| #
| Ikon |
Beskrivelse |
Kirkegård |
Status |
Knyttet til |
| 1 |
 | Agnes Reventlow (1859-1924) Konventualinde ved det adelige kloster i Preetz
| Preetz kloster kirkegaard
| |
|
| 2 |
 | Lensgreve Conrad Georg Reventlow Her hviler
Conrad Georg
Greve af Reventlow
commandeur
i den danske Marine
Født i København 1749
Død på Sandbjerg 1815
Han var bondens
ven og velgjører
Taknemmelighed
rejste ham dette minde
1863
|
| |
|
| 3 |
 | Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch Gravsten, Theophili kirkegård.
|
| |
|
| 4 |
 | Adeline Anna Friederike Reventlow
| Preetz kloster kirkegaard
| |
|
| 5 |
 | Agnes Reventlow (1836-1897)
Komtesse Hilda Charlotte Malvina Agnes Reventlow
~ med Greve Christian Detlef Frederik William Ferdinand Reventlow (1837-1904)
|
| |
|
| 6 |
 | Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)
Ynglingen Conrad Ahlefeldt død på Pederstrup Aaret 1815
Vare end hans Dage faa
og smilede end Glædens Soel ikkun sielden til hans ior- diske Bane tillidsfulde løfte vi dog det svage Blik til Gud, til den evigkier- lige Gud.
Thi han giør Smerte og forbinder Han saagiør og hans Hænder læge (Job 5.16)
. |
| Theophili II, 1
| |
|
| 7 |
 | Anders Jacobsen Reventlow og Cecilie (Sidsel) Lange Anders Jacobsen Reventlow [på Fyn] (-1518-1535)
til Søbo på S-Fyn, lensmand Og hustru
Cecilie (Sidsel) Lange (-1553)
Teksten i yderkanten af stenen:
Her hvil(es) erlig from || ma(n)ds bee(n) A(n)d(e)rs refve(n)tlof vnder ten(n)e stee(n) Med cicilie 15 || lange sin hustru Ætlæ
bo || af Søbo Gud gifve th(enne)m roo
Siden kom sig so | i lav
ha(n) blef her lavd || S(anc)te M(ar)g(re)te dav 1535
Teksten på øverste bånd:
O h(e)re gwd myskw(n)elig wi bede tig ydmydelig
at tv est os barmhiertelig ANO MDXXXV
Teksten på nederste bånd:
o søde h(e)re ihesv christ tw est vor ene frelsere vist gif os ten evige gledis trøst
|
| |
|
| 8 |
 | Anne Reventlow d. 1587 Her ligger begrawen ærlig og velburdig Jomfru Anne Reffvetlow til Søboe som var salig Anders Reffvetlow og salig Fru
Cissel Langes Datter af Søboe og lefde hun christeligen på
det LXV Aar og døde saligen her paa sin Gaard Søboe den næste Søndag efter Sct. Mortens dag Aar 1587 om Aftenen der Klochen vaar VII slet. Gud give hende med alle tro christne en glædelig og salig Opstandelse på Dommedag. Amen
|
| |
|
| 9 |
 | Axel Christian Reventlow Født tirsdag den 20. marts 1894 i Ærøskøbing. Død søndag den 11. december 1955 i København
| Solbjerg Parkkirkegård, Frederiksberg
| |
|
| 10 |
 | Beke og Chr. Reventlows gravsten
|
| |
|
| 11 |
 | Carl graf Villavicenco-Margheri (1931-2006)
~ Komtesse Benedicte Adelheid Louise Reventlow (1930- )
|
| |
|
| 12 |
 | Catharina Reventlow Gravsten, krypt bag alteret i Uetersen Kirke
|
| |
|
| 13 |
 | Christensen, Jutta gift Reventlow
Helliget Mindet om Jutta Frederikke Birgitte Reventlow, født Christensen. Enke efter Gehejmekonferensråd Grev Frederik Ditlef Reventlow født d. 7 Febr 1807 Død d. 10 Nov 1868
Hvi Bruser Du, Min Sjæl og hvi Er Du Urolig inden i Mig.
Mit Hjerte, bi efter Herren. Han er din Saligheds Gud og der er megen Frelse for Hans Aasyn. Pslm 42 V 12
Udsmykning: Kristus hoved i marmor påsat der hvor korsarmene mødes. Inskriptionen er skrevet på en rulle.
Psalme 42 v 12 lyder: Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! |
| Horslunde Kirkegård
| |
|
| 14 |
 | Christian Ditlev Frederik Reventlow Inskription på gravpladen på Horslunde Kirkegård.
Herunder hviler det, som tilhører Jorden af
Christian Ditlev Frederik, Greve af Reventlow, født 11. Marts 1748, død 11. Oktober 1827.
Levende følte han sin Svaghed og sine Mangler, men Gud styrkede ham og gav ham Helbred, Kraft og godt Mod til med Troskab, Iver og Held at tjene Konge og Fædreland, og til i en Række af Aar, understøttet af mange ædle Medarbejdere, at udrette meget til Guds Ære og Danmarks Tarv.
I 48 Aar var han lykkelig gift med F. L. S. C. von Beulwitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. Deres Ægteskab velsignedes med 12 Børn, af hvilke 9 overlevede dem.
De elskede Gud og Menneskene, de hadede ingen. Levede og døde i Haabet om en glad Opstandelse ved Jesus Christus vor Frelser.
Du ogsaa, som læser dette, aager med det Pund, Gud betror dig og giv Gud Æren.
De ovenfor staaende af den hensovede nedskrevne Ord forefandtes efter hans Død.
Velsignet være Fader dit Minde! Fulgt være dit Eksempel!
O at der i den større Virkekreds hvortil du kaldtes af Danmarks Konge og i den mindre hvori din Byrd havde sat dig stedse maatte vandres i de af dig ikkun af Kjærlighed til Fædrelandet og af Menneskekjærlighed betegnede hos dig ligesaa uadskillelige som efter dig uudslettelige Fodspor fordi de staae paa den christelige Grundvold som aldrig skal svigte eller kunne lade sig rokke
|
| |
|
| 15 |
 | Christian Ditlev Reventlow & Johanne Sophie Frederikke Bothmer Kister i kapellet i Horslunde Kirke
| Horslunde Kirkegård
| |
|
| 16 |
 | Clara Sophia Anna Reventlow (1820-1876)
| Preetz kloster kirkegaard
| |
|
| 17 |
 | Detlev Christian Reventlow & Edith Engel
| Selent Kirche
| |
|
| 18 |
 | Dronning Anna Sophia f. Reventlow (1693-1743) Anna Sophie Reventlow sarkofag i Roskilde Domkirke
|
| |
|
| 19 |
 | Dronning Anna Sophia Reventlow (1693-1743) sarkofag
|
| |
|
| 20 |
 | Dødsannonce
Tillkännagifves,
att
Possessionaten, Högvälborne Herr Grefve
Einar Carl Detlef von Reventlow
lungt och fridfullt afsomnade
å Pederstrup i Danmark Lördagen den 4 maj 1867
i en ålder af 79 år, 3 månader och 28 dagar;
djupt sörjd och saknad af Maka, barn, barnbarn, anhörige, vänner
tjenare och underhafvande.
|
|
| |
|
| 21 |
 | Eduard Reventlow og Else Reventlow f. Bardenfleth GUD ER KÆRLIGHED
EDUARD V.S.C REVENTLOW
28.11.1883 - 26.7.1963
_______________________
ELSE REVENTLOW F. BARDENFLETH
2.1.1884 - 27.10.1964
SALIGE ER DE RENE AF HJERTET
THI DE SKULLE SE GUD
| Tibirke Kirkegård
| |
|
| 22 |
 | Eduard Reventlow og Ida Marie Reventlow f. Konow
|
| |
|
| 23 |
 | Eiler Hardenberg
|
| |
|
| 24 |
 | Eiler Hardenberg
|
| |
|
| 25 |
 | Ellen Gilberg
* 1. august 1914
† 23. juni 2001
Ellen Gilberg var efterkommer efter Conrad Georg Reventlow
| Asminderød Kirkegård
| |
|
| 26 |
 | Epitafium over Cai Lorents von Brockdorff Marienkirche, Kirchnüchel,Slesvig-Holsten
Lavet af billedhuggeren Thomas Quellinus
|
| |
|
| 27 |
 | Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
|
| |
|
| 28 |
 | Epitafium på Østsiden af Haseldorf Kirke
|
| |
|
| 29 |
 | ErikkeGravsted919s_01.jpg
|
| |
|
| 30 |
 | Ferdinand Reventlow
|
| |
|
| 31 |
 | Frands Brockenhuus og Anne Tinhuus Gravsten, Kværndrup Kirke
|
| |
|
| 32 |
 | Frederik Reventlow
|
| |
|
| 33 |
 | Furst, Carl Frederik 1917-1925
| Gudmuntorp Kirkegård
55.8179591, 13.4828584
| |
|
| 34 |
 | Fürst, Carl Andreas 1888-1982 og Reventlow, Ebba 1891-1971
| Gudmuntorp Kirkegård
| |
|
| 35 |
 | Grabmal für Graf Otto von Reventlow-Wittenberg und seine Gemahlin Dorothea
|
| |
|
| 36 |
 | Gravsten Harlan Cemetary, Shelby County, Iowa, USA
|
| |
|
| 37 |
 | Gravsten Shelby County, Iowa
|
| |
|
| 38 |
 | Gravsten i Doberan Kirche Grabplatte für Johannes Moltke († 1391) und seine Ehefrauen Margareta Reventlow († 1388) und Alheidis Kulen
|
| |
|
| 39 |
 | Gravsten i Matthias-Claudius-Kirche, Reinfeld Hartwich von Reventlow (bef 1341-1383)
På plade ved siden af står:
Gestorben am Tage des Apostels Petrus (29. juni) 1383
|
| |
|
| 40 |
 | Gravsten i Udbyneder kirke for Jørgen Lykke og Beate Brahe
|
| |
|
| 41 |
 | Gravsten Reventlow-Criminil Westensee
|
| |
|
| 42 |
 | Gravsten, Selent Kirke Adolph Graf von Reventlow
Erbherr auf Wittenberg
Verbitter des adlichen Klosters Itzehoe
geboren 27 aug. 1835 gestorben 17 dec. 1906
Graefin Nancy Reventlow
geboren Graefin zu Rantzau
geboren 8 aug. 1844 gestorben 9 sep. 1911
Graefin Gertrud Reventlow
geboren 4 dec. 1870 gestorben 30 mar. 1931
Heinrich Graf von Reventlow
auf Wittenberg
geboren 18 nov. 1868 gestorben 12 jan. 1938
Adolf Ludwig Christian Reventlow
auf Wittenberg
geboren 27. August 1907 gefallen 10 September 1939
in Piatek, Polen
Anna Graefin von Reventlow
geb. Gräfin zu Rantzau
geboren 30 maj 1878 gestorben 24 jan. 1969
| Selent Kirche
| |
Flere links |
| 43 |
 | Gravsten, St. Laurentii kirke, Itzehoe, Tyskland Margareta Catharina von Ahlefeld
Emerentia von Ahlefeld
Metta Christina von Ahlefeld
|
| |
|
| 44 |
 | Greve Conrad Ferdinand Edvard Reventlow (1840-1905) Gudmuntorp Kirkegård, Gudmuntorp, Höör, Skåne, Sverige
| Gudmuntorp Kirkegård
55.8179591, 13.4828584
| |
|
| 45 |
 | Grevinde Vilhelmina Augusta Reventlow (1704-1749) f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
Sarkofag i Dybbøl Kirke
|
| |
|
| 46 |
 | Heimbruch, Johanna Amalie Magdalene Elisabeth (1824-1911)
Grevinde Helene Reventlow født v. Heimbruch gift med Greve Eduard Vilhelm Reventlow Født den 21 juli 1824 Død den 16 januar 1911.
Selvopofrende, en sand Moder, et fast samlende Kærlighedsbaand imellem sine!
Træt af dage, mer end Mennesker saa, længtes du mod Gjenforening med Ham hvis Folk blev dit, hvis Ungdoms Brud, hvis stærke trofaste Hustru du blev!
Ydmygt bad du Gud i Jesu Navn
om Hjemlov til de evige Boliger!
|
| Theophili I, 3
| |
|
| 47 |
 | Helenius Reventlow familiegravsted Inskription:
Med sin ordnende Haand, Uden snærende Baand, Han støtted de svage de ringe - Og derfor de Takken ham bringe. Rejst af taknemmelige Medborgere.
|
| |
|
| 48 |
 | Helle grevinde Knuth og Erik greve Knuth
|
| |
|
| 49 |
 | Henning Reventlow 1640-1705 Hier Ruhet in Gott Der Hoch
Wohlgebohrne Herr Henning
Reventlau, Ritter, Herr auf
Glasau, Altenhoff und Gottes
gabe Ihro Königl Maj. zu
Dennemark Norwegen Hoch
betreuten Geheimbte und Land
Racht Ambtman zu Flensburg
ist Gebohren zu Glückstadt
Anno 1640 den 24sten Januarÿ
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30
sten January umb ein
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6
Tage dessen Seele Gott genaedig sey.
Der Gott dem Könige
Dem Werten Vaterlande
Den Seinen var getreu
Ein Teurer Werther Man
Ein Recht Nathanael.
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel
ist wo sie stets
In Gott sich Freuen kann.
|
| |
|
| 50 |
 | Hertug Knud Lavard Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD. Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
|
| |
|