Portrætter

Slægten Reventlow:

Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch
(1824 - 1911)

Johanna Amalie Magdalene Elisabeth Von Heimbruch 1824 - 1911 Kaldenavn: Helene von Heimbruch * 1844 m. Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868)


Andre slægter:

Bogislaw X Hertug af Pommern-Stolp-Stettin
(1454 - 1523)



Slotte og Herregårde


Altenhof
Altenhof

Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein; Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow. Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København. I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.


Heraldik


Reventlow, Henning 1640-1705
Reventlow, Henning 1640-1705

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Perdit quod vivit qui Deum et Regem suum noncolit



Gravsten og epitafier


Eduard Vilhelm Reventlow
Eduard Vilhelm Reventlow

EDUARD VILHELM greve REVENTLOW yngste Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow og Benedicte, født von Qualen født den 8. april 1810, Gift den 12. juli 1844 med Magdalene von Heimbruch død den 20 sept. 1808
Din Kierlighed, Det var den styrke stor Den lyste over dit Liv på Jord som Solen en dejlig Morgen Mindet om den vil følge dit Navn og pege opad mod Kjærlighedens Havn og lette de elskende Sorgen
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 33 34 35 36 37 38 39 40 41 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Einert Carl Ditlev Reventlow OG Hildeborg Sophie Reventlow



Herunder hviler støvet
af

EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW
og hans Hustru
HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW
Til Pugerup i Sverrig

I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande
Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige
Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed

Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den
næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve
C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz

Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var
den ældste Datter af Lehnsgreve
C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.


FilnavnReventlow, Einar Carl Ditlev (1788-1867)1.jpg
Filstørrelse110.46k
Størrelse526 x 600
Knyttet tilGreve Einert Carl Detlef Reventlow (Begravelse); Komtesse Hildeborg Sophie Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 33 34 35 36 37 38 39 40 41 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow