Slægten Reventlow
Database med oplysninger om slægten Reventlow omfatter ane- og efterkommer træer af næsten 25.000 enkeltpersoner fra 10-1100 århundrede til i dag. Databasen omfatter hovedsageligt familier fra Danmark, Sverige, Norge, Slesvig-Holsten, Mechlenburg og andre dele af nuværende Tyskland. Et stort antal middelalderlige europæiske kongelige og adelige familier er repræsenteret i databasen.
Databasens formål er at følge og dokumentere efterkommere af slægten Reventlow samt de indbyrdes relationer mellem danske adelige - og ikke adelige - familier som medlemmer af slægten Reventlow er forbundet med. Tilsvarende indgår slægterne Ahlefeldt-Laurvig, Bardenfleth og Cederfeld de Simonsen og deres umiddelbare forslægt i databasen, idet disse familier repræsenterer mine bedsteforældre.
Databasen indeholder en lang række artikler og biografier - i særlig grad vedr. perioden efter 1750'erne og søger at belyse den indflydelse medlemmer af slægten Reventlow har haft på det danske samfund fx. i forbindelse med landbo- og skolereformerne i 1780'erne samt de konsekvenser lensafløsningen i 1920'erne efterfølgende fik for slægtens besiddelser.
Ialt dækker databasen op til 36 slægtled. Stort set alle er beslægtede, enten i opadstigende eller nedadgående linje - og tilhørende sidelinjer. Dog er der enkelte ikke adelige medlemmer af slægten Reventlow, som det ikke er muligt at finde relationer til - disse indgår også i databasen. Der kan være tale om adoptivbørn eller børn født uden for ægteskab, som så har taget efternavnet - eller der kan være tale om personer, der er beslægtede på anden måde og som har taget efternavnet. Andre indgår i databasen qua ægtefælle.
For nulevende personer - og for personer, hvor dato for dødsfald inden for de seneste 100 år ikke er kendt - er alle data bortset fra navn slettet.
- Christian Ditlev Reventlow
- o 0 o -
Citater:
1726:
..naar Landets Vældige drage ved Synd og Laster..
Hovedstadens Præster vare dengang af en stridbar Natur, og hvert Øieblik
maatte der nedsættes Kommissioner for at at mægle mellem dem og udjevne
deres finantsielle Stridigheder. Som ovenfor berørt, førtes der en
haardnakket og langvarig Strid mellem Byens Sognepræster og
Garnisonspræsterne, snart var en Sognepræst uenig med sine Kapellaner om
Fordelingen af Indtægterne, snart kjævledes Formand og Eftermand om
Naadensaarets Omfang. Men Præstestanden havde tillige bevaret en hel Del
af Renaissancetidens Djærvhed og Frimodighed, hvad der ikke mindst lagde
sig for Dagen i dens Prædikener mod Kongens forargelige Samliv med
Friller og Medhustruer.
Det er saaledes bekjendt, at Præsten ved Helligaandskirken, Mag. Morten
Reenberg, og hans Kollega ved S. Petri tydske Menighed, Professor
Heinrich Dürkop, drog saa stærkt tilfelts mod Kongens Forhold til
Grevinde Viereck, at de fik et alvorligt Tilhold om at holde inde med
disse Angreb. Den første svarede da fra Prædikestolen: "Naar der er
Ildløs paa Slottet, maa da Hellig Geistes Klokke ikke klemte; naar
Landets Vældige drage ved Synd og Laster Herrens Straf over det, maa da
en Guds Ords Tjener ikke vække dem af Sikkerhedens Søvn?", medens
Dürkop med en Hentydning til Grevindens Navn udraabte: "Ich darf Dir
nicht nennen Du grosze H . . ., aber Du bist in allen Vierecken der Welt
bekannt".
Paa dette Felt havde Præsterne, hvoraf adskillige rigtignok vare Kongens
lydige Tjenere, utvivlsomt Folkestemningen med sig, thi denne var til
Tider ikke lidet ophidset over Majestætens Forsyndelser in puncto sexti.
I 1703 skriver Bircherod, at "de choses, som fortælles om Kjøbenhavns
itzige Hofvæsen, maa man snart cum horrore høre", og det følgende Aar
udstøder han følgende Hjertesuk: "Gud bedre det, at Saameget nu
omstunder in publico skal passere, over hvilket hver ærlig Patriot maa
sukke og græmme sig". Kongens senere Forhold til Grevinde Charlotte
Schindel og navnlig til Anna Sophie Reventlov, hvem han i Dronning
Louises levende Live ægtede (i 1712) og umiddelbart efter dennes Død i
1721 ophøiede til Dronning, vakte endnu større Forargelse i vide Kredse
og gav Stof til allehaande Samtaler, ja fremkaldte alvorlige
Studenter-Optøier i "Klosteret". Dybt eller varigt Indtryk gjorde
disse Skandaler dog neppe paa Befolkningen; man vænnede sig efterhaanden
til dem og anvendte samme Betragtning som den preussiske Gesandt
Viereck, at det intetsteds i Bibelen er forbudt en stor Konge at have
flere Hustruer.
Carl Bruun (1846-99), Kjøbenhavn del II,
Kjøbenhavn - kap. V Kbhvn., Thiele, 1890
|
|
|
|
NYHED: Stamtavle for Slægten Reventlow
Denne fornyede og kraftigt forbedrede stamtavle for slægten Reventlow har været mange år under vejs. Mere end 80 år er der gået, siden den forrige stamtavle over slægten Reventlow blev udgivet af Danmarks Adels Aarbog i 1938.
Stamtavlen er til salg via Syddansk Universitetsforlag til en pris på 640 kr. plus forsendelse (60 kr. i Danmark, 100 kr. til EU-lande, Norge 160 kr. og Grønland 220 kr.)
Stamtavlen kan bestilles via dette link: https://www.universitypress.dk/shop/slaegtenreventlow-4115p.html
Stamtavlen, der er et særtryk af Danmarks Adels Aarbog 2018-20, er på 413 sider med stamtavler udarbejdet af cand.mag. i historie Poul Holstein over slægterne von Reventlow, von Walstorp og von Muggele samt slægten Revenfeld optrykt i Adelsårbogen 2018-20.
Desuden rummer stamtavlen:
- En lang række malerier og portrætter. Samlet er gengivet 156 forskellige malerier, portrætter mv såvel af afdøde som nuværende medlemmer af slægten,
- Segl og våbengengivelser mv.
- Gengivelser af medaljer med tilknytning til slægten Reventlow
- Afbildninger af våbentegninger for de medlemmer af slægten, der er blevet tildelt Elefantridderorden samt fortegnelse over medlemmer af slægten, der er blevet Hvid Ridder eller har fået tildelt Storkorset af Dannebrogordenen.
- Fortegnelse over tildelinger af orden de l’Union Parfaite.
Da en stor del af slægtens medlemmer mfl. er bosiddende i Tyskland er de indledende bemærkninger samt afsnittet om heraldik og standsophøjelser oversat til tysk.
Download en kort pjece om stamtavlen via dette link
Slotte og Herregårde
Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland. |
|