Databasens formål er at følge og dokumentere efterkommere af slægten Reventlow samt de indbyrdes relationer mellem danske adelige - og ikke adelige - familier som medlemmer af slægten Reventlow er forbundet med. Tilsvarende indgår slægterne Ahlefeldt-Laurvig, Bardenfleth og Cederfeld de Simonsen og deres umiddelbare forslægt i databasen, idet disse familier repræsenterer mine bedsteforældre.

Databasen indeholder en lang række artikler og biografier - i særlig grad vedr. perioden efter 1750'erne og søger at belyse den indflydelse medlemmer af slægten Reventlow har haft på det danske samfund fx. i forbindelse med landbo- og skolereformerne i 1780'erne samt de konsekvenser lensafløsningen i 1920'erne efterfølgende fik for slægtens besiddelser.

Ialt dækker databasen op til 36 slægtled. Stort set alle er beslægtede, enten i opadstigende eller nedadgående linje - og tilhørende sidelinjer. Dog er der enkelte ikke adelige medlemmer af slægten Reventlow, som det ikke er muligt at finde relationer til - disse indgår også i databasen. Der kan være tale om adoptivbørn eller børn født uden for ægteskab, som så har taget efternavnet - eller der kan være tale om personer, der er beslægtede på anden måde og som har taget efternavnet. Andre indgår i databasen qua ægtefælle.

For nulevende personer - og for personer, hvor dato for dødsfald inden for de seneste 100 år ikke er kendt - er alle data bortset fra navn slettet.

Christian Ditlev Frederik Reventlow

C.D.F.Reventlows betænkning om hoveriet.

Ubestemt Hoverie er stridende imod og farlig for Fæsternes Friehed.

Det er klart, at Hoveriet, indgaaet af frie Fæstere, nødvendigen bør være bestemt, saaledes nemlig, at endskiøndt ikke alt Arbejdet lader sig fastsætte til Maal eller Dage, at det dog ikke maae kunne staae i Husbondens magt vilkaarligen at forøge det, enten for de enkelte Bønder eller for heele Godset; thi uden saadan Bestemmelse kunde den Bondestanden forskaffene Friehed ikkun bringe halv Nytte, da denne Stands Tilstand alletider endnu vilde beroe paa hver Jordegods Eiers vilkaarlige gode eller slette Behandling.

Det ville derfor være meget betænkeligt, ved Hoveriets Ubestemthed at lade en Dør staae Aaben til nærværende Fæsteres og til heele Bondestandens Undertrykkelse i uhældige Tider, naar enten Bondestanden ved Landeplager skulde blive udarmet, eller Danmarks Konger, ved Jorddrotternes Formaaenhed, igien skulle ansee disse for vigtigere end den Stand, paa hvis Velfærd heele Staten beror.

Geheimeraad, Greve Reventlows Forslag om Hoverie Væsenet af 11. Febr. 1788