strax skal skriftligen tilkiendegive udi Lehnkammeret udi vores Danske Cancellie saa og paa vores Rentekammer, desligeste og udi Nyborg Amtstue: og naar det sket er, skal det med samme friherlige Lehns anden Rettighed og Frihed uadskilt og incorporeret stedse og alletider forblive.

Thi belehne vi derfor nu for os og vores kongelige Arveefterkommere udi Regieringen bemelte Hr. Christian Ditløf Greve af Reventlow for sig og sine rette ægte Livsarvinger, Afkom og Descendenter af den mandlige Linie, hvorved Førstefødselsretten efter Friherrernes Privilegier stedse og alletider skal udi Agt tages, med forbemelte Friherskab Brahetrolleborg ...... som med et ret Friherskabs Lehn arveligen paa Mandelinien...... og os og vore kongelige Arveefterkommere udi Regieringen ikke før hiemfalde kan, førend forbemelte Hr. Christian Ditløf Greves af Reventlow, Friherres af Brahetrolleborg hans rette, ægte Afkom og Descendenter af Mandkiøn uddøde ere......

[Lehnspligt:]en god Ridehest udi Kongens Stald eller i dens Sted 100 Ducater in specie udi Kongens eget Kammer....

3. FORANDRINGER I LENETS SUBSTANS.


a. Udvidelse af Godset, Mageskifter.
Greve Christian Ditlev Reventlow tog sig fra første Færd ivrigt af Baroniets Administration og søgte at bringe det paa Fode igen. Den nye Besidders Bestræbelser gik først og fremmest ud paa at indløse det Gods, som var kommen paa fremmede Hænder.

1. Ved Skøde af 1723 16..Juni købte han Egneborg, Nosseberg, Kastenborg, Piben og Grotenberg for 2 262 Rdl. 3 Mk. i Kroner.

2. Ved kgl. aabent Brev af 1726 26. Apr. fik han endvidere Tilladelse til at henlægge 5 i Skovene opbyggede Boliger med dertil liggende 19 Tdr. 5 Skp. 2 Alb. Htk. under Brahetrolleborgs Hartkorn til Avlingens Forbedring, dog at han og efterfølgende Ejere af Brahetrolleborg skulde være forpligtede til af samme Hartkorn at svare alle kgl. Skatter og Kontributioner. Godssamlingen fortsættes af de to følgende Besiddere.

3. Ved Skøde af 1740 1..Juni købte Greve Conrad Ditlev Reventlow nogle Gaarde for 2 265 Rdl. 4 alk. 8 Sk. d. Cour.

4. Ved Skøde af 1743 1. Maj købte han endvidere for 160 Bdl. bl. a. Llleskovens Mølle 1 Skp. Htk.

5. Ved Skøde af 1747 19. Maj erhvervede han for 1 256 Rdl. 4 Mk. 14 Sk. 4 Gaarde i Vester Aaby Sogn og By Htk. 19 Tdr. 6 Skp.

6. Ved Højesteretsdom af 1752 27. Apr. kendtes Christian Ditlev Greve af Reventlow som Friherre af Brahetrolleborg berettiget til fra Justitsraad Erik Scheel von Holsten imod 1 902 Rdl. 1 Mk.

5 Sk.¥s Betaling ifølge Erektionspatentet af 1722 28. Decbr. at indløse Gelbrede, Esgebjerg og en Gaard i Haagerup, tils. c. 20 Tdr. Htk. som havde tilhørt Brahetrolleborg, da det kaldtes Rantzausholm.

7. Ved Skøde af 1759 29. Novbr. indløste han endvidere lidt over 3 Tdr. Htk. for 305 Rdl..

8. Ved Højesteretsdom af 1762 9. Febr. 1. og 2. Post, som delvis stadfæstede Skiftekommissærernes Kendelse af 1761 9. Novbr., blev Gehejmekonferensraad Greve Christian Ditlev Reventlow som Sukcessor kendt berettiget til, begrundet paa Erektors Testamente af 1734 4. Septbr., at faa udlagt den til Friherreskabet Brahetrollehorg hørende Besætning, 200 Køer og 6 Tyre, foruden Erstatning for det bortsolgte Stutteri, samt nogle Kornvarer, og Møblerne efter de derover forfattede Inventarier, dog mere Undtagelse af dem, som var anskaffede siden Aaret 1734.

9. Ved kgl. aabent Brev af 1772 18. Juni blev det bevilget, at c. 54 Tdr. Htk., som da sorterede under Salling Herreds Jurisdiktion, men efterhaanden var bleven indløst af Besidderne af Brahetrolleborg, maatte inkorporeres under Friherreskabet tillige med c. 22 Tdr. Htk., som Baron Fr. Trolle havde købt og henlagt til Skolerne paa Baroniet, men hvortil Besidderne af Baroniet havde Herlighedsretten. Til Gengæld blev c. 85 1/2 Td. Htk., som hidtil havde ressorteret under Brahetrolleborg Birk, men som tilhørte andre Proprietærer, henlagt under Salling Herreds Jurisdiktion.

Ved kgl. Resolution af 1785 28. Septbr. blev et Mageskifte imellem Greve Johan Ludvig Reventlow og Justitsraad Lange til Rødkilde stadfastet, hvorved noget Strøgods, som ikke laa fordelagtigt for Baroniet, afstodes, hvorimod Baroniet Brahetrolleborg kom ud af Fællesskabet med Rødkilde og vandt en Lykke, som laa midt imellem dets Enemærker.

b. Forbedringer, Laan.

Den første Opgave, Greve Ludvig Reventlow efter sin Tiltrædelse til Lenet tog fat paa, var en nøjagtig Opmaaling, der kunde vise, hvor mange Jorder, der hørte under Baroniets Hovedgaardstakst; og dette Arbejde fuldendtes 1784. Hensigten hermed var formentlig Indførelsen af Kobbelbruget paa Hovedgaardsjorden. Endvidere istandsatte han Hovedbygningen, opførte eller restavrerede Lade- og Mejeribygninger samt Kornmagasiner, nedbrød den gamle ªKlostermølle´ og byggede i dets Sted et nyt grundmuret Hus.

Til Bestridelse af Udgifterne til de betydelige Forbedringer saavel paa Bygninger og Jordernes Inddeling som Fæstegaardenes Udskiftning fik Greve Reventlow 1785 30. Novhr. Tilladelse til at optage et Laan paa Baroniet af 30 000 Rdl. og ved kgl. Resolution af 1788 21. Novbr. bevilgedes der Greven Udsættelse med at svare Afdrag paa en Kapital af 50 000 Rdl., som blev prioriteret i Baroniet næst efter de nævnte 30 000 Rdl.

Med Udskiftningsarbejdet var Reventlow imidlertid naaet saa vidt, at han ved en Fest 1788 14. Septbr. paa sin Hustrus, Sybilla Schubarts, Fødselsdag kunde samle alle Baroniets Bønder for at forkynde dem Hoveriets Ophævelse paa Godset og tillige erklære de tilstedeværende 88 Gaardmend for Arvefæstere. De af Reventlow forelagte Udkast til Arvefæsteskøder var bleven approberede 1788 29. Avg.; i 1790 blev nogle Forandringer og Tillæg i disse ligeledes billigede af Kongen. Efter at Greven havde ladet de samtlige Bønder meddelte Arvefæsteskøder trykke, bevilgede Kongen 1789 11. Decbr. at et Eksemplar af disse Skøder maatte i Stedet for at indføres i Panteprotokollen, indbindes sognevis i Protokollen. Ved kgl. Resolution af 1793 18. Oktbr. tillodes det de Arvefæstere, som var villige dertil, straks at udbetale en Købesum i Steden for den Pengeafgift, som de efter 6 a 10 Aar skulde svare som en Godtgørelse for Udskiftningsomkostningerne og Vederlag for Gaardsbygningerne og dertil hørende Besætning, imod at den nævnte Afgift rent ophørte, samt at de Penge, som saaledes indkom, belagdes med fideikommissarisk Baand (jvfr. ndfr.).

Ved Siden af sin omfattende Virksomhed i Landbo- og Skolesager var Greve Ludvig Reventlow beskæftiget med at fremme Industri- og Fabrikvæsenet paa Baroniet. 1792 opførte han i Spanget en Bygning til Indretning af et Drejls- og Damaskvæveri under Ledelse af Englænderen Torning. Paa Lykkenssæde oprettede Hørbereder Henning Schroll et ‘Høravlingsinstitut´, hvorfra der i Aarene 1799 - 1832 udgik 95 Lærlinge, der udbredte den praktiske Kendskab til Hørrens Dyrkning og Behandling til alle Landets Egne. 1785 anlagdes et Slibe-og Hammerværk, der fra først af bestyredes af den bekendte Smed Søren Mathiesen.

Til de Forbedringer, som Greve Ludvig Reventlow indførte paa Baroniet havde han maattet gøre en Del Gæld, som i 1795 angives til at være 148 000 Rdl., og som ved hans Død i 1801 angives til c. 200 000 Rdl., hvilken Gæld dog i 1834 var nedbragt til c. 100 000 Rdl.

Selv naaede Ludvig Reventlow aldrig at overvinde økonomiske Vanskeligheder.

c. Salg af Fæstegods.
Salget af Bøndergods til Arvefæste begyndte 1788, Skøderne udstedtes 1788 14. Septbr.

Ved denne Lejlighed forsynedes 97 Husmænd med Jord og 88 af Baroniets 110 Gaardmænd med Arvefæste paa deres Gaarde.

Salgsvilkaarene var:

1. Der paalagdes den solgte Ejendom en aarlig Arvefæsteafgift pr. Td. hartkorn af:

4 Skp. Rug, 2 Skp. Byg og 4 Skp. Havre i Landgilde,
6 - - 4 - - - 6 - - i Hoveriafgift og
5 - - 5 - - - 6 - - i Tiendevederlag, samt 3 Bdl. 2 lVIk. af hver Td. Hartkorn i Rente af den Kapital, Gaardens Udflytning, dens Bygninger og Besætning beløb sig til.

2. En Rekognition ved Arvefæsterskifte, stor 3 Rdl. pr. Td. Land, for et Jordtilliggende af fra en til 10 Tdr. Land, 2 Rdl. fra 10 til 20 Tdr. Land og en Rdl. fra 20 Tdr. Land og derover, dersom Gaarden blev afhændet og overdraget til fremmede udenfor Bondestanden, men kun 2 Rdl. af hver Td. Land for et Tilliggende af fra en til 10 Tdr., en Rdl. f la 10 til 20 Tdr. og 3 Mk. fra 20 Tdr. og derover, naar Ejendommen overdroges til andre, som hørte til Bondestanden.

3. En Kendelse til Skolekassen, stor 1 Mk. pr. Td. Land.

I Aarenes Løb er tilkommen flere Gaarde, idet der under Baroniet Juli 1915 er 96 Arvefæstegaarde, foruden de fra disse Gaarde udstykkede Steder.

Arvefæsteafgiften udgør Juli 1915: 608 Tdr. 4 Skp. 1/12 Fdk. Rug, 370 Tdr. 0 Skp. 31/12 Fdk. Byg og 587 Tdr. 1 Skp. 1 1/6 Fdk. Havre, samt i Penge Kr. 2 344.

Der er intet udtaget til fri Raadighed i Henhold til Lov af 1861 19. Febr.

Baroniet har tilbage 2 fæstepligtige Gaarde af Hartkorn: 3 Tdr. 0 Skp. 3 Fdk. 1% Alb.

Kort Biografi af Erektor.



Christian Ditlev Greve af Reventlow, f. i Haderslev 1671 21.,Juni, Søn af Storkansler Greve Conrad Reventlow og hans første Hustru Anna Margrethe Gabel, fik allerede 1682 4. Febr. Ekspektance paa Stillingen som Amtmand i Haderslev Amt og LAndraad, studerede 1684 i København. Udstedte 1685 l. Jan. en edelig Revers ved virkelig Tiltrædelse af Amtmandsbestillingen, Amtet blev dog indtil videre forestaaet af en Amtsinspektør, var 1690 - 91 i Prins Frederiks Følge paa dennes Udenlandsrejse, 1691 3. Febr. sendt til Kongen af England, som da var i Haag, karakteriseret Oberst i 1. Rytterregiment (La Forest) 1692 23. Avg. i engelsk Sold i Flandern, var Generaladjutant hos Kong Wilhelm III. i Slaget ved Steenkirken. 1694 24. Febr. Oberst og chef for et hværvet Dragonregiment. Ifølge Traktat 1694 7. Septbr. træder imidlertid Dragonregimentet over i holsten-gottorpsk Tjeneste fra 1694 1. Juli til 1697 1. Juli, Regimentet kaldes efter den Tid holstenske Dragoner. Oberst Reventlow blev 1697 23. Avg. Chef for Livregimentet til Hest; men traadte allerede 1694 i Oktbr. i kejserlig Tjeneste og hvervede et Fodfolksregiment for kejserlig Regning. 1699 sendtes han til Sachsen for at paaskynde Udrustningen af et sachsisk Hjælpekorps, der under la Forest skulde rykke Danmark til Undsætning. Han var den Gang østrigsk Regimentschef og agiterede ligeledes i Wien for Afsendelsen af Hjælpetropper til Danmark. Hans Fader Storkansleren sendte ham 1700 til Kong Karl XII. for at bevæge denne til at indstille Fjendtlighederne.

1701 23. Juli udnævnt til dansk Generalmajor, fulgte han 1702 med det danske Hjælpekorps til Norditalien, var samtidig Generalvagtmester i kejserlig Tjeneste. Fik 1703 Kommandoen over de kejserlige Tropper ved Passau (Schlicks Korps) og gjorde med dem et Krigstog ind i Bayern, men maatte trekke sig tilbage for Kurfyrsten af Bayern. 1703 22. Septhr. staar han ved Passau. I Slutningen af 1703 stødte han til Trampe med de nye danske Begimenter, men fik derefter en kejserlig kommando i Ungarn. Kæmpede 1704 under Prins Eugen af Savojen ved Höchstedt, blev 1705 16. Avg. haardt saaret i Slaget ved Cassano. 1706 kejserlig Felttøjmester, men indtraadte 1707 10. Juni igen i dansk Tjeneste som General til Fods. S. A. Gehejmeraad og Bidder af Elefanten. Overtog de ham i hans tidligste Ungdom tildelte Emheder som Overjægermester og Amtmand. Ledsagede 1708 - 09 Kong Frederik IV. paa hans Rejse til Italien. Udnævntes til General en chef for den danske Landgangshær i Skaane. Haren landede ved Raa 1709 12. og 13. Novbr., men Reventlow blev syg og maatte 1710 27. Febr. overgive Kommandoen til Jørgen Rantzau. I syv Maaneder kunde han ikke rejse sig af Sengen og tog sin Afsked. 1712 militær Envoye hos Tsaren og Kong August af Polen. Sammen med General Frants Joachim v. Dewitz bevægede Reventlow Tsar Peter til at lade Russerne og Sachserne følge efter Stenbock op i Holsten, idet han energisk forestillede Tsaren, at Danmark blev nødsaget til at slutte Separatfred hvis det blev overladt til sig selv. 1713 udnævnt til Overpræsident i Altona, genopbyggede han Byen, efter at Stenbock havde afbrændt den.

Han forlenedes 1722 28. Decbr. med Baroniet Brahetrolleborg og erigerede 1729 25. Juli Grevskabet Christianssæde. Var i Unaade hos Kong Christian VI., 1731 6. Oktbr. blev han afskediget fra sit Embede som Overjægermester og 1732 som Overpræsident i Altona, og døde paa Tølløse 1738 1. Oktbr. 1700 blev han g. m. Benedikte Margrethe v. Brockdorff, f. 1678 $ 1739 7. Juni, Datter af Cai Bertram v. Brockdorff og Enke efter den rige Jørgen Skeel til Estrup.

Fortegnelse over Besidderne.



1. Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1671 21. Juni d. 1738 1. Oktbr., Greve til Reventlow-Sandberg og Christianssæde, Stamherre til Frijsenvold og Krenkerup, Overjægermester, Generalmajor.

Hans Sønner: (2. og 4.).

2. Conrad Ditlev Greve Reventlow, f. 1704 23.,Juli d.1750 24.,Juli, Greve til Reventlow-Sandberg, Stamherre til Krenkerup og Frijsenvold, Herre til Tølløse og Sehested, Præsident i Højesteret, Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand i Københavns Amt, Gehejmekonferensraad. Hans Søn:
3. Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1735 1. Novbr. d.1759 10. Decbr., Greve til Reventlow-Sandberg, Stamherre til Krenkerup og Frijsenvold. Hans Farbroder:
4. Christian Ditlev Greve Reventlow, f. 1710 10. Marts d. 1775 30. Marts, Greve til Christianssæde og Reventlow-Sandberg, Gehejmeraad. Hans tredje Søn:
5. Johan Ludvig Greve Reventlow, f. 1751 28. Apr. d. 1801 1. Marts, den bekendte Bondeven og Reformator af Almueskolevæsenet. Hans Søn:
6. Ditlev Christian Ernst Greve Reventlow, f. 1782 29. Avg. d. 1854 10. Juni, Farbroders Sønnesøn:
7. Ferdinand Carl Otto Greve Reventlow, f. 1803 20. Apr. d. 1875 11. Septbr., Greve til Reventlow og Christianssæde. Hans Søn:
8. Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard, Greve Reventlow, f. 1864 18. Juli, Greve til Reventlow og Christianssæde.