Slægten Reventlow

Slægten Reventlow

Database med oplysninger om slægten Reventlow omfatter ane- og efterkommer træer af næsten 25.000 enkeltpersoner fra 10-1100 århundrede til i dag. Databasen omfatter hovedsageligt familier fra Danmark, Sverige, Norge, Slesvig-Holsten, Mechlenburg og andre dele af nuværende Tyskland. Et stort antal middelalderlige europæiske kongelige og adelige familier er repræsenteret i databasen.

Databasens formål er at følge og dokumentere efterkommere af slægten Reventlow samt de indbyrdes relationer mellem danske adelige - og ikke adelige - familier som medlemmer af slægten Reventlow er forbundet med. Tilsvarende indgår slægterne Ahlefeldt-Laurvig, Bardenfleth og Cederfeld de Simonsen og deres umiddelbare forslægt i databasen, idet disse familier repræsenterer mine bedsteforældre.

Databasen indeholder en lang række artikler og biografier - i særlig grad vedr. perioden efter 1750'erne og søger at belyse den indflydelse medlemmer af slægten Reventlow har haft på det danske samfund fx. i forbindelse med landbo- og skolereformerne i 1780'erne samt de konsekvenser lensafløsningen i 1920'erne efterfølgende fik for slægtens besiddelser.

Ialt dækker databasen op til 36 slægtled. Stort set alle er beslægtede, enten i opadstigende eller nedadgående linje - og tilhørende sidelinjer. Dog er der enkelte ikke adelige medlemmer af slægten Reventlow, som det ikke er muligt at finde relationer til - disse indgår også i databasen. Der kan være tale om adoptivbørn eller børn født uden for ægteskab, som så har taget efternavnet - eller der kan være tale om personer, der er beslægtede på anden måde og som har taget efternavnet. Andre indgår i databasen qua ægtefælle.

For nulevende personer - og for personer, hvor dato for dødsfald inden for de seneste 100 år ikke er kendt - er alle data bortset fra navn slettet.

- Christian Ditlev Ludvig ReventlowChristian Ditlev Reventlow



- o 0 o -

Citater:



1726:

..naar Landets Vældige drage ved Synd og Laster..

Hovedstadens Præster vare dengang af en stridbar Natur, og hvert Øieblik maatte der nedsættes Kommissioner for at at mægle mellem dem og udjevne deres finantsielle Stridigheder. Som ovenfor berørt, førtes der en haardnakket og langvarig Strid mellem Byens Sognepræster og Garnisonspræsterne, snart var en Sognepræst uenig med sine Kapellaner om Fordelingen af Indtægterne, snart kjævledes Formand og Eftermand om Naadensaarets Omfang. Men Præstestanden havde tillige bevaret en hel Del af Renaissancetidens Djærvhed og Frimodighed, hvad der ikke mindst lagde sig for Dagen i dens Prædikener mod Kongens forargelige Samliv med Friller og Medhustruer.

Det er saaledes bekjendt, at Præsten ved Helligaandskirken, Mag. Morten Reenberg, og hans Kollega ved S. Petri tydske Menighed, Professor Heinrich Dürkop, drog saa stærkt tilfelts mod Kongens Forhold til Grevinde Viereck, at de fik et alvorligt Tilhold om at holde inde med disse Angreb. Den første svarede da fra Prædikestolen: "Naar der er Ildløs paa Slottet, maa da Hellig Geistes Klokke ikke klemte; naar Landets Vældige drage ved Synd og Laster Herrens Straf over det, maa da en Guds Ords Tjener ikke vække dem af Sikkerhedens Søvn?", medens Dürkop med en Hentydning til Grevindens Navn udraabte: "Ich darf Dir nicht nennen Du grosze H . . ., aber Du bist in allen Vierecken der Welt bekannt".

Paa dette Felt havde Præsterne, hvoraf adskillige rigtignok vare Kongens lydige Tjenere, utvivlsomt Folkestemningen med sig, thi denne var til Tider ikke lidet ophidset over Majestætens Forsyndelser in puncto sexti.

I 1703 skriver Bircherod, at "de choses, som fortælles om Kjøbenhavns itzige Hofvæsen, maa man snart cum horrore høre", og det følgende Aar udstøder han følgende Hjertesuk: "Gud bedre det, at Saameget nu omstunder in publico skal passere, over hvilket hver ærlig Patriot maa sukke og græmme sig". Kongens senere Forhold til Grevinde Charlotte Schindel og navnlig til Anna Sophie Reventlov, hvem han i Dronning Louises levende Live ægtede (i 1712) og umiddelbart efter dennes Død i 1721 ophøiede til Dronning, vakte endnu større Forargelse i vide Kredse og gav Stof til allehaande Samtaler, ja fremkaldte alvorlige Studenter-Optøier i "Klosteret". Dybt eller varigt Indtryk gjorde disse Skandaler dog neppe paa Befolkningen; man vænnede sig efterhaanden til dem og anvendte samme Betragtning som den preussiske Gesandt Viereck, at det intetsteds i Bibelen er forbudt en stor Konge at have flere Hustruer.

Carl Bruun (1846-99), Kjøbenhavn del II, Kjøbenhavn - kap. V Kbhvn., Thiele, 1890



      

NYHED:

Stamtavle for Slægten Reventlow

Denne fornyede og kraftigt forbedrede stamtavle for slægten Reventlow har været mange år under vejs. Mere end 80 år er der gået, siden den forrige stamtavle over slægten Reventlow blev udgivet af Danmarks Adels Aarbog i 1938.

Stamtavlen er til salg via Syddansk Universitetsforlag til en pris på 640 kr. plus forsendelse (60 kr. i Danmark, 100 kr. til EU-lande, Norge 160 kr. og Grønland 220 kr.)

Stamtavlen kan bestilles via dette link: https://www.universitypress.dk/shop/slaegtenreventlow-4115p.html

Stamtavlen, der er et særtryk af Danmarks Adels Aarbog 2018-20, er på 413 sider med stamtavler udarbejdet af cand.mag. i historie Poul Holstein over slægterne von Reventlow, von Walstorp og von Muggele samt slægten Revenfeld optrykt i Adelsårbogen 2018-20.

Desuden rummer stamtavlen:

  • En lang række malerier og portrætter. Samlet er gengivet 156 forskellige malerier, portrætter mv såvel af afdøde som nuværende medlemmer af slægten,
  • Segl og våbengengivelser mv.
  • Gengivelser af medaljer med tilknytning til slægten Reventlow
  • Afbildninger af våbentegninger for de medlemmer af slægten, der er blevet tildelt Elefantridderorden samt fortegnelse over medlemmer af slægten, der er blevet Hvid Ridder eller har fået tildelt Storkorset af Dannebrogordenen.
  • Fortegnelse over tildelinger af orden de l’Union Parfaite.

Da en stor del af slægtens medlemmer mfl. er bosiddende i Tyskland er de indledende bemærkninger samt afsnittet om heraldik og standsophøjelser oversat til tysk.

Download en kort pjece om stamtavlen via dette link


Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

 
     

Portrætter

Slægten Reventlow:

Ada Jessie Howard Grøn
(1891 - 1983)



Andre slægter:

Caroline Amalie af Augustenborg
(1796 - 1881)

* 1815 m. Christian d. 8, Konge af Danmark (1786-1848)
 
     

Heraldik


Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Reventlow, Christian Detlev 1775-1851

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"

 
     

Gravsten og epitafier


Henning Reventlow 1640-1705
Henning Reventlow 1640-1705

Hier Ruhet in Gott Der Hoch 
Wohlgebohrne Herr Henning  
Reventlau, Ritter, Herr auf  
Glasau, Altenhoff und Gottes 
gabe Ihro Königl Maj. zu 
Dennemark Norwegen Hoch 
betreuten Geheimbte und Land 
Racht Ambtman zu Flensburg  
ist Gebohren zu Glückstadt  
Anno 1640 den 24sten Januarÿ  
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent 
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30 
sten January umb ein  
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6  
Tage dessen Seele Gott genaedig sey. 
 
Der Gott dem Könige  
Dem Werten Vaterlande  
Den Seinen var getreu  
Ein Teurer Werther Man  
Ein Recht Nathanael.  
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel  
ist wo sie stets  
In Gott sich Freuen kann.