Slægten Reventlow
Database med oplysninger om slægten Reventlow omfatter ane- og efterkommer træer af næsten 25.000 enkeltpersoner fra 10-1100 århundrede til i dag. Databasen omfatter hovedsageligt familier fra Danmark, Sverige, Norge, Slesvig-Holsten, Mechlenburg og andre dele af nuværende Tyskland. Et stort antal middelalderlige europæiske kongelige og adelige familier er repræsenteret i databasen.
Databasens formål er at følge og dokumentere efterkommere af slægten Reventlow samt de indbyrdes relationer mellem danske adelige - og ikke adelige - familier som medlemmer af slægten Reventlow er forbundet med. Tilsvarende indgår slægterne Ahlefeldt-Laurvig, Bardenfleth og Cederfeld de Simonsen og deres umiddelbare forslægt i databasen, idet disse familier repræsenterer mine bedsteforældre.
Databasen indeholder en lang række artikler og biografier - i særlig grad vedr. perioden efter 1750'erne og søger at belyse den indflydelse medlemmer af slægten Reventlow har haft på det danske samfund fx. i forbindelse med landbo- og skolereformerne i 1780'erne samt de konsekvenser lensafløsningen i 1920'erne efterfølgende fik for slægtens besiddelser.
Ialt dækker databasen op til 36 slægtled. Stort set alle er beslægtede, enten i opadstigende eller nedadgående linje - og tilhørende sidelinjer. Dog er der enkelte ikke adelige medlemmer af slægten Reventlow, som det ikke er muligt at finde relationer til - disse indgår også i databasen. Der kan være tale om adoptivbørn eller børn født uden for ægteskab, som så har taget efternavnet - eller der kan være tale om personer, der er beslægtede på anden måde og som har taget efternavnet. Andre indgår i databasen qua ægtefælle.
For nulevende personer - og for personer, hvor dato for dødsfald inden for de seneste 100 år ikke er kendt - er alle data bortset fra navn slettet.
-  Christian Ditlev Reventlow
- o 0 o -
Citater:
1788:
Brev fra C.D.F.Reventlow
Hele Folkets Kærlighed og Velsignelse følger vor Kronprins, hvem Gud har
udrustet med saa mange Gaver til at være et Redskab for sin Naade; mig
og mange andre trofaste Tjenere har han skænket ham, for at vi kunne
hjælpe ham at bære den Byrde, der tynger paa hans skuldre, og jeg vil
ikke hvile, saa længe jeg endnu evner at udrette noget.
Misunderne og Modstanderne forlade os nu, den ene efter den anden, og se
med stille Harme, hvorledes Gud velsigner hvert Skridt, vi gøre
"En dansk Statsmands hjem omkring
aar 1800" udgivet 1902 af Chr. B. Reventlow"
|
|
|
|
NYHED: Stamtavle for Slægten Reventlow
Denne fornyede og kraftigt forbedrede stamtavle for slægten Reventlow har været mange år under vejs. Mere end 80 år er der gået, siden den forrige stamtavle over slægten Reventlow blev udgivet af Danmarks Adels Aarbog i 1938.
Stamtavlen er til salg via Syddansk Universitetsforlag til en pris på 640 kr. plus forsendelse (60 kr. i Danmark, 100 kr. til EU-lande, Norge 160 kr. og Grønland 220 kr.)
Stamtavlen kan bestilles via dette link: https://www.universitypress.dk/shop/slaegtenreventlow-4115p.html
Stamtavlen, der er et særtryk af Danmarks Adels Aarbog 2018-20, er på 413 sider med stamtavler udarbejdet af cand.mag. i historie Poul Holstein over slægterne von Reventlow, von Walstorp og von Muggele samt slægten Revenfeld optrykt i Adelsårbogen 2018-20.
Desuden rummer stamtavlen:
- En lang række malerier og portrætter. Samlet er gengivet 156 forskellige malerier, portrætter mv såvel af afdøde som nuværende medlemmer af slægten,
- Segl og våbengengivelser mv.
- Gengivelser af medaljer med tilknytning til slægten Reventlow
- Afbildninger af våbentegninger for de medlemmer af slægten, der er blevet tildelt Elefantridderorden samt fortegnelse over medlemmer af slægten, der er blevet Hvid Ridder eller har fået tildelt Storkorset af Dannebrogordenen.
- Fortegnelse over tildelinger af orden de l’Union Parfaite.
Da en stor del af slægtens medlemmer mfl. er bosiddende i Tyskland er de indledende bemærkninger samt afsnittet om heraldik og standsophøjelser oversat til tysk.
Download en kort pjece om stamtavlen via dette link
Slotte og Herregårde
 Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).
I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.
Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.
Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.
Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.
Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.
I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.
Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.
Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx |
|
