Lensgreve Conrad Reventlow^[1]

1644 - 1708  (64 år)

• Navn	Conrad Reventlow
  Titel	Lensgreve
  Fødsel	21 apr. 1644	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
  Køn	Mand
  Ordner	1 jan. 1672
  	Ridder af Dannebrog
  		Conrad Reventlow 1644-1708 Ridder af Dannebrog Symbolum: A deo et Rege 1672
  Ordner	1 jul. 1681	Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark
  	Ridder af Elefanten
  	Symbolum: A Deo et Rege
  		Elefantordenen
  		Conrad Reventlow Ridder af Elefanten Symbolum: A Deo et Rege Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 43, Ordenskapitlet
  Militærtjeneste	- Deltagelse i den skånske krig. Patent på at hverve et regiment og udnævnt til Oberst. Hvervede et dragonregiment (Reventlows Dragoner)(1675) - Chef for 2. fyenske nat. rytterregiment. (1675) - Deltog i gen.major von Meerheimbs ekspedition over Kellinge Aa, under hvilken herresædet Skarhult brændte (1676) - Deltog i slaget ved Lund og overtog den faldne Henrik Sehesteds regiment (1676) - var juli 1677 i lejren ved Landskrona, deltog i august i kavalkaden i Kristiansstad og i sept i ekspeditionen til Rügen (1677) - Søgte nov om at måtte forlade militærtjenesten for at gå i civil tjeneste (1678)
  Adelspatent		Conrad Reventlow's adelspatent
  		Adelspatent 1673 Våbentegning på Adelspatentet
  Beskæftigelse	- Hofjunker (1665) - Hof- og Kancelliråd i Tyske Kancelli (1667) - Amtmand i Haderslev (1670) - Landråd (1672) - Overjægermester (1680-99) - Gehejmeråd (1680) - Patron for Københavns Universitet (1681) - Medlem af Konseillet (1682) - Amtmand på Gottorp (1684-89) - Medlem af kommisionerne i rådsstuen (1690-1705) - Patron for det kongelige ridderakademi - Storkansler (1699)
  Bopæl	- Futterkamp (1660-72) - Segeberg Kalkbjerg med Gieschenhagen (1673-86), - Sandbjerg og Ballegård i Sundeved (1673) - Turø, Sunds Herred (-1674) - Clausholm (1683) - Friisenvold, Løjstrup og Kalø (1690) - Kollerup (Galten Herred)
  Family Line	IV. Den danske grevelige linje af 1673
  		Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673 Beskrivelse
  Kilde	DAA 1939 p52 - I,1
  Titel	Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Storkansler, Elefantridder
  Død	21 jul. 1708	Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
  		Medalje
  		Clausholm Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375). I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes. Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet. Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark. Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn. Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig. I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning. Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx
  Begravelse	Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland
  		Sarkofag, Slesvig Domkirke Lavet af Thomas Quellinius
  Notater	Reventlow, Conrad Greve, 1644-1708, Storkansler. Reventlow, der var Søn af nedennævnte tyske Kansler Ditlev Reventlow (d. 1664), fødtes 21. April 1644 i København, besøgte Akademiet i Sorø og studerede derpå ved fremmede Universiteter (i Orleans 1662). Hjemvendt var han en kort Tid Kammerjunker hos den unge Hertug August Frederik, den senere Biskop af Lybæk. 1665 udnævntes han til Hofjunker og Kammerherre ved det danske Hof. 1667 blev han Hof- og Kancelliråd i det tyske Kancelli og søgte efter Th. Lentes Død i Febr. året efter at blive Kansler i dennes Sted. 1669 sendtes han til Gottorp med Hertug Christian Albrechts Medgift. Som Christoffer Gabels Svigersøn og Tilhænger fjernedes han fra Hoffet efter Christian V’s Tronbestigelse af Gyldenløve, Ahlefeldt og Schumacher i Forening og udnævntes i Nov. 1670 til Amtmand i Haderslev. 1672 blev han Landråd i Slesvig og Holsten. I de vidtløftige Forhandlinger om Erhvervelsen af Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst 1667-73 spillede Reventlow en fremtrædende Rolle. 1672 udsendtes han for at tage Butjadinger By og Land til Len af Hertugen af Brunsvig-Lyneborg; samme Aar fik han det hvide Bånd, og 1673 ophøjedes han i Grevestanden. 1672 tituleres han i officielle Skrivelser Baron, men hans Udnævnelse hertil kendes ikke. Som militær fandt Reventlow rig Lejlighed til at udmærke sig under den skånske Krig. I Maj 1675 erholdt han Patent på at hverve et Regiment og udnævntes til Oberst. Han oprettede det såkaldte Reventlowske Dragonregiment, som han Året efter afstod til Oberst Ramsted. Om Efteråret blev han Chef for 2. fynske nationale Rytterregiment, deltog 1676 i Generalmajor Meerheims Ekspedition over Keflinge Å,hvor de danske opbrændte Pontus de la Gardies Herresæde Skarhult. Han deltog i Slaget ved Lund 4. Dec. og fik samme Dag overdraget den faldne Henrik Sehesteds Regiment, det holstenske (slesvigske) Rytterregiment, der udmærkede sig ved gode Soldater og ypperlig Disciplin. I Forsommeren 1677, da han lå i Garnison i Hertugdømmerne, fik han Ordre til at støde til Armeen i Skåne, men nåede næppe at komme tids nok til at tage Del i Belejringen og Stormen på Malmø. I Juli lå han med sine Kompagnier i Lejren ved Landskrone, deltog i Aug. i Kavalkaden til Christiansstad samt i Ekspeditionen til Rügen iSept. og samlede med Generalmajor Levetzow det til samme Øjemed bestemte Rytteri på Møen. I Nov. var han Chef for Rytteriet på Rügen, men afløstes kort efter af Bibow. I Dec. lå han med sit Regiment iHaderslev. I Aug. 1678 ansøgte han om Orlov fra Tjenesten, da hans Hustru var uhelbredelig syg, og han som Følge heraf var så nedbøjet, at han måtte foretage en Rejse til Italien. I Sept. sendtes hantil Münster for at bevæge Fyrstebiskoppen til at lade sine Hjælpetropper i dansk Tjeneste blive Vinteren over her. I Nov. var Reventlow i Kurfyrst Frederik Vilhelms Hovedkvarter i Dobberan for at formå denne til at forlægge det med Kongen af Danmark planlagte Møde til Wismar, hvor Christian V opholdt sig, men han opnåede intet. Ved Svigerfaderen Vincents Hahns Død udnævntes han 1680 til Gehejmeråd samt Overjægermester, hvilket Embede han beklædte indtil 1699, blev 1681 Ridder af Elefanten samt Patron for Universitetet i København og ses allerede i Aug. samme Aar at have været Medlem af Konseillet. Han tog sig ivrig af Statssagerne, særlig den udenrigske Politik, men var alt for afhængig af dygtige Underembedsmænd, blandthvilke særlig må nævnes Th. B. v. Jessen (VIII, 484), der efter Chr. Sigfr. v. Plessens Udsagn ganske havde ham i sin Magt. Reventlow sluttede sig til den af Ehrenschild, Vibe og Brandt dannede Kamarilla (), der i Firserne udøvede en så stor Indflydelse på Statsstyrelsen. Til et Forbund med Frankrig og Brandenburg knyttede man Håbet om at genvinde de til Sverige tabte Lande, at kunne tugte den troløse Hertug af Gottorp samt at opnå Besiddelsen af Elbtolden og Lenshøjheden over Hamborg. I Marts 1682 afsluttede Reventlow sammen med Gyldenløve og Ehrenschild en Traktat med Frankrig, i Følge hvilken Danmark mod store årlige Subsidier tilsagde Frankrig Bistand i Krigstilfælde. Kongen var 1683 stemt for Krig med Sverige og støttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, medens den forsigtige Storkansler Fr. Ahlefeldt modsatte sig et overilet Fredsbrud. Kejserens Sejer over Tyrkerne i Sept. forandrede pludselig Situationen. Om Reventlows politiske Sympatier ytrer Molesworth, at hans Tilbøjelighedfor Frankrig før 1690 ikke var stor, da han indså, at Danmarks Venskab med Ludvig XIV var til Skade for Landet. Efter den Tid udsonede han sig derimod med Frankrig. I Maj 1684 inddroges den hertugelige Del af Slesvig. Sikkert have Reventlow og hans Parti, der fik tildelt Amtmandsposterne i det nys indvundne Land -- selv fik han Gottorp Amt --, tilskyndet Kongen til dette Skridt, der, som Følgerne viste, ikke var vel overvejet. Ved Ahlefeldts Død 1686 gættede mange på, at Reventlow vilde blive hans Efterfølger som Storkansler, men Reventlow, der siges at havehindret Griffenfelds Løsladelse af Frygt for, at denne skulde genvinde sin Stilling, opnåede dog ikke denne Værdighed, så længe Christian V levede. Til Trods for den Gunst, i hvilken Reventlow stod hos Kongen, var hans Position ingenlunde sikker, og han var mere end nogen anden Minister anfægtet af det Rænke- og Intrigespil, der stadig skiftede ved den vægelsindede og let påvirkelige Konges Hof. Atter og atter berette samtidige, at Reventlow er faldet i Unåde og hans Fald nær forestående, men Stormen drev over, og han styrede indtil Kongens Død som første Minister begge Kancellierne. I 1686 var Reventlow ved Hamborgs Belejring i Kongens Følge og forhandlede dels her og dels senere på Gottorp sammen med Jens Juel og Ehrenschild med de mæglende Magters Sendebud. 1689 vare Reventlow, Brandt og Jessen Medlemmer af Kommissionen i Anledning af de om Jever opståede Stridigheder, og han afsluttede i Aug. sammen med Jessen Alliancetraktaten med England, i Følge hvilken Danmark overlod Vilhelm III et Hjælpekorps på 7000 Mand. 1691 afsluttede Reventlow sammen med flere mellem Frankrig og Danmark en hemmelig Traktat, i hvilken Christian V forpligtede sig til ikke at yde Frankrigs Fjender nogenBistand og ikke at forøge Troppekorpset i Irland. 1693 undertegnede Reventlow en Traktat, hvorved Danmark og Frankrig sluttede sig til det af flere nordtyske Fyrster, deriblandt Hertugen af Brunsvig-Wolfenbüttel, dannede Forbund, som modsatte sig Oprettelsen af den 9. Kur. Efter Ratzeburgs Erobring var Reventlow tilstede ved de påfølgende diplomatiske Forhandlinger i Pinneberg og Hamborg, hvor der afsluttedes et Venskabsforbund mellem Danmark ogBrunsvig-Lyneborg. Hertugerne forpligtede sig til at sløjfe Fæstningsværkerne ved Ratzeburg, og Danmark afgav Løfte om at drage sine Tropper tilbage fra de brunsvigske Lande og afholde sig fra enhverIndblanding i den lauenborgske Arvefølgesag. Dagen efter Kong Christian V’s Død udnævntes Reventlow 26. Aug. 1699 til Storkansler. 1692 var han bleven Patron for det ridderlige Akademi. Reventlow synes at have været den ledende Mand for de 1690-1705 i Rådstuen for Slottet afholdte Kommissioner, der afgjorde en stor Del Sager af den forskjelligste Art. Han var lige fra Begyndelsen Medlem af næsten alle Kommissionerne, og de ophøre ved hans Udtræden få År før hans Død. I Juni 1690 fik Reventlow Ordre til at overtage Præsidiet for Højesteret i Forbindelse med Etatsråd V. Worm som Justitiarius og med Forpligtelse til flittig at konferere medOversekretær Moth. I April 1700 afsluttede Reventlow på Frederik IV’s Vegne en hemmelig Traktat med Kurfyrsten af Brandenburg. Umiddelbart efter Carl XII’s Landgang i Sjælland samme År sendtes han af Kongen, som opholdtsig i Holsten, hvor Belejringen af Fæstningen Tønning var begyndt på Tilråd af Reventlow, til København for at bøde på Kommandantens Rådvildhed, der i Forbindelse med det spændte Forhold mellem Militæret og Borgerskabet havde lammet Modstandsevnen. Vel kom Reventlow for sent til Hovedstaden, men det lykkedes ham dog at forebygge værre Følger. I de påfølgende Fredsår mærker man kun lidet til Reventlows Indflydelse på Danmarks ydre og indre Politik. Den unge Christian Gyldenløve og Carl Ahlefeldt havde en Tid lang fortrinsvis Kongens Øre. Reventlow bevarede dog Kongens Gunst lige til sin Død. I sine sidste Leveår betegnes han af Hojer, skønt han kun stod i Begyndelsen af Tresserne, som en udlevet Olding. Reventlow var en af de største Jordegodsejere i Danmark på hin Tid. Efter Faderen arvede han Futterkamp (ved Lütjenburg), som han afhændede 1672. Af Svigerfaderen Gabels Bo erhvervede han 1675-76 Segeberg Kalkbjerg med Gischenhagen, som han 1684 afstod til Kongen for 80.000 Rdl. I Holsten ejede han desuden Øen Krautsand (Wedeler-Sand). Ved den sønderborgske Konkurs kom han i Besiddelse af Sandbjerg i Sundeved, som han 1672 vilde oprette til et Baroni, men som 1681 erigeredes til et Grevskab med Navnet Reventlow. Med sin anden Hustru fik han Seekamp ved Friedrichsort. 1684 erhvervede han Frisenvold og Løjstrup til Dels som Ækvivalent for Segeberg Kalkbjerg. 1686 købte han Clausholm, nedrev her den af Mogens Gjøe opførte Bygning og byggede den nuværende Hovedfløj. Et Par Mil nord for Hovedstaden opførte han Gården Frydenlund. Endelig ejede han Hovedgården Kalø samt Kollerup (Galten Herred) og Øen Turø (til 1674). Skønt Reventlow desuden var kommet i Besiddelse af store Pengemidler, varehans finansielle Forhold ingenlunde særlig glimrende. Bortset fra den betydelige Fædrene- og Mødrenearv fik han med sin første Gemalinde en Medgift af 28.000 Rdl. og med sin anden Hustru T Tønde Guld.Allerede 1678 angiver han sin Gæld til 50.000 Rdl. og senere til det dobbelte, men ved hans Død var den dog bragt ned til 25.000 Rdl. Vist er det, at Reventlow også jævnlig forstrakte Kongen med betydelige Summer, og i Forbindelse hermed omtales hans . Ved sine glimrende Fester, prægtige Baller og Maskerader vidste han at sikre sig den forlystelseselskende Konges Gunst. Reventlow skildres almindelig som en hæderlig og retsindig Personlighed uden synderlig fremragende Evner. Skønt Molesworth var hans diplomatiske Modstander, roser han Reventlow som en Mand, der oprindelig kun havde tarvelig Indsigt i Statssager, men som ved Flid og Arbejdsomhed efterhånden havde gjort sig værdig til at beklæde sin fremskudte og betydningsfulde Stilling. En anden Diplomat betegner ham som en svag, men af alle agtet Personlighed, en blid, men lidet energisk Karakter, der kun havde det ydre Skin af Magten, imponerende ved sit kølige, beherskede Væsen. Han var en stor Ynder af Bordets og særlig Vinens Glæder, men næppe mere umådelig i Nydelsen end de fleste Hofmænd på hin Tid. Reventlow døde 21. Juli 1708 på Clausholm og ligger med sine 2 Hustruer bisat i prægtige, af Qvellinus forfærdigede Sarkofager i Slesvig Domkirke. I sin selvforfattede Gravskrift gav han sig det selvtilfredse Vidnesbyrd, der må udfordre Dommen over ham: Reventlow var, som tidligere nævnt, 2 Gange gift: 1. (21. Juli 1667) med Anna Margrethe Gabel (f. 6. Juli 1651 d. 26. Aug. 1678), Datter af Frederik III’s Yndling Christoffer G. (V, 512); 2. (1. Maj 1681) med Sophie Amalie Hahn (f. 25. Marts 1664 d. 29. Marts 1722), Datter af Overjægermester Vincents Joachim Hahn. (VI, 485). Med sin anden Gemalindes Kammerpige Anna Cathrine Hågensen, Datter af Borgmester Carsten Hågensen. i Åbenrå, havde han 3 Børn, der 1695 optoges i den danske Adelstand under Navnet Revenfeld. Louis Bobé. Nytaarsønske til Grev Reventlou Høybaarne hr Gros Kanßeller, Naadige Græve, Mægtige Patron, Saa fuldte Tiden det forgangne Aar til Senge Forleden Afften, og lod Nattens Teppe henge For ald dets Tidegang, og hen i M
  Person-ID	I7355	Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow, Efterkommer efter Conrad Reventlow
  Sidst ændret	8 feb. 2022

  
  

  Far	Detlef Reventlow,   f. 4 apr. 1600, Ziesendorf, Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland d. 13 aug. 1664 (Alder 64 år)
  Mor	Christine Rantzau,   f. 1618, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 2 maj 1688 (Alder 70 år)
  Ægteskab	1636	Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland
  Familie-ID	F32526	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 1	Cathrine Lauerstein,   f. 1661   d. 1689 (Alder 28 år)
  Notater	Conrad Reventlow havde et uægte barn med kammerpigen Cathrine Lauerstein. Dette barn, Anna Margrethe Conradsdatter Reventlow blev gift med sognepræst Johannes Paulsen Zoega .
  Børn	+ 1. Anna Margrethe Conradsdatter Reventlow,   f. 29 aug. 1682   d. 4 nov. 1722 (Alder 40 år)
  Familie-ID	F28078	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	1 sep. 2019

  
  

  Familie 2	Anne Cathrine von Hagen,   f. 1659   d. 1691 (Alder 32 år)
  Børn	+ 1. Detlev von Revenfeld,   f. 4 mar. 1684, Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark d. 18 jul. 1746, Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 62 år)   2. Conrad Revenfeld,   f. 1685 + 3. Conradine Revenfeld,   f. 9 jul. 1687, Løgumkloster, Tønder Højer og Lø Herred, Tønder Amt, Danmark d. 22 okt. 1770, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 83 år)
  Familie-ID	F29505	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

  Familie 3	Anna Margrethe Gabel,   f. 6 jul. 1651   d. 26 aug. 1678 (Alder 27 år)
  Ægteskab	21 jul. 1667	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
  Børn	1. Greve Frederik Reventlow,   f. ca. 1665   d. ca. 1665 (Alder 0 år)   2. Komtesse Charlotte Amalie Reventlow,   f. ca. 1670   d. ca. 1670 (Alder 0 år) + 3. Lensgreve Christian Ditlev Reventlow,   f. 21 jun. 1671, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark d. 1 okt. 1738, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark (Alder 67 år) + 4. Komtesse Christine Sophie Reventlow,   f. 30 okt. 1672, Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark d. 27 jun. 1757, Fuirendal (Før: Vindinge), Næstved, Danmark (Alder 84 år)   5. Komtesse Charlotte Amalie Reventlow,   f. ca. 1674   d. ca. 1674 (Alder 0 år)   6. Greve Frederik Reventlow,   f. ca. 1675   d. ca. 1675 (Alder 0 år)   7. Komtesse Ermegaard Margrethe Reventlow,   f. 17 aug. 1678, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 7 jan. 1709, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 30 år)
  Familie-ID	F33551	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	26 jan. 2015

  
  

  Familie 4	Sophie Amalie von Hahn,   f. 25 mar. 1664, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 24 mar. 1722 (Alder 57 år)
  Ægteskab	1 maj 1681
  Børn	+ 1. Komtesse Anna Margrethe Reventlow,   f. 6 okt. 1682, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 21 mar. 1710 (Alder 27 år)   2. Komtesse Charlotte Amalie Reventlow,   f. 31 dec. 1683   d. 1700, Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 16 år)   3. Komtesse Cecilie Catharine Reventlow,   f. 1685   d. 1691 (Alder 6 år)   4. Komtesse Ulrike Eleonore Reventlow,   f. 1686   d. 1686 (Alder 0 år)   5. Komtesse Sophie Hedevig Reventlow,   f. ca. 1687   6. Greve Frederik Reventlow,   f. 1687   d. 1688 (Alder 1 år)   7. Komtesse Anna Sophie Reventlow,   f. 1688   8. Greve Conrad Reventlow,   f. ca. 1690 + 9. Comtesse Ulrike Eleonore Reventlow,   f. 1 nov. 1690   d. 12 sep. 1754 (Alder 63 år) + 10. Dronning Anna Sophie Reventlow,   f. 16 apr. 1693, Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark d. 7 jan. 1743, Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 49 år)
  Familie-ID	F27232	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 jan. 2015

  
  

• Begivenhedskort		Fødsel - 21 apr. 1644 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Ægteskab - 21 jul. 1667 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Ordner - Ridder af Elefanten - 1 jul. 1681 - Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark Død - 21 jul. 1708 - Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Begravelse - - Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Fortællinger		Baroniet Brahetrolleborg Kilde: "Danske Len" af Louis Bobé mfl. 1916
  		Grev Conrad Reventlow til Sandbjerg (1644 - 1708) Tidsskriftkopi af: Årsskrift for Sottrup sogn, 1988 forfatter: Carl Langholz

  
  

  Folios

  Grev Conrad Reventlow til Sandbjerg Forfatter: Carl Langholz

  
  

  Portrætter » Lysbilledshow		reventlow_conrad_5159.jpg
  		reventlow_conrad1.jpg
  		reventlow_conrad2.jpg
  		reventlow_conrad3.jpg
  		reventlow_conrad4.jpg
  		Conrad Reventlow
  		Conrad Reventlow
  		Conrad Reventlow

  
  

  Slotte		Ballegård Ballegård er en hovedgård på Sundeved, beliggende ca 2 km øst for Blans i Ullerup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Kommune. Den to etagers hvidkalkede hovedbygning i rokokostil er opført 1771 ved Lorentz Jacobsen og fredet tillige med to andre mindre huse i 1950. Senere kom gården i Conrad Reventlows eje. Han fik kongens tilladelse til at oprette Grevskabet Reventlow med hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård. Gården er beliggende ved et lille vandløb, som drev en mølle, som der stadig kan ses ruinrester af. Navnet "Ballegård" kommer sandsynligvis fra gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning (balg, balle).
  		Sandbjerg Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri. Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.

  
  

• Kilder

  [S1] Adelsårbogen, DAA 1939 p52.