Match 1 til 50 fra 108 » Se Galleri » Lysbilledshow
# | Ikon | Beskrivelse | Kirkegård | Status | Knyttet til | ||
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | ![]() |
| |||||
2 | ![]() | ||||||
3 | ![]() | Adeline Anna Friederike Reventlow | Preetz kloster kirkegaard |
| |||
4 | ![]() | Agnes Reventlow (1859-1924) | Preetz kloster kirkegaard | ||||
5 | ![]() | Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)
| Theophili II, 1 |
| |||
6 | ![]() | Anders Jacobsen Reventlow og Cecilie (Sidsel) Lange Anders Jacobsen Reventlow [på Fyn] (-1518-1535) til Søbo på S-Fyn, lensmand Og hustru Cecilie (Sidsel) Lange (-1553) Teksten i yderkanten af stenen: Her hvil(es) erlig from || ma(n)ds bee(n) A(n)d(e)rs refve(n)tlof vnder ten(n)e stee(n) Med cicilie 15 || lange sin hustru Ætlæ bo || af Søbo Gud gifve th(enne)m roo Siden kom sig so | i lav ha(n) blef her lavd || S(anc)te M(ar)g(re)te dav 1535 Teksten på øverste bånd: O h(e)re gwd myskw(n)elig wi bede tig ydmydelig at tv est os barmhiertelig ANO MDXXXV Teksten på nederste bånd: o søde h(e)re ihesv christ tw est vor ene frelsere vist gif os ten evige gledis trøst |
| ||||
7 | ![]() | Anna Sophie Reventlow sarkofag |
| ||||
8 | ![]() | Anna Sophie Reventlow sarkofag.jpg Anna Sophie Reventlow sarkofag i Roskilde Domkirke | |||||
9 | ![]() | Anne Reventlow d. 1587 Her ligger begrawen ærlig og velburdig Jomfru Anne Reffvetlow til Søboe som var salig Anders Reffvetlow og salig Fru Cissel Langes Datter af Søboe og lefde hun christeligen på det LXV Aar og døde saligen her paa sin Gaard Søboe den næste Søndag efter Sct. Mortens dag Aar 1587 om Aftenen der Klochen vaar VII slet. Gud give hende med alle tro christne en glædelig og salig Opstandelse på Dommedag. Amen |
| ||||
10 | Axel Christian Reventlow Født tirsdag den 20. marts 1894 i Ærøskøbing. Død søndag den 11. december 1955 i København | Solbjerg Parkkirkegård, Frederiksberg |
| ||||
11 | ![]() | Beke og Chr. Reventlows gravsten (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
| ||||
12 | ![]() | Benedicte Christiane Reventlow
| Theophili |
| |||
13 | ![]() | Charlotte Augusta Agnes Reventlow
| Theophili |
| |||
14 | ![]() | Charlotte Johanne Christiane Hildeborg Reventlow
| Theophili | ||||
15 | ![]() | Christian Ditlev Einar Reventlow og hans broder
| Theophili |
| |||
16 | Christian Ditlev Frederik Reventlow | Horslunde Kirkegård |
| ||||
17 | ![]() | Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow
| Theophili |
| |||
18 | ![]() | Clara Sophia Anna Reventlow (1820-1876) | Preetz kloster kirkegaard |
| |||
19 | ![]() | Conrad Detlev Cay Reventlow
| Theophili |
| |||
20 | Conrad Georg Reventlow |
| |||||
21 | ![]() | Detlev Christian Reventlow & Edith Engel | Selent Kirche |
| |||
22 | Eduard Reventlow og Else Reventlow f. Bardenfleth | Tibirke Kirkegård |
| ||||
23 | Eduard Reventlow og Ida Marie Reventlow f. Konow |
| |||||
24 | ![]() | Eduard Vilhelm Reventlow
| Theophili |
| |||
25 | ![]() | Einert Carl Ditlev Reventlow OG Hildeborg Sophie Reventlow
| Theophili |
| |||
26 | ![]() | Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene. Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng. Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning". Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt. På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen. I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844. Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland. |
| ||||
27 | ![]() | Epitafium på Østsiden af Haseldorf Kirke |
| ||||
28 | ![]() | ErikkeGravsted919s_01.jpg |
| ||||
29 | ![]() | Ferdinand Carl Otto Reventlow
| Theophili |
| |||
30 | Ferdinand Reventlow |
| |||||
31 | Frederik Detlef Reventlow | Horslunde Kirkegård |
| ||||
32 | Frederik Ernst Ditlef Reventlow |
| |||||
33 | Frederik Reventlow |
| |||||
34 | Frederikke Louise Sophie Charlotte von Beulwitz |
| |||||
35 | ![]() | Furst, Carl Frederik 1917-1925 | Gudmuntorp Kirkegård |
| |||
36 | ![]() | Fürst, Carl Andreas 1888-1982 og Reventlow, Ebba 1891-1971 | Gudmuntorp Kirkegård |
| |||
37 | ![]() | Grabmal für Graf Otto von Reventlow-Wittenberg und seine Gemahlin Dorothea |
| ||||
38 | ![]() | Gravsten Shelby County, Iowa |
| ||||
39 | ![]() | Gravsten |
| ||||
40 | ![]() | Gravsten Harlan Cemetary, Shelby County, Iowa, USA |
| ||||
41 | ![]() | Gravsten i Matthias-Claudius-Kirche, Reinfeld På plade ved siden af står: Gestorben am Tage des Apostels Petrus (29. juni) 1383 |
| ||||
42 | ![]() | Gravsten i Udbyneder kirke for Jørgen Lykke og Beate Brahe |
| ||||
43 | Gravsten, Ellen Gilberg, Asminderød Kirkegård |
| |||||
44 | ![]() | Gravsten, Selent Kirke
| Selent Kirche |
| |||
45 | ![]() | Heimbruch, Johanna Amalie Magdalene Elisabeth (1824-1911)
| Theophili I, 3 |
| |||
46 | ![]() | Henning Reventlow 1640-1705 Hier Ruhet in Gott Der Hoch Wohlgebohrne Herr Henning Reventlau, Ritter, Herr auf Glasau, Altenhoff und Gottes gabe Ihro Königl Maj. zu Dennemark Norwegen Hoch betreuten Geheimbte und Land Racht Ambtman zu Flensburg ist Gebohren zu Glückstadt Anno 1640 den 24sten Januarÿ des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30 sten January umb ein Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6 Tage dessen Seele Gott genaedig sey. Der Gott dem Könige Dem Werten Vaterlande Den Seinen var getreu Ein Teurer Werther Man Ein Recht Nathanael. Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel ist wo sie stets In Gott sich Freuen kann. |
| ||||
47 | ![]() | Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)
| Theophili |
| |||
48 | ![]() | Hylda Joanna Reventlow |
| ||||
49 | ![]() | Ida Clarelia Reventlow & Joachim Diedrich von Dewitz |
| ||||
50 | ![]() | Iven Reventlow Våben øverst: Reventlow, Reventlow, Nederst: Buchwald, Rantzau. Den smukke metalplade tilskrives Matthias Benning, Lübeck. Tekst på stenen HER IVEN REVENTLOW RITTER MARGRETA REVENTLOW SELIGE CLAWES RANTZOVWEN DOCHTER THO RAESTORP GABRIGEL REVENTLOW HER IVENS SOEN ANNA REVENTLOW SELIGE OTTO VAN BOCKWOLDEN DOCHTER THO WENSIN DVSSEN ALLEN DER TRWE GODT GNEDICH SY AMEN ANNO – 1569 Litteratur: Klaus Krüger: Corpus der mittelalterlichen Grabdenkmäler in Lübeck, Schleswig, Holstein und Lauenburg (1100-1600). 1999. |
|