free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Lensgreve Conrad Reventlow

Lensgreve Conrad Reventlow[1]

Mand 1644 - 1708  (64 år)



Search using:
  
Udvid alle   |   Fold alle sammen  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Begivenheds Kort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Conrad Reventlow 
    Titel Lensgreve 
    Født 21 apr. 1644  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Militærtjeneste
  • - Deltagelse i den skånske krig. Patent på at hverve et regiment og udnævnt til Oberst. Hvervede et dragonregiment (Reventlows Dragoner)(1675)

  • - Chef for 2. fyenske nat. rytterregiment. (1675)

  • - Deltog i gen.major von Meerheimbs ekspedition over Kellinge Aa, under hvilken herresædet Skarhult brændte (1676)

  • - Deltog i slaget ved Lund og overtog den faldne Henrik Sehesteds regiment (1676)

  • - var juli 1677 i lejren ved Landskrona, deltog i august i kavalkaden i Kristiansstad og i sept i ekspeditionen til Rügen (1677)

  • - Søgte nov om at måtte forlade militærtjenesten for at gå i civil tjeneste (1678) 
  • Adelspatent
    Conrad Reventlows Adelspatent
    Conrad Reventlow's adelspatent
    Beskæftigelse
  • - Hofjunker (1665)

  • - Hof- og Kancelliråd i Tyske Kancelli (1667)

  • - Amtmand i Haderslev (1670)

  • - Landråd (1672)

  • - Overjægermester (1680-99)

  • - Gehejmeråd (1680)

  • - Patron for Københavns Universitet (1681)

  • - Medlem af Konseillet (1682)

  • - Amtmand på Gottorp (1684-89)

  • - Medlem af kommisionerne i rådsstuen (1690-1705)

  • - Patron for det kongelige ridderakademi

  • - Storkansler (1699)

     
  • Bopæl
  • - Futterkamp (1660-72)

  • - Segeberg Kalkbjerg med Gieschenhagen (1673-86),

  • - Sandbjerg og Ballegård i Sundeved (1673)

  • - Turø, Sunds Herred (-1674)

  • - Clausholm (1683)

  • - Friisenvold, Løjstrup og Kalø (1690)

  • - Kollerup (Galten Herred) 
  • Family Line IV. Den danske grevelige linje af 1673 
    Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
    Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
    Storkansler Conrad Reventlow (1644-1708) blev i 3. juli 1673 optaget i den danske grevestand. Hans våbenskjold blev udformet som de fleste af den tids nydannede våbenskjolde som 4-delt med hjerteskjold, 3 hjelme med hjelmtegn samt skjoldholdere.
    Våbenskjoldet er dannet ved sammensætning af en række eksisterende våbener, som så tilsammen danner eet nyt skjold.
    Skjoldet er firdelt med grevekronet hjerteskjold, tværdelt ved et vandret tindesnit af sølv og rødt (slægtsmærket):
    1. felt: 3 sølv spurve (2,1) i blåt (Sperling);
    2. felt: delt af sølv og rødt (Rantzau);
    3. felt: en kronet guldbevæbnet, sort dobbeltørn i sølv (Below);
    4. felt: en med 3 røde roser belagt sølv skråbjelke i blåt (von Halle)
    På skjoldet 3 grevekronede hjelme (I,II og III):
    I: to jernbeklædte arme holdene dobbeltørnen.
    II: et guldrandet rundt skjold mellem et sølv og rødt vesselhorn, stukne gennem en krone.
    III: 6 med skråbjelken belagte påfuglefjer bag 2 røde vesselhorn.
    Skjoldholdere: 2 vildmænd med løftede køller i indadvendt hånd, under skjoldet rager frem to jernklædte arme holdende to, hinanden krydsende sværd.
    Kilde DAA 1939 p52 - I,1 
    Titel Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Storkansler, Elefantridder 
    Slægtskab 7 x Great Grand Father 
    Død 21 jul. 1708  Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Clausholm
    Clausholm
    Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).


    I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.


    Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.


    Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.


    Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.


    Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.


    I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.


    Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

    Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx

    Begravelse Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 11 søskende 
    Notater 
    • Reventlow, Conrad Greve, 1644-1708, Storkansler.


      Reventlow, der var Søn af nedennævnte tyske Kansler Ditlev Reventlow (d. 1664), fødtes 21. April 1644 i København, besøgte Akademiet i Sorø og studerede derpå ved fremmede Universiteter (i Orleans 1662). Hjemvendt var han en kort Tid Kammerjunker hos den unge Hertug August Frederik, den senere Biskop af Lybæk. 1665 udnævntes han til Hofjunker og Kammerherre ved det danske Hof. 1667 blev han Hof- og Kancelliråd i det tyske Kancelli og søgte efter Th. Lentes Død i Febr. året efter at blive Kansler i dennes Sted. 1669 sendtes han til Gottorp med Hertug Christian Albrechts Medgift. Som Christoffer Gabels Svigersøn og Tilhænger fjernedes han fra Hoffet efter Christian V’s Tronbestigelse af Gyldenløve, Ahlefeldt og Schumacher i Forening og udnævntes i Nov. 1670 til Amtmand i Haderslev. 1672 blev han Landråd i Slesvig og Holsten. I de vidtløftige Forhandlinger om Erhvervelsen af Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst 1667-73 spillede Reventlow en fremtrædende Rolle. 1672 udsendtes han for at tage Butjadinger By og Land til Len af Hertugen af Brunsvig-Lyneborg; samme Aar fik han det hvide Bånd, og 1673 ophøjedes han i Grevestanden. 1672 tituleres han i officielle Skrivelser Baron, men hans Udnævnelse hertil kendes ikke.

      Som militær fandt Reventlow rig Lejlighed til at udmærke sig under den skånske Krig. I Maj 1675 erholdt han Patent på at hverve et Regiment og udnævntes til Oberst. Han oprettede det såkaldte Reventlowske Dragonregiment, som han Året efter afstod til Oberst Ramsted. Om Efteråret blev han Chef for 2. fynske nationale Rytterregiment, deltog 1676 i Generalmajor Meerheims Ekspedition over Keflinge Å,hvor de danske opbrændte Pontus de la Gardies Herresæde Skarhult. Han deltog i Slaget ved Lund 4. Dec. og fik samme Dag overdraget den faldne Henrik Sehesteds Regiment, det holstenske (slesvigske) Rytterregiment, der udmærkede sig ved gode Soldater og ypperlig Disciplin. I Forsommeren 1677, da han lå i Garnison i Hertugdømmerne, fik han Ordre til at støde til Armeen i Skåne, men nåede næppe at komme tids nok til at tage Del i Belejringen og Stormen på Malmø. I Juli lå han med sine Kompagnier i Lejren ved Landskrone, deltog i Aug. i Kavalkaden til Christiansstad samt i Ekspeditionen til Rügen iSept. og samlede med Generalmajor Levetzow det til samme Øjemed bestemte Rytteri på Møen. I Nov. var han Chef for Rytteriet på Rügen, men afløstes kort efter af Bibow. I Dec. lå han med sit Regiment iHaderslev. I Aug. 1678 ansøgte han om Orlov fra Tjenesten, da hans Hustru var uhelbredelig syg, og han som Følge heraf var så nedbøjet, at han måtte foretage en Rejse til Italien. I Sept. sendtes hantil Münster for at bevæge Fyrstebiskoppen til at lade sine Hjælpetropper i dansk Tjeneste blive Vinteren over her. I Nov. var Reventlow i Kurfyrst Frederik Vilhelms Hovedkvarter i Dobberan for at formå denne til at forlægge det med Kongen af Danmark planlagte Møde til Wismar, hvor Christian V opholdt sig, men han opnåede intet.

      Ved Svigerfaderen Vincents Hahns Død udnævntes han 1680 til Gehejmeråd samt Overjægermester, hvilket Embede han beklædte indtil 1699, blev 1681 Ridder af Elefanten samt Patron for Universitetet i København og ses allerede i Aug. samme Aar at have været Medlem af Konseillet. Han tog sig ivrig af Statssagerne, særlig den udenrigske Politik, men var alt for afhængig af dygtige Underembedsmænd, blandthvilke særlig må nævnes Th. B. v. Jessen (VIII, 484), der efter Chr. Sigfr. v. Plessens Udsagn ganske havde ham i sin Magt. Reventlow sluttede sig til den af Ehrenschild, Vibe og Brandt dannede Kamarilla (), der i Firserne udøvede en så stor Indflydelse på Statsstyrelsen. Til et Forbund med Frankrig og Brandenburg knyttede man Håbet om at genvinde de til Sverige tabte Lande, at kunne tugte den troløse Hertug af Gottorp samt at opnå Besiddelsen af Elbtolden og Lenshøjheden over Hamborg. I Marts 1682 afsluttede Reventlow sammen med Gyldenløve og Ehrenschild en Traktat med Frankrig, i Følge hvilken Danmark mod store årlige Subsidier tilsagde Frankrig Bistand i Krigstilfælde. Kongen var 1683 stemt for Krig med Sverige og støttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, medens den forsigtige Storkansler Fr. Ahlefeldt modsatte sig et overilet Fredsbrud. Kejserens Sejer over Tyrkerne i Sept. forandrede pludselig Situationen. Om Reventlows politiske Sympatier ytrer Molesworth, at hans Tilbøjelighedfor Frankrig før 1690 ikke var stor, da han indså, at Danmarks Venskab med Ludvig XIV var til Skade for Landet. Efter den Tid udsonede han sig derimod med Frankrig.

      I Maj 1684 inddroges den hertugelige Del af Slesvig. Sikkert have Reventlow og hans Parti, der fik tildelt Amtmandsposterne i det nys indvundne Land -- selv fik han Gottorp Amt --, tilskyndet Kongen til dette Skridt, der, som Følgerne viste, ikke var vel overvejet. Ved Ahlefeldts Død 1686 gættede mange på, at Reventlow vilde blive hans Efterfølger som Storkansler, men Reventlow, der siges at havehindret Griffenfelds Løsladelse af Frygt for, at denne skulde genvinde sin Stilling, opnåede dog ikke denne Værdighed, så længe Christian V levede. Til Trods for den Gunst, i hvilken Reventlow stod hos Kongen, var hans Position ingenlunde sikker, og han var mere end nogen anden Minister anfægtet af det Rænke- og Intrigespil, der stadig skiftede ved den vægelsindede og let påvirkelige Konges Hof. Atter og atter berette samtidige, at Reventlow er faldet i Unåde og hans Fald nær forestående, men Stormen drev over, og han styrede indtil Kongens Død som første Minister begge Kancellierne. I 1686 var Reventlow ved Hamborgs Belejring i Kongens Følge og forhandlede dels her og dels senere på Gottorp sammen med Jens Juel og Ehrenschild med de mæglende Magters Sendebud. 1689 vare Reventlow, Brandt og Jessen Medlemmer af Kommissionen i Anledning af de om Jever opståede Stridigheder, og han afsluttede i Aug. sammen med Jessen Alliancetraktaten med England, i Følge hvilken Danmark overlod Vilhelm III et Hjælpekorps på 7000 Mand. 1691 afsluttede Reventlow sammen med flere mellem Frankrig og Danmark en hemmelig Traktat, i hvilken Christian V forpligtede sig til ikke at yde Frankrigs Fjender nogenBistand og ikke at forøge Troppekorpset i Irland.

      1693 undertegnede Reventlow en Traktat, hvorved Danmark og Frankrig sluttede sig til det af flere nordtyske Fyrster, deriblandt Hertugen af Brunsvig-Wolfenbüttel, dannede Forbund, som modsatte sig Oprettelsen af den 9. Kur. Efter Ratzeburgs Erobring var Reventlow tilstede ved de påfølgende diplomatiske Forhandlinger i Pinneberg og Hamborg, hvor der afsluttedes et Venskabsforbund mellem Danmark ogBrunsvig-Lyneborg. Hertugerne forpligtede sig til at sløjfe Fæstningsværkerne ved Ratzeburg, og Danmark afgav Løfte om at drage sine Tropper tilbage fra de brunsvigske Lande og afholde sig fra enhverIndblanding i den lauenborgske Arvefølgesag.

      Dagen efter Kong Christian V’s Død udnævntes Reventlow 26. Aug. 1699 til Storkansler. 1692 var han bleven Patron for det ridderlige Akademi. Reventlow synes at have været den ledende Mand for de 1690-1705 i Rådstuen for Slottet afholdte Kommissioner, der afgjorde en stor Del Sager af den forskjelligste Art. Han var lige fra Begyndelsen Medlem af næsten alle Kommissionerne, og de ophøre ved hans Udtræden få År før hans Død. I Juni 1690 fik Reventlow Ordre til at overtage Præsidiet for Højesteret i Forbindelse med Etatsråd V. Worm som Justitiarius og med Forpligtelse til flittig at konferere medOversekretær Moth.

      I April 1700 afsluttede Reventlow på Frederik IV’s Vegne en hemmelig Traktat med Kurfyrsten af Brandenburg. Umiddelbart efter Carl XII’s Landgang i Sjælland samme År sendtes han af Kongen, som opholdtsig i Holsten, hvor Belejringen af Fæstningen Tønning var begyndt på Tilråd af Reventlow, til København for at bøde på Kommandantens Rådvildhed, der i Forbindelse med det spændte Forhold mellem Militæret og Borgerskabet havde lammet Modstandsevnen. Vel kom Reventlow for sent til Hovedstaden, men det lykkedes ham dog at forebygge værre Følger.

      I de påfølgende Fredsår mærker man kun lidet til Reventlows Indflydelse på Danmarks ydre og indre Politik. Den unge Christian Gyldenløve og Carl Ahlefeldt havde en Tid lang fortrinsvis Kongens Øre. Reventlow bevarede dog Kongens Gunst lige til sin Død. I sine sidste Leveår betegnes han af Hojer, skønt han kun stod i Begyndelsen af Tresserne, som en udlevet Olding.

      Reventlow var en af de største Jordegodsejere i Danmark på hin Tid. Efter Faderen arvede han Futterkamp (ved Lütjenburg), som han afhændede 1672. Af Svigerfaderen Gabels Bo erhvervede han 1675-76 Segeberg Kalkbjerg med Gischenhagen, som han 1684 afstod til Kongen for 80.000 Rdl. I Holsten ejede han desuden Øen Krautsand (Wedeler-Sand). Ved den sønderborgske Konkurs kom han i Besiddelse af Sandbjerg i Sundeved, som han 1672 vilde oprette til et Baroni, men som 1681 erigeredes til et Grevskab med Navnet Reventlow. Med sin anden Hustru fik han Seekamp ved Friedrichsort. 1684 erhvervede han Frisenvold og Løjstrup til Dels som Ækvivalent for Segeberg Kalkbjerg. 1686 købte han Clausholm, nedrev her den af Mogens Gjøe opførte Bygning og byggede den nuværende Hovedfløj. Et Par Mil nord for Hovedstaden opførte han Gården Frydenlund. Endelig ejede han Hovedgården Kalø samt Kollerup (Galten Herred) og Øen Turø (til 1674). Skønt Reventlow desuden var kommet i Besiddelse af store Pengemidler, varehans finansielle Forhold ingenlunde særlig glimrende. Bortset fra den betydelige Fædrene- og Mødrenearv fik han med sin første Gemalinde en Medgift af 28.000 Rdl. og med sin anden Hustru T Tønde Guld.Allerede 1678 angiver han sin Gæld til 50.000 Rdl. og senere til det dobbelte, men ved hans Død var den dog bragt ned til 25.000 Rdl. Vist er det, at Reventlow også jævnlig forstrakte Kongen med betydelige Summer, og i Forbindelse hermed omtales hans . Ved sine glimrende Fester, prægtige Baller og Maskerader vidste han at sikre sig den forlystelseselskende Konges Gunst. Reventlow skildres almindelig som en hæderlig og retsindig Personlighed uden synderlig fremragende Evner. Skønt Molesworth var hans diplomatiske Modstander, roser han Reventlow som en Mand, der oprindelig kun havde tarvelig Indsigt i Statssager, men som ved Flid og Arbejdsomhed efterhånden havde gjort sig værdig til at beklæde sin fremskudte og betydningsfulde Stilling. En anden Diplomat betegner ham som en svag, men af alle agtet Personlighed, en blid, men lidet energisk Karakter, der kun havde det ydre Skin af Magten, imponerende ved sit kølige, beherskede Væsen. Han var en stor Ynder af Bordets og særlig Vinens Glæder, men næppe mere umådelig i Nydelsen end de fleste Hofmænd på hin Tid.

      Reventlow døde 21. Juli 1708 på Clausholm og ligger med sine 2 Hustruer bisat i prægtige, af Qvellinus forfærdigede Sarkofager i Slesvig Domkirke. I sin selvforfattede Gravskrift gav han sig det selvtilfredse Vidnesbyrd, der må udfordre Dommen over ham: Reventlow var, som tidligere nævnt, 2 Gange gift: 1. (21. Juli 1667) med Anna Margrethe Gabel (f. 6. Juli 1651 d. 26. Aug. 1678), Datter af Frederik III’s Yndling Christoffer G. (V, 512); 2. (1. Maj 1681) med Sophie Amalie Hahn (f. 25. Marts 1664 d. 29. Marts 1722), Datter af Overjægermester Vincents Joachim Hahn. (VI, 485). Med sin anden Gemalindes Kammerpige Anna Cathrine Hågensen, Datter af Borgmester Carsten Hågensen. i Åbenrå, havde han 3 Børn, der 1695 optoges i den danske Adelstand under Navnet Revenfeld.

      Louis Bobé.




      Nytaarsønske til Grev Reventlou

      Høybaarne hr Gros Kanßeller,

      Naadige Græve,

      Mægtige Patron,

      Saa fuldte Tiden det forgangne Aar til Senge

      Forleden Afften, og lod Nattens Teppe henge

      For ald dets Tidegang, og hen i M

    Person-ID I7355  Reventlow | Efterkommer efter Conrad Reventlow, Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 17 sep. 2016 

    Far Aner Ditlev Reventlow
              f. 4 apr. 1600, Ziesendorf, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 13 aug. 1664  (Age 64 år) 
    Mor Aner Christine Rantzau
              f. 1618, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 2 maj 1688  (Age 70 år) 
    Gift 1636  Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F32526  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 1 Aner Anna Margrethe Gabel
              f. 6 jul. 1651
              d. 26 aug. 1678  (Age 27 år) 
    Gift 21 jul. 1667  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. Frederik Reventlow
              f. ca. 1665
              d. ca. 1665  (Age ~ 0 år)
     2. Charlotte Amalie Reventlow
              f. ca. 1670
              d. ca. 1670  (Age ~ 0 år)
    +3. Christian Ditlev Reventlow
              f. 21 jun. 1671, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1 okt. 1738, Tølløse, Holbæk, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 67 år)
    +4. Christine Sophie Reventlow
              f. 30 okt. 1672, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 27 jun. 1757, Fuirendal (Før: Vindinge), Næstved, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 84 år)
     5. Charlotte Amalie Reventlow
              f. ca. 1674
              d. ca. 1674  (Age ~ 0 år)
     6. Frederik Reventlow
              f. ca. 1675
              d. ca. 1675  (Age ~ 0 år)
    Gift: 1x7. Ermegaard Margrethe Reventlow
              f. 17 aug. 1678, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 7 jan. 1709, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 30 år)
    Sidst ændret 26 jan. 2015 
    Familie-ID F33551  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 2 Cathrine Lauerstein
              f. 1661
              d. 1689  (Age 28 år) 
    Notater 
    • Conrad Reventlow havde et uægte barn med kammerpigen Cathrine Lauerstein. Dette barn, Anna Margrethe Conradsdatter Reventlow blev gift med sognepræst Johannes Paulsen Zoega .
    Børn 
    +1. Anna Margrethe Conradsdatter Reventlow
              f. 29 aug. 1682
              d. 4 nov. 1722  (Age 40 år)
    Sidst ændret 1 sep. 2019 
    Familie-ID F28078  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 3 Aner Anne Cathrine von Hagen
              f. 1659
              d. 1691  (Age 32 år) 
    Børn 
    +1. Detlev von Revenfeld
              f. 1684, Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 18 jul. 1746, Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 62 år)
    Gift: 1x2. Conrad Revenfeld
              f. 1685
    +3. Conradine Revenfeld
              f. 9 jul. 1687, Løgumkloster, Tønder Højer og Lø Herred, Tønder Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 22 okt. 1770, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 83 år)
    Sidst ændret 25 jan. 2015 
    Familie-ID F29505  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 4 Aner Sophie Amalie von Hahn
              f. 25 mar. 1664, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 24 mar. 1722  (Age 57 år) 
    Gift 1 maj 1681 
    Børn 
    +1. Anna Margrethe Reventlow
              f. 6 okt. 1682, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 21 mar. 1710  (Age 27 år)
     2. Charlotte Amalie Reventlow
              f. 31 dec. 1683
              d. 1700, Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 16 år)
     3. Sophie Hedevig Reventlow
              f. ca. 1687
     4. Cecilie Catharine Reventlow
              f. 1685
              d. 1691  (Age 6 år)
     5. Ulrike Eleonore Reventlow
              f. 1686
              d. 1686  (Age 0 år)
     6. Frederik Reventlow
              f. 1687
              d. 1688  (Age 1 år)
     7. Anna Sophie Reventlow
              f. 1688
     8. Conrad Reventlow
              f. ca. 1690
    +9. Ulrike Eleonore Reventlow
              f. 1 nov. 1690
              d. 12 sep. 1754  (Age 63 år)
    +10. Anna Sophie Reventlow
              f. 16 apr. 1693, Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 7 jan. 1743, Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Age 49 år)
    Sidst ændret 25 jan. 2015 
    Familie-ID F27232  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Begivenheds Kort
    Link til Google MapsFødt - 21 apr. 1644 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsGift - 21 jul. 1667 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Christian Ditlev Reventlow - 21 jun. 1671 - Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Christine Sophie Reventlow - 30 okt. 1672 - Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Ermegaard Margrethe Reventlow - 17 aug. 1678 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Anna Margrethe Reventlow - 6 okt. 1682 - Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Detlev von Revenfeld - 1684 - Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Conradine Revenfeld - 9 jul. 1687 - Løgumkloster, Tønder Højer og Lø Herred, Tønder Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Anna Sophie Reventlow - 16 apr. 1693 - Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 21 jul. 1708 - Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder
    reventlow_conrad4.jpg
    reventlow_conrad4.jpg
    reventlow_conrad_5159.jpg
    reventlow_conrad_5159.jpg
    reventlow_conrad3.jpg
    reventlow_conrad3.jpg
    reventlow_conrad2.jpg
    reventlow_conrad2.jpg
    reventlow_conrad1.jpg
    reventlow_conrad1.jpg
    Conrad Reventlow
    Conrad Reventlow

    Historier
    Baroniet Brahetrolleborg
    Baroniet Brahetrolleborg

    Kilde: "Danske Len" af Louis Bobé mfl. 1916

    Grev Conrad Reventlow til Sandbjerg (1644 - 1708)
    Grev Conrad Reventlow til Sandbjerg (1644 - 1708)
    Tidsskriftkopi af: Årsskrift for Sottrup sogn, 1988 forfatter: Carl Langholz

    Folios
    Grev Conrad Reventlow til Sandbjerg
    Grev Conrad Reventlow til Sandbjerg
    Forfatter: Carl Langholz

    Slotte
    Ballegård
    Ballegård
    Ballegård er en hovedgård på Sundeved, beliggende ca 2 km øst for Blans i Ullerup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Kommune. Den to etagers hvidkalkede hovedbygning i rokokostil er opført 1771 ved Lorentz Jacobsen og fredet tillige med to andre mindre huse i 1950. Senere kom gården i Conrad Reventlows eje. Han fik kongens tilladelse til at oprette Grevskabet Reventlow med hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård. Gården er beliggende ved et lille vandløb, som drev en mølle, som der stadig kan ses ruinrester af. Navnet "Ballegård" kommer sandsynligvis fra gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning (balg, balle).


    Bygmesteren C.A. Bohlsmann, der kendes fra Augustenborg Slot og Palæet Sandbjerg, har sandsynligvis medvirket ved opførelsen af hovedbygningen, der står så godt som uændret. I det 15. århundrede regnedes Ballegård for at være den ældste og fornemste herregård i Ullerup Sogn og gården havde dermed ret til det første sæde i Ullerup Kirke. Omkring år 1490 ejedes gården af Godske Holck af den gamle sønderjyske adelsslægt, som i sit våben førte en mursparre, bestående af syv røde sten i et hvidt felt, med syv røde og hvide faner på hjelmen. Godske Holk på Ballegård var gift med Anna Pogvisk til Holbæk i Adsbøl Sogn. Han efterlod sig tre sønner. Hartvig havde Ballegård, Bertel, Rønhave ved Sønderborg, og Vulf, Melsgård ved Nørborg. Efter Hartvig som nævnes 1507, nævnes i 1534 atter en Godske Holck. Med Godske Holck uddøde omkring 1560 den mandlige linje på Ballegård og denne ejendom gik i arv til hans søstersøn Iver Eriksen, af slægten Rosenkrantz, til Kogsbøl Ladegård ved Tønder. fra hvem den atter kort efter kom til Godskes søskendebarn Henrik Holck (Bertelsen) til Rønhave. Henrik Holck døde 1579 og efterlod fire sønner, af hvilke Anders arvede Ballegård. Omkring 1589 solgte Anders Holck til den rige Hans Blome, der senere solgte Ballegård videre til hertug Hans den Yngre.


    I året 1622 døde hertug Hans den Yngre og efterlod sig fem sønner som regerende hertuger i hver sin del af hans hertugdømme. Medens de to, henholdsvis på Ærø og i Pløn, ikke vedkommer Sundeved, fik de tre andre hver sin del af dette lille land; Sandbjerg, ved Øster Sottrup, kom til at høre til Sønderborg, Ballegård til Nørborg (Nordborg) og Lundsgård (ved Vester Sottrup) til Lyksborg i Angel.


    Ved kongelig og hertugelig dom af 13. december 1667 var Ballegård og Melsgård fradømte hertugen af Nørborg for gæld, og ved prioritetsdom af 11. august 1669 fik Henrik Blome fra Holsten udlæg i Ballegård for et tilgodehavende af 20,245 rigsdaler. Han solgte den året efter til statholderen grev Fredrik Ahlefeldt til Gråsten, hvis slægt nu ejede Ballegård i 55 år. Ved Carl Ahlefeldts konkurs og godsernes salg, 5. september 1725, blev Ballegård derfor opråbt under ét med Bøgskov og Skovbølgård; de blev købte af overinspektør Nikolaj Paulsen, for ialt 42.000 rigsdaler.


    1797 blev Ballegård udstykket. Gården blev efter Nikolaj Paulsens død arvet af hans søn Hans og dennes søn kancelliråd Henning Paulsen, fra hvis umyndige børn den gik i Greve Conrad Georg Reventlows eje. Han lod gården udstykke i lighed med domænerne, og kun en stamgård af et par bols størrelse minder nu om det gamle herresæde.

    Sandbjerg
    Sandbjerg
    Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

    Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

    Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

    Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

    Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

    1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

    I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
    Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.


  • Kilder 
    1. [S1] Adelsårbogen, DAA 1939 p52.